Guanche sprog
| Guanche sprog | |
|---|---|
| selvnavn | ⴳⵓⴰⵏⴰⵛⵀ |
| lande | Kanariske øer |
| Status | Dødt sprog |
| uddøde | XVI-XVIII århundreder |
| Klassifikation | |
| Kategori | afrikanske sprog |
| Berbero-kanarisk familie | |
| Skrivning | tifinagh , latin |
| Sprogkoder | |
| ISO 639-1 | — |
| ISO 639-2 | — |
| ISO 639-3 | gnc |
| Atlas over verdens sprog i fare | fire |
| IETF | gnc |
| Glottolog | guan1277 |
Guanche-sprog ( kanariske sprog ) er sprogene i Guancherne , befolkningen på De Kanariske Øer , assimileret af spanierne senest i det 18. århundrede . Flere hundrede ord og sætninger skrevet ned af missionærerne har overlevet , såvel som ukodede inskriptioner med bogstaver, der ligner Berber Tifinagh- alfabetet (skriften var glemt, da kolonisatorerne ankom).
Karakteristika
I grammatiske termer har Guanche-sprogene alle de karakteristiske træk ved de berber-libyske sprog .
Samtidig iagttages der i Guanche-sprogenes fonetik en række træk, som ikke kun er fremmede for berber-libyske, men generelt for de afroasiske sprog : for eksempel spillede vokaler i ordstammerne en væsentlig betydning. rolle, mens konsonanter kunne veksle (i afroasiske sprog er ordet tværtimod konsonanter, og vokaler veksler normalt under bøjning). Guanche-ord havde en åben stavelsesstruktur.
En del af ordforrådet for Guanche-sprogene har ikke paralleller i andre afroasiske sprog [1] . Måske går det tilbage til Doberber ( Capsian ) substratet .
Ordbog over Guanche-sproget
Missionærerne indsamlede flere hundrede ord og sætninger fra Guancherne , inklusive navne. I optegnelser fra europæiske krønikeskrivere er mere end 1000 individuelle ord (for det meste kulturelle termer, toponymer og antroponymer ) og omkring 30 ukodede sætninger, såvel som substratordforrådet for den moderne kanariske dialekt spansk, blevet bevaret.
Tal på Guanche-sprogene
Startende fra Sedeño-sproget er der et "skift med en" af de historiske tal 5,6,7 (som bliver til henholdsvis 6,7,8). Tal 4,5 på nogle sprog er arabiske låneord.
| tal | Recco (1341) |
Cairasco (sang, 1582) |
Cedeño (ca. 1685) |
Marín de Cubas (1687, 1694) |
Sosa (kopi af 1678) |
Abreu (tilskrevet 1632) |
Reyes (1995 rekonstruktion) |
Proto-berberisk |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| en | tom* | *være | ben, ven-ir- | becen~been, ben-ir- | ben, ben-ir- | været (ben?), ben-i- | *wên | *yiwan |
| 2 | smetti, smatta- | *smi | lin, lin-ir- | lin, sin-ir-~lin-ir- | lini (sijn) | lini, lini- | *søn | *synd |
| 3 | amelotti, amierat- | *amat | amiet | amiet~amiat, am-ir- | amiat (amiet) | amiat | *amiat | *karad |
| fire | acodetti, acodat- | *aco | arba | arba | arba | arba | *akod | *hakkuz |
| 5 | simusetti, simusat- | *somus | canza~canse | canza | cansa | canza | *sumus | *sammus |
| 6 | sesetti, sesatti- | ? | sumus | sumui~sumus | sumus | smmous | *sed | *sadis |
| 7 | satti | *sæt | sad | sad | sad (sa) | sad | *sa | *sah |
| otte | tamatti | *tamo | sæt | sæt | sæt | sæt | *tam | *tam |
| 9 | alda marava,
nait |
? | acet~acot | akot | akot | akot | *aldamoraw | *tizah~tuzah |
| ti | marava | *marago | marago | marago | marago | marago | *maraw~maragʷ | *maraw |
Se også
Noter
- ↑ Languages of Asia and Africa, bind 4, del 2. M. 1989
Litteratur
- Kanariske sprog / Militarev A. Yu. // Island - Kancelliet [Elektronisk ressource]. - 2008. - S. 708. - ( Great Russian Encyclopedia : [i 35 bind] / chefredaktør Yu. S. Osipov ; 2004-2017, v. 12). - ISBN 978-5-85270-343-9 .
- Languages of Asia and Africa, bind 4, del 2. M. 1989.
Links
| Berbero-Guanche sprog | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Berber |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Guanche † | Guanche (kanarisk) † | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Andet | gammel libysk skrift | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Noter † - døde , splittede eller ændrede sprog Kilder Sproglig encyklopædisk ordbog Lingvarium Etnolog | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 Ordbøger og encyklopædier | |
|---|---|
| I bibliografiske kataloger |
|