Yoruba (sprog)

Yoruba
selvnavn (Èdèe) Yorùbá
lande Nigeria , Benin , Togo
Samlet antal talere 27 millioner [1]
Klassifikation
Kategori afrikanske sprog

Niger-Congo makrofamilie

Benue-congolesisk familie Volta-Niger filial Yoruboid gruppe
Skrivning latin
Sprogkoder
GOST 7,75-97 år 245
ISO 639-1 yo
ISO 639-2 år
ISO 639-3 år
WALS år
Etnolog år
ABS ASCL 9212
IETF yo
Glottolog yoru1245
Wikipedia på dette sprog

Yoruba  er Yoruba-folkets sprog, der hovedsageligt tales i det sydvestlige Nigeria , såvel som i de omkringliggende områder i Benin og Togo.

Repræsenterer et dialektkontinuum , som også nogle gange inkluderer andre idiomer i Yoruboid-klyngen . Yoruba er en del af Benue-Congo-familien . Typologisk kan Yoruba karakteriseres som et isolerende tonesprog med SVO-ordstilling.

Yoruba-talernes stamhjem anses for at være territoriet sydvest for sammenløbet af Niger og Benue [2] .

Det er et af de tre (sammen med Hausa og Igbo ) hovedsprog i Nigeria [3] .

Klassifikation

Yoruba er en del af Yoruboid-gruppen i Benue-Congo-grenen af ​​Niger-Congo-sprogfamilien [4] [5] .

Sproggeografi

Rækkevidde og overflod

De fleste af yorubaerne (ca. 20 millioner) bor i Nigeria, i staterne Lagos , Oyo , Ogun , Ondo , Ekiti , Osun , Kogi og Kwara . Derudover lever Yoruba i den sydøstlige del af Benin, samt det centrale og nordlige Togo [4] .

Yoruba fortsætter som et kultsprog blandt Nagos, efterkommere af Yoruba-slaver i Brasilien. Derudover eksisterer den til en vis grad blandt efterkommere af slaver i Cuba og Sierra Leone [3] [6] .

Sociolingvistisk information

Yoruba udgjorde en stor procentdel af de slaver, der blev eksporteret til den nye verden. I denne henseende var mange af de frigivne slaver, der slog sig ned i Freetown i begyndelsen af ​​det 19. århundrede , Yoruba. I 1831 blev Yoruba valgt som et af de to afrikanske undervisningssprog på en pigeskole i Sierra Leone [4] .

I 1920'erne begyndte læsefærdigheder at brede sig blandt Yoruba-talende, hvilket resulterede i original prosa og poesi i Yoruba [7] .

Yoruba undervises som et fag i nigerianske skoler og studeres også på mindst otte universiteter i Nigeria, såvel som i Benin. Sammen med engelsk, Hausa og Igbo bruges Yoruba i Nationalforsamlingen i Nigeria og også i Benins Nationalforsamling [3] .

I øjeblikket udgives aviser, bøger og radioprogrammer i Yoruba, film bliver lavet. Yoruba er meget brugt i det offentlige liv, herunder i uddannelse og politiske kampagner [6] .

Dialekter

Yoruba er opdelt i omkring 20 dialekter: Oyo, Ekiti, Egba, Ijebu, Ijesha, Ife, Igbomina, Onda, Ovo, Yagba og andre [3] [4] .

Skriver

Yoruba er skrevet med det latinske alfabet, udvidet med bogstaverne ẹ ( ɛ ), ọ ( ɔ ) og ṣ ( ʃ ). Bogstavet p angiver den to-fokale lyd k͡p [8] .

Nasale vokaler på skrift formidles ved en kombination af en vokal og n : fún [ fṹ ] "give", pọn [ k͡pɔ̃ ] "hælde" [9] .

