Den komplette samling af historiske optegnelser fra Dai Viet

Dai Viets fulde historie
vietnamesisk Đại Việt sử ký toàn thư

Forside af 1697-udgaven af ​​Noah som kuan ban
Andre navne da viet shy ki toan thy
Forfatter Ngo Shi Lien (første udgave)
Genre historieskrivning
Originalsprog Khanty
Original udgivet 1479
Forlægger Le dynastiet
Tidligere Historiske optegnelser om Dai Viet [d]
Næste Godkendt af den højeste kommando, det universelle spejl af vietnamesisk historie, grundlaget og detaljerne [d]
Tekst på et tredjepartswebsted
Tekst på et tredjepartswebsted
 Mediefiler på Wikimedia Commons

The Complete History of Dai Viet ( Viet .: Đại Việt sử ký toàn thư , ty-nom 大越史記全書, også Complete History of Dai Viet) er den officielle historieskrivning af Lê-dynastiets domstol, som blev skabt af hoffet i Lê-dynastiet. historikeren Ngo Shi Lien på ordre fra Lê Thanh Tong , afsluttet i 1479 .

Den 15-binds bog indeholdt optegnelser om tiden fra Hong Bang-dynastiet til kroningen af ​​den første kejser af Le, Le Thai To , i 1428. I processen med at kompilere Dai Viets fuldstændige historie, stolede Ngo Chi Lien hovedsageligt på to kilder: Historical Notes of Dai Viet historikeren Le Van Huu og Continuation of Dai Viet Historical Notes af Phan Phu Tien .

Efter udgivelsen af ​​"Historien" begyndte at supplere og korrigere datidens historikere, Wu Kuin , Pham Kong Chy , Le Hi og andre. 1697-udgaven af ​​Noah kak quan ban ( Nội các quan bản ) fandt den største popularitet . Det indeholdt oplysninger om perioden fra 1428 til 1656. The Complete Historical Records of Dai Viet betragtes som det mest omfattende eksisterende værk om Vietnams historie fra dets begyndelse til Lê-dynastiets regeringstid .

Oprettelseshistorie

Under den fjerde kinesiske erobring konfiskerede Ming-imperiet mange værdifulde Dai Viet- bøger, herunder Dai Viet Historical Notes Le Wang Huu , den officielle historieskrivning af Chan-dynastiet , den mest komplette på det tidspunkt [1] [ 2] [3] [4] . Teksten til "Noterne" og kommentarerne blev kopieret i 1455 af historikeren Phan Fu Tien på ordre fra kejser Le Nyan Tong [5] . En kopi af noterne blev færdiggjort fra 1223 til 1427, og endte med den kinesiske hærs tilbagetog efter Le Lois sejr . Phan Phu Tiens bog i ti bind fik navnet Fortsættelse af de historiske noter fra Dai Viet og Quoc shy bien luk [a] [5] .

I 1473, under Le Thanh Tongs regeringstid , berømt for sin interesse for lærdom og visdom, blev den lærde og historiker Ngo Shi Lien udnævnt til den historiske afdeling [6] . Efter ordre fra Le Thanh Tong skabte han en udgave i femten bind baseret på arbejdet af Le Van Huu og Phan Phu Tien [5] [7] [8] . I processen med at arbejde på sit arbejde brugte Ngo Shi Lien også andre kilder, især samlingen af ​​optegnelser om det vietnamesiske kongeriges overjordiske kræfter og de vidunderlige beretninger om Linnam Land , samlinger af legender og myter. Ngo Shi Lien anså dem for at være gode kilder på grund af pålidelige citater [9] - for første gang begyndte en vietnamesisk historiker at stole på samlinger af legender [6] . The Complete History of Dai Viet blev afsluttet i 1479, med de sidste poster om kroningen af ​​Le Thai Tho [6] [10] . Ifølge Le Quy Don kompilerede Ngo Chi Lien også en tekst om regeringstiden for Le Thai To, Le Thai Tong og Le Nyan Tong, Record of the Three Dynasties [b] .

I 1511 føjede hofhistorikeren Vu Quynh til Ngo Shi Liens bog i sit værk General Review of the Mirror [c] optegnelser om Le Thanh Tong, Le Hien Tong, Le Tuc Tong og Le Hui Muk, som han kaldet Records of the Four Dynasties [d] [6] [10] . Andre historikere er fortsat med at forske i Dai Viets komplette historiske optegnelser og tilføjet information om Lê-dynastiet; især berømt er den 23-binds udgave af Continuation of the Historical Records of Dai Viet [e] , udgivet under opsyn af Pham Kong Che i 1665, og Noi as kuan bang [f] , den mest populære og detaljerede version af Historie, udgivet i 1697 af historikeren Le Hi [11] [12] .

