| Menneskehedens skumring | |
|---|---|
| tysk Menschheitsdämmerung. Ein Document des Expressionismus | |
| Omslag til 1959-udgaven . | |
| Forfatter | K. Pintus (komp.) |
| Genre | Antologi |
| Originalsprog | tysk |
| Original udgivet |
1919 - 2008 (35 genudgivelser) |
| Indretning |
W. Rebhun (reg.) E. Schiele , O. Kokoschka , L. Meidner (ill.) |
| Forlægger | Rowohlt Verlag |
| sider | 384 |
| Transportør | Papir |
| ISBN | 3499450550 |
Menneskehedens skumring ( tysk : Menschheitsdämmerung ) er en tysksproget antologi med ekspressionistisk poesi udgivet i 1919 af forfatteren og journalisten Kurt Pinthus . Anerkendt som en klassiker til denne retning. Siden 1920 har rettighederne til den tilhørt forlaget Ernst Rowohlt Verlag [1] [2] , som vurderede det som "en af de mest succesrige antologier i litteraturhistorien." I mere end 90 år er den blevet genoptrykt i Tyskland 35 gange (sidste gang i 2008 [3] ). I 1999 var det samlede oplag af alle udgaver af antologien 164.000 eksemplarer [4] .
Antologien "The Twilight of Humanity" blev kompileret og udgivet af K. Pintus i slutningen af 1919 , selvom den i Rowohlt-forlagets kataloger stammer fra 1920. I modsætning til tidligere antologier med ekspressionistiske tekster som "The Condor ", "The Stream" og "The Harbinger", blev "The Twilight of Mankind" meget godt modtaget af læserne. Alene i 1920 udkom der tre oplag med et samlet oplag på 5.000 eksemplarer. I 1922 oversteg oplaget mærket 20.000. Denne succes var påvirket af det faktum, at ekspressionismen i 1920'erne endelig blev dannet som en retning for verbal kunst. The Twilight of Humanity blev set som den ultimative anmeldelsesbog.
Udvælgelsen af dens forfattere var udelukkende subjektiv. "TIL. Pintus dannede en antologi uden den mindste historisk distance og bogstaveligt talt vilkårligt "trak" en række forfattere ud af den almene litterære proces, udelukkende styret af hans egen litterære smag" [4] . Pintus kendte de fleste af forfatterne personligt.
Men som følge heraf var det hans udvalg af forfattere og værker, der efterhånden blev klassisk og generelt anerkendt i tyske litterære kredse. I litteraturkritikken kaldes antologien "standardsamlingen", "den klassiske antologi af ekspressionistiske tekster", "den mest repræsentative og stadig den bedste" [4] , på trods af at andre samlinger udarbejdet på et videnskabeligt grundlag efterfølgende blev udgivet. [5] .
Det vil ikke være en overdrivelse at sige, at både selve antologien og dens indledninger i mange år blev de vigtigste impulser og kilder til refleksioner og domme om tysk litterær ekspressionisme. I forordet fra 1959 refererer K. Pintus endda til videnskabsmænd, der kom til den konklusion, at hans antologi sammen med et portræt af en generation af ekspressionistiske digtere i høj grad påvirkede retningen af den videnskabelige forskning [4] .
I titlen på antologien tillod dens kompilator bevidst tvetydighed, hvilket er meget vigtigt for ekspressionismens æstetik. "Twilight" er også et symbol på solnedgang, solnedgang, ende, og et symbol på en ny dag, der knap er gået op. "I dette symbol er der en typisk ekspressionistisk symbiose af "alt og alt modsat det" fra polen for absolut negativitet til polen for absolut positivitet. Den inkarnerer poetisk Nietzsches vigtigste filosofiske postulat for denne generation om muligheden for kun at skabe det nye gennem ødelæggelsen af det gamle .
I den første udgave åbnede antologien med et forord af K. Pintus "Først og fremmest" ( tysk: "Zuvor" ). Senere blev hans egne forord "Echo" ( tysk "Nachklang" , 1922 ) og "40 år senere" ( tyske "Nach 40 Jahren" , 1959 ) føjet til dem. Alle tre forord betragtes ikke kun som eksempler på klassisk essayisme , men også vigtige kilder til viden om ekspressionismens historie. Som N. V. Pestova bemærker i sin monografi , overgår de "med antallet af eksempler på deres citering, såvel som selve antologien, klart enhver anden videnskabelig undersøgelse af litterær kritik" [4] .
