Sekvens (musik)
Sekvens ( sen latin sequentia "sekvens") [1] i teknikken for musikalsk komposition er den sekventielle gentagelse af en melodisk frase eller harmonisk omsætning i en anden højde [2] . Den fuldstændige eksekvering af en sekventeret omsætning kaldes et link [3] .
Kriterier for systematik
Sekvenser systematiserer
- i henhold til den type omsætning, der sekvenseres - melodisk, harmonisk, melodisk-harmonisk;
- efter antallet af links (to-link, tre-link sekvenser osv.);
- i retning af højdeforskydningen - stigende og faldende; en stigende sekvens bruges typisk til at opbygge følelsesmæssig spænding - for eksempel før et klimaks ; faldende sekvens bruges oftere til at skabe effekten af "afgang", "smeltning" af musik;
- ved trinnet (intervallet) af forskydningen (det kan være konstant: for eksempel med en hel tone - eller ikke-konstant, det vil sige med forskellige intervaller);
- i henhold til graden af nøjagtighed under gentagelse - nøjagtig og unøjagtig; den nøjagtige rækkefølge kaldes ellers transponering ;
- ifølge intervallet køn - diatonisk og kromatisk [4] ;
- i henhold til kvaliteten af lukningen i den tonale tilstand - ikke-modulerende (ellers kaldet single-tone) og modulerende .
Et eksempel på en harmonisk sekvens (tre-led, nøjagtig, kromatisk, faldende, fjerde ):
Etos for sekvensen
Sekvensen skaber i opfattelsen effekten af en dynamisk fornyelse af musikken, bidrager til den vigtigste harmoniproces - harmoniens udfoldelse i tiden. Men et for stort antal links (især i den nøjagtige) rækkefølge skaber den modsatte effekt af mekanisk gentagelse, er forbundet med fattigdommen i fantasien, komponistens uopfindsomhed. Multilink diatoniske sekvenser er meget brugt i populær- og popmusik. I europæisk musiklitteratur kaldes sådanne banale sekvenser " Rosalia " (efter navnet på den italienske populære sang "Rosalia, mia cara") eller "skoplaster" ( tysk: Schusterfleck ):
Historisk disposition
Melodisekvenser bemærkes af og til allerede i den gregorianske sangs monofoni : for eksempel den tredelte sekvens i det store svar fra Skærtorsdag Matins "Una hora" på ordet "Judaeis" [5] :
Eksempler på sekvenser findes i den tidlige og udviklede polyfoni fra middelalderen og renæssancen: i Notre Dame-skolens organum , på italiensk (og sjældnere på fransk) Ars nova -musik , i motetter og masser af komponister af den hollandske skole (af Bunois , Obrecht , Josquin osv.):
Med udviklingen (startende fra det 16. århundrede) af instrumentalmusik og introduktionen af generalbas , øgedes betydningen af sekvensen gradvist. Højdepunktet for sekvensens popularitet kom i barokken , da den blev en yndet teknik til udvikling af musikalsk komposition, især med Vivaldi og Handel . Sekvenser findes blandt wienerklassikerne, blandt romantikerne (især levende hos R. Wagner og P. Tjajkovskij ). Innovative komponister fra det 20. århundrede, der modsatte sig den romantiske musiks banalitet (såsom S. S. Prokofiev ), undgik bevidst sekventering.
Noter
- ↑ Engelsk. sekvens , progression; ital. progressione , tysk. Sequenz ; fr. progression, marche harmonique , marche d'harmonie .
- ↑ Sekvens arkiveret 24. juni 2021 på Wayback Machine i BDT (2020).
- ↑ Det "første" link er den første implementering af en melodisk eller harmonisk omsætning, "det andet" er den første (sekventielle) gentagelse osv.
- ↑ Strengt taget er det i den udvidede toneart nødvendigt at skelne mellem "kromatiserede" og "kromatiske" sekvenser, men ifølge traditionen etableret i hjemlig harmoni, kaldes de alle for "kromatiske". Se mere om dette i afsnit 16 i kapitel 11 i Yu. N. Kholopovs lærebog "Harmony. Teoretisk kursus.
- ↑ Liber Usualis. Tournai, 1950, s.645. Den ældste kopi af dette responsorium er i Hartker Antiphonary of St. Gallen , dateret til 990-1000 f.Kr.
Litteratur
- Sposobin IV Forelæsninger om harmoniens forløb. Moskva, 1969;
- Berkov V. O. Formgivning af harmoni. Moskva, 1971;
- Kholopov Yu. N. Harmoni. Teoretisk kursus. Moskva, 1988.
Links
- Solovyov N. F. Sequence // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
 Ordbøger og encyklopædier |
|
|---|---|
| I bibliografiske kataloger |
|