Udgave

Den første 15-binds udgave hedder Hongduk ( Hồng Đức ) , efter perioden med Le Thanh Tongs regeringstid. Det blev udgivet i form af et manuskript , og overlevede derfor kun delvist. Dai Viet Historical Notes Continuation [g] , også kaldet Kanchi-udgaven [h] , er bedre bevaret, men den bedst bevarede er Tinh Hoa-udgaven [i] , den eneste træsnitsudgave [12] . Således er Tinh Hoa den vigtigste historiografiske tekst om Vietnams historie. Den blev ofte forkortet, omskrevet og rettet af senere sprogforskere [12] [13] . Den komplette udgave af "Noah as kuan ban" opbevares i arkiverne fra Det Franske Institut for Fjernøsten i Paris . I 1993 blev dens tekst oversat fra Han Viet til moderne vietnamesisk af Hanoi Institute of Hannom [14] .

Indhold

"The Complete Collection of Historical Notes of Dai Viet" blev skabt i lighed med Sung- forskeren Sima Guangs arbejde "Et universelt spejl, der hjælper forvaltningen" hval. trad. 資治通鑑, ex. 资治通鉴, pinyin zīzhì tōngjiàn , pall. cizhi tongjian , det vil sige, at posterne blev arrangeret i kronologisk rækkefølge. Ngo Shi Lien adskilte sit arbejde fra kronologien og kaldte dem "Ydre annaler" ( Ngoại kỷ , ngoai ki) og "Hovedannaler" ( Bản kỷ , bank ki) [6] . Den kronologiske metode blev ikke brugt i officielle historieskrivninger , hvor materialet blev præsenteret i form af biografier om enkeltpersoner. Denne tilgang blev populariseret af Sima Qian i Shi chi [15] . Ngo Shi Lien gik altid forud for sine indlæg om kejsere med en kort introduktion, og i løbet af begivenhederne supplerede han fortællingen med små indstik med historier om vigtige personer, især Tran Quoc Tuan og Tran Thu Do . Nogle tekster, såsom proklamationen til krigsherrerne og den store proklamation i anledning af pacificeringen af ​​kongeriget Wu blev inkluderet i "Historien" i sin helhed [15] .


