Schleichers fabel

Schleichers fabel  er fabelen "Får og heste", komponeret af August Schleicher i 1868 på det proto-indoeuropæiske sprog (i den form, som Schleicher forestillede sig det). Siden da er fablen gentagne gange blevet omskrevet i lyset af nye data om det proto-indo-europæiske sprog, og er blevet en slags prøveplads til at demonstrere resultaterne af sammenlignende undersøgelser [1] .

Fablens handling som helhed er bygget op omkring dialogen mellem husdyr: får og heste . Fåret udtrykker beklagelse over, at manden udnytter arbejdskraften fra hestene, der trækker vognen, men hestene påpeger over for fårene, at manden udnytter hende endnu mere: klipper hendes uld. Schleichers historiske fejl er til stede her, da får på proto-indo-europæernes tid ikke kunne klippes , da saks blev opfundet af mennesket meget senere, 1-1,5 årtusinder efter protosprogets sammenbrud. Proto-indo-europæere plukkede ulden af ​​deres får [2] .

Versioner

Originaltekst af Schleicher (1868)

Avis akvāsas ka [3]

Avis, jasmin varna na ast, dadarka akvams, tam, vāgham garum vaghantam, tam, bhāram magham, tam, manum āku bharantam. Avis akvabhjams ā vavakat: kard aghnutai mai vidanti manum akvams agantam. Akvāsas ā vavakant: krudhi avai, kard aghnutai vividvant-svas: manus patis varnām avisāms karnauti svabhjam gharmam vastram avibhjams ka varnā na asti. Tat kukruvants avis agram a bhugat.

Schleichers tekst er i overensstemmelse med datidens ideer om, at sanskrit var tættest på modersproget , derfor rekonstruktionen af ​​kun tre vokaler for modersproget: a , i og u [4] [5] . Derudover rekonstruerer Schleicher *r i stedet for *l og skelner ikke mellem palatale plosiver og almindelige posterior palatale konsonanter (det forventede k̂ er gengivet med k ).

Forfatterens oversættelse til tysk

[Das] schaf und [die] rosse. [3]

[Ein] schaf, [auf] welchem ​​​​wolle nicht war (ein geschorenes schaf) sah rosse, das [einen] schweren wagen fahrend, das [eine] große last, das [einen] menschen schnell tragend. [Das] schaf sprach [zu den] rossen: [Das] herz wird beengt [in] mir (es thut mir herzlich leid), sehend [den] menschen [die] rosse treibend. [Die] rosse sprachen: Höre schaf, [das] herz wird beengt [in den] gesehen-habenden (es thut uns herzlich leid, da wir wissen): [der] mensch, [der] herr macht [die] wolle [der] ] schafe [zu einem] warmen kleide [für] sich und [den] skabe ist nicht wolle (die schafe aber haben keine wolle mehr, sie werden geschoren; es geht ihnen noch schlechter als den rossen). Dies gehört-habend bog (entwich) [das] schaf [auf das] feld (es machte sich aus dem staube). Oversættelse til russisk fra tysk

Får og heste. [6]

Fårene, som der ikke var uld på (klippede får), så heste, der bar en tung vogn [med] et stort læs, og hurtigt bar en mand. Fårene sagde til hestene: mit hjerte er overfyldt i mig (mit hjerte er trist, da jeg ser hestene bære en mand. Hestene sagde: hør, får, hjertet banker [af] hvad vi har set (vores hjerte er trist, fordi vi ved det): mennesket er herre, han gør fårenes uld varme klæder [til] sig selv og [ fårene har ingen uld (fårene har ikke længere uld , de er klippede, det er værre for dem end for heste). Da fårene hørte dette, vendte fårene [i] marken (hun flygtede, trak sig tilbage).

Modernisering af Hirt (1939)

Herman Hirts version afspejler neogrammatikernes præstationer , den indeholder *e og *o, palatovular og labiovelar konsonanter, schwa sekunder [4] .

