Levita, Elia

Elia Levita
Fødselsdato 13. februar 1469
Fødselssted
Dødsdato 28. januar 1549 (79 år)
Et dødssted
Land
Videnskabelig sfære lingvistik
Studerende Fagius, Paul [1]
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Eliya Levita (også Eliya ben Asher ha-Levi Ashkenazi Heb. אליה בן אשר הלוי לעוויטא אשכנזי ‏‎; Eliya von Bahur / Ele Bocher (“bachelor”); Eliya Medakdek (“grammatiker”; 146t9t ) ; Eliya Tishbit - 1549 , Venedig ) - Jødisk grammatiker , leksikograf og humanist fra det 16. århundrede [2] ; masorete (videnskabsmand) og digter, forfatter til poetiske værker på jiddisch . Han oversatte populære fortællinger til jiddisch , især om Beva fra Anton (russisk Bova Korolevich) - "Buovo d'Antona" (1507; i den senere udgave af " Bove-bukh "). Han var den første til at udgive en jiddisch oversættelse af Salmerne (Venedig, 1545). Forfatteren af ​​teorien om fremkomsten af ​​vokaltegn og accenter i det hebraiske sprog i post-talmudisk tid.

Biografi

Født i nærheden af ​​Neustadt og Nürnberg , i en levitisk familie; yngste af ni brødre. I ungdomsårene blev han sammen med sine stammefæller forvist og flyttet til Norditalien. Han underviste i jødisk grammatik i Padua , hvor han boede fra 1504, men i 1509, da byen blev indtaget af en fjendtlig hær, flyttede Levita til Rom, hvor han henvendte sig til den lærde kardinal Egidio da Viterbo , general af augustinerordenen , for hjælp . Han tilbragte 13 år i kardinalens hus, hvor han lærte sidstnævnte det hebraiske sprog og lærte græsk af ham. På dette tidspunkt skrev Levita på anmodning af kardinalen det grammatiske værk "Habachur" (grammatik af det hebraiske sprog "םפד הבחוד" i fire dele; først trykt i Rom, 1518). Samme år kompilerede Levita hebraiske grammatiktabeller הפעלים והבנינים אלוח בדקדוק, samt en bog om ukorrekte ord i Bibelen "םפד ההדבבה"; i 1520 udgav han et essay om forskellige grammatiske spørgsmål under titlen "פדקי אליהו", i fire dele. [3]

I 1527 indtog de kejserlige tropper Rom , og Levita, efter at have mistet nogle af sine manuskripter, rejste til Venedig , hvor bogtrykkeren Daniel Bomberg tilbød ham et job som jødisk korrekturlæser. Hans elev i Venedig, den franske udsending Georges de Selve , senere en biskop og en karakter i det mystiske maleri " The Ambassadors " (1533), fik Levita til at udgive en stor bibelsk konkordans , "םפד היבדינית", hvorpå han arbejdet i omkring tyve år (opbevares i Paris Nationalbibliotek , i 1875 udgav Goldberg (ב״ג) begyndelsen af ​​dette værk før ordet אגמי, og introduktionen til det blev udgivet af Frensdorf i "Monatsschrift", XII, 96- 118). Levita blev tilbudt en lærestol ved universitetet i Paris , men han nægtede at bosætte sig, hvor hans medreligionister var forbudt at bo; han nægtede også at tage prædikestol på andre kristne højskoler [3] . Ifølge en anden EEBE- artikel kom Levites invitation til stillingen som professor i hebraisk ved Collège de France fra Frans I [4] .