Kronologisk er antologien begrænset til 1919 og udelukker derfor helt den "sen" ekspressionismes tekster. Den har fire tematiske sektioner: "Falde og skrig" ( tysk "Sturz und Schrei" ), "Hjertets opvågning" ( tysk "Erweckung des Herzens" ), "Summon and Rebellion" ( tysk "Aufruhr und Empörung" ), " Elsk en mand" ( tysk "Liebe den Menschen" ). De omfatter 275 digte af 23 digtere - de mest betydningsfulde repræsentanter for den tysktalende ekspressionisme. Seks på det tidspunkt, hvor antologien blev udgivet, var ikke længere i live: fire faldt på fronten af Første Verdenskrig , to døde i ulykker. Værkerne distribueres af kompilatoren K. Pintus i overensstemmelse med antologiens interne sammensætning, således at hver forfatters værkblok er opdelt i mange separate digte. Udgaven er dekoreret med 14 digterportrætter; de blev lavet af berømte kunstnere fra den tid ( E. Schiele , O. Kokoschka , L. Meidner ). Det mest berømte værk i antologien, som senere blev et symbol på ekspressionisme, er digtet af Jacob van Goddis "Verdens ende" ( tysk "Weltende" ), som åbner samlingen:
Borgerens bowlerhat blæser af,
Overalt svæver skrig i luften.
Ved at bryde af kravler skorstensfejere fra tagene.
På bredden - skriver de - bevæger en strøm sig.
Der er en storm, vildt vand hopper
på jorden, knuser tykkelsen af dæmningen.
Folk stimlede sammen og led af en løbende næse.
Flyver fra broer af jerntog.
(oversat af A.V. Cherny )
In allen Luften hallt es wie Geschrei.
Dachdecker stürzen ab und gehn entzwei
Und an den Küsten - liest man - steigt die Flut.
Der Sturm ist da, die wilden Meere hupfen
An Land, um dicke Dämme zu zerdrücken.
Die meisten Menschen haben einen Schnupfen.
Indtil 1959 foretog kompilatoren mindre tilføjelser og rettelser til antologiens tekst, ofte efter opfordring fra forfatterne selv. For eksempel ønskede digteren Ivan Goll at indsætte to udgaver af sit digt "Panamakanalen" ( tysk "Panamakanal" ): poetisk ( 1918 ) og prosa ( 1940 ). Men i et omfattende forord til 1959-udgaven angav C. Pintus , at han ikke længere ville ændre "et enkelt bogstav" i antologien, da han betragtede denne samling som et unikt monument for den ekspressionistiske bevægelse, som ikke længere kan redigeres:
“... ser jeg kritisk på vores tid og poesi, er jeg tvunget til at indrømme, at The Twilight of Humanity ikke kun er et komplet og lukket, men også et komplet, afsluttende dokument fra denne æra. Jeg vil udtrykke mig tydeligere: Efter afslutningen af denne lyriske symfoni blev der ikke komponeret noget, som efterfølgende skulle tvangsinkluderes i den .
I overensstemmelse med hans holdning fik antologien undertitlen "Dokument for ekspressionisme" ( tysk: "Ein Dokument des Expressionismus" ). For at bevare samlingens dokumentariske integritet bibeholdt efterfølgende udgaver også forfatternes originale selvbiografier, ofte skrevet i en meget fri stil, hvis ikke fuldstændig mystificeret. For eksempel beskrev digterinden Else Lasker-Schuler sig selv i to sætninger: ”Jeg blev født i Theben i Egypten, selv om jeg kom til verden i Elberfeld ved Rhinen. Indtil jeg var elleve, gik jeg i skole, tilbragte fem år i Østen, og siden da har jeg levet en vegetativ tilværelse. Disse biografier blev senere suppleret med objektive data, samt bibliografiske lister for hver forfatter.
I 1926 blev samlingen " Ungt Tyskland " udgivet i Kharkov , der præsenterede læserne for værker af tyske digtere fra det "ekspressionistiske årti". Det omfattede også flere forfattere af "twilight". I de efterfølgende år blev ekspressionisme forbudt både i USSR og i Nazi-Tyskland , så en ny bølge af publikationer af disse forfattere kom først på tidspunktet for perestrojka . Antologien er endnu ikke helt oversat til russisk. Kun værkerne af dens mest berømte forfattere er blevet udgivet: Heim , Trakl , Benn , Becher m.fl.
Et stort udvalg af værker fra antologien, med tilføjelse af digte af andre forfattere, udkom i 1990 i samlingen Twilight of Humanity. Tekster til tysk ekspressionisme" [7] . På trods af sammenfaldet af titler er denne udgave ikke en oversættelse af en antologi.
| Ekspressionistisk litteratur | |
|---|---|
| Forfattere | |
| Digtere |
|
| Klubber og grupper |
|
| Magasiner |
|
| Antologier |
|