Ovis ek'wōses-kʷe [7]

Owis, jesmin wülənā ne ēst, dedork'e ek'wons, tom, woghom gʷürum weghontm̥, tom, bhorom megam, tom, gh'ümonm̥ ōk'u bherontm̥. Owis ek'womos ewüwekʷet: k'ērd aghnutai moi widontei gh'ьmonm̥ ek'wons ag'ontm̥. Ek'wōses ewüwekʷont: kl'udhi, owei!, k'ērd aghnutai vidontmos: gh'ьmo, potis, wülənām owjôm kʷr̥neuti sebhoi ghʷermom westrom; owimos-kʷe wülənā ne esti. Tod k'ek'ruwos owis ag'rom ebhuget.

Modernisering af Leman og Zgusta (1979)

Unfred Philipp Lehmann og Ladislav Zgusta introducerer en larynx og forskellige partikler i deres version [8] . Den tjekkiske videnskabsmand P. Vavrouushek anser denne rekonstruktion for mislykket og eklektisk [9] .

Ovis eḱwōskʷe [10]

Gʷərēi owis, kʷesjo wl̥hnā ne ēst, eḱwōns espeḱet, oinom ghe gʷr̥um woǵhom weǵhontm̥, oinomkʷe meǵam bhorom, oinom̥̥e meǵam bhorom, oinom̥̥e Ovis nu eḱwobh(j)os (eḱwomos) ewewkʷet: "Ḱēr aghnutoi moi eḱwōns aǵontm̥ nerm̥ widn̥tei". Eḱwōs tu ewewkʷont: "Ḱludhi, owei, ḱēr ghe aghnutoi n̥smei widn̥tbh(j)os (widn̥tmos): nēr, potis, owiōm r̥ wl̥hnām sehrm̥her kstromhi. Neǵhi owiōm wl̥hnā esti.” Tod ḱeḱluwōs owis aǵrom ebhuget.

Peters Modernisering (1980 (1985), revideret 2008)

Den wiener-indoeuropæer Martin Peters skrev sin version af rekonstruktionen i 1980 og udgav den i 1985 [11] . I 2008 foretog videnskabsmanden justeringer til versionen af ​​80'erne [12] . Peters' version er skrevet under hensyntagen til den "klassiske" version af laryngeal-teorien, som postulerer tre larynxer for modersproget [13] .

H₂óu̯i-s h₁ek̂u̯ō-s kᵘ̯e [12]

H₂óu̯i-s, h₁i̯o-sm-in h₂u̯ĺ̥h₁-n-eh₂ ne h₁é h₁es-t, dé-dork̂-e h₁ek̂u̯o-ns, -tóʵm, u-̯oĝi méĝoh₂-m̥, tó-m dʰĝʰem-on-m̥ h₃e-h₁k̂-ú bʰer-o-nt-m̥. H₂óu̯i-s h₁ek̂u̯o-bʰi̯os h₁e u̯é-u̯kᵘ̯e: "k̂ḗrd h₂gʰ-nu-to-i̯ moi̯, u̯id-n̥t-éi dʰem̯̯ʻt-éi dʰ̯̯ʻei dʰe̯̯ʻei dʰ̯̯ʻei dʰem-̯ʻu". H₁ek̂u̯ō-s h₁é u̯é-u̯kᵘ̯-r̥: “K̂lú-dhi, h₂óu̯ei! k̂ḗrd h₂gʰ-nu-til-i̯ u̯id-n̥t-bʰos: dʰĝʰem-on-s, póti-s, h₂u̯ĺ̥h₁-n-åh₂m̥ h₂éu̯i̯-om kᵘ̯r̥-neu̯-ti ̥-bʰoi̯ gᵘ̯-ti ̥-bʰoi̯-gᵘ̯-om-om — h₂éu̯i̯-bʰos kᵘ̯ei̯-bʰos h₂u̯ĺ̥h₁-n-eh₂ ne h₁é h₁es-ti.” Tó-d k̂é-k̂lu-u̯ō-s h₂óu̯i-s h₂eĝ-ro-m h₁é bʰug-e…

Modernisering af Danka (1986)

Ignacy Ryszard Danka tilbød sin egen version af fablen og oversatte den også til polsk [14] .

