Shestakova, Yulia Alekseevna

Yulia Alekseevna Shestakova
Aliaser O. Kolosova, Yulia Lesnaya
Fødselsdato 20. maj ( 2. juni ) 1914( 02-06-1914 )
Fødselssted Chernovka , Amur Oblast , Det russiske imperium
Dødsdato 27. marts 2002 (87 år)( 2002-03-27 )
Et dødssted Khabarovsk , Rusland
Borgerskab  Russiske Imperium RSFSRFER USSR Rusland    
Beskæftigelse forfatter, publicist, redaktør, oversætter, journalist, korrespondent
År med kreativitet 1935 - 2002
Retning prosa , oversættelser fra Nanai og Udege
Genre journalistik
Værkernes sprog Russisk
Priser SU-medalje Tyve års sejr i den store patriotiske krig 1941-1945 ribbon.svg SU-medalje Fyrre års sejr i den store patriotiske krig 1941-1945 ribbon.svg Hædersordenen Æret kulturmedarbejder i RSFSR.jpg

Yulia Alekseevna Shestakova ( 20. maj (2. juni), 1914  - 27. marts 2002 ) - sovjetisk og russisk fjernøstlig forfatter , prosaforfatter , publicist og oversætter, journalist. Medlem af USSR's Geographical Society siden 1946, medlem af Union of Writers of the USSR siden 1949 [1] , æret kulturarbejder i RSFSR , deltager i den store patriotiske krig [2] [3] , medlem af CPSU (b) / CPSU siden 1945.

Biografi

Yulia Shestakova blev født den 20. maj (2. juni i henhold til den nye stil) 1914 i landsbyen Chernovka , Svobodnensky-distriktet , Amur-regionen [4] .

I 1930 - efter at have afsluttet gymnasiet i byen Svobodny , arbejdede hun på landet med ansvaret for en hytte-læsestue .

I 1931 gik hun ind på Irkutsk Industrial Pedagogical Institute , Fakultetet for Sprog og Litteratur, med speciale som lærer i russisk sprog og litteratur.

I 1935 kom hun til Khabarovsk ved distribution , arbejdede som litterær konsulent ved Forfatterforeningens Fjernøstlige bestyrelse.

Fra 1937 til 1938 - litteraturkonsulent, direktionssekretær for bladet " On the Line ".

Siden 1938, 1949 - litterær sekretær, rejsende korrespondent for den regionale avis " Pacific Star ".

Fra 1949 til 1956 - i professionelt litterært arbejde, som medlem af Writers' Union of the USSR.

Fra september 1956 til maj 1958 - studerede ved de højere litterære kurser ved Litteraturinstituttet. A. M. Gorky i Moskva.

Fra 1958 til 1967 - eksekutivsekretær for Khabarovsk forfatterorganisation i USSR.

Fra november 1967 til november 1973 (pensionering) - leder af den skønlitterære prosaafdeling og ledende litterær medarbejder i magasinet Fjernøsten [5] .

Hun arbejdede som korrespondent for " Pacific Star " (afdelingen for litteratur og kunst) og tog ofte på forretningsrejser til fjerntliggende områder i Khabarovsk-territoriet , hvor hun mødtes med lokale beboere, repræsentanter for små oprindelige folk i Fjernøsten . Den største fordel ved den unge journalist var en dygtig kombination af en historie om en mand og hans sag med en subtil beskrivelse af den fjernøstlige natur.

Hun talte Nanai og Udege sprog. Som professionel forfatter ydede hun kreativ bistand til begyndende Nanai- og Udege- forfattere og digtere, og hun oversatte også deres værker til russisk [6] .

Hun samarbejdede med Udege-forfatteren Jansi Kimonko , forfatteren til historien "Where Sukpai Runs ".

