Aleutisk skrift

Aleutisk skriftskrivning  af det aleutiske sprog . Under dets eksistens fungerede det på forskellige grafiske grundlag og blev gentagne gange reformeret. I øjeblikket fungerer Aleut-skriftet i USA i det latinske skrift . Der er 4 stadier i historien om den aleutiske skrift:

Missionære alfabeter

Fremkomsten af ​​aleutisk skrift er forbundet med de aleutiske øers tiltrædelse af det russiske imperium . Den første fiksering af det aleutske sprogmateriale anses for at være manuskriptet af den engelske søofficer J. King , skrevet i 1778. Den første trykte ordbog, der indeholder individuelle Aleut-ord, er P.S. Pallas 'Comparative Dictionary of All Languages ​​and Adverbs in alfabetisk rækkefølge , udgivet i St. Petersburg i 1790-1791 [1] . Den indeholder ord på dialekten på Unalaska Island i kyrillisk notation med tilføjelse af bogstavet Ӷ ӷ [2] .

I begyndelsen af ​​det 19. århundrede oversatte ortodokse missionærer en række kristne bønner til aleutisk sprog, men begyndelsen af ​​aleutisk forfatterskab og regelmæssig bogudgivelse på aleutisk sprog er forbundet med aktiviteterne i Innokenty (Veniaminov) , som i 1824 blev en præst på øen Huanalashke. I 1826, med hjælp fra de lokale beboere Ivan Pankov og Semyon Kryukov, oversatte han "The Basics of Christian Teaching" til Aleut-sproget. Dette værk udkom i 1834, men på grund af fejl blev udgaven trukket tilbage. I 1840 udkom en revideret udgave [3] . Denne udgave brugte kyrillisk skrift (kirkeslavisk skrift). Alfabetet i denne bog har følgende form: A a, G g, D d, I og, K k, Ԟ ԟ , L l, M m, N n, Ҥ ҥ, C s, T t, U y, X x, H h, b b, b b, Yu u, I i . Udgaven brugte også over-bogstavsdiakritik [4] .

Denne udgave blev efterfulgt af andre - oversættelser af kristne religiøse tekster og en række primere. Forskellige udgaver brugte forskellige versioner af alfabetet. Så i primer af 1893 er alfabetet noget anderledes: A a, G g, G̑ g̑, D d, I og, K k, Ԟ ԟ, L l, M m, H n, Ҥ ҥ, C s, T t, U y, X x, X̑ x̑, H h, b b, b b, Yu yu, I i [5] . (I "Aleutian-Kodiak primer" (1848) er alfabetet for et andet, fjernt beslægtet, men fremmedsystemisk alutiksprog , tilhørende Eskimo Yupik -gruppen, angivet : A a, G g, Ӷ ӷ, D d, F f, I i, K k, Ԟ ԟ, L l, M m, N n, Ҥ ҥ, P p, T t, U y, Ў ў, X x, H h, Sh w, b b, N s, b b , Yu u, I i [6] .)

Udgivelse og undervisning i skoler i missionæralfabetet fortsatte i Alaska indtil begyndelsen af ​​1910'erne, hvor alle skoler på Aleuterne blev konverteret til engelsk som undervisningsmedie [7] . Men i den håndskrevne version blev dette alfabet brugt til de ortodokse aleuters behov i det mindste indtil begyndelsen af ​​1980'erne [8] [3] .

Latin i USA

I 1968 blev undervisning i oprindelige sprog igen tilladt i Alaska skoler. I denne henseende blev Aleut-alfabetet i 1972 udviklet baseret på det latinske alfabet (baseret på Atka- øens dialekt ). Siden 1973 er ​​bøger blevet udgivet og undervist i skoler i dette alfabet. Dette alfabet er en af ​​varianterne af translitterationen af ​​Veniaminov-alfabetet [3] .

Alfabetet er som følger [9] :

A a Aa aa (Bb) Chch D d (Ff) G g X x Ĝ ĝ
X̂ x̂ H h jeg i II II Kk l l hl hl M m hm hm
N n Hn hn Ngng Hng-hng (O o) (Pp) Q q (Rr) S s
T t U u uu uu (vv) W w Hv hw Å å hy hy Zz

Aleutisk skrift i USSR og Rusland

En lille gruppe aleuter bor i Rusland på Commander-øerne . Deres samlede antal er lille og har været ret stabilt over de sidste hundrede år - 584 mennesker i 1897 [10] , 482 personer i 2010 [11] , herunder omkring 250 mennesker på selve Commander-øerne (landsbyen Nikolskoye ) [12] .

I begyndelsen af ​​1930'erne blev et projekt af det latiniserede Aleut-alfabet udviklet i USSR med det formål at undervise Aleuterne fra Commander Islands i deres modersmål. Men på grund af det lille antal aleuter [13] blev dette alfabet ikke omsat i praksis og blev ikke brugt i praksis: kun den håndskrevne primer "Agadqix hanakux" (solopgang) udarbejdet af E. P. Orlova har overlevet . Nedenfor er det aleutiske alfabet , godkendt på den 1. all-russiske konference om udviklingen af ​​sprog og skrift blandt folkene i Norden [ 14 ] :

I 1983 blev der i USSR gjort et forsøg på at skabe et aleutisk skrift baseret på det kyrilliske alfabet. Specialister udviklede et alfabet og kompilerede en manual til lærere, men det forblev i manuskriptet. I 1994 blev der udgivet en Aleut-Russisk og Russisk-Aleut ordbog i dette alfabet. Siden midten af ​​1980'erne har man forsøgt at undervise i aleut i skolen [15] .

