| Ansjos | |
|---|---|
| Forfatter | Alisher Navoi |
Hamsa ( arabisk خمسة : fem ; usbekisk Xamsa ) er et værk af den timuridiske digter Alisher Navoi , skrevet af ham i det 15. århundrede på Chagatai-sproget . Det er et poetisk svar på Hamsa af den persiske digter Nizami Ganjavi . Navnet på samlingen er givet af Navoi selv, hvilket han tolkede som en hånd ( panzha ), "Panzh ganzh" (fem skatte) og Guds håndflade [1] .
Hamsa består af fem dele:
Navoi roser tre digtere: Nizami , Khosrov og Jami , da de fanger folks sind og åbner sandhedens slør. Ordet ( soʻz ) refererer til en sund klædt ånd ( ruh ). Billedet af vin ( maj ), som beruser sindet ( aql ), bruges gentagne gange. Billedet af rosen afsløres som en bog, hvis prototype er Book of Books ( Tengri kalomida , I:XIV). Navoi henvender sig til Shahen ( Shahen ) og opfordrer ham til at tage sig af folkets velfærd (I:XXVI). Yderligere beskriver han livet for sufi- sheikerne ( shayx ), som bar en khirka , en turban, en stav, en rosenkrans og samlede murids ( murid ) omkring dem for at danne dem ( maorif ). Han nævner også sufi, der hvirvler ( sama ) og brugen af hash . Af dyderne nævner Navoi generøsitet ( saxovat ), som er et tegn på mådehold. Generøsitet modarbejdes af nærighed ( buxl ). Separat nævner han Emir Timur ( Temur ), som under et felttog i Indien benådede to elskere, da han så deres offer (I:XXXVII). I beskrivelsen af Irams paradis nævner Navoi houris ( huri ), roser ( gul ), buksbom ( shamshod ), narcissus ( nargis ) og iris ( savsan ) der. Her fortæller han historien om en nattergals ( bulbul ) og en roses offerkærlighed ( ishq ) (I:XXXVIII). Navoi beskriver også den onde planet Keyvan ( Kayvon ) og generøsitetens planet Mushtari ( Mushtari ).
I digtet "Farhad og Shirin" betragter Navoi en kærlighedstrekant, hvor den smukke Shirin er elsket på samme tid af Shah Khosrov og et simpelt stenbrud Farhad. Navoi gør Farhad til søn af en kinesisk Khakan ( Khokon ). Navoi mener, at det valgte navn var mislykket, da det indeholdt fem bogstaver: adskillelse, jalousi, stønnen, afsked og tristhed. Farhad mestrede hurtigt alle videnskaberne, blev stærk, men ingen så, hvor sjovt han havde det. For at underholde sin søn bygger khakanen fire paladser ( qasr ): pink (forår), grøn (sommer), gul (efterår), hvid (vinter). Men paladser og fester underholder Farhad kortvarigt. I sin fars skattekammer finder han Iskanders magiske spejl, opbevaret i en krystalkiste og afspejler hele verden. Dette spejl kan dog kun opfylde et ønske én gang, og for dets opfyldelse er det nødvendigt at gå gennem dragen, Ahriman og Sokrates . Farhad tager til Grækenland, dræber dragen med pile og erhverver Suleimans skjold. I junglen besejrer han Ahriman og modtager Suleimans ring. Derefter ligger hans vej til slottet Iskander, som er bevogtet af hundrede jernbueskytter. Khyzr , der pludselig dukkede op , forklarer Farhad, hvordan man kommer uden om alle forhindringerne. Suleimans ring hjælper mod den monstrøse løve, og jerngiganter har svage punkter. I Farhads slot opdager han Iskanders lysende kop. Efter at have opdaget Sokrates-hulen, lærer Farhad, at en stor kærlighed er bestemt til ham, hvis billede er indprentet i Iskanders spejl. Farhad rejser rundt i havene og ser besynderlige hvaler. Gennem Yemen ankommer han til Armenien, hvor han observerer anlæggelsen af en grøft i granitklipper. Her møder Farhad den smukke Shirin (dronning Mikhin-Bans niece), som har to sorte fletninger, rosenrøde kinder og en muldvarp tæt på munden. De elskendes lykke blev forhindret af det faktum, at den persiske konge Khosrov Parviz havde synspunkter om Shirin , som ikke havde til hensigt at udholde afslaget. Farhad blev fanget af list. I fangenskab dør han, men sejren bringer ikke lykke til Khosrov, da hans søn Shiruya også hævder Shirin . Shirin kommer til Farhads grav og dør på den. I Kina bliver Farhads ven Bahram leder af hæren.
Kærlighedshistorien om Majnun og Leyla er traditionel. Den arabiske leder har en søn, Case, som forelsker sig i den smukke Leila i skolen. Kærlighed fører til vanvid, og Leylas forældre gifter deres datter med Ibn Sellam. Mekka helbreder ikke en fattig elsker. Majnun isolerer sig i ørkenen, reciterer poesi og bliver ulve og gazellers mester. Naufal med sin løsrivelse påtager sig at hjælpe Majnun, men han ændrer mening og stopper blodsudgydelserne. Et træk ved Navois version er en optimistisk slutning, da Majnun og Leyla løber væk fra samfundet og finder deres lykke i ørkenen.