Det var Yulia Shestakova, der oversatte Kimonkos dagbogsoptegnelser fra Udege og litterært bearbejdede dem. Bogen "Where Sukpai Runs", oversat til mange sprog i verden, blev udgivet efter forfatterens død (Kimonko døde i 1949, på jagt, i en kamp med en bjørn).

"For at være ærlig, så skrev min mor faktisk denne bog. Selv digteren Alexander Tvardovsky , chefredaktør for magasinet Novy Mir, fortalte hende: "Yulia Alekseevna satte to signaturer: din og Kimonko," siger hendes datter Olga Roslaya. Men det ville min mor ikke. Hun var en ærlig og principfast person. Hun sagde, at talentfulde mennesker skulle hjælpes. Og hun hjalp."

Prosaforfatteren Andrei Prishvin, der bemærkede vigtigheden af ​​at arbejde på Kimonkos historie, skrev:

“Uden Y. Shestakova, uden en uselvisk, følsom, passioneret oversætter, ville vi ikke have lært noget om Jhansi. Det skete så, at et uventet møde i taigaen opdagede ikke én, men to forfattere på én gang - Yulia Shestakova og Jansi Kimonko.

I oversættelsen af ​​Yulia Shestakova blev digtene fra Nanai-digterne A. Samara , A. Passar , V. Zaksor også kendt (digtet "Godt lys". // "Far East", 1983, nr. 8).

I 1945, under krigen med Japan, tog Shestakova på forretningsrejse til Manchuriet, hvorfra hun indsendte sine rapporter og essays til avisen:

Jeg husker med hvilken stædighed jeg søgte at blive sendt til Manchuriet , da den sovjetiske hærs befrielseskampagne begyndte i den nordlige del af Kina. Jeg var nødt til at henvende mig til kommandoen fra Amur Red Banner Flotilla ... Senere erfarede jeg, at jeg var den eneste kvinde blandt korrespondenterne, der dengang besøgte det nordlige Kina

Shestakova fungerede som redaktør og kompilator af samlingerne "Taiga Springs" (1970) og "Spring Ice Drift" (1983), hvori værker af forfattere og digtere fra de oprindelige folk i Amur-regionen og de nordlige regioner i Far Øst blev udgivet .

"For nylig var min mor syg, hun havde bronkial astma ," siger hendes datter. Hun kunne ikke længere arbejde med arkiver. Hun havde en stor korrespondance med forfatteren Nikolai Pavlovich Zadornov . Så jeg adskilte alt i tre år. Derefter gav jeg breve og dokumenter til statsarkivet og museet. Der var også ufærdige manuskripter om Udeges og geologer blandt dem. Sammen med sin tante, Anna Ivanovna, skrev min mor en kronik om Shestakov-familien (et uddrag blev offentliggjort i magasinet Fjernøsten, nr. 2, 2010), men hun havde ikke tid til at afslutte den” [7] .

Hun døde den 27. marts 2002 i Khabarovsk og blev begravet på Central City Cemetery [8] [9] .

Kreativitet

I 1943 besøgte hun første gang Khor taigaen, stiftede bekendtskab med "skovfolkets" liv - Udege .

I 1946, på instrukser fra Amur-afdelingen af ​​Geographical Society og Academy of Sciences of the USSR, som en særlig korrespondent for Pacific Star, gik hun som en del af en omfattende Khorsko-Anyui-Samarga-ekspedition (leder af ekspeditionen) Favst Vladimirovich Kolosovsky) til uudforskede områder i den centrale del af Sikhote-Alin . Deres kampagne tog 84 dage [10] .

Kun fem nåede passet - lederen af ​​ekspeditionen Favst Vladimirovich Kolosovsky, TOZ- korrespondenten Yulia Shestakova og tre Udege-guider. Før passet blev den unge botaniker Andrey Nechaev syg, år senere blev han en verdensberømt videnskabsmand og doktor i videnskaber. Han måtte omgående transporteres til Tivyak vejrstationen. Han betroede sine opgaver med at indsamle herbarium og beskrive landskabet til ... Shestakova.

