Olaf II Saint | |
---|---|
Oláfr II Digre | |
| |
konge af Norge | |
1015 - 1028 | |
Forgænger |
Sven I Forkbeard Svein, søn af Håkon den Mægtige (på vegne af den danske konge) |
Efterfølger | Knud den Store |
Fødsel |
995 Norge |
Død |
29. juli 1030 Stiklestad |
Gravsted | |
Slægt | Horfager |
Far | Harald Grønlænder |
Mor | Asta Gudbrandsdottir |
Ægtefælle | Astrid Olafsdottir |
Børn |
søn: Magnus den gode datter: Wulfhilde af Norge |
Holdning til religion | Kristendom |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Olaf II ( Sankt Olaf, Olaf Haraldsson, Olaf den Fede ; anden skandinavisk Óláfr Digre , norsk Olav den hellige / Heilag Olav ; 995 - 29. juli (eller 31. august ) 1030 ) - Norges konge fra 1015 til 1028 , repræsentant for Horfagerne dynasti , søn af Harald af Grønland. " Sagaen om Olaf den Hellige " er dedikeret til ham . En af de mest ærede almindelige kristne helgener i Skandinavien (også æret i den ortodokse kirke ).
Olaf blev født i 995. Han var søn af vestfoldkongen Harald Grenske ( grønlænderen ) og tipoldebarn af Harald den fagre ; Harald den Hårde var hans halvbror .
I 1009-1013 kæmpede han i England (først på danskernes side, og siden på angelsaksernes side).
I 1013 blev han konverteret til kristendommen i Normandiet , døbt i Rouen og trådte i tjeneste hos den engelske eksilkonge Ethelred . Han hjalp Æthelred tilbage til England og kæmpede på sin side mod danskerne.
I 1015 drog Olaf sammen med biskop Siegfried til Norge, hvor bonde og provinsmagere udråbte ham til konge.
I 1017 blev Bjorn Okolnichy sendt som ambassadør til Sverige med forslag til fred, og en af måderne at løse konflikten på var Olaf II's ægteskab med Olaf Shetkonung Ingigerdas datter , og beslutningen om dette ægteskab blev truffet ved Ting i Uppsala .
For svenskerne var dette ægteskab gavnligt som en måde at skabe fred på grænsen, og de overtalte Olaf Schötkonung til at aflægge ed på, at han ville gifte Ingigerda med Olaf II. Desuden er det kendt, at hans datter ønskede dette ægteskab. Brylluppet skulle finde sted om efteråret på grænsen mellem de to stater på bredden af floden Elv. I overensstemmelse med de aftaler, der blev indgået i efteråret 1018, ankom Olaf II til grænsen for at mødes med bruden og hendes far, men de var der ikke. Sendebudene, der blev sendt til Sverige, bragte skuffende nyheder: om sommeren ankom matchmakere fra Novgorod "Kong Yaritsleiva" [a] til Olaf Shetkonung, og den svenske konge giftede Ingigerd med ham. Olaf blev gift med sin halvsøster Astrid .
Ifølge " Strands om Eimund " havde Ingegerda under Olafs ophold i Novgorod "en hemmelig kærlighedsaffære med ham".
Udført af Olaf mere beslutsomt og konsekvent end hans forgængere førte kampen mod hedenskab, reduktionen af de traditionelle "friheder" for at styrke kongemagten, ændringer i systemet med fodring og opkrævning af skatter osv. til et hul mellem ham og det meste af den gamle Adel, saavel som de, der sluttede sig til, kender Baand. Olafs modstandere inde i landet stod på side med kongen af England og Danmark, Knut den Store , som gjorde krav på magten i Norge .
I 1027, i alliance med Sverige, angreb Olaf Danmark, men blev besejret og blev i 1028 tvunget til at flygte til Sverige og derefter til Rusland , til Novgorod til Ingigerda . Han flygtede dertil med sin lille søn Magnus og efterlod sin kone Astrid i Sverige. I Novgorod insisterede Ingegerda på, at Magnus skulle blive hos Yaroslav. På dette tidspunkt var den norske trone besat af Knud I , som udnævnte sin søn fra sin medhustru Alviva Svein til "vicekonge" .
I 1030 vendte han efter opfordring fra sine tilhængere tilbage til Norge og forsøgte at genvinde tronen med svensk hjælp, men i juli samme år (den 29. eller 31.) blev han dræbt i slaget ved Stiklastadir , der kæmpede med hæren af den norske stammeadel og bånd.