Ovis ek'woi kʷe [14]

Owis, jesmin wl̥nā ne ēst, dedork'e ek'wons woghom gʷr̥um weghontn̥s - bhorom meg'əm, monum ōk'u bherontn̥s. Owis ek'wobhos eweukʷet: K'erd aghnutai moi widn̥tei g'hm̥onm̥ ek'wons ag'ontm̥. Ek'woi eweukʷont: K'ludhi, owi, k'erd aghnutai dedr̥k'usbhos: monus potis wl̥nām owiōm temneti: sebhei ghʷermom westrom - owibhos kʷe wl̥nā ne esti. Tod k'ek'luwōs owis ag'rom ebhuget.

Modernisering Adams (1997)

H₂óu̯is h₁ék̂u̯ōs-kʷe [15]

! h₂óu̯is tu h₁ek̂u̯oibh(i̯)os u̯eukʷét: 'k̂ḗr hₐeghnutór moi h₁ék̂u̯ons hₐéĝontm̥ hₐnérm̥ u̯idn̥nérm̥ u̯idn̥ h₁ék̂u̯ōs tu u̯eukʷónt: 'k̂ludhí, h₂óu̯ei, k̂ḗr ghe hₐeghnutór n̥sméi u̯idn̥tbh(i̯)ós. hₐnḗr, pótis, h₂éu̯i̯om r̥ u̯l̥h₂néhₐm sebhi kʷr̥néuti nu gʷhérmom u̯éstrom néĝhi h₂éu̯i̯om u̯l̥ésti₂. Tod k̂ek̂luu̯ṓs h₂óu̯is hₐéĝrom bhugét.

Modernisering af Kortlandt (2007)

ʕʷeuis ʔkeuskʷe [16]

ʕʷeuis iosmi ʕuelʔn neʔst ʔekuns ʔe 'dērkt, tom 'gʷrʕeum uogom ugentm, tom m'geʕm borom, tom dgmenm ʔoʔku brentm. ʔe uēukʷt ʕʷeuis ʔkumus: kʷntske ʔmoi kērt ʕnerm ui'denti ʔekuns ʕ'gentm. ʔe ueukʷnt ʔkeus: kludi ʕʷuei, kʷntske nsmi kērt ui'dntsu: ʕnēr potis ʕʷuiom ʕulʔenm subi gʷormom uestrom kʷrneutimus, ʕuiʔnʔeʷn. To'd kekluus ʕʷeuis ʕe'grom ʔe bēu'gd. 2010 version

Ordforråd efter adskillelsen af ​​Anatolian og Tocharian [17] :

ʕʷeuis ioi ʕulʔneʕ nēʔs ʔeḱuns ʔe uēi'd, tom 'gʷrʕeum uoǵom ueǵontm, tom m'ǵeʕm borom, tom dǵmenm ʱoontʔḸ. ʔe uēuk ʕʷeuis ʔeḱumus, ʕedǵo ʔmoi ḱēr'd ʕnerm ui'denti ʔeḱuns ʕe'ǵontm. ʔe ueukn'd ʔiḱues, ḱludi ʕʷuei, ʕedǵo nsmi ḱēr'd ui'denti, ʕnēr potis ʕʷuiom ʕulʔneʕm subigʷermom uestiʕuʕuʕiʔuestiʕ. to'd ḱeḱluus ʕʷeuis pleʕnom bēu'g.