"Problemet er, hvis en uerfaren slagter (roer) mister balancen. Koret vil øjeblikkeligt rasle over hovedet, og de hektiske jetfly vil bære taberen med en sådan kraft, at selv en erfaren svømmer næsten ikke kan klare strømmen og det kolde vand. Det forstod jeg, - skriver Yulia Shestakova, - da jeg selv overtog en portørs plads. Stangen spændte i mine hænder. Inden jeg nåede frem, vendte jeg mig om ... men i samme øjeblik, da jeg havde mistet balancen, faldt jeg. I vandet slog jeg mit hoved i bunden af ​​badet, og da jeg kom frem, så jeg, at en hurtig strøm tog mig til en stor fold. Intet at gribe fat i! Jeg lukker øjnene ... "Mange-e! .." - synger den gamle mand og ser bebrejdende på mig. "Lidt mere, bare lidt mere, det er alt, bukini (at dø)..."

I slutningen af ​​ekspeditionen hilste akademiker L.S. Berg på, og Yulia Shestakova blev delegeret til den anden geografiske kongres i USSR Academy of Sciences (25.-31. januar 1947; på samme tid var det den første kongres af All-Union Geographical Society of the USSR) og talte ved mødet fra delegationen fra Fjernøsten [11] .

Yulia Shestakova huskede [3] :

Jeg blev uventet valgt til den 2. All-Union Congress af Geographical Society of USSR Academy of Sciences som en del af en lille delegation fra Fjernøsten. Kongressen blev afholdt i Leningrad i slutningen af ​​året. Jeg var næsten forsinket. Toget til Moskva gik ti dage! Jeg skulle stadig finde bygningen til Leningrad Philharmonic, så det var ikke overraskende, at da jeg ankom der, var dørene til hallen allerede lukket, og ledsageren forklarede mig langsomt, hvordan man kom til galleriet. En vidunderlig sal, der funkler med lysekroner, og i stilheden dominerer talerens stemme. Berg har allerede påbegyndt sin rapport. Jeg har en kikkert i hænderne. Jeg ser på ansigterne på dem, der sidder på podiet: O. Schmidt , I. Papanin , M. Vodopyanov . Akademikere, berømte navigatører, kontreadmiraler, geografer, videnskabsmænd fra mange lande i verden ... Når jeg husker dette nu, tænker jeg overrasket: hvordan fandt jeg modet til at tale ved kongressens plenarmøde med en rapport om vores ekspedition ? Sandt nok overtalte den videnskabelige sekretær for Geografisk Selskab, S. Kalesnik, mig i lang tid, resten af ​​Fjernøsten kom stadig igennem det dårlige vejr et sted i skyerne og ankom sent ...

Senere blev korrespondentens rejseessays til en rejsebog "New Pass", som blev udgivet på Irkutsk bogforlaget i 1951.

Andrey Prishvin skrev: "Skrevet i traditionel Arseniev-stil åbnede denne bog om rejsen dybderne af Ussuri-taigaen og dens folk på en ny måde."

Mikhail Sergeev , en nordlig videnskabsmand, bemærkede: "Forfatteren er en utvivlsom kender og en god iagttager af naturen, men hovedforfatterens interesser og følelser er givet til mennesker. Ved at vise virkelige historiske processer fokuserer Yu. A. Shestakova på den nationale karakter, på ændringen i ethnos verdensbillede og liv, der fandt sted under sovjetmagtens to årtier.

Hun var deltager i den anden All-Union Congress of Sovjet Writers i 1954 , en konference for forfattere fra asiatiske og afrikanske lande i 1958, blev medlem af Amur-delegationen i byen Heihe i Kina i 1961 , var til en kreativ seminar for unge prosaforfattere i 1964 i Det Kaspiske Hav, på en kreativ forretningsrejse fra Union of Writers of the USSR til Folkerepublikken Bulgarien i 1968 (lavet oversættelser af Nikola Vaptsarov ).