Yoruba-alfabet brugt i Nigeria [10]
EN B D E Ẹ F G GB H jeg J K L M N O Ọ P R S Ṣ T U W Y
-en b d e ẹ f g gb h jeg j k l m n o ọ s r s ṣ t u w y
Yoruba-alfabet brugt i Benin [11]
EN B D E Ɛ F G GB H jeg J K Kp L M N O Ɔ P R S Sh T U W Y
-en b d e ɛ f g gb h jeg j k kp l m n o ɔ s r s sh t u w y

Sproglige karakteristika

Fonetik og fonologi

Vokaler

Litterær Yoruba har syv rene og fem nasale vokaler [12] [13] :

forreste række bagerste række
Topløft jeg ĩ u ũ
Øvre-midt stigning e o
Lavere-midt stigning ɛ ɛ̃ ɔɔ̃ _
bundstigning en ( ã )

Vokalerne ɔ̃ og ã er allofoner af samme fonem [9] .

Der er lange vokaler: aago "klokke" - siden "kop" [14] .

Konsonanter

Yoruba-konsonanter [9] [13] :

Labial Alveolær Palatal Velar Glottal
Almindelig Labial
nasal ŋ
eksplosiv b t d ɟ kɡ k͡p ɡ͡b
frikativer f s ʃ h
ca l j w
enkelt beat ɾ

Implementeringen af ​​et enkelt nasal konsonant Yoruba-fonem afhænger af det fonetiske miljø. Det udtales som en velar nasal før en vokal: n ò lọ [ŋ̍ o lɔ] "Jeg gik ikke". I andre tilfælde sammenlignes nasalen ved dannelsesstedet med den efterfølgende konsonant: ḿbọ̀ [ṃbɔ] "kommer"; ńfọ̀ [ɱ̩fɔ] "vasker"; ńsùn [n̩sũ] "sover"; ńjó [ɲ̩ɟo] "danser"; ńkà [ŋ̍ka] "læser" [15] .

Prosodi

Der er tre toner i Yoruba - høj, lav og medium. På skrift er høj markeret med en akut (á), lav med en grav (à), og midten er normalt ikke markeret (i en situation hvor det er nødvendigt, f.eks. i en stavelse nasal, gøres dette ved en makron - ā). Tonerne er meningsfulde: igbá "græskar", igba "to hundrede", ìgbá "aubergine", ìgbà "tid", igbà "klatrereb" [16] .

På grund af tilstedeværelsen af ​​toner er den fløjtende Yoruba og trommernes sprog muligt. I Yoruba-fløjten er alle konsonanter erstattet af h , og vokaler af u . Eksempelvis bliver arbejdshilsenen ẹ kú iṣẹ́ o til u hú uhú u . Trommernes sprog er også baseret på transmissionen af ​​vokaltoner. Samtidig kan den samme passage nogle gange forstås på forskellige måder. For eksempel baggrundsmusikken fra Radio Nigeria Ibadan (høj - høj - lav - lav - høj - høj - mellem - høj - høj - mellem - lav), dvs. rédíó nàìjíríá la tí ń fọhùn "vi sender på Radio Nigeria", kunne spøgefuldt tolkes som nínú kòkò dúdú la ti ń sebẹ̀ "vi koger suppe i en sort gryde" [17] .

I dagligdags og pædagogisk diskussion af yorubasproglige toner bruges navnene på noder : en lav tone kaldes do , en medium er re , og en høj er mi [18] .

Morfologi

Yoruba er et isolerende sprog og mangler fuldstændig bøjning. For at udtrykke syntaktiske relationer bruges ordstilling og hjælpeord [19] .

Navneord

Navneord på Yoruba har en tendens til at have to eller tre stavelser. Mindre almindelige er fire, fem og seks stavelser. Der er næsten ingen enstavede. Desuden begynder navneord næsten aldrig med en vokal. Undtagelser er lån og navneord dannet ved reduplikation [20] .

Verbum

I modsætning til navneord er udsagnsord normalt enstavelse, ofte i CV-strukturer (hvor C er en hvilken som helst konsonant og V er en hvilken som helst vokal): lọ "at gå", wá "at komme", fò "at hoppe". Engelske lån er også afkortet til CV: pass > pá , fail > fé , pump > pọ́ [21] .