Modernisering af Lur (2008)

Rosemary Lures version afspejler moderne syn på det proto-indo-europæiske sprog, idet der tages højde for accent- og laryngeale teorier.

h₂ówis h₁ék'wōskʷe [1]

tóm h₂ówis (h₁)ék'wobʰos ewewkʷe(t): k'ḗrd h₂gʰnutoj moj widntéj dʰg'ʰmónm (h₁)ék'wons h₂ég'ontm. (h₁)ék'wōs ewewkʷ: k'ludʰí, h₂ówi! k'ḗrd h₂gʰnutoj widntbʰós: dʰg'ʰémō(n), pótis, h₂wlnéh₂m h₂ówjom kʷnewti sébʰoj gʷʰérmom wéstrom; h₂éwibʰoskʷe h₂wlh₂néh₂ né h₁esti. Tod k'ek'luwṓs h₂ówis h₂ég'rom ebʰuge(t).

Modernisering af Voiles og Barrak (2009)

Ovis eḱwōs kʷe [18]

Owis, jāi wl̥nā ne eest, dedorḱe eḱwons, tom woǵʰom gʷr̥um weǵʰontm̥, tom bʰorom meǵm̥, tom ǵʰm̥onm̥ ōku bʰerontm̥. Ovis eḱwobʰjos eweket: "Ḱerd angʰetai moi widontei ǵʰm̥onm̥ eḱwons aǵontm̥". Eḱwos wewekur: "Ḱludʰe, owei! Ḱerd angʰetai widontbʰjos: ǵʰm̥on, potis, wl̥nam owijōm kʷr̥neti soi gʷʰermom westrom; owibʰjos kʷe wl̥nā ne esti." Tod ḱeḱlōts owis aǵrom ebʰuget.

Melchert Modernization (2009)

H₂ówis (h₁)ék̂wōs-kʷe

h₂áwej josméj h₂wl̥h₁náh₂ né h₁ést, so h₁ék̂woms derk̂t. só gʷr̥hₓúm wóĝhom wéĝhet; méĝh₂m̥ bhórom; só (dh)gĥémonm̥ h₂ṓk̂u bhéret. h₂ówis h₁ék̂wojbh(j)os wéwk(ʷ)et: (dh)ĝhémonm̥ spék̂joh₂ h₁ék̂ʷoms-kʷe h₂éĝeti, k̂ḗr moj aglmutór. h₁ék̂wōs tu wéwkʷont: k̂ludhí, h₂owei! tód spék̂jomes/n, n̥sméi aghnutór k̂ḗr: (dh)ĝhémō pótis sē h₂áwjōm h₂wl̥h₁nā́h₁ gʷhérmom wéstrom (h₁)₁)₂áhtu. tod k̂ek̂luwṓs h₂ówis h₂aĝróm bhugét.

Byrd Modernization (2013)

Andrew Miles Bird, en amerikansk lingvist fra University of Kentucky , foreslog på webstedet for American Archaeological Institute sin egen version med rekonstrueret fonetik og fonologi . Byrds rekonstruktion er i vid udstrækning baseret på forskning fra hans lærer, professor Harold Craig Melchert, en lingvist ved University of California . Videnskabsmanden selv udtrykte sin egen version af fablen [19] [20] .

H₂óu̯is h₁éḱu̯ōs-kʷe [19] [21]

h₂áu̯ei̯ h₁i̯osméi̯ h₂u̯l̥h₁náh₂ né h₁ést, só h₁éḱu̯oms derḱt. só gʷr̥hₓúm u̯óǵʰom u̯eǵʰed; só méǵh₂m̥ bʰórom; só dʰǵʰémonm̥ h₂ṓḱu bʰered. h₂óu̯is h₁ékʷoi̯bʰi̯os u̯eu̯ked: "dʰǵʰémonm̥ spéḱi̯oh₂ h₁éḱu̯oms-kʷe h₂áǵeti, ḱ̯ʯ agʹr moʹiʯ". h₁éḱu̯ōs tu u̯eu̯kond: "ḱludʰí, h₂ou̯ei̯! tód spéḱi̯omes, n̥sméi̯ agʰnutór ḱḗr: dʰǵʰémō, pótis, sē h₂áu̯i̯es h₂u̯l̥h₁náh₂ gʷʰérmom u̯éstrom u̯ept, h₂áu̯ibʰi̯os tu h₂u̯l̥h₁náh₂ né h₁esti. tód ḱeḱluu̯ṓs h₂óu̯is h₂aǵróm bʰuged.

