Medici, Carl

Carlo Medici ( latin  Carolus Medices , italiensk  Carlo de Medici ), eller Carlo, søn af Ferdinando Medici ( italiensk  Carlo di Ferdinando de Medici ; 19. marts 1595, Firenze , Storhertugdømmet Toscana  - 17. juni 1666, ibid) - søn af Toscansk hersker Ferdinando I af Medici -huset , prins af Toscana , kardinaldiakon af Santa Maria i Domnica , San Nicola i Carcere , Sant'Eustachio , kardinalpræst af San Sisto , kardinalbiskop af Sabina , Frascati , Porto Santa Rufinos og Ostia i Velletri , vicedekan og dekan for Sacred College of Cardinals . Beskytter af det spanske kongerige under Den Hellige Stol.

Protektor og samler, protektor for teaterakademier. Malerier fra hans samling er nu inkluderet i samlingerne på flere toscanske museer.

Biografi

Familie

Carlo blev født i Firenze den 19. marts 1595. Han var det femte barn og tredje søn af Ferdinando I, storhertug af Toscana og Christina af Lorraine, prinsesse af huset Lorraine . På sin fars side var han barnebarn af Cosimo I , storhertug af Toscana og Eleanor Alvarez de Toledo , en aristokrat fra Alvarez de Toledos hus , som var i familie med Spaniens konger. På sin mors side var han barnebarn af Charles III , hertug af Lorraine og Claudia af Frankrig , prinsesse af huset Valois . Carlos oldemor var Catherine de Medici fra Frankrig [1] .

Kirkekarriere

Ifølge familietraditionen var Carlo, som den anden søn, bestemt til en kirkelig karriere. Han fik en god uddannelse, som forberedte ham til hans fremtidige tjeneste i den pavelige curia. I 1611 blev der på anmodning af storhertuginden lavet en lærebog til ham, som detaljeret beskrev strukturen og ceremonien for den pavelige domstol i Rom. I en alder af nitten begyndte Carlo at studere hebraisk og blev samtidig ophøjet til kardinal af pave Paul V i konsistoriet den 2. december 1615. Den 18. maj året efter fik han titlen som kardinaldiakon af Santa Maria i Domnica . På trods af dette fortsatte Carlo med at leve i Firenze som en prins. Hans årlige boarding på det tidspunkt var begrænset til halvfjerds tusinde skudos [2] [3] [4] .

Han var kardinal kurfyrst i konklaverne i 1621 og 1623, hvor Gregor XV og Urban VIII blev valgt til paver . Sammen med kardinalerne fra huset Savoy og husene Farnese og Este grundlagde han en gruppe i opposition til det hellige kardinalkollegium. Den 2. oktober 1623 fik han titlen som kardinaldiakon af San Nicola i Carchere . Carlo protesterede mod dekretet fra pave Urban VIII af 10. juni 1630, der gav ret til alle kardinaler, uanset rangering, til at bære titlen " Hans Eminence ". I 1634 begyndte han som abbed-rosende at modtage indtægter fra klosteret St. Stephen i Carrara; senere var han abbed-kommandant for flere store klostre. I Firenze beskyttede han theatinerne [2] [3] [4] [5] .

Et år senere blev Carlo udnævnt til beskytter af det spanske kongerige til Pavestolen og protektor for Wallombrosianerne , hvilket tvang ham til at flytte fra Firenze til Rom. Han var kardinal protodiakon ved konklavet i 1644, hvor Innocentius X blev valgt til pave . Det var Carlo, der proklamerede den berømte " Vi har en pave " og placerede diadem på hovedet af den nye pave. Som tak for hans hjælp til at blive valgt ved konklavet skænkede paven titlen som kardinal til sin nevø Giovanni Carlo de' Medici . Den 17. oktober 1644 fik han titlen kardinaldiakon af Sant'Eustachio , som han ændrede til titlen kardinalpræst i San Sisto den 12. december samme år [2] [3] [4] [5] .