I alt skrev hun 12 bøger (den sidste "Meetings and Partings" udkom efter hendes død). Khabarovsk regionale afdeling af Union of Writers of Russia i 2012 udarbejdede og udgav en bog med prosa, poesi og oversættelser af forfatteren kaldet "Favoritter" [12] .

Dens helte er bygherrer og stålarbejdere, sabeljægere og minearbejdere i molybdænminer, kornavlere og fiskere.

På hendes initiativ blev landets første råd for litterære oversættelser fra folkene i nord oprettet i Khabarovsk Writers' Organization.

Hun deltog i skabelsen af ​​filmen "Udege". Manuskript og iscenesættelse instrueret af L. Litvinov. Tekst og konsultation af Yu. Shestakova. Novosibirsk filmstudie for undervisningsfilm, 1948 [13] .

Priser

Familie

Bedstefar Shestakova - Ivan Ilyich var revolutionær, og for propaganda blev han i 1908 udvist fra Kostroma-provinsen til Fjernøsten. Først, med hele familien, boede de i Nikolsk (nu Ussuriysk ), derefter i landsbyen Chernovka , Svobodnensky-distriktet , Amur-regionen .

"Min bedstefar og mors far, Alexei Ivanovich, var også en revolutionær, en deltager i borgerkrigen ," husker Shestakovas datter, Olga Roslaya. - Mor fortalte mig, hvordan deres hus var omringet af japanske angribere, og familien blev reddet af en russisk officer, så shestakoverne kunne løbe hjemmefra og gemme sig i naboernes kælder. Bedstefar blev dræbt af de hvide garder i taigaen, oldefar blev henrettet af japanerne i Blagoveshchensk-fængslet ... "

På grund af kreativt arbejde ændrede Yulia Shestakova ikke sit pigenavn.

Mand - forfatter Sergei Leontyevich Rosly (1911-1984; bror til digteren og partisanen Konstantin Rosly ) - rejste til Ukraine i Sumy i 1959, søn - Yuri Rosly (1935-2003), datter - Olga Roslya, bor i Khabarovsk [7] .

Olga Roslaya blev klaverlærer og arbejdede på musikskole nr. 1 i Khabarovsk. Hendes bror Yuri, en iktyolog af profession, i 1994-1998. var direktør for Khabarovsk-afdelingen af ​​TINRO . Skrev bogen "Evig vugge". Han døde i 2003. [14] Han efterlod sig en søn, Cyril.

Interessante fakta

Om sommeren rejste Shestakov-Talls for at bo på landet. Deres hus stod nær landsbyen Osinovaya Rechka i forstæderne til Khabarovsk, i en kløft, på den maleriske bred af Amur-kanalen . Dette sted, hvor forfattere samledes, fik tilnavnet "Grachevka" (navnet kommer fra den første sommerboende forfatter Alexander Matveyevich Grachev ).

Yulia Alekseevna fra Baltikum bestilte tulipaner. Hun elskede at gå i skoven og lytte til sangfugle. Hun elskede at lave mad, bage tærter – både store og små. Hendes tærter med kål, kartofler, hakket kød og fisk , med en gylden skorpe, var kendt blandt forfatterne for en delikatesse [7] .

Olga Rosla husker:

”Der var altid mange Udeger i huset - min mors venner: Hun rejste jo ofte til de fjerneste afkroge af egnen. Jeg kan huske, hvordan jægeren Jansi Batovich Kimonko en dag kom til os fra den fjerne landsby Gvasyugi og endda hjalp mig med at løse et problem i aritmetik. Hans far lærte ham at spille skak, og om aftenen holdt de en slags turneringer.

Hukommelse

I 2015 blev forslaget fra journalisten Pronyakin K.A. forelagt den lovgivende Duma i Khabarovsk-territoriet og Khabarovsk-territoriets kulturministerium om at navngive det geografiske objekt - passet ved kilden til Khor-floden  - efter forfatteren Yulia Shestakova [15] [16] .