Oversættelse

Får og heste [22]

Fårene, som der ikke var uld på, så heste: en bar en tung vogn, en bar en stor byrde, en bar hurtigt en mand. Fårene sagde til hestene: "Mit hjerte brænder, når jeg ser, at en mand styrer hestene." Hestene sagde: "Hør, får, vores hjerte brænder [også] af det, vi ser: en mand, hr., laver nyt varmt tøj af fåreuld; og fårene har ingen uld tilbage." Da fårene hørte dette, løb de ind på marken.

Proto-germansk

Awiz eχwôz-uχe [23]

Awiz, þazmai wullô ne wase, eχwanz gasáχwe, ainan kurun waganan wegandun, anþeran mekelôn burþînun, þridjanôn gumanun berandun. Awiz eχwamiz kwaþe: "Χertôn gaángwjedai mez seχwandi eχwanz gumanun akandun." Eχwôz kwêdund: "Gaχáusî, awi, χertôn gaángwjedai unsez seχwandumiz: gumô, faþiz awjôn wullôn sez warman westran garwidi; avimiz wullô ne esti." Þat gaχáusijandz awiz akran þlauχe.

I populærkulturen

I science fiction-filmen Prometheus fra 2012 instrueret af Ridley Scott , stifter androiden David, der studerer antikke sprog under en interstellar flyvning, bekendtskab med videoforelæsninger om indoeuropæiske studier; i et af forelæsningerne udtales teksten i Schleichers fabel, som gentager androiden (sprogforsker Anil Kumar Biltu fra School of Oriental and African Studies ved University of London ( eng. SOAS, University of London ) fungerede som foredragsholder) [24] [25] [26] .  

