Religion i Slovenien

De religiøse synspunkter hos indbyggerne i Slovenien i 1990'erne blev analyseret på grundlag af to undersøgelser. I 1992 fandt den første meningsmåling fra Organisation of Public Opinion of Slovenes sted, ifølge hvilken 20% af voksne slovenere erklærede, at de troede på "deres Gud" (39% hævdede, at de troede på Gud som en "evig ånd" eller "livskraft"). I 1997 blev 24% af de adspurgte betragtet som ubetinget troende (29% af voksne borgere troede på et liv efter døden; 37,5% anerkendte eksistensen af ​​Paradiset, og 24% anerkendte eksistensen af ​​helvede). Omkring halvdelen af ​​de adspurgte (57%) bekender sig til en eller anden form for religion den dag i dag.

Af udsagn fra sociologen Niko Tosh [1] fulgte det, at omkring 50 % af slovenerne dagligt går i templer og fejrer religiøse ritualer, 20 % er troende og overholder samtidig ikke alle ritualerne, og 30 % er det ikke. troende.

Religioner [2]

Religion 1991 (%) 2002 (%)
Kristendom (katolicisme) 71,6 57,8
Kristendom (lutheranisme) 0,7 0,8
ortodokse kristendom 2.4 2.3
Andre kristne kirker 0,2 0,2
islam 1.5 2.4
troende på det overnaturlige 0,2 3.5
Ateister 0,4 10.1
Svært at svare på 4.2 15.7
Data ukendt 14.6 7.1

Skandaler

Fra 2000 til 2003 begyndte nye religiøse samfund og endda sekter at dukke op ret ofte i Slovenien. Ministeren for religiøse anliggender, der var utilfreds med dette, forbød ved sin ordre oprettelsen af ​​nye religiøse samfund og tillod faktisk forfølgelse af dem, der ikke holdt sig til traditionelle religioner. Krisens højdepunkt kom i juni 2003, da den første kongres for den nystiftede organisation Forum 18 [3] fandt sted . Som et resultat af forummet i Slovenien blev beslutningen om at forbyde registrering af nye religiøse samfund annulleret [4] .

Udkastet til den nye lov om religionsfrihed blev udviklet af Lovro Sturm, en ridder af Maltas orden [5] , men han blev mødt med voldelige protester fra landets indbyggere. Talrige diskussioner og diskussioner i aviser, på tv og i radio forhindrede ikke Janez Janshis regering i at godkende loven, selvom han var tvunget til at rette artiklerne. Et forsøg fra Aleš Gulić, et medlem af det slovenske parlament, på at fremskynde sin religionsfrihedslov mislykkedes, fordi Janša ikke engang gav de deputerede et ordentligt kig på den.

Noter

  1. Toš, Niko (1999): (Ne)religioznost Slovencev v primerjavi z drugimi srednje-in vzhodnoevropskimi narodi. I Podobe o cerkvi in ​​​​religiji (na Slovenskem v 90-ih), redigeret af N. Toš, s. 11-80. Ljubljana: FDV-IDV.
  2. Befolkning efter religion, kommuner, Slovenien, Census 2002 Arkiveret 5. marts 2012 på Wayback Machine  
  3. Slovenien: Presset stiger på den belejrede højtstående religiøse embedsmand Arkiveret 2. februar 2014 på Wayback Machine  
  4. Slovenien: Registreringsgennembrud for minoritetstro Arkiveret 2. februar 2014 på Wayback Machine  
  5. Slovenien: Ny religionslov vil være neutral, insisterer forfatteren Arkiveret 2. februar 2014 på Wayback Machine