| Løjtnant Golitsyn | |
|---|---|
| Sang | |
| Eksekutør | Arkady Severny , Mikhail Gulko , Willy Tokarev , Olesya Troyanskaya , Valery Agafonov , Zhanna Bichevskaya , Mikhail Zvezdinsky , Alexander Malinin , Boris Georgievsky , Boni NEM group , Vladimir Zhirinovsky |
| Udgivelses dato | 20. århundrede |
| Genre | byromantik |
"Løjtnant Golitsyn" er en af de mest berømte såkaldte " White Guard-sange " i genren byromantikUSSR og blandt den tredje udvandringsbølge i begyndelsen af 1980'erne . Efter perestrojka begyndte det at blive åbenlyst opført i Rusland af forskellige sangere. Blandt de medvirkende kan nævnes: Arkady Severny (første dateret optræden), Mikhail Gulko , Willy Tokarev , Olesya Troyanskaya , Valeriy Agafonov , Zhanna Bichevskaya (til hans egen musik), Mikhail Zvezdinsky , Alexander Malinin (fremført Zhanna Bichevskayas ukrainske variant), ( Boris Georgienvsky ) , Boni NEM - gruppen og endda politikeren Vladimir Zhirinovsky .
Den første daterede opførelse af sangen "Løjtnant Golitsyn" kan betragtes som indspilningen af Arkady Severny i midten af maj 1977 [1] i Odessa med Black Sea Gull-ensemblet. Teksten til sangen blev udarbejdet af en ven og lydtekniker Vladislav Kociszewski. Præst Vladimir Zelinsky skriver, at forfatteren til den originale version af sangen er hans afdøde ven Vasily Mikhailovich Moksyakov (24. august 1944 - 8. oktober 2020), som siger på YouTube, at han komponerede sangen i en alder af 19. Fremført af Moksyakov er dette en bard-sang, dramatisk rytmiseret og blottet for romansk sang.
En række gensidigt ekskluderende legender er forbundet med sangen: at den opstod blandt den første (Hvide Garde) emigration og var populær allerede før Anden Verdenskrig (nogle tilskrev den endda til Marina Tsvetaeva ); at det er skrevet af Georgy Goncharenko , kendt under pseudonymet Yuri Galich; at den er skrevet enten af Mikhail Zvezdinsky eller af andre barder - hans samtidige ( M. Gulko , A. Dneprov , Alexander Dolsky eller Alexander Rosenbaum ). Det er kendt, at det ikke er i nogen samlinger af autentiske White Guard-sange, emigranterne fra den ældre generation i 1970-1980'erne kendte det ikke [2] . Det kan dog have eksisteret i 1960'erne, eftersom Vadim Delaunays posthumt udgivne digt "Min rolle i revolutionen" [3] , som er en tilpasning af det, går tilbage til 1967.
I 1974 blev Nikolai Samvelyans historie "Efterord til Kolkas liv" [4] udgivet , hvor en af karaktererne, "tidligere Denikin-løjtnant" Vasily Nikolaevsky, synger en strofe af denne sang:
For den fjerde dag brænder landsbyerne,
Don-landet regner.
Uddel patronerne, løjtnant Golitsyn,
Cornet Obolensky, hæld lidt vin op...
I 1980'erne dukkede mange versioner af "Løjtnant" op i munden på forskellige optrædende, hvor ord og hele replikker blev ændret, og antallet af strofer blev reduceret. Forskellige versioner af musik er også kendt.
I den sovjetiske propagandafilm " Conspiracy against the country of the sovjets " (film nr. 1) fra 1984 (instrueret af Ekaterina Vermisheva, TsSDF Film Studio ) er et fragment af sangen "Poruchik Golitsyn" fremført af Arkady Severny . En del af sangen er med i spillefilmen Personal Weapon (1991).
I 1990'erne dukkede variationer over det samme tema op, der refererede til emigration ikke længere fra Rusland, men fra Sovjetunionen:
Åh, russisk sol, fantastisk sol!
En blændende stråle gør ondt i mine øjne.
Løjtnant Golitsyn, måske går vi tilbage
til hvor de låste mig inde med en nøgle ...
I de seneste år[ hvornår? ] udbreder påstanden fra den ukrainske performer Vasyl Lyuty (pseudonym - Zhivosil Lyutich), at "Løjtnant Golitsyn" er en omarbejdelse af sangen "My friend Koval" , angiveligt skrevet i 1949 af en vis Nikolai Matola fra UPA [5] . Der er ingen uafhængig bekræftelse af denne erklæring (såvel som selve eksistensen af både en passende Mykola Matola, der er forskellig fra den transkarpatiske digter Mykola Matola født i 1952, og teksten til sangen "My friend Koval" før Vasyl Lyuty ).