Se også

Noter

  1. ↑ 1 2 Lühr R. Von Berthold Delbrück bis Ferdinand Sommer: Die Herausbildung der Indogermanistik in Jena  (engelsk) (PDF)  (utilgængeligt link) . Vortrag im Rahmen einer Ringvorlesung zur Geschichte der Altertumswissenschaften. R. 4. Jena: Friedrich-Schiller-Universität: www.indogermanistik.uni-jena.de (9. januar 2008). Hentet 26. maj 2013. Arkiveret fra originalen 26. maj 2013.
  2. ↑ Bromley Yu. V. , Podolny R. G. Sprogpyramide . // Menneskeheden er nationer. - M . : Tanke, 1990. - S. 78. - 391 s. - ISBN 5-244-00452-2 , ISBN 978-5-244-00452-6 .
  3. ↑ 1 2 Schleicher A. Eine fabel in indogermanischer Ursprache // Beiträge zur vergleichenden Sprachforschung auf dem Gebiete der arischen, celtischen und slawischen Sprachen. B. : Ferd. Dümmlers Verlagsbuchhandlung. Harrwitz und Gossmann, 1868. - Bd. Funfter. - S. 206-208. — VI, 506 S.
  4. ↑ 1 2 Vavroušek P. O rekonstrukci prindoevropštiny. — 2 opr. en rozš. vyd.. - Praha: Filozofická fakulta Univerzity Karlovy, 2009. - S. 40. - 103 S. - ISBN 978-80-7308-267-3 .
  5. ↑ Lehmann WP , Zgusta L. Schleichers fortælling efter et århundrede // Studier i diakronisk, synkronisk og typologisk lingvistik: Festschrift for Oswald Szemerényi i anledning af hans 65-års fødselsdag / Red. af Bela Brogyanyi; [bidrag. af Olga Akhmanova … et al.]. - Amsterdam: John Benjamins BV, 1979. - S. 457. - 2 dl.; XIV, 994 s. - (Amsterdam studies in theory and history of linguistic science. Series IV; Current Issues in Linguistic Theory, bind 11. - ISSN 0304-0763). - ISBN 9-027235-04-X , ISBN 978-9-027235-04-6 .
  6. ↑ Zvegintsev V. A. Sprogvidenskabens historie i det 19. og 20. århundrede i essays og uddrag. Del I. - 3 yderligere. udg. - M . : Uddannelse, 1964. - S. 122. - 467 s.
  7. ↑ Hirt H. Die Hauptprobleme der indogermanischen Sprachwissenschaft / Herausgegeben Und Bearbeitet Von Ahelmunt Arntz. - Halle / Saale: Max Niemeyer, 1939. - VII, 226 S. - (Sammlung kurzer Grammatiken germanischer Dialekte. B. Ergänzungsheft 4).
  8. ↑ Wikander O. Ett träd med vida grenar: de indoeuropeiska språkens historia. - Stockholm: Prisma, 2009. - S. 154. - 235 S. - ISBN 978-91-518-5139-6 .
  9. ↑ Vavroušek P. O rekonstrukci prindoevropštiny. — 2 opr. en rozš. vyd.. - Praha: Filozofická fakulta Univerzity Karlovy, 2009. - S. 40-41. - 103 S. - ISBN 978-80-7308-267-3 .
  10. ↑ Lehmann WP , Zgusta L. Schleichers fortælling efter et århundrede // Studier i diakronisk, synkronisk og typologisk lingvistik: Festschrift for Oswald Szemerényi i anledning af hans 65-års fødselsdag / Red. af Bela Brogyanyi; [bidrag. af Olga Akhmanova … et al.]. - Amsterdam: John Benjamins BV, 1979. - P. 455-466. - 2 dl.; XIV, 994 s. - (Amsterdam studies in theory and history of linguistic science. Series IV; Current Issues in Linguistic Theory, bind 11. - ISSN 0304-0763). - ISBN 9-027235-04-X , ISBN 978-9-027235-04-6 .
  11. ↑ Birkhan H. Etymologie des Deutschen / Heraus. af Hans-Gert Roloff. - Bern-Frankfurt am Main-New York: Peter Lang, 1985. - S. 308. - 343  S. - (Germanistische Lehrbuchsammlung, Abteilung 1: Sprache. Bd. 15). — ISBN 3-26103-2-065 .
  12. ↑ 1 2 Herzenberg L. G. Kort introduktion til indoeuropæiske studier. - Sankt Petersborg. : Nestor-Historie, 2010. - S. 101. - 316 s. - ISBN 978-5-98187-5-748 .
  13. ↑ Vavroušek P. O rekonstrukci prindoevropštiny. — 2 opr. en rozš. vyd.. - Praha: Filozofická fakulta Univerzity Karlovy, 2009. - S. 41-42. - 103 S. - ISBN 978-80-7308-267-3 .
  14. ↑ 1 2 Danka IR Od zaczątku wiedzy o języku do rekonstrukcji języka indoeuropejskiego. // Międzynarodowa komunikacja językowa: materiały konferencyjne - VI / Rød. Tadeusz Ejsmont; tl. streszczeń Halina Ejsmont; Uniwersytet Lodzki. Zrzeszenie Studentów Polskich, Studenckie Koło Naukowe Esperantystów UŁ.. - Łódź: Wydawnictwo Uniwersytetu Łódzkiego, 1986. - S. 59. - 44-61 S. - ISBN 3 4-0500
