Thalassiodracon (lit. "havdrage") [1] er en slægt af uddøde plesiosaur marine krybdyrfra familien af pliosaurider , der levede i reservoirer på det moderne Europas territorium.
Adskillige fossiliserede skeletter, der tilhører denne slægt, blev opdaget af fossilsamleren Thomas Hawkins i Somerset , England i 1838. Efterfølgende navngav palæontolog Richard Owen slægten og den enkelte art, Thalassiodracon hawkinsi . Det generiske navn Thalassiodracon betyder "havdrage", og det specifikke navn hawkinsi er til ære for Thomas Hawkins.
Thalassiodragon var en lille plesiosaur og nåede en længde på halvanden til to meter. Dens kranie var relativt stor i forhold til dens kropsstørrelse, og dens hals var omvendt kortere sammenlignet med en egentlig plesiosaur . Samtidig var kraniet usædvanligt kort, og tænderne lange. Øjenhulerne var store og havde sklerotiske ringe . Som alle plesiosaurer var lemmerne på denne firben svømmefødder, der var egnede til bevægelse i vandet.
Computertomografi af kraniet samt undersøgelse af andre individer gjorde det muligt for forskere at få nye data om strukturen. Thalassiodragon havde en dorsomedial ryg på præmaxillaen, en pladeformet kegle, fire præmaxillære tænder og en heterodont maxillær tandsætning. [2]
Thalassiodragon blev oprindeligt tildelt slægten Plesiosaurus . Den blev isoleret i en separat slægt et par år senere efter en grundig undersøgelse af kraniets knogler. Thalassiodragon betragtes som en af de ældste plesiosaurer, og muligvis endda forfaderen til Pliosauroidea -gruppen . [3] [4]
Dette kladogram fra 2011 [5] viser slægtens placering i forhold til andre pangoliner.
Pistosauria |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||