Indholdet af The Complete History of Dai Viet (Tinh Hoa Edition)
ydre annaler
Tom ( kvyển ) Hoved ( kỷ ) Herskere Periode Bemærk.
en Annaler af Hong-bang-familien Kinhduong-vyong , Lak Long Quan , hungvuong titel [16]
Annaler af [slægten] Thuk En Duong-vyong 257-208 f.Kr e. [17]
2 Annaler af [slægten] Chieu Chieu Da , Chieu Mat , Chieu An Te ,
Chieu Hyng , Chieu Kyen Duc 		207-111 fvt [atten]
3 Vestlige Han-herredømme 111 fvt-40 [19]
Chung søstre Chung søstre 40-43 [tyve]
Østlige Han-herredømme 43-186 [21]
Shi Xie Shi Xie 186-226 [22]
fire Dominion of Western Wu, Jin, Southern Qi, Liang 226-540 [23]
Tidlig Li-dynasti Lee Nam De 544-548 [24]
Chieu Viet Vuong Chieu Viet Vuong 548-571 [25]
How Lee Nam De Hvordan Lee Nam De 571-602 [26]
5 Sui og Tangs herredømme Mai Hak De 602-906 [27]
Adskillelse af nord og syd 906-938 [28]
Ngo-dynastiet og de tolv Xikuaners tidsalder Ngo Quyen , Duong Tam Kha ,
Ngo Suong Van , Ngo Suong Si 		938-968 [29]
Store annaler
Tom ( kvyển ) Hoved ( kỷ ) Herskere Periode Bemærk.
en Dinh-dynastiet Din Bo Lin , Din Fe De 968-980 [tredive]
Det tidlige Le-dynasti Le Dai-han , Le Chung Tong , Le Ngoa Chieu 980-1009 [31]
2 Li-dynastiet Li Thai To , Li Thai Tong 1009-1054 [32]
3 Li-dynastiet Lee Thanh Tong , Lee Nyan-tong , Lee Thanh Tong 1054-1138 [33]
fire Li-dynastiet Li Anh Tong , Li Cao Tong , Li Hue Tong , Li Cheu Hoang 1138-1225 [34]
5 Chan-dynastiet Tran Thai Thong , Tran Thanh Thong , Tran Nyan Thong 1225-1293 [35]
6 Chan-dynastiet Chan An Tong , Chan Min Tong 1293-1329 [36]
7 Chan-dynastiet Tran Hyen Tong , Tran Zu Tong , Tran Nge Tong , Tran Zue Tong 1329-1377 [37]
otte Chan-dynastiet Tran Fe De , Tran Thuan Tong , Tran Thieu De , Ho Quy Ly , Ho Han Thuong 1377-1407 [38]
9 Senere Chan-dynastiet Giang Dinh De , Chung Quang De 1407-1413 [39]
Dominion of the Ming 1413-1428 [40]
ti Le dynastiet Le Thai To 1428-1433 [41]
Major Annals, New Edition [j]
Tom ( kvyển ) Hoved ( kỷ ) Herskere Periode Bemærk.
elleve Le dynastiet Le Thai Thong , Le Nyan Thong 1433-1459 [42]
12 Le dynastiet Le Thanh Thong (førstnævnt) 1459-1472 [43]
13 Le dynastiet Le Thanh Thong (anden omtale) 1472-1497 [44]
fjorten Le dynastiet Le Hien Tong , Le Tuc Tong , Le Uy Muk 1497-1509 [45]
femten Le dynastiet Le Tuong Duc , Le Chieu Thong , Le Cung Hoang , Mak Dang Dung , Mak Dang Zoan 1509-1533 [46]
Basic Annals, revideret udgave [k]
Tom ( kvyển ) Hoved ( kỷ ) Herskere Periode Bemærk.
16 Le dynastiet Le Chang Tong , Le Chung Tong , Le Anh Tong 1533-1573 [47]
Mak-dynastiet Mak Thai Thong , Mak Khien Thong , Mak Tuen Thong , Mak Mau Hop
17 Le-dynastiet (fortsat) Le The Tong 1573-1599 [48]
Mak-dynastiet Mac Mow Hop
atten Le dynastiet Le Kinh Thong , Le Tian Thong , Le Than Thong 1599-1662 [49]
19 Le dynastiet Le Huen Tong , Le Gia Tong 1662-1675 [halvtreds]

Historiske perspektiver

Sammenligning med Le Van Huu

I modsætning til Le Van Huu, der anså grundlæggelsen af ​​Nam Viet [5] for at være begyndelsen på vietnamesisk historie , anså Ngo Chi Lien den semi-mytiske Kinh Duong Vyong og hans søn Lac Long Quan for at være forfædrene til det vietnamesiske folk [51 ] . På grund af mangel på historiske dokumenter om Kinh Duong Vuong og Lac Long Quan er der en opfattelse af, at Ngo Si Lien forsøgte at udvide Vietnams historie så langt som muligt og ikke forsøgte at finde historiens udgangspunkt [8 ] [7] . Helt fra begyndelsen adskilte Ngo Chi Liens værk sig fra andre værker fra Tran-dynastiet ved, at Hong-bang-dynastiet blev nævnt der, ikke kun som et eksempel på vietens overlegenhed, det fik en regeringstid - fra 2879 f.Kr. e. indtil 258 f.Kr. f.Kr., hvilket gør det 600 år ældre end det første kinesiske Xia-dynasti [7] . Men på grund af mangel på data for den lange periode [52] tvivler flere moderne historikere på gyldigheden af ​​kronologien for Hung Vuong -kongerne fra Hong Bang-dynastiet, idet de mener, at Ngo Shi Lien bevidst fordrejede historien for at behage Le-dynastiet [ 53] .

Ligesom Le Van Huu betragtede Ngo Chi Lien Nam Viet som en vietnamesisk stat, hvilket er blevet bestridt af historikere fra Ngo Thi Chi [54] , der levede i det 18. århundrede, til moderne historikere, på grund af det faktum, at Nam Viet-herskere var kinesiske af oprindelse [55] [56] [57]

Le Van Huu kritiserede Li Nam Des evner i kommentarer til den kejserlige hærs nederlag af Chen Baixian , hvilket førte til den tredje kinesiske erobring af Vietnam , og Ngo Shi Lien nævnte, at himlens vilje ikke tillod vieten at opnå uafhængighed [58] .

