Tagirzade, Adalet Sharif

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 23. juni 2019; checks kræver 36 redigeringer .
Adalet Sharif Tagirzadeh
aserisk Ədalət Şərif oğlu Tahirzadə

Adalet Tagirzade (2019)
Fødselsdato 23. maj 1951( 23-05-1951 ) (71 år)
Fødselssted
Land
Videnskabelig sfære filologi
Arbejdsplads
Alma Mater
Akademisk grad Filologikandidat
Akademisk titel Professor
Præmier og præmier AZE 100 år af Den Demokratiske Republik Aserbajdsjan (1918-2018) Jubilæumsmedalje BAR.svg

Adalet Sharif ogly Tagirzade ( aserbajdsjansk Ədalət Şərif oğlu Tahirzadə ; 23. maj 1951 , Khirkhatala , Kutkashen -regionen ) er en lærer , filolog - lingvist , litteraturkritiker - tekstolog , offentlig ph.d. , historiker , professor i offentlighed, historiker, filolog, ph.d. Minister for undervisning i Republikken Aserbajdsjan (september 1992 - november 1993) [1] [2] .

Biografi

Adalet Sharif oglu Tagirzade blev født den 23. maj 1951 i landsbyen Khirkhatala (nu Gabala-regionen ). I 1966 dimitterede han fra Khirkhatala landlige 8-årige skole, derefter fra Zaragan landdistriktsgymnasium i samme område.

I 1974 dimitterede han med udmærkelse fra det filologiske fakultet ved Aserbajdsjans statsuniversitet .

Han underviste i aserbajdsjansk sprog og litteratur på Topchinsk landdistriktsgymnasium i Ismayilli-regionen (1974-1977), på landdistriktsskolen Kichik-Pirala i Gabala-regionen (september 1977 - december 1978). I slutningen af ​​1970'erne flyttede han til Baku.

I 1981 afsluttede han sine postgraduate studier ved Institut for Lingvistik. Nasimi fra Videnskabsakademiet i Aserbajdsjan SSR; arbejde på samme institut som junior (januar 1981 - oktober 1984), seniorforsker (oktober 1984 - januar 1986 ) .

Fra august 1985 til juni 1987 var han chefredaktør for avisen Elm (Science) for Academy of Sciences i Aserbajdsjan SSR.

Siden 1987 arbejdede han ved Institut for Manuskripter ved Akademiet for Videnskaber i Aserbajdsjan SSR : leder af afdelingen, dengang førende (februar 1988 - januar 1991), senior (januar 1991 - februar 1992) forsker.

Da han var en af ​​grundlæggerne af avisen " Azadliq " ("Frihed"), fungerede han som vicechefredaktør for avisen [K 1] (24. december 1989 - juli 1991), chefkorrespondent (august 1991 - januar 1992).

Fra september 1992 til november 1993 arbejdede han som viceminister for offentlig uddannelse, minister for højere og sekundær uddannelse og undervisningsminister i Republikken Aserbajdsjan. I denne periode blev nye første programmer og lærebøger (herunder 7 programmer i offentlige fag og 82 lærebøger for sekundære skoler) under hans direkte opsyn udarbejdet på grundlag af national ideologi.

Fra november 1993 til oktober 2009 - lektor, lektor ved Higher Diplomatic College (ved det nuværende Baku Eurasian University) . Siden 22. april 2011 har han været professor ved samme universitet. I nogen tid arbejdede han som vicerektor for akademiske anliggender ved Baku Eurasian University (13. marts - 16. september 2015).

Fra oktober 2009 til slutningen af ​​december 2015 arbejdede han på Institute of Manuscripts. Mohammed Fizuli fra ANAS som seniorforsker.

Han arbejdede som direktør for forlaget "Ay-Ulduz" (1996-1999), viceredaktør af bulletinen "Məşvərət" ("Konference") [K 2] (1997-1999), chefredaktør for videnskabeligt og pædagogisk tidsskrift "Düşüncə" ("Tænkning") (2000).

Han er den administrerende redaktør af "News of the Azerbaijan Historical and Genealogical Society" (siden 2012).

Efter at have vendt tilbage fra Nakhichevan til Baku, tidligere præsident for Aserbajdsjan Abulfaz Elchibey , var han hans pressesekretær (februar 1998 - maj 2000).

Videnskabelig aktivitet

I februar 1983 forsvarede han sin afhandling og modtog graden som kandidat for filologiske videnskaber.

Identificeret, transskriberet fra arabisk skrift til latin og for første gang udgivet en række hidtil ukendte værker af aserbajdsjanske klassikere, såsom Ismail-bek Kutkashensky , Hashim-bek Vezirov , Salman Mumtaz , Mashedi Azer Buzovnaly, Rashid-bek Efendiyev Mirbagir, Mirdesaabbas , Mamedemin Dargazade ... Publicerede sine 16 artikler i "Uşaq ensiklopediyası" ("Children's Encyclopedia") (3. bind. Baku: Azərbaycan Ensiklopediyası, 1999) og 35 i bogen "Diplomatiya: ensiklopedik lüğmacytary:" ) (Baku: Diplomatiya, 2005).