Aleut kyrillisk alfabet [16] :

A a Ā ā ( b b ) ( ind i ) G g Ӷ ӷ Gў gў ( D d ) D̆ d̆ ( E e ) (Hende) ( yo yo ) ( F w ) W h Og og
Ӣ ӣ th ʼй ʼй K til Ӄ ӄ L l 'L 'l Mm mm N n ʼN ʼn Ӈ ӈ ʼӇ ʼӈ ( Åh åh ) (Ō ō)
( P p ) ( R p ) C med T t u u Ӯ ӯ ( F f ) x x Ӽ ӽ ( C c ) h h ( Wh ) ( u u u ) ( Ъ ъ ) ( s s )
(ы̄ ы̄) ( b b ) ( Øh åh ) (Ē ē) ( ju yu ) (Yū yū) ( jeg er ) (I± i±) ' ʼЎ ʼў

Alfabetkorrespondancetabel

Tabellen viser korrespondancen mellem moderne aleutiske kyrilliske og latinske alfabeter [16] .

Kyrillisk latin Kyrillisk latin Kyrillisk latin Kyrillisk latin Kyrillisk latin
-en -en yo - m m t t s -
en aa og - 'm hm på u ȳ -
b b h z n n ӯ uu b -
i v og jeg 'n hn f f øh -
G g ӣ ii ӈ ng x x ē -
ӷ e th y ʼӈ hng ӽ x Yu -
gў w 'th hy om o c - Yu -
d - til k om oo h ch jeg -
ď d ӄ q P s w - jeg -
e - l l R r sch - ' h
ē - 'l hl Med s b - 'ў hw

Noter

  1. ↑ Håndbog om nordamerikanske indianere: Sprog. V. 17 / William C. Sturtevant. - Statstrykkeriet, 1996. - S. 25. - 957 s. — ISBN 9780160487743 .
  2. ↑ Sammenlignende ordbog over alle sprog og adverbier i alfabetisk rækkefølge placeret . - Sankt Petersborg. , 1790-1791.
  3. ↑ 1 2 3 Knut Bergsland. Aleut Grammatik . - Fairbanks: University of Alaska, 1997. - S.  7-12 . - 400 eksemplarer.  — ISBN 1-55500-064-9 .
  4. ↑ John Veniaminov. Angivelse af vejen til Himmeriget, undervisning på Aleut-Fox sproget . - M. , 1840. - 134 s.
  5. ↑ Aleut primer . - Sankt Petersborg. , 1893.
  6. ↑ I. Tysjnov. Aleutian-Kodiak primer = K̑iԟtám shўida ashmukát. - Sankt Petersborg. , 1848.
  7. ↑ E. V. Golovko. Aleutverbets morfologi. Afhandling for kandidatgraden for filologiske videnskaber . - L . : Leningrad afdeling af Institut for Lingvistik ved Akademiet for Videnskaber i USSR, 1984.
  8. ↑ Alaskas ortodokse tekster . All Saints of North America Ortodokse Kirke. Hentet 9. marts 2015. Arkiveret fra originalen 25. marts 2015.
  9. ↑ E. V. Golovko. Aleut sprog // Great Russian Encyclopedia. - M . : Great Russian Encyclopedia, 2005. - T. 1 . - S. 473 . — ISBN 5-85270-329-X .
  10. ↑ Den første generelle folketælling af befolkningen i det russiske imperium i 1897 Fordeling af befolkningen efter modersmål, provinser og regioner . Demoskop. Dato for adgang: 9. marts 2015. Arkiveret fra originalen 4. februar 2012.
  11. ↑ All-russisk folketælling 2010 . Dato for adgang: 16. december 2011. Arkiveret fra originalen 3. februar 2012.
  12. ↑ Mikrodata fra folketællingerne 2002 og 2010. (utilgængeligt link) . Hentet 14. marts 2015. Arkiveret fra originalen 27. marts 2019. 
  13. ↑ E. V. Golovko. Aleut sprog i den russiske Føderation. Afhandling til doktorgraden i filologi .. - St. Petersborg. : Institut for Sproglig Forskning RAS, 2009. - S. 42.
  14. ↑ Materialer fra den 1. all-russiske konference om udviklingen af ​​sprog og skrivning af folkene i Norden. - M. - L. , 1932.
  15. ↑ Verdens skrevne sprog: Sprog i Den Russiske Føderation / V. Yu. Mikhalchenko. - M. : Akademia, 2003. - T. 2. - S. 17-26. — 848 s. - 1000 eksemplarer.  — ISBN 5-87444-191-3 .
  16. ↑ 1 2 E. V. Golovko. Ordbog Aleutian-Russian og Russisk-Aleutian: En guide til folkeskoleelever. - Sankt Petersborg. : Afdeling for forlaget "Oplysning", 1994. - S. 14. - 320 s. - 200 eksemplarer.  — ISBN 5-09-002312-3 .