Ordforråd

Yorubas ordforråd er opdelt i indfødte og lånte. Blandt lånene kom mest af alle anglicismer ind i Yoruba både i kolonitiden og efter at have opnået selvstændighed: kọ́bù "cup" < eng.  kop , fidí "felt" < eng.  felt , sáàsí "saks" < Eng.  saks , hámà "hammer" < eng.  hammer , tábìlì "bord" < eng.  bord , táwẹ́lì "håndklæde" < Eng.  håndklæde , búlúù "blå" < eng.  blå , fíríì "gratis" < eng.  free , dọ̀tí "dirty" < eng.  dirty , gómínọ̀n "guvernør" < eng.  guvernør , kóòtù "ret" < eng.  domstol , dókítà "læge" < eng.  læge , lọ́yà "advokat" < eng.  advokat , tíșà "lærer" < eng.  lærer , bíríkì "mursten" < eng.  mursten [22] .

Ældre er lån fra Hausa og arabisk, og mange arabisme kom ind i Yoruba gennem Hausa: ràkunmí "kamel" < Hausa rakuba , fìtílà "lampe" < Hausa fìtilà [23] .

Syntaks

Den sædvanlige ordstilling i en sætning er SVO (Subject-Verb-Object) [24] [25] .

Studiehistorie

De første ord i Yoruba blev optaget i 1819 af den engelske rejsende T. Bowdich [2] .

Begyndelsen af ​​Yoruba-studier er forbundet med figuren af ​​S. Crowther , en frigivet slave, der slog sig ned og blev uddannet i Freetown. I 1841 ledsagede han den britiske ekspedition til Yorubaland. Efter at have vendt tilbage fra ekspeditionen blev Crowther præst og begyndte at skrive en Yoruba-grammatik og ordbog (1843-1849) samt en Yoruba-oversættelse af Bibelen (den fulde tekst blev færdiggjort og udgivet efter hans død i 1900) [7 ] [26] .

Det første Yoruba-tidsskrift, avisen Ìwé Ìròhìn , blev udgivet i Abeokuta fra 1859 til 1867 [2] .

