Islands flora

Islands flora  er et historisk etableret sæt af plantearter, der i øjeblikket er udbredt på øen Islands territorium . Islands flora omfatter ikke alle planter i dette område, men kun indfødte og utilsigtede vilde planter. Stueplanter, planter i drivhuse og andre kunstige klimastrukturer indgår ikke i Islands flora.

Generel information

Øen Island ligger i den nordlige del af Atlanterhavet og de karplanter, der lever på den , er for det meste typiske for Nordeuropa [1] . I alt omfatter listen over Islands flora mere end 5500 arter, herunder omkring 500 arter af frøplanter [2] , 37 arter af højere sporeplanter [2] , 630 arter af moser [3] , cirka 1100 arter af alger [ 4] , 755 arter lav [5] og omkring 2100 arter af svampe [6] .

Forskellige regioner i Island adskiller sig næsten ikke i sammensætningen af ​​floraen, selvom for eksempel rundbladet klokkeblomst ( Campanula rotundifolia ) og aizoid saxifrage ( Saxifraga aizoides ) vokser i den østlige del af øen, og polarvalmue ( Papaver radicatum ) og skovmarjannik ( Melampyrum sylvaticum ) vokser i nord.vest. Nogle planter er begrænset til visse steder, for eksempel nordlig asplenium ( Asplenium septentrionale ) - en plante på den nordlige kyst, og kølleformet køllemos ( Lycopodium clavatum ) - på sydøstkysten.

Studiehistorie

Artsdiversitet

Islands flora omfatter 6 store taksonomiske grupper - alger , svampe , laver , moser , sporer og karplanter . Nogle af disse grupper af organismer er ophørt med at blive klassificeret som planter (svampe, lav), og nogle betragtes ikke som separate taxaer i moderne botanik (laver, alger), men islandske blomsterhandlere inkluderer dem traditionelt i Islands flora [6] .

Variation af flora i Island
Afdelinger russisk
navn
Antal
arter
Svampe Blastokladiomycota Blastocladiomycota
Chytridiomycota Chytridiomycota
Glomeromycota Glomeromyces
Microsporidia mikrosporidier
Zygomycota Zygomycota
Neocallimastigomycota Neocallimastigomycota
Ascomycota Ascomycetes
Basidiomycota Basidiomycota
Deuteromycota Deuteromycetes
Lav Lichenophyta Lav
Tang Chlorophyta grønne alger
diatomeae kiselalger
Glaucophyta Glaucophyte alger
Phaeophyceae brunalger
Rhodophyta røde alger
bryophytter Marchantiophyta levermoser 130
Anthocerotophyta Anthocerotus mosser en
Bryophyta Bryofytter 500
Vaskulære sporer Lycopodiophyta Lycopsformes 7
Pteridophyta bregner 23
Equisetophyta padderok 7
frøplanter Pinophyta Nåletræer elleve
Magnoliophyta blomstrende planter

Svampe

Den islandske mycobiota er repræsenteret af 2100 arter. Et vigtigt sted i den islandske mycobiota er optaget af arter af jordmikromyceter, blandt hvilke repræsentanter for slægten Fusarium er særligt udbredte, såvel som peronosporesvampe, hvoraf de fleste er ekstremt farlige parasitter og patogener.

Vandsvampe fundet i republikken (ca. 200 arter) repræsenterer en ejendommelig økologisk gruppe, blandt hvilke repræsentanter for slægterne Achlia, Blastocladia, Clavariopsis, Saprolegia, Tetracladia, Tricladia osv. er særligt udbredte svampe (mere end 25 arter), blandt hvilke repræsentanter for slægten Arthrobotis dominerer. Den taksonomiske mangfoldighed af makroskopiske svampe, der findes på republikkens territorium, er repræsenteret af 800 arter, hvoraf omkring 100 arter er spiselige, og langt de fleste tilhører agariske svampe. Blandt de giftige svampe (30 arter) er de farligste for mennesker den blege lappedykker, fluesvamp, falsk honningsvamp osv.

Underordnede svampe
  • Blastocladiomycota - afdeling
  • Chytridiomycota - afdeling Chytridiomycota
  • Glomeromycetes - afdeling Glomeromycota
  • Microsporidia - Institut for Microsporidia
  • Neocallimastigomycota - afdeling
  • Zygomycota - afdeling Zygomycota
Høje svampe
  • Ascomycetes - afdeling Ascomycota
  • Basidiomycota - afdeling Basidiomycota
  • Deuteromycetes - afdeling Deuteromycota

Lav

I øjeblikket kendes 755 arter af lav på Island, mens kun 392 arter er blevet undersøgt mest detaljeret [7] .