Olaf den Hellige havde en søn - Magnus den Gode (ca. 1024-1047), konge af Norge (1035-1047) og Danmark (1042-1047), og en datter - Wulfhilda af Norge (1020-1071), kone til Ordulf siden 1042 ( ca. 1020-1072), hertug af Sachsen (1059-1072).
Men S. S. Aleksashin, der stolede på dataene fra sagaerne om den "hemmelige kærlighed" mellem Ingegerda og Olaf og forsøgte at forklare dataene fra genetiske undersøgelser af moderne Rurikovich , som viste divergensen af haplogrupper blandt efterkommerne af Monomakh ("nordlige" haplogruppe N1c1 ) og Oleg Svyatoslavich ("slavisk" - R1a ), fremsatte en hypotese om Olafs uægte børn. Han foreslog, at den egentlige søn af Olaf fra Ingegerda var den russiske prins Vsevolod Yaroslavich [1] , far til Vladimir Monomakh [2] .
Forherligelsen af Olaf i ansigtet af helgener fandt sted i Norge den 3. august 1031 (komm. 29. juli) - denne dag meddelte biskop Grimkel med kong Sveins samtykke og "ved hele folkets beslutning" at kong Olaf er en helgen" og overførte sine rester til Sankt Clemens Kirke, grundlagt af Olaf i Nidaros (Tronheim). I 1164 blev pave Alexander III kanoniseret som helgen og begyndte at blive æret som skytshelgen for Norge.
Olafs spor er en turist- og pilgrimsrute, der forbinder den svenske by Selonger og Nidaros-katedralen i Trondheim , Norge, fik i 2010 status som en kulturrute under Europarådet [3] .
Sankt Olaf er den sidste vestlige helgen (før det store skisma i 1054 ), også æret i det kristne østen ( helgen Olaf II Haraldsson, Norges konge, nordmændenes døber og oplyser ).
I Danmark blev et tempel i Helsingør indviet i den hellige Olafs navn .
En af de ældste kirker på Færøerne , beliggende i landsbyen Chirchubyovur , bærer navnet St. Olav. Han er også dedikeret til øgruppens nationale helligdag - Oulavasek .
I Gotenhof , en handelsboplads for gotlandske købmænd nær Novgorod , blev Sankt Olafs kirke senest i 1100 bygget . Den samme kirke blev bygget i Staraya Ladoga , en af de første varangiske bosættelser i de slaviske lande [4] , hvor han besøgte posadnikeren Rognvald Ulvson , en slægtning til hans tidligere brud Ingigerda , da der var "det største venskab" mellem Olaf og Ingigerda, eller, som det siges, i " Strands om Eymund " - Ingigerda "havde en hemmelig kærlighedsaffære med ham."
Donjonen på Vyborg Slot , længe anset for den højeste i Skandinavien, er også opkaldt efter den norske konge ( Skt. Olafs tårn ). Den berømte fæstning St. Olaf i Savonlinna (Finland) og kirken St. Olaf - den højeste bygning i det gamle Tallinn . Sankt Olaf betragtes som skytshelgen for rejsende ved Østersøen.
I England blev kirker i London, Pohill og Wasdale Head indviet i St. Olafs navn .
Tematiske steder | ||||
---|---|---|---|---|
Ordbøger og encyklopædier |
| |||
Slægtsforskning og nekropolis | ||||
|
Olaf II Saint - forfædre | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Konger af Norge fra Horfager-slægten | |
---|---|
Ældre gren af Horfagerne |
I 970-995, 1000-1015 og 1028-1030 blev Norge regeret af jarlerne i Lade på vegne af de danske konger. |
"Viken-grenen" af Horfagerne (hjem for Olaf I og Olaf II) |
|
"Hus" af Harald den Alvorlige ("Hardrady") |
|
Norsk borgerkrig (1130-1240): Harald Gillis "Hus" |
|
Borgerkrig i Norge (1130-1240): "Hus" af Harald den Alvorlige |
|
Norsk Borgerkrig (1130-1240): Konger og Birkebeiner Pretenders |
|
Norsk borgerkrig (1130-1240): Bagler Kings and Pretenders |
|
Post-Civil War: "Huset" af Sverrir (efterkommere af Hakon III Sverresson) |
|
tronprætendenter er i kursiv |