Her er teksten :

For at tiltrække offentlighedens opmærksomhed omkring litteratur og læsning er 2015 blevet udråbt til Litteraturåret. Den russiske præsident Vladimir Putin underskrev dekret nr. 426 af 12. juni 2014 " Om afholdelse af litteraturåret i Den Russiske Føderation [17] ".

I Khabarovsk-territoriet er der gader med digtere og forfattere, men næsten ingen af ​​dem er blevet tildelt betydelige geografiske objekter.

Jeg foreslår at navngive et bjergpas i Khabarovsk-territoriet til ære for journalisten, prosaforfatteren, Khabarovsk-boende Yulia Alekseevna Shestakova (1914-2002), medlem af Union of Writers of the USSR siden 1949 (adopteret fra to manuskripter af bøger "Det nye pas", redigering og oversættelse fra Udege "Der, hvor Sukpai løber" Jhansi Kimonko), hædret kulturarbejder i RSFSR, tildelt æresordenen. Hun skrev 12 bøger (den sidste "Meetings and Partings" blev udgivet efter hendes død).

Det var Yulia Shestakova, der i 1946, efter instruktioner fra Amur-afdelingen af ​​Geographical Society og Academy of Sciences of the USSR, som en særlig korrespondent for Pacific Star, gik som en del af en kompleks ekspedition (leder af ekspeditionen) , Favst Vladimirovich Kolosovsky) til de uudforskede regioner i den centrale del af Sikhote-Alin. Deres rejse tog 84 dage. I 1951 udgav det regionale forlag Irkutsk en bog med essays af Yulia Shestakova - "Det nye pas" om denne kampagne.

Som hun skriver i bogen, "vi kaldte passet Stillehavsstjernen, lederen af ​​ekspeditionen Kolosovsky markerede det på kortet med en rød blyant" (s. 212-213). Mest sandsynligt forblev passet uden et officielt navn.

I overensstemmelse med føderal lov nr. 152-FZ " Om navnene på geografiske objekter " og dekret fra Den Russiske Føderations regering nr. 1167 af 15. november 2012 " Om proceduren for godkendelse af forslag til navngivning af bestemte geografiske objekter eller omdøbning af sådanne geografiske objekter ", beder jeg: at overveje og koordinere med Federal Service for State Registration, Cadastre and Cartography (Rosreestr) et forslag om at tildele et navn til et geografisk objekt til ære for Litteraturåret i Rusland - et pas med geografiske koordinater 48° 47′34″ med. sh. 137°55′43″ Ø e. , beliggenhed - det centrale Sikhote-Alin, ved flodens kilde. Kor fra Khabarovsk-territoriet - opkaldt efter forfatteren Yulia Shestakova - som deltog direkte i åbningen. "

Kulturministeriet i Khabarovsk-territoriet overvejede og afviste forslaget på grund af manglen på budgetmidler [18] .

Den 5. maj 2015 rapporterede næstformand for regeringen for Khabarovsk-territoriet, A. V. Fedosov: "Der blev sendt et brev til lederen af ​​det kommunale distrikt opkaldt efter Lazo om hensigtsmæssigheden af ​​at organisere arbejdet for at studere befolkningens mening om at tildele navnet på forfatteren Yu. A. til passet placeret ved kilden til Khor-floden. Shestakova" [19] .

Den lovgivende Duma i Khabarovsk-territoriet nægtede i 2016 at overveje initiativet til at navngive Shestakova-passet [20] . I 2017 oprettede regeringen i Khabarovsk-territoriet en arbejdsgruppe for at opkalde passet opkaldt efter. Shestakova [21] [22] .