Alger

På Island er alger relativt lidt undersøgt. I alt er der beskrevet omkring 1450 arter af marine, ferskvands- og terrestriske alger, der tilhører grønalger, kiselalger, gulgrønne og blågrønne alger. Ifølge den islandske algolog Helga Hallgrimsson er 350 arter af dem synonymer, dubletter eller forkert beskrevne eksemplarer [4] .

Bryophytes

På Island er der kun 606 arter af mos, fordelt på hele øen.

Vaskulære sporer

Polypodiophyta  - Afdeling Bregner
Bregner af Island tilhører 37 arter af otte familier. Repræsentanter for denne gruppe er næsten allestedsnærværende, selvom de ikke altid tiltrækker opmærksomhed. De findes i skove - i de nedre og øvre lag, på grene og stammer - som epifytter, i klippespalter og kløftvægge, i sumpe, i floder og søer samt nær vandfald.

Equisetophytina  - Afdeling Padderok
Padderok i Island er repræsenteret af 7 arter, der tilhører samme familie af padderok. Padderok er hovedsageligt udbredt i relativt fugtige sumpede og engområder på Island, vandfyldte floddale, nogle gange i birkekrat.

Lycopodiophyta — Lycopodiophyta-afdelingen Lycopodiophyta er repræsenteret
af 7 arter, der tilhører tre familier. De vokser på næsten mange fugtige steder, især nær floder og vandfald, nogle gange på væggene af kløfter og i skovkrat.

Frøplanter

Gymnospermae - Gymnospermer
Gymnospermer er repræsenteret af 11 arter. Dette er en art af Cypress-familien og 10 højgafler af Pine-familien. Gymnospermer i Island er hovedsageligt indførte arter fra andre botaniske og geografiske regioner, så de vokser i kunstige skovplantager, parker, haver og prydplanteskoler.

magnoliophyta - blomstrende planter

Angiospermer i Island er kendetegnet ved rigdommen af ​​deres artssammensætning og mangfoldighed - omkring 500 arter, der tilhører 38 familier.

Adventiv flora

I betragtning af den moderne flora på Island ud fra arternes oprindelsessynspunkt skelner man mellem hjemmehørende planter, der har levet på øen i lang tid, og utilsigtede planter, der tidligere var fraværende her, men som efterfølgende blev bragt hertil (enten som et resultat af menneskelig aktivitet eller gennem naturlige midler). Helheden af ​​arter af indfødte planter i Island kaldes Islands indfødte flora, og helheden af ​​arter af utilsigtede planter kaldes den fremmede flora i Island.

Blandt de mest almindelige typer af utilsigtet flora i Island er:

Fossil flora

Flora af forskellige biogeocenoser

Noter

  1. Zhuchkevich V. A., Lavrinovich M. V. Fysisk geografi af kontinenter og oceaner. Del 1. Mn., 1986
  2. 1 2 Hörður Kristinsson. Íslenskt plöntutal, blómplöntur og byrkningar . - Reykjavík: Náttútufræðistofnun Íslands, 2008. - 58 s. — ISBN 1027-832X. Arkiveret 12. august 2016 på Wayback Machine
  3. Bergþór Jöhannsson. Íslenskir ​​mosar. Registrer og viðbætur  (neopr.) . - Reykjavík: Náttútufræðistofnun Íslands, 2003. - S. 138. - ISBN 1027-832X. Arkiveret 9. november 2016 på Wayback Machine
  4. 1 2 Helgi Hallgrimsson. Þörungatal: Skrá yfir vatna- og landþörunga á Íslandi ifølge heimildum . - Reykjavík: Náttútufræðistofnun Íslands, 2007. - 96 s. — ISBN 1027-832X. Arkiveret 31. oktober 2016 på Wayback Machine
  5. Mikhail Zhurbenko, Eric Steen Hansen. Panarctic tjekliste over laver og lavsvampe. - CAFF Technical Report 20, 2009. - 114 s.
  6. 1 2 Islands Flora - Flora Íslands  (islandsk) . Hentet 26. oktober 2016. Arkiveret fra originalen 20. august 2016.
  7. Hörður Kristinsson. Íslenskar fléttur: 392 tegundum lýstí máli og myndum. - Reykjavík: Opna : Hið íslenska bókmenntafélag, 2016. - 468 s. — ISBN 9789979663478 .

