Ordsprog

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 31. december 2021; checks kræver 65 redigeringer .

Et ordsprog  er et ordsprog i form af en grammatisk fuldstændig sætning , hvor folkevisdom kommer til udtryk i en lærerig form [1] . Det kan have en fortælling (“det er godt at være væk, men det er bedre hjemme”) og motiverende (“slå mens jernet er varmt”) [2] .

Ordsprog, ordsprog og andre små genrer af folklore studeres af paremiologi [1] .

Historie

Europa

I middelalderens Europa blev der udarbejdet samlinger af ordsprog. Omkring 30 håndskrevne samlinger, samlet i det 13. - tidlige 15. århundrede, er kommet ned til os. For eksempel omfatter samlingen af ​​de såkaldte "Villans ordsprog" en række seks-stavelsesdigte på seks linjer, hvor hvert vers er en gloss til den syvende, ikke-verselinje, indleveret som et bondeordsprog. Alt som helhed er kendetegnet ved en sjælden rytmisk og tematisk homogenitet; diskursen er fuldstændig selvstændig. Sammensætteren af ​​denne samling, som i det 13. århundrede mere end én gang blev genstand for bearbejdning eller efterligning, var en vis gejstlig fra familien til Philip af Alsace . Tekster af denne art findes op til 1400-tallet, nogle gange med illustrationer: så fungerer ordsproget som billedtekst til tegningen. [3]

Rusland

De ældste værker af russisk litteratur, der er kommet ned til os, indeholdende ordsprog, går tilbage til det 10. århundrede. Ordsprog findes i værker af gammel russisk skrift: " Ordet om Igors kampagne " (XII århundrede), "The Prayer of Daniel the Sharpener " (XIII århundrede), osv. Startende fra det XVII århundrede. håndskrevne samlinger af ordsprog blev skabt . Den første trykte samling af ordsprog er indeholdt i bogen af ​​N. G. Kurganov "Russian Universal Grammar, or General Writing" (St. Petersburg, 1769) [4] . Deres største samler var V. I. Dal [1] , som i 1862 udgav en samling af ordsprog fra det russiske folk .

Nogle af de ordsprog, der har slået rod i Rus', er født af mundtlig folkekunst; en del blev lånt fra gamle samlinger af sætninger (" bier ") og religiøse kilder. Mange ordsprog kommer fra russiske forfatteres værker - "Ve fra Wit" Griboyedov , Krylovs fabler .

Filolog M. I. Shakhnovich viede adskillige værker til ordsprog, især afhandlingen "Russiske ordsprog og ordsprog som en historisk kilde" (1936) og "En kort historie om indsamling og undersøgelse af russiske ordsprog og ordsprog" (1936). Han studerede omhyggeligt alt tilgængeligt russisk materiale om paremiografi og kompilerede det første bibliografiske indeks over russisk paremiografi for 1435 værker. Disse materialer indeholdt tyve sektioner, blandt hvilke var: "De feudale fyrstendømmer i XIV-XVI århundreder", "Lord Veliky Novgorod", "Tatar dominans", "Moskva-zaren og bojarerne", "Det kongelige hof og fængsel", "Sandhed og Falskhed", "Rig og Fattig", "Bønderkrig XV-XVII århundreder". Shakhnovich mente, at russisk paremiografi kunne bruges til at studere historie, familieforhold, jura, sprog og religion. Shakhnovich kompilerede flere samlinger af ordsprog, men kun to blev offentliggjort - Ordsprog og ordsprog om præster og religion (1933), militære ordsprog fra det russiske folk. Samling af ordsprog og bevingede ord "(1945). I slutningen af ​​1980'erne, baseret på upublicerede håndskrevne samlinger af ordsprog fra det 18. - tidlige 20. århundrede, kompilerede han samlingen "The Russian Book of Love", som omfatter 3.000 erotiske og "elskede" ordsprog (forblev upubliceret).

Beskrivelse

Ordsproget skylder sin kraft til den semantiske effekt, der opstår som følge af en særlig sammentrækning af den syntaktiske og leksikalske form, designet til at konsolidere et bestemt indhold. Teknikker, hvorved denne sammentrækning opnås :

• Sætningens korthed og den hyppige kombination af ubestemte personlige former og verbet i nutid eller imperativ stemning.
• Parallelisme .
• Alliteration , assonans , rim og andre lydmekanismer, der gør udsagnet rytmisk komprimeret.

Alle disse teknikker hjælper med at generalisere udsagnet, hæve det til niveauet af en metafor , det vil sige at gøre det til et typisk svar på et næsten uendeligt antal situationer. Kombinationen af ​​flere sådanne teknikker bliver et signal for lytteren, der fikserer noget som en diskursiv isotopi . Man kan tale om en "ordsprogstil", som eksisterer, så at sige uden for tiden: traditionalisme er et så integreret træk ved det, at selve ideen om "oprindelsen" af et ordsprog virker noget modstridende.