Den 18. oktober 2016 blev en mindeplade installeret i Khabarovsk på Karl Marx-gade 37 (facade langs Pushkin-gaden ved indgangen til Knizhny Mir-butikken) [23] . Tekst:

I dette hus, fra 1962 til 2002, boede og arbejdede den berømte fjernøstlige forfatter, medlem af Union of Writers of the USSR Yulia Alekseevna Shestakova.

Den 24. maj 2017 blev medlemmer af den stående komité for den lovgivende duma i Khabarovsk-territoriet om spørgsmål om statsstruktur og lokalt selvstyre på et ekstraordinært møde enige om forslag fra Khabarovsk regionale afdeling af Union of Journalists of Russia d . navngive passet ved kilden til Khor-floden opkaldt efter den fjernøstlige forfatter Yulia Shestakova og dokumenterne knyttet til det [24] .

Efter ordre fra Den Russiske Føderations regering af 28. juli 2018, nr. 1567-r, blev passet i Khabarovsk-territoriet opkaldt efter Yu. A. Shestakova [25] [26] [27] .

Kompositioner

Oversættelser

Arkiv

Yu. A. Shestakovas arkivfond indeholder kreative, personlige (biografiske) og fotografiske materialer - i alt 704 dokumenter på papir.

Blandt dem er dokumenter om litterær aktivitet:

Af interesse for indhold er sektioner af korrespondance med forlag, håbefulde forfattere, skolebørn, præsident B. Jeltsin , sekretærer for Khabarovsk Territorial Party Committee A. K. Cherny , A. P. Efimov , med forfatteren og vennen N. P. Zadornov og hans familie, med Jansi Kimonko og hans familie, Nivkh-forfatteren - Vladimir Sangi og andre - de kan bruges til at bedømme bredden af ​​forfatterens kommunikation [28] .