Levita udgav det masoretiske værk "Massoret ha-Massoret" ("מםודת המםידת"; Venedig, 1538; en kritisk historie om den bibelske tekst) i tre dele. I den tredje introduktion til dette værk giver Levita mange beviser til fordel for den opfattelse, at tegnsætningen til Bibelen blev udarbejdet af masoreterne i det 5. århundrede . Dette gjorde et stærkt indtryk i kredsen af ​​ortodokse jøder, der troede på tegnsætningens oldtid, som allerede var utilfredse med Levita for at lære kristne det hebraiske sprog, da sidstnævnte angiveligt kun studerer dette sprog for at finde i jødiske tekster og hovedsagelig i Kabbala- argumenter mod jødedommen . Tredje Mosebog begrundes i indledningen med, at han kun lærer dem sprogets regler, og ikke kabbala og så videre, og desuden forsvarer kristne hebraister altid jøderne mod fanatiske angreb. I tre århundreder var dette værk yderst populært; den blev brugt af Buxtorf , Walton , de Rossi m.fl.. I 1539 blev den genudgivet i Basel med en latinsk oversættelse af S. Munsters tre indledninger . I 1772 udkom en tysk oversættelse af Christian Gottlieb Mayers værk, og i 1867 en engelsk oversættelse [5]  af K. D. Ginzburg [3] . I dette værk berørte Levita også spørgsmålet om forkortelser , hvoraf et kolossalt antal blev dannet i middelalderlig skrift. Det tilsvarende kapitel blev senere genudgivet separat under titlen "Schaar Schibre Luchot" (שּער שנרי לוחות) [6] .

I 1538 udgav Levita "Tub taam" ("מפד טוד טעם"), med hebraiske accenter . På dette tidspunkt var Bombergs trykkeri ophørt med at eksistere, og Levita tog efter at have modtaget en invitation fra den kristne lærde Paul Fagius om at blive leder af hans jødiske trykkeri til Isny ​​(1540). Der dukkede hans værker op [3] :

Da han vendte tilbage til Venedig, var Levita, på trods af sin ekstreme alderdom, engageret i udgivelsen af ​​forskellige værker, blandt dem - "מבלול" af David Kimchi med sine egne tilføjelser "נםוקים" [3] .

Mens han stadig var lærer i det hebraiske sprog, kompilerede han efter anmodning fra sine elever en kommentar til "Mahalach Schebile ha-Daat" af Moses Kimcha ("מהלן שבילי הדעת"; den første korte metodiske guide til hebraisk grammatik; XII århundrede ), men skriveren Veniamin Kolbo udgav det i Pesaro under sit eget navn og tilføjede det ekstrakter fra andre værker. Selvom denne udgave havde mange unøjagtigheder, var den meget populær blandt jøder og kristne; der findes flere udgaver af dette værk og en latinsk oversættelse af Sebastian Münster (Basel, 1531, 1536). I 1546 udgav Leviticus sit arbejde i Venedig i en korrigeret form. [3]

Han antog oprindelsen af ​​navnet Ashkenaz (navnet på Tyskland i middelalderlig rabbinsk litteratur) fra det talmudiske ord "גרמן" (tysk) - smuk [7] .

Han døde i Venedig i 1549.

Proceedings

Grammatikværker i 3. Mosebog [2] :

Leksikografiske værker af Tredje Mosebog:

Hukommelse

Grammatikeren Elia Levitas biografi (Leipzig, 1856) er Solomon Bubers første litterære værk .

Se også

Noter

  1. ↑ Matematisk genealogi  (engelsk) - 1997.
  2. ↑ 1 2 3 Levita, Elia Levi // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
  3. ↑ 1 2 3 4 5 6 Levita, Elijah // Jewish Encyclopedia of Brockhaus and Efron . - Sankt Petersborg. , 1908-1913.
  4. ↑ Christian Hebraists // Jewish Encyclopedia of Brockhaus and Efron . - Sankt Petersborg. , 1908-1913.
  5. ↑ The Massoreth Ha-Massoreth af Elias Levita, der er en udlægning af de Massoretiske noter om den hebraiske bibel, eller det gamle kritiske apparat i Det Gamle Testamente på hebraisk, med en engelsk oversættelse og kritiske og forklarende noter, London, Longmans, 1867
  6. ↑ Forkortelser og forkortelser // Jewish Encyclopedia of Brockhaus and Efron . - Sankt Petersborg. , 1908-1913.
  7. ↑ "se Tishby, sv og Monatsschrift, XXXVIII, 260" / Ashkenaz, navnet på Tyskland // Jewish Encyclopedia of Brockhaus and Efron . - Sankt Petersborg. , 1908-1913.

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Tematiske steder
Ordbøger og encyklopædier