Andre forskelle

Le Van Huu var bekymret for at adskille sit land fra Kina [59] , Ngo Chi Lien betragtede kinesisk historieskrivning som standarden i beskrivelsen af ​​de historiske begivenheder i Vietnam [60] . Ngo Shi Lien kommenterede ofte aktuelle begivenheder med citater fra konfuciansk litteratur, især Song Shu [61] .

Da Ngo Shi Lien betragtede begivenheder fra konfucianismens synspunkt, kommenterede han ofte negativt på historiske personer, der handlede i modstrid med denne læres forskrifter, for eksempel, på trods af en vellykket regeringstid, blev Le Dai Hanh hårdt kritiseret for at gifte sig med Duong Van Nga , hans forgængers hustru. Nguyen Thi Oan foreslog endda, at Ngo Chi Lien tilskrev sit digt til Nam Quoc Son Ha Ly Thuong Kyet [62] [63] på grund af skævhed mod Ly Nam De . Andre begivenheder, der ikke svarede til konfuciansk moral, blev også kritiseret: kroningen af ​​seks kejserinder udført af Dinh Tien Hoang , Le Long Dinhs ægteskab med fire piger, den manglende interesse for konfuciansk lære fra Ly Thai til [64] . Ngo Shi Lien var især hård med hensyn til ægteskabet mellem medlemmer af Chan-dynastiet og nære slægtninge. Den eneste positive periode i Chans' historie, som han vurderer, er intervallet fra Tran Thai Tongs død i 1277 til Tran Anh Tongs død i 1320. Udvisningen af ​​Ly-familien fra landet af general Tran Thu Do og ægteskabet mellem Tran Thai Tong og prinsesse Thuan Thien blev vurderet ekstremt negativt [65] .

Ud over historisk værdi har "Complete Collection of Historical Notes of Dai Viet" også en litterær værdi, eftersom Ngo Shi Lien dygtigt kompilerede historier om de nævnte historiske personer [15] . At dømme efter kommentarerne søgte Ngo Shi Lien at lære læseren konfucianismens principper [66] , for eksempel nævnte han gentagne gange typen af ​​en ædel ægtemand [l] , som skal have en god opdragelse og dyd, idet han understregede vigtigheden af ​​at "ædle mænd" i dynastiske tider, såvel som at modsætte sig deres foragtelige mænd [m] og beskrive, hvor meget bedre begivenheder ville udvikle sig, hvis "ædle mænd" deltog i dem [66] .

Noter

Kommentarer

  1. ↑ Quốc sử biên lục
  2. ↑ Tam triều bản ký
  3. ↑ Việt giám thông khảo
  4. ↑ Tứ triều bản ký
  5. ↑ Đại Việt sử ký toàn thư tục biên
  6. ↑ Nội các quan bản
  7. ↑ Đại Việt sử ký tục biên
  8. ↑ Cảnh Trị; 1665, opkaldt efter Le Huen Tongs regeringstid
  9. ↑ Chính Hòa; 1697
  10. ↑ Bản kỷ thực lục
  11. ↑ Bản kỷ tục biên
  12. ↑ quan tử
  13. ↑ tiểu nhân

