Timbale
Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den
version , der blev gennemgået den 7. december 2021; checks kræver
4 redigeringer .
Timbal ( spansk: timbal ) er en cubansk [1] ensidig tromme, der bruges i afrocubansk, latinamerikansk musik, jazz og reggae . Et par timbales ( spanske timbales ) bruges normalt, hvorfor den forkerte form ofte bruges på russisk: timbales eller endda timbales .
Kroppen af timbaler er normalt lavet af metal, højden af skallen er meget mindre end højden af tom-tom .
Til spillet bruges specielle pinde af samme tykkelse, uden en udtalt spids og hoved. En musiker (timbalero) spiller normalt på to trommer, af samme højde, men forskellige diametre. Membranen er strakt ret kraftigt, timbalerne har en karakteristisk "tinny" lyd.
Under spillet bruges ofte rim shots (samtidigt på rim og membran), slag på instrumentets krop.
Den moderne form for timbalen, dens brug sammen med træblokken og koklokken , blev foreslået af Tito Puente , kaldet "Mamboens konge" [2] .
Se også
Noter
- ↑ Korolev O. K. Brief Encyclopedic Dictionary of Jazz, Rock and Pop Music: Terms and Concepts. — M.; Musik, 2006. - 168 s., noter. (link ned) (link nede siden 14-06-2016 [2333 dage])
- ↑ Feiertag B. B. Jazz. XX århundrede: Encyklopædisk opslagsbog. - St. Petersborg: Scythia, 2001. - 561, 2 s. : syg. (link ned) (link nede siden 14-06-2016 [2333 dage])
Litteratur
- Dmitriev G.P. Cubanske (latinamerikanske) pauker // Percussion instrumenter. - M . : Sovjetisk komponist, 1991. - S. 34-35. — 145 s.
- Wacker J. Timbales // Continuum Encyclopedia of Popular Music of the World. Vol. II / Redigeret af J. Shepherd. - A&C Black, 2003. - S. 401-402. — 682 s.
- Warden N. Timbal // Encyclopedia of Latin American Popular Music / Redigeret af G. Torres. - ABC-CLIO, 2013. - S. 405-407. — 484 s.
- Venereo ZR Paila // Instrumentos de la música folclórico-populære de Cuba. Vol. 2 / Centro de Investigación y Desarrollo de la Música Cubana. - Habana: Editorial de Ciencias Sociales, 1997. - S. 403-411. — 634 s.