Litteratur

Se også

Links

  Gå til Wikidata-elementet

Noter

  1. ↑ Vedtaget i 1949 baseret på to manuskripter af bøgerne "The New Pass", redigering og oversættelse fra Udege "Where Sukpai Runs" af Jansi Kimonko
  2. ↑ I august 1945 blev hun sendt til den aktive hær, hun deltog i militæroperationen i Manchuriet, hvorfra hun sendte sine rapporter og essays til avisen Pacific Star, hvor hun arbejdede. Yulia Shestakova viste ikke særlig sine priser til nogen, selvom hun blev tildelt jubilæumsmedaljen "20, 40 års sejr i den store patriotiske krig", hædersordenen og en medalje for bidrag til udviklingen af kultur i Khabarovsk-territoriet, hædret kulturarbejder i RSFSR.
  3. ↑ 1 2 Kolpakov. Arkiver af Khabarovsk-territoriet - 20/05/2014 . archive.khabkrai.ru. Dato for adgang: 17. februar 2016.
  4. ↑ Writers of the Far East: Bibliografisk opslagsbog. Comp. E. M. Alenkina. Khabarovsk., 1973. Her og videre.
  5. ↑ GAHC. F.R-2101. Op. 1. D. 71. dok 1.7.
  6. ↑ Litterær guide. Khabarovsk forfattere: skæbne og kreativitet. Bibliografi, prosa, poesi. Khabarovsk, 2004
  7. ↑ 1 2 3 Kager med lykke af Yulia Shestakova << Videnskab, historie, uddannelse, massemedier | Debri-DV . debri-dv.com. Dato for adgang: 17. februar 2016.
  8. ↑ Hemmeligheden bag den tredje Khabarovsk << Videnskab, historie, uddannelse, medier | Debri-DV . debri-dv.com. Dato for adgang: 24. april 2017.
  9. ↑ Hemmeligheden bag den tredje Khabarovsk: Fortsat << Videnskab, historie, uddannelse, medier | Debri-DV . debri-dv.com. Dato for adgang: 24. april 2017.
  10. ↑ At opkalde et pas i Khabarovsk-territoriet efter forfatteren Yulia Shestakova << Nyheder | Debri-DV . debri-dv.com. Dato for adgang: 17. februar 2016.
  11. ↑ Sh / Litterær vejledning (utilgængeligt link) . www.litmap.ru Hentet 24. april 2016. Arkiveret fra originalen 21. marts 2016. 
  12. ↑ Hvor længe siden var det... << Videnskab, Historie, Uddannelse, Medier | Debri-DV . debri-dv.com. Dato for adgang: 17. februar 2016.
  13. ↑ Gurman B. En filmhistorie om Udege-folket. // Stillehavet. stjerne, 1949. 30. juli.
  14. ↑ Hemmeligheden bag den tredje Khabarovsk << Videnskab, historie, uddannelse, medier | Debri-DV . debri-dv.com. Dato for adgang: 17. februar 2016.
  15. ↑ At opkalde et pas i Khabarovsk-territoriet efter forfatteren Yulia Shestakova << Nyheder | Debri-DV . debri-dv.ru. Hentet: 4. januar 2016.
  16. ↑ Yulia Shestakovas pas blev støttet i Khabarovsk-afdelingen af ​​Writers' Union << Videnskab, Historie, Uddannelse, Medier | Debri-DV . debri-dv.ru. Hentet: 4. januar 2016.
  17. ↑ Om afholdelse af Litteraturåret i Den Russiske Føderation, Dekret fra præsidenten for Den Russiske Føderation af 12. juni 2014 nr. 426 . docs.cntd.ru. Hentet: 4. januar 2016.
  18. ↑ Hvor meget koster ligegyldigheden af ​​kulturministeriet i Khabarovsk-territoriet? << Videnskab, historie, uddannelse, medier | Debri-DV . debri-dv.ru. Hentet: 4. januar 2016.
  19. ↑ Kulturministeriet i Khabarovsk-territoriet besvarede underskuddet på budgetfinansiering << Nyheder | Debri-DV . debri-dv.ru. Hentet: 4. januar 2016.
  20. ↑ Geografisk blindgyde. Movchan << Politik, magt | Debri-DV . debri-dv.com. Hentet: 25. december 2016.
  21. ↑ I Khabarovsk-territoriet blev der oprettet en arbejdsgruppe om passet til dem. Shestakova << Nyheder | Debri-DV . debri-dv.com. Hentet: 7. marts 2017.
  22. ↑ Der vil være et pas opkaldt efter Yulia Shestakova i Khabarovsk-territoriet! << Videnskab, historie, uddannelse, medier | Debri-DV . debri-dv.com. Hentet: 16. marts 2017.
  23. ↑ I dag blev en mindeplade højtideligt åbnet i Khabarovsk, der fastholder mindet om den berømte fjernøstlige forfatter Yulia Alekseevna Shestakova (foto) | Administration af byen Khabarovsk . www.khabarovskadm.ru Hentet 4. november 2016.
  24. ↑ Passet opkaldt efter Yulia Shestakova kan forekomme på kortet over Khabarovsk-territoriet - Lovgivende Duma i Khabarovsk-territoriet . www.duma.khv.ru Hentet: 24. maj 2017.
  25. ↑ Officiel internetportal med juridisk information . publication.pravo.gov.ru. Hentet: 1. august 2018.
  26. ↑ Passet på Sikhote-Alin i Khabarovsk-territoriet blev opkaldt efter journalisten Yulia Shestakova << Videnskab, Historie, Uddannelse, Medier | Debri-DV . debri-dv.ru. Hentet: 1. august 2018.
  27. ↑ Ordren fra den russiske regering om Yulia Shestakovas pass blev modtaget af en datter i Khabarovsk << Nyheder | Debri-DV . debri-dv.ru. Hentet: 5. august 2018.
  28. ↑ Administrator. Arkiver i Khabarovsk-territoriet - Arkiver i Khabarovsk-territoriet (utilgængeligt link) . archive.khabkrai.ru. Dato for adgang: 17. februar 2016. Arkiveret fra originalen 19. februar 2016.