Fodnoter

  1. ↑ Trần Trọng Kim, 1971 , s. 82
  2. ↑ NBHR, 1998 , s. 356.
  3. ↑ Woodside, Alexander. Vietnam og den kinesiske model: en sammenlignende undersøgelse af vietnamesisk og kinesisk regering i første halvdel af det nittende århundrede  (engelsk) . - Harvard Univ Asia Center, 1988. - S.  125 . — ISBN 0-674-93721-X .
  4. ↑ Taylor, 1983 , s. 351.
  5. ↑ 1 2 3 4 Đại Việt sử ký  (vietnamesisk)  (utilgængeligt link) . Từ điển Bách khoa toàn thư Việt Nam . Hentet 18. december 2009. Arkiveret fra originalen 16. juli 2011.
  6. ↑ 1 2 3 4 5 Taylor, 1983 , s. 358.
  7. ↑ 1 2 3 Pelley, 2002 , s. 151.
  8. ↑ 12 Pelley , 2002 , s. 65.
  9. ↑ Taylor, 1983 , s. 353-355.
  10. ↑ 12 Taylor & Whitmore, 1995 , s. 125.
  11. ↑ Taylor, 1983 , s. 359.
  12. ↑ 1 2 3 Gå Zhen Feng. Bước đầu tìm hiểu Đại Việt sử ký tục biên (vietnamesisk) // Hán Nôm Magazine. - Hanoi : Institut for Hán Nôm, 2002. - Nr. 90 .
  13. ↑ Boyd, Kelly. Encyklopædi over historikere og historieskrivning, Parti 14, bind  2 . - Taylor & Francis , 1999. - S. 1265. - ISBN 1-884964-33-8 .
  14. ↑ Phan Văn Các. Hán Nôm học trong những năm đầu thời kỳ "Đổi Mới" của đất nước (vietnamesisk) // Hán Nôm Magazine. - Hanoi : Institut for Hán Nôm, 1994. - Nr. 94 .
  15. ↑ 1 2 3 Hoàng Văn Lâu. Lối viết "truyện" trong bộ sử biên niên Đại Việt sử ký toàn thư (vietnamesisk) // Hán Nôm Magazine. - Hanoi : Institut for Hán Nôm, 2003. - Nr. 99 .
  16. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 3-6.
  17. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 6-9.
  18. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 10-19.
  19. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , s. tyve.
  20. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , s. 21.
  21. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 21-24.
  22. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 25-27.
  23. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 28-36.
  24. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 36-38.
  25. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 38-39.
  26. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 39-41.
  27. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 42-51.
  28. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 51-53.
  29. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 53-57.
  30. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 58-65.
  31. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 65-79.
  32. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 80-104.
  33. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 105-134.
  34. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 135-158.
  35. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 159-204.
  36. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 205-239.
  37. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 240-271.
  38. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 272-308.
  39. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 309-322.
  40. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 322-324.
  41. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 325-372.
  42. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 373-428.
  43. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 428-477.
  44. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 478-522.
  45. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 523-552.
  46. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 553-596.
  47. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 597-618.
  48. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 619-655.
  49. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 656-687.
  50. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 688-738.
  51. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 3-4.
  52. ↑ Ngô Sĩ Liên, 1993 , pp. 4-6.
  53. ↑ Pelley, 2002 , s. 151-152.
  54. ↑ Ngo Thi Shi . Việt sử tiêu án  (vietnamesisk) . - History & Literature Publishing House, 1991. - S. 8.
  55. ↑ Nam Việt  (vietnamesisk)  (utilgængeligt link) . Vietnamesisk encyklopædisk ordbog . Hentet 18. december 2009. Arkiveret fra originalen 1. oktober 2011.
  56. ↑ Triệu Đà  (vietnamesisk)  (ikke tilgængeligt link) . Vietnamesisk encyklopædisk ordbog . Hentet 18. december 2009. Arkiveret fra originalen 1. oktober 2011.
  57. ↑ Phan Huy Lê, Dương Thị The, Nguyễn Thị Thoa. Vài nét về bộ sử của Vương triều Tây Sơn (vietnamesisk) // Hán Nôm Magazine. - Hanoi : Institut for Hán Nôm, 2001. - Nr. 85 .
  58. ↑ Taylor, 1983 , s. 144.
  59. ↑ Womack, Brantly. Kina og Vietnam: asymmetriens politik  (engelsk) . - Cambridge University Press , 2006. - S.  119 . — ISBN 0-521-61834-7 .
  60. ↑ Reid et al, 2001 , s. 94.
  61. ↑ Reid et al, 2001 , s. 95.
  62. ↑ Bui Duy Tân. Nam quốc sơn hà và Quốc tộ - Hai kiệt tác văn chương chữ Hán ngang qua triều đại Lê Hoàn (vietnamesisk) // Hán Nôm Magazine. - Hanoi : Institut for Hán Nôm, 2005. - Nr. 05 .
  63. ↑ Nguyễn Thị Oanh. Về thời điểm ra đời của bài thơ Nam quốc sơn hà (vietnamesisk) // Hán Nôm Magazine. - Hanoi : Institut for Hán Nôm, 2001. - Nr. 02 .
  64. ↑ Phạm Văn Khoái, Tạ Doãn Quyết. Hán văn Lý-Trần và Hán văn thời Nguyễn trong cái nhìn vận động của cấu trúc văn hóa Việt Nam thời trung // (Hánôm) Magazine - Hanoi : Institut for Hán Nôm, 2001. - Nr. 03 .
  65. ↑ Reid et al., 2001 , s. 94-98.
  66. ↑ 1 2 Reid et al, 2001 , pp. 99-100.

Bibliografi

Links