Litteratur

  • 2004. Bergþór Jóhannsson. Undafíflar a ny. 88'ere.
  • 2007. Sigurður H. Magnússon og Kristín Svavarsdóttir. Áhrif beitarfriðunar á framvindu gróðurs og jarðvegs á lítt grónu landi. 67'erne.
  • 2007. Hörður Kristinsson, Eva G. Þorvaldsdóttir og Björgvin Steindórsson. Vöktun válista plantna 2002-2006. 86'erne.
  • 2008. Hörður Kristinsson. Íslenskt plöntutal, blómplöntur og byrkningar. 58s.
  • 1975. Islands vegetation og flora. American Rock Garden Society Bulletin, 33 (juli): 105-111.
  • 1998. Íslenzkar snjódældaplöntur og útbreiðsla þeirra. Í Gísli Sverrir Árnason ritstj.: Kvískerjabók, bls. 82-91.
  • 2000. Gróður í Eyjafirði. Í Bragi Guðmundsson ritstj.: Líf í Eyjafirði, bls. 225-254.
  • 2002. Ragnhildur Sigurðardóttir meðhöf.:Freðmýrarústir á áhrifasvæði Norðlingaöldu-veitu. Breytingar á 30 ára periode. NÍ-02002, 26 bls.
  • 2004. Nýir og sjaldséðir slæðingar í Flóru Íslands. Náttúrufræðingurinn 72: 35-38.
  • 2007. Eva G. Þorvaldsdóttir og Björgvin Steindórsson meðhöfundar: Vöktun válistaplantna 2002 til 2006. Fjölrit Náttúrufræðistofnunar 50, 86 bls.
  • 2005. Flora Hriseyjar. Óútgefið handrit.
  • 2008. Íslenskt plöntutal. Blómplanter og byrkningar. Fjölrit Náttúrufræðistofnunar 51, 56 bls.
  • 2008. Flora Skagafjarðar. Fræðsluþing um náttúrufar Skagafjarðar, 12. april 2008.
  • 2008. Fjallkrækill. Fyrsta fórnarlamb hlýnandi loftslags á Íslandi ? Náttúrufræðingurinn 76: 115-120.
  • 2008. Arne Fjellberg og Bjarni Guðleifsson meðhöfundar. Saga, mordyr og sef. (Um fitjasef, Juncus gerardii). Náttúrufræðingurinn 77:55-59.
  • 2010. Flora Húnavatnssýslu. Húnvetnsk Náttúra 2010
  • 2010 Tekin saman fyrir kongressen á Gauksmýri 10. april 2010.
  • 2011 Glettingur 21:65-68.
  • 2013. Pawel Wasowicz og Ewa Maria Przedpelska-Wasowicz meðhöfundar. Fremmede karplanter i Island: mangfoldighed, rumlige mønstre, tidsmæssige tendenser og virkningen af ​​klimaændringer. Flora 208: 648-673.
  • 2014.Pawel Wasowicz, Andrzej Pasierbiñski og Maria Przedpelska-Wasowiczmeðhöfundar. Udbredelsesmønstre i Islands indfødte vaskulære flora. PLoS ONE: 10.1371/journal nummer 0102916.
  • 2015. Utbreiðsla og aldur íslensku flórunnar Náttúrufræðingurinn 85: 121-133.
  • 1967. Flettunytjar. Flora 6: 10-25.
  • 1981 Náttúrufræðingurinn 51: 182-188.
  • 1996. Krokar og kræður. Náttúrufræðingurinn 66:3-14.
  • 2010. Hulinskófir túndrunnar. Náttúrufræðingurinn 79: 111-117.
  • 1970. Chicita F. Culberson meðhöf.: En standardiseret metode til identifikation af lavprodukter. Journal of Chromatography 46: 85-93.
  • 1970. Rapport om lichenologisk arbejde på Surtsey og på Island. Surtsey Research Progress Report 5:52.
  • 1972. Studies in Lichen Colonizaion in Surtsey 1970. Surtsey Research Progress Report 6: 77.
  • 1974. Lavkolonisering i Surtsey 1971-1973. Surtsey Research Progress Report 7:9-16.
  • 1985. Lavfloraen i det ydre Hvalfjörður-område i Vestisland. Acta Bot. Isl. 8:31-50.
  • 2009. Starri Heiðmarsson meðhöfundur. Kolonisering af lav på Surtsey 1970-2006. Surtsey Research 12:81-104.
  • 2009. Teuvo Ahti meðhöfundur. To nye arter af Cladonia fra Island. Bibliotheca Lichenologica 99: 281-286.
  • 2009. Mikhail Zhurbenko og Eric Steen Hansen höfundar. Panarctic tjekliste over laver og lavsvampe. CAFF Technical Report 20, 114 bls.
  • 2012. Anders Nordin meðhöfundur. Lempholemma intricatum fundet i Island og Sverige. Graphis Scripta 24(2): 53-54.
  • 2014. Starri Heiðmarsson og Eric Steen Hansen meðhöfundar. Lav fra Island i Svanhildur Svanes samling. Botanica Lithuanica 20(1): 14-18.


Se også

  • Flora
  • Islands fauna
  • Islands skove
  • Islands endemier
  • Islands jord

Links