  15. ↑ Adams DQ SCHLEICHERS FORTÆLLING. // Encyclopedia of Indo-European Culture / Ed. af Mallory JP , Adams DQ. - London-Chicago: Fitzroy Dearborn Publishers, 1997. - S. 500-503. — XXXVII, 829 s. - ISBN 1-884964-98-2 , ISBN 978-1-884964-98-5 .
  16. ↑ Kortlandt F. For Bernard Comrie  (engelsk) (PDF). Frederik Kortlandt: Andre elektroniske publikationer. S. [243e]. Leiden: Leiden University, Institut for sammenlignende lingvistik: www.kortlandt.nl (2007). Hentet 26. maj 2013. Arkiveret fra originalen 26. maj 2013.
  17. ↑ Kortlandt F. Schleichers fabel // Studier i germansk, indoeuropæisk og indo-uralisk . - Amsterdam: Rodopi, 2010. - S.  47-50 . — xii, 534 s. — (Leiden Studies in Indo-European, 17). - ISBN 978-9-042-03135-7 .
  18. ↑ Voyles JB, Barrack C. En introduktion til proto-indoeuropæiske og de tidlige indoeuropæiske sprog . - Bloomington, IN: Slavica Publishers, 2009. - S. 31. - viii, 647 s. — ISBN 0-89357-342-3 , ISBN 978-0-89357-342-3 .
  19. ↑ 1 2 Eric A. Powell , Telling Tales in Proto-Indo-European Arkiveret 12. februar 2021 på Wayback Machine // Arkæologi. En publikation fra Archaeological Institute of America. — Sept. 17, 2013
  20. ↑ Sådan lød det indoeuropæiske protosprog Arkivkopi dateret 12. januar 2014 på Wayback Machine // Polit.ru. — 30. september 2013, 08:14
  21. ↑ Meredith Bennett-Smith , Er det sådan vores forfædre lød? Lingvist genskaber proto-indo-europæisk sprog (AUDIO) // The Huffington Post. — 28/09/2013 11:16.
  22. ↑ Herzenberg L. G. Den indoeuropæiske teksts historie. // Indoeuropæisk lingvistik og klassisk filologi - XVI (læsninger til minde om I. M. Tronsky). Proceedings of the International Conference, som fandt sted den 18.-20. juni 2012 / Red. udg. N.N. Kazansky . - Sankt Petersborg. : Nauka, 2012. - S. 152. - 920 s. - ISBN 978-5-02-038298-5 .
  23. ↑ Euler W. , Badenheuer K. Sprache und Herkunft der Germanen: Abriss des Protogermanischen vor der Ersten Lautverschiebung. - London/Hamburg: Verlag Inspiration Un Limited, 2009. - S. 213. - 244 S. - ISBN 978-3-9812110-1-6 .
  24. ↑ Holmes, Stu The Linguistics of Prometheus - What David Says to the  Engineer . BIOSKOPITEN. thebioscopist.com (20. juni 2012). — “I scenen lærer David sprogets byggesten, og vi ser ham tage en lektion i proto-indo-europæisk (PIE) lingvistik, hvor en holografisk professor tager ham gennem ABC'erne og reciterer Schleichers fabel. En kunstig tekst komponeret i den rekonstruerede PIE, i 1868, for at demonstrere sprogets brug." Dato for adgang: 6. februar 2015. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2014.
  25. ↑ Quiles C., López-Menchero F. En grammatik af moderne indoeuropæisk: sprog og kultur, skriftsystem og fonologi, morfologi og syntaks. Version 5.20 Prometheus (oktober 2012) . — Prometheus udg. - Badajoz/Sevilla: Indo-European Language Association, 2012. - S. 9. - 546 s. - ISBN 1-4800-4976-X , ​​ISBN 978-1-4800-4976-5 .
  26. ↑ Liberman, Mark Proto-indo-europæisk i Prometheus?  (engelsk) . Sproglog (8. juni 2012). — “I den nylige Ridley Scott spiller Alien-prequel Prometheus Proto-Indo-European en lille, men væsentlig rolle. Jeg vil ikke gå for meget i detaljer, hvis du ikke vil have det forkælet for dig, men i en tidlig scene lærer en karakter sproget via et højteknologisk sprogbånd og reciterer en del af Schleichers fabel." Dato for adgang: 6. februar 2015. Arkiveret fra originalen 18. august 2017.
 Proto-indoeuropæisk sprog
Fonetik
Morfonologi
Morfologi
SyntaksWackernagels lov
Ordforråd