Noter

  1. ↑ Nationalencyklopedin  (svensk) . Hentet 1. juli 2022. Arkiveret fra originalen 7. maj 2021.
  2. ↑ 1 2 3 Owolabi K. Yoruba // Concise Encyclopedia of Languages ​​of the World. - Elsevier, 2009. - S. 1207. - ISBN 978-0-08-087774-7 .
  3. ↑ 1 2 3 4 Owolabi K. Yoruba // Concise Encyclopedia of Languages ​​of the World. - Elsevier, 2009. - S. 1209. - ISBN 978-0-08-087774-7 .
  4. ↑ 1 2 3 4 Pulleyblank D. Yoruba // Verdens vigtigste sprog. - London - New York: Routledge, 2009. - S. 866. - ISBN 978-0-203-30152-4 .
  5. ↑ Williamson K., Blench R. Niger-Congo // Les langues africaines. - Paris: Karthala, 2004. - S. 42. - ISBN 978-2845865310 .
  6. ↑ 1 2 Pulleyblank D. Yoruba // Verdens vigtigste sprog. - London - New York: Routledge, 2009. - S. 867. - ISBN 978-0-203-30152-4 .
  7. ↑ 1 2 Campbell G. Yoruba // Kortfattet kompendium af verdens sprog. - London - New York: Routledge, 1995. - S. 588. - ISBN 0-415-11392-X .
  8. ↑ Campbell G. Yoruba // Kortfattet kompendium af verdens sprog. - London - New York: Routledge, 1995. - S. 588-589. — ISBN 0-415-11392-X .
  9. ↑ 1 2 3 Pulleyblank D. Yoruba // Verdens største sprog. - London - New York: Routledge, 2009. - S. 868. - ISBN 978-0-203-30152-4 .
  10. ↑ Hartell, Rhonda L. Afrikas alfabeter . — Dakar: Senegal: UNESCO Regional Office, 1993. — S. 240.
  11. ↑ Hartell, Rhonda L. Afrikas alfabeter . — Dakar: Senegal: UNESCO Regional Office, 1993. — S. 37.
  12. ↑ Pulleyblank D. Yoruba // Verdens vigtigste sprog. - London - New York: Routledge, 2009. - S. 867-868. - ISBN 978-0-203-30152-4 .
  13. ↑ 1 2 Owolabi K. Yoruba // Concise Encyclopedia of Languages ​​of the World. - Elsevier, 2009. - S. 1208. - ISBN 978-0-08-087774-7 .
  14. ↑ Pulleyblank D. Yoruba // Verdens vigtigste sprog. - London - New York: Routledge, 2009. - S. 870. - ISBN 978-0-203-30152-4 .
  15. ↑ Pulleyblank D. Yoruba // Verdens vigtigste sprog. - London - New York: Routledge, 2009. - S. 868-869. - ISBN 978-0-203-30152-4 .
  16. ↑ Pulleyblank D. Yoruba // Verdens vigtigste sprog. - London - New York: Routledge, 2009. - S. 869. - ISBN 978-0-203-30152-4 .
  17. ↑ Pulleyblank D. Yoruba // Verdens vigtigste sprog. - London - New York: Routledge, 2009. - P. 869-870. - ISBN 978-0-203-30152-4 .
  18. ↑ Aaron Carter-Ényì. Hooked on Sol-Fa: do-re-mi heuristikken for Yorùbá taletoner  (engelsk)  // Afrika. — 2018/05. — Bd. 88 , iss. 2 . — S. 267–290 . - ISSN 1750-0184 0001-9720, 1750-0184 . - doi : 10.1017/S0001972017000912 . Arkiveret fra originalen den 15. april 2021.
  19. ↑ Yakovleva V.K. Yoruba-sprog. - M . : Forlag for østlig litteratur, 1963. - S. 45-46.
  20. ↑ Yakovleva V.K. Yoruba-sprog. - M . : Forlag for østlig litteratur, 1963. - S. 48-49.
  21. ↑ Pulleyblank D. Yoruba // Verdens vigtigste sprog. - London - New York: Routledge, 2009. - S. 871. - ISBN 978-0-203-30152-4 .
  22. ↑ Yakovleva V.K. Yoruba-sprog. - M . : Forlag for østlig litteratur, 1963. - S. 42-43.
  23. ↑ Yakovleva V.K. Yoruba-sprog. - M . : Forlag for østlig litteratur, 1963. - S. 43.
  24. ↑ Campbell G. Yoruba // Kortfattet kompendium af verdens sprog. - London - New York: Routledge, 1995. - S. 591. - ISBN 0-415-11392-X .
  25. ↑ Pulleyblank D. Yoruba // Verdens vigtigste sprog. - London - New York: Routledge, 2009. - S. 875. - ISBN 978-0-203-30152-4 .
  26. ↑ Pulleyblank D. Yoruba // Verdens vigtigste sprog. - London - New York: Routledge, 2009. - P. 866-867. - ISBN 978-0-203-30152-4 .

Litteratur

  • Yakovleva V.K. Yoruba sprog. - M . : Forlag for østlig litteratur, 1963.
  • Campbell G. Yoruba // Kortfattet kompendium af verdens sprog. - London - New York: Routledge, 1995. - S. 588-592. — ISBN 0-415-11392-X .
  • Owolabi K. Yoruba // Concise Encyclopedia of the Languages ​​of the World. - Elsevier, 2009. - S. 1207-1210. - ISBN 978-0-08-087774-7 .
  • Pulleyblank D. Yoruba // Verdens største sprog. - London - New York: Routledge, 2009. - P. 866-882. - ISBN 978-0-203-30152-4 .

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Ordbøger og encyklopædier
 Volta-Niger sprog
ayer-ahan
  • ayer
  • ahan
gbe
igboidsigbo
yoruboidyoruba
nupoidnupe
idomoidhjemme
hvile