Den 6. marts 1645 blev Carlo nomineret til kardinal-biskopsædet i Sabina . Hans indvielse den 17. april samme år blev ledet af monsignor Annibale Bentivoglio, titulær ærkebiskop af Theben, og den 25. oktober fik Carlo titlen kardinal-biskop af Frascati . Den 29. april 1652 udnævnte pave Innocentius X ham til kardinalbiskop af Porto og Santa Rufina og vicedekan for det hellige kardinalkollegium . Den 23. september samme år blev Carlo dekan for det hellige kardinalkollegium og kardinalbiskop af Ostia og Velletri . Han præsiderede konklavet i 1655, hvor Alexander VII blev valgt til pave . På pavens vegne modtog han den 20. december 1655 i Rom Christina, Sveriges dronning [2] [3] [4] .

Hobbyer

På trods af præsteskabet forlod Carlo ikke sekulære hobbyer. Han var en jæger og en gambler, en gourmet og en dame mand, han elskede at arrangere bal og ceremonielle receptioner. Han blev så interesseret i havearbejde, at han i 1640 erhvervede haverne Oricellari i Firenze . Og hans passion for hestevæddeløb blev kronet med hans hests sejr ved de florentinske væddeløb i 1662 [2] [6] .

Endnu mere holdt han af musik og teater. Carlo støttede to florentinske musik- og teaterakademier - Immobili og Infuocati. Som de fleste medlemmer af hans familie var han en ivrig kunstsamler og protektor for kunsten. Indtægten, som kardinalen modtog fra kirketjeneste, brugte han på forbedring af personlige lejligheder i Pitti-paladset og San Marco-palæet i Firenze, som han købte i 1621 efter den tidligere ejers død . Til dette hus på Markuspladsen afstod Carlo til sin nevø en del af Medici-paladset i Firenze, eller, som det også kaldes, det " gamle hus ". I storhertugdømmet Toscana ejede han også villaerne Careggi, Cerreto Guidi, Petraia, Trebbio og Cafagiolo. I Rom var Carlo ejer af Palazzo Madama, som overgik til ham fra hans far, og Medici-villaen på Pincio [2] [5] [6] .

Væggene i San Marco palæet, bestilt af Carlo, blev dekoreret med fresker af Fabrizio Boschi , Matteo Rosselli , Filippo Tarchiani , Anastagio Fontebuoni, Ottavio Vannini og Michelangelo Cinganelli . I dette hus havde han et stort bibliotek og en samling af malerier, som omfattede mere end tre hundrede lærreder, herunder malerier af Titian og Andrea del Sarto . Til hende erhvervede han i 1621-1624 værker af Giovanni Lanfranco , Guido Reni , Francesco Curradi Jacopo da Empoli , Rutilio Manetti , Passignano Matteo Rosselli, Rustici , og Domenico Frilli Croci . For at øge arealet af Palazzo Madama i Rom inviterede Carlo arkitekten Paolo Marushelli . I 1638-1641 blev væggene i dette palads fresker af Giovanni Antonio Lelli, Pietro Paolo Baldini, Raffaello Vanni og Giovanni Antonio Galli [2] [7] .

Senere år

Carlo døde den 17. juni 1666 i markis Carlo Gerinis villa på Montugi-bakken i Firenze. Han blev begravet i familiens grav - Medici-kapellet i Basilica of St. Lawrence [2] [3] [4] [5] .

I 2004 blev Carlos rester gravet op. Deres gode bevarelse blev erklæret, hvilket gjorde det muligt i løbet af forskning udført af specialister fra universiteterne i Pisa og Firenze samt ansatte fra Inspectorate of Museums of Firenze at fastslå, at kardinalen led af adskillige sygdomme under sin tid. liv. Disse oplysninger bekræftede fuldt ud arkivdataene. Carlo havde et medfødt Klippel-Feil syndrom . I en alder af otte fik han tuberkulose , hvilket førