Befolkningstællingen i Kirgisistan i 2009 er den anden nationale folketælling, der fandt sted i det uafhængige Kirgisistan fra 24. marts til 2. april 2009. Det blev den ellevte folketælling på republikkens territorium. Før dette blev der gennemført folketællinger i 1897, 1920, 1926, 1937, 1939, 1959, 1970, 1979, 1989 og 1999. Forberedende aktiviteter begyndte i 2005. Den 2. april 2009 blev foreløbige resultater kendt. De endelige resultater blev offentliggjort i 2010 [1] . Spørgeskemaet omfattede 18 spørgsmål, herunder køn, alder, uddannelse, indkomstkilde, statsborgerskab og respondentens nationalitet. Deltagelse i folketællingen var obligatorisk ikke kun for landets borgere, men også for udlændinge, der var på dets område [2] . Folketællingen fortsatte med at registrere et kraftigt fald i den russiske og andre europæiske (for det meste russisktalende ) befolkninger, selvom tempoet aftog noget. Antallet af russere i Kirgisistan over 10 år er faldet med 30,4 %, i forhold til de foregående 10 år med 35 %. Andelen af russere fortsatte med at falde i Chui-regionen , hvor kirgiserne begyndte at bevæge sig aktivt , såvel som i Bishkek , hvor den faldt fra 33% til 26%, selvom russerne tilbage i 1990 udgjorde 55% af befolkningen i kapital. Kirgisernes andel i hovedstaden steg fra 52,8 % til 58,6 % af befolkningen. Det næststørste og største nationale mindretal var usbekerne, hvis vækst beløb sig til 103,5 tusinde, eller 15,6%. Antallet og andelen af andre asiatiske minoriteter fortsatte med at vokse ( dunganere , tadsjikere , tyrkere , uighurer , turkmenere , kinesere ), men deres antal ændrede sig ikke væsentligt [3] . Den samlede befolkning i republikken oversteg for første gang 5 millioner. mærke. De demografiske processer, der fandt sted i perioden mellem folketællinger, var påvirket både af den fortsatte ret høje naturlige vækst i den titulære nation og af affolkning og udstrømning af "ikke-oprindelige" etniske grupper, især russere. Fra en republik med en tidligere forskelligartet etnisk sammensætning er Kirgisistan således ved at blive et land med et udtalt etnisk flertal [4] .
Ifølge folketællingen i 2009 var befolkningen i landet 5.362.793 indbyggere (hvilket er mere end 540 tusinde mennesker (11,2%) mere end i 1999. Bybefolkningen i 2009 var 1.828.200 mennesker (34.1%), landbefolkning - 3.0365 , 3.0365. %) [5]
National sammensætning 1999 | ||||
---|---|---|---|---|
kirgisisk | 64,9 % | |||
usbekere | 13,8 % | |||
russere | 12,5 % | |||
Andet | 8,8 % |
National sammensætning 2009 | ||||
---|---|---|---|---|
kirgisisk | 70,9 % | |||
usbekere | 14,3 % | |||
russere | 7,8 % | |||
Andet | 7,0 % |
Antal, pers. 2009 |
% | |
---|---|---|
Kirgisistan | 5362793 | 100,00 % |
kirgisisk | 3804788 | 70,95 % |
usbekere | 768405 | 14,33 % |
russere | 419583 | 7,82 % |
Dungan | 58409 | 1,09 % |
Uighurer | 48543 | 0,91 % |
tadsjik | 46105 | 0,86 % |
tyrkere | 39133 | 0,73 % |
kasakherne | 33198 | 0,62 % |
tatarer | 31491 | 0,59 % |
ukrainere | 21924 | 0,41 % |
koreanere | 17299 | 0,32 % |
Aserbajdsjanere | 17267 | 0,32 % |
kurdere | 14000 | 0,26 % |
tyskere | 9487 | 0,18 % |