For første gang studerede han livet for mange undertrykte i 1930'erne og glemte repræsentanter for den aserbajdsjanske intelligentsia, medlemmer af parlamentet i den første aserbajdsjanske republik (1918-1920), studerende sendt af regeringen i den samme republik til fremmede lande for at modtage en videregående uddannelse, talte om dem i pressen fra Aserbajdsjan og en række fremmede lande med omfattende biografiske skitser.

Forfatter til 38 bøger og omkring 500 videnskabelige, populærvidenskabelige og journalistiske artikler.

Bøger Liste over bøger
  1. (Medforfatter med Naila Tagirzade). Tarixi öyrənənlərə kömək. Bakı: "Səda" nəşriyyatı, 1995; "Ay-Ulduz" nəşriyyatı, 1997; "Kür" nəşriyyatı, 2000, 176 s. (Der er andre udgaver).
  2. Xırxatala kəndinin tarixi və uruqlarının soyağacı. Bakı: "Sabah" nəşriyyatı, 1996, 354 s.
  3. Maydan: 4 til 4 år. (Azərbaycan Xalq hərəkatı haqqında gundəlik-qeydlər). Bakı, "Ay-Ulduz" nəşriyyatı, 1997, I cild, 488 sider; II barn, 416 s.
  4. Elçi Bəy. Bakı: "Cümhuriyyət" qəzetinin nəşri, 1999, 354 sider.
  5. Elçibəylə 13 saat üz-üzə. Tərtibçisi, ön sözün və müsahibənin müəllifi Ədalət Tahirzadədir. Bakı: "Tanıtım" qəzetinin nəşri, 1999, 220 s.
  6. İsgəndər Rzazadə - Azərbaycanın ilk energetiki. Bakı: "Kür" nəşriyyatı, 2000, 36 s.
  7. Iskender Rizazade er den første kraftingeniør i Aserbajdsjan. Baku. Forlaget "Kur", 2000, 64 sider.
  8. Cəfər Kazımov - sovjetisk uranını tapanlardan biri. Bakı, "Kür" nəşriyyatı, 2001, 28 s.
  9. Præsident Elçibəy. - Bakı: "Yeni Müsavat" qəzetinin nəşri, 2001, 420 sider.
  10. Elcibey'le 13 Saat. Istanbul: Turan Kültür Vakfı nəşri, Eemmuz 2001, 295 s.
  11. Əbülfəz Elçibəy: “Mən qurtuluşçuyam!”. Tərtibçisi, ön sözün və müsahibənin müəllifi Ədalət Tahirzadədir. Bakı: "Elçibəy kitabxanası" nəşriyyatı, 2002, 40 sider.
  12. Nadirshah Əfsar. Bakı: "Kür" nəşriyyatı, 2002, 40 s.
  13. Ağaməhəmməd şah Qacar. Bakı: "Kür" nəşriyyatı, 2002, 44 sider.
  14. Salman Mumtaz. Bakı: "Kür" nəşriyyatı, 2002, 16 s.
  15. "Kitabi-Dədə Qorqud" er ansigtet. Bakı: "Kür" nəşriyyatı, 2002, 32 s.
  16. Qurtuluş və bütövlük yolu. Bakı, "Elçibəy kitabxanası" nəşriyyatı, 2003, 376 s.
  17. Şəkinin tarixi qaynaqlarda. Bakı: "Master" nəşriyyatı, 2005, 256 s.
  18. Türkiyəmizdə 10 pistol. Bakı: "Ləman Nəşriyyat Poliqrafiya" MMC, 2011, 176 s.
  19. (Medforfatter med Gabibullah Manafly). Unutdurulmuş azman - Əliabbas Qədimov. (Ømür yoluna zindandan baxış). Bakı: "Apostroff", 2012, 204 sider.
  20. Asurovlar. Soyun sənədli tarixi. Bakı: "İndiqo", 2014, 288 sider.
  21. Ashurovs. Dokumentarfilm om familiens historie. Baku: "Indigo", 2015, 288 sider.
  22. (Medforfatter med Oguztogrul Tagirli). Azərbaycan Cümhuriyyəti tələbələri. (Tarixi arayış. Bəlgələr. Yaşamlar). Bakı: "TEAS Press", 2016, XXII+1222 s.
  23. Tahirzade Adalet, Ahmad Dilgam. Republikanske Aserbajdsjan (1918-1920). (En kort historisk genomgång). Stockholm-Baku: "Nurlar", 2018, 112 sider [Tagirzade Adalet, Ahmad Dilgam. Aserbajdsjans republik (1918-1920). (Kort historisk essay). På svensk].
  24. Tahirzade Adalet, Ahmad Dilgam. Aserbajdsanske Republik (1918-1920). (Den korte historiske beskrivesle). Stockholm-Baku: "Nurlar", 2018, 88 s. [Tagirzade Adalet, Ahmad Dilgam. Aserbajdsjans republik (1918-1920). (Kort historisk essay). På dansk].
  25. (Medforfatter med Misir Mardanov). 1920-ci ilədək ali məktəblərdə oxumuş azərbaycanlılar. (Ensiklopedik soraq kitabı). jeg barn. En hərfi. Bakı: "Təhsil", 2018, 480 sider.
  26. Azəri, ya zəban-e bastan-e Azərbaycan. (Cəvabiyyə). (Azeri eller Aserbajdsjans gamle sprog. (Svarbog). På persisk). Tabriz: "Qalan Yurd" nəşriyyatı, 1397 (2018), 87 s.
  27. Tagirzade Adalet, Ahmed Dilgam. Aserbajdsjans republik (1918-1920). (Kort historisk essay). Baku: "Qanun", 2018, 208 sider.
  28. (Medforfatter med Misir Mardanov). 1920-ci ilədək ali məktəblərdə oxumuş azərbaycanlılar. (Ensiklopedik soraq kitabı). II barn. B-Ə hərfləri. Bakı: "Təhsil", 2019, 552 sider.
  29. (Medforfatter med Agil Samedbayli). Azatlık Elçisi Elçi Bey. İstanbul: "Doğu Kütüphanesi", 2019, 352 sider.
  30. (Medforfatter med Misir Mardanov). 1920-ci ilədək ali məktəblərdə oxumuş azərbaycanlılar. (Ensiklopedik soraq kitabı). III barn. F-İ hərfləri. Bakı: "Təhsil", 2019, 480 sider.
  31. "Azərbaycan Cümhuriyyəti" - ilk milli dövlətimizin gerçək adı! Bakı: "Çapar" Yayınları, 2020, 58 s.
  32. (Medforfatter med Dilgam Ahmad). Azərbaycan Cümhuriyyəti. (Qısa tarixi oçerk). Bakı: "Çapar" yayınları, 2020, 196 sider
  33. Imperator Nadir şah Əfşar. Bakı: "Qanun", 2020, 40 sider
  34. Kejser Ağaməhəmməd şah Qacar. Bakı: "Qanun", 2020, 40 sider
  35. Adalet Tahirzade, Dilgam Ahmad. Republikanske Aserbajdsjan (1918-1920). Oversattning af Saadat Karimi. Sivart Forlag. Trykt hos Printon, Estland, 2020, 167 s. [Tagirzade Adalet, Ahmed Dilgam. Aserbajdsjans republik (1918-1920). Oversættelse af Saadat Kerimi. Estland, Printon: "Sivart Förlaq", 2020. På svensk].
  36. (Medforfatter med Misir Mardanov). 1920-ci ilədək ali məktəblərdə oxumuş azərbaycanlılar. (Ensiklopedik soraq kitabı). IV barn. KL hərfləri. Bakı: "Təhsil", 2020, 536 sider
  37. Maydan: 4 til 4 år. Azərbaycan Xalq hərəkatı (1988-1992) haqqında gundəlik-qeydlər). Təkmilləşdirilmiş 2-ci nəşri. Bakı: "Qanun", 2021, 1272 sider
  38. (Medforfatter med Misir Mardanov). 1920-ci ilədək ali məktəblərdə oxumuş azərbaycanlılar. (Ensiklopedik soraq kitabı). V barn. M hərfi. Bakı: "Təhsil", 2021, 616 sider.