Digtet "Syv planeter" er dedikeret til "kongenes konge" Bahram , hvis autoritet blev anerkendt af Rum, Kina og Khakan (XV). Denne konge elskede musik, gazellejagt, vin og kebab . Navoi fortæller om mødet mellem Bahram og Mani, som demonstrerer billedet af den smukke kinesiske skønhed Dilaram ( Dilorom ). Brændende af begær kræver Bahram skønheden til sit harem. I beskrivelsen af den kinesiske kvinde er der lange sorte fletninger, gazelleøjne, buede øjenbryn, rubinlæber , perletænder og en muldvarp nær munden samt en karmoinrød silkekåbe . Men, revet med af sin elskede, begyndte Bahram at glemme alt om offentlige anliggender. Som et resultat fyldte røvere vejene, og bestikkelse begyndte at blomstre blandt lederne . Engang viste skønheden uforskammethed, og Bahram drev hende ud i vrede. Da han kom til fornuft næste morgen, var han helt gal. Syv konger besluttede at bygge syv paladser for at fordrive Bahram. Derefter blev syv prinsesser fra syv kongeriger bosat i syv paladser efter antallet af ugedage og syv alkymistiske metaller. I et af de syv paladser (i Golden Sunday ) slog den smukke Rumian sig ned. Navoi beskriver også en otte-tårnet gylden trone skabt af mesteren Zeid-Zahhab. Bahram blev hurtigt vred på sin hofmester. Han blev kastet i en brønd, men flygtede og flygtede til frankerne i Kustantynia til afgudsdyrkernes munke. Det grønne palads blev forbundet med mandag (hvor byen Shahrisabz er), med tirsdag - det røde palads ( Indien ), med onsdag - blå ( Yemen ), med torsdag - sandeltræ (en ø i havet), med fredag - kamfer (Hvidt eller porcelænsland, Kina ), med lørdag - Sort ( Syrien , Aleppo). Til sidst bliver Bahram genforenet med Dilaram, men omkommer i vandet under jagt.
Digtsættet slutter med en historie om Iskander , som blev fundet i ruiner og adopteret af Faylaqus , kongen af Yunan, Rum og Rus. Iskanders lærer var Arastu , søn af Nakumohisa , som lærer fra horoskopet om sin elevs store fremtid. Efter Failakus død, arver Iskander magten i Rum, som etablerer retfærdighed overalt og udvider grænserne for sit imperium. Han erobrer Zanzibar og Andalusien . I dette øjeblik var Iskanders rival den onde konge Dara ( Doro ), som rumianerne plejede at betale kharaj til . Dare var underordnet khakanen fra Chin, Kypchak ( Qipchoq ) khanen, sultanerne fra Shirvan og Egypten. Navoi beskriver i detaljer Daras hær, som omfattede usbekere , kalmykere , mongoler , assyrere , arabere og berbere . I Iskanders hær var frankerne (tæller 100 tusind) højrefløjen, og russerne (også 100 tusinde) - venstrefløjen [2] . Også i denne hær var zinji . Efter sejren begravede Iskander Dara med hæder, giftede sig med sin datter Roushanak , betalte en dobbelt løn til hæren af gårsdagens fjende, og skattebyrden for folket blev lettet. Derefter annekterede han Yemen og Sham til sine besiddelser og bøjede sig også for den Almægtige i Mekka. Så kom turen til Fars og Khorezm . Iskander indgik en alliance med hvepsene og undertvang Gurjas og Cherkass . Dernæst var det Chins tur . I Khorasan rejste Iskander Herat og i Maverannahr , Samarkand . I Kashmir ventede fjendtlige troldmænd på ham, som han besejrede med hjælp fra videnskabsmænd: Arastu , Aflatun ( Aflotun ), Socrates ( Suqrot ), Volis ( Volis ), Kylinmun, Balinos ( Balinos ) [3] , Hurmus ( Hurmuz ) og Arshamidus ( Arshamidus ) . Sammen skaber de en torden, der rammer bjergfæstningen. Der opdager Iskander Jamshids skål . Fra Kashmir fulgte han til Indien, og derfra gennem Gujarat til Oman . Det næste mål for Iskanders ekspansion var Maghreb , syd for hvilket kæmpemyrer levede. Derefter vendte han tilbage til Rum, hvorpå han rejste en jernmur mod Yajujaerne . Efter at have mestret hele verden besluttede Iskander at synke i en glaskugle til bunden af havet. Khyzr og Ilyas hjalp ham i alle forehavender .
Khamsas geografi afspejler ideerne fra Timurid-æraen. Navoi fortæller fra Herat , som refererer til regionen Khorasan . Nord for Khorasan ligger regionen Maverannahr sammen med byen Samarkand . Længere mod nord ligger Khorezm . Længere mod nord ligger Kipchak-steppen , beboet af usbekere og kalmykere . Syd for Herat ligger Zabulistan , fødestedet for den legendariske Rustam . Øst for Khorasan ligger steppelandet Chin , det bjergrige Kashmir og den skovklædte, varme Hind . Syd for de nævnte lande ligger et grænseløst hav ( Mukhit ) med mange øer. Vest for Iran ligger det flade Sham og det bjergrige Armenien , fødestedet for den smukke Shirin. Længere mod vest er Rum Iskanders herredømme. I den nordlige udkant af Rum var Farang og Rus placeret mod syd - Misr og Maghreb . Sydvest for Iran nævnes Yemen og Oman . Tropisk Afrika er udpeget som Zanzibar - Zinj -landet . Syd for Maghreb lever monstrøse myrer, og i nærheden af Farang ligger Kaf-bjergkæden, hvor dæmoniske yajujis lever . Kaf Navoi adskiller sig fra Kaukasus-regionen, hvor Karabakh og Shirvan , kendt af ham, er placeret, såvel som landene i Gurjas , Cherkasy og Osos .