Mange russiske ordsprog består af to forholdsmæssige rimdele (de første to i eksemplet):

• Red dig selv fra problemer, mens de ikke er det endnu

• Handel mere med sandheden, så tjener du mere godt

• Lås ikke døren for den, der spørger, når du er sulten, vil du selv bede om kiks fra venlige mennesker

Eksempler

• Du kan ikke nemt trække en fisk op af en dam
• Gud frelser mennesket, som frelser sig selv
• Der ville være en kylling, kokke og et fjols
• Jeg tog fat i slæbebåden - sig ikke, at det ikke er en heftig
• At være bange for ulve - gå ikke ind i skoven
• For én slået giver to ubesejrede
• Få et fjols til at bede til Gud, han vil skade sin pande
• Heste skifter ikke ved overfarten
• Den, der ikke arbejder, skal ikke spise
• Hvem husker det gamle, det øje ud
• Bekæmp ild med ild
• Der er ingen bedre ven end en mor
• En fugl i hånden er to værd i bushen
• Hvis du kan lide at ride - elsker at bære slæder
• Startede for sundhed og sluttede for fred
• Gruzdev kaldte sig selv komme i kroppen
• Må ikke drukne - ikke sprænge
• Djævelen er ikke så forfærdelig, som han er malet
• Der er sikkerhed i tal
• Gentagelse er læringens moder
• Under en liggende sten og vand strømmer ikke
• Ordsprog - blomst, ordsprog - bær
• Forvarslet er forbevæbnet
• Varm i solen, god i mor
• Sulten - Gæt
• Din byrde trækker ikke
• Syv venter ikke på en
• Syv gange mål skære én gang
• Ordet er ikke en spurv, det vil flyve ud - du fanger det ikke
• Fra verden på en tråd - en tiggerskjorte
• Den mæt er ikke en ven for de sultne
• Jo mere stille du går, jo længere kommer du

Se også

• Paræmi
• slagord
• " Ordsprog fra det russiske folk " - en samling af V. I. Dahl

Noter

1. ↑ 1 2 3 Ordsprog // Great Russian Encyclopedia. Bind 27. - M. , 2015. - S. 246.
2. ↑ Felitsyna V.P., Prokhorov Yu.E. Russiske ordsprog, ordsprog og populære udtryk. Sproglig og kulturel ordbog / Institute of Rus. lang. dem. SOM. Pushkin. Ed. SPISE. Vereshchagin, V.G. Kostomarov. - M . : Russisk sprog, 1988. - S. 8.
3. ↑ Zyumtor P. Oplevelsen af ​​at konstruere middelalderpoetik. - Sankt Petersborg. , 2002. - S. 78-79.
4. ↑ Ordsprog // Litterær encyklopædi over termer og begreber / Kap. udg. A.N. Nikolyukin . Institut for videnskabelig information for samfundsvidenskab ved det russiske videnskabsakademi . - M . : Intelvak, 2001. - Stb. 763.

Litteratur

• Ordsprog // Litterært leksikon. I 11 bind Bind 9 / Kap. udg. A.V. Lunacharsky. - M . : Stat. in-t "Sovjetisk Encyklopædi", 1935. - Stb. 172-178.
• Ordsprog // Litterær Encyklopædi. I 2 bind Bind 2 / Pod. udg. N. Brodsky, A. Lavretsky m.fl. - M. - L. : L. D. Frenkel, 1925. - Stb. 617.
• Anikin V.P. Ordsprog og ordsprog (artikler) // Russiske folkelige ordsprog, ordsprog, gåder og børnefolklore. - M . : Uchpedgiz, 1957. - S. 9-53. - 240 sek.
• Khlebda V. Det sovjetiske folks  ordsprog // Russistika / Russistik: Videnskabeligt tidsskrift om aktuelle problemer med undervisning i det russiske sprog. - Berlin, 1994. - Nr. 1/2 . - S. 74-84 .
• Shakhnovich M. I. Kort historie om at indsamle og studere russiske ordsprog og ordsprog // Sovjetisk folklore. Indsamling af artikler og materialer. nr. 4-5. - M. - L .: Videnskabernes Akademi i USSR, 1936. - 476 s.

Ordbøger og encyklopædier	Flot dansk Fantastisk catalansk stor kinesisk Brockhaus og Efron jødiske Brockhaus og Efron Lille Brockhaus og Efron Britannica (online) Universalis YIVO Encyclopedia Granatæble
I bibliografiske kataloger	BNF : 11947434s GND : 4056550-6 J9U : 987007541380005171 LCCN : sh85107840 NDL : 00566814