Priser og anerkendelse

Familie

Gift. Har to sønner og en datter

Kommentarer

  1. ↑ Chefredaktøren var en journalist og offentlig person Najaf Adyl oglu Najafov (1955-1999).
  2. ↑ Redaktør - Najaf Najafov.

Noter

  1. ↑ "Ə. Ş. Tahirzadə haqqında” Arkivkopi dateret 16. august 2021 på Wayback Machine Azərbaycan Respublikası Prezidentinin 12 sentyabr 1992-ci il tarixli, 124 nömrəli Sərəncamı. e-qanun.az
  2. ↑ "Ə. Ş. Tahirzadə haqqında” Arkivkopi dateret 16. august 2021 på Wayback Machine Azərbaycan Respublikası Prezidentinin 30 noyabr 1993-cü il tarixli, 33 nömrəli Sərəncamı. e-qanun.az

Litteratur

  1. Ədalət Tahirzadə  (utilgængeligt link)  : [ arch. 17. nov. 2011 - 21. okt. 2012 ] : [ aserbisk. ]  // Adam.az. _ — Dato for adgang: 28/08/2021.
  2. Ədalət Tahirzadə  : [ arch. 16.08.2021 ] : [ aserbisk. ]  // “Qanun” nəşriyyatı . — Dato for adgang: 28/08/2021.
  3. Ədalət Tahirzadə  : [ arch. 16.08.2021 ] : [ aserbisk. ]  // Şəki Ensiklopediyası . — Dato for adgang: 28/08/2021.
  Gå til Wikidata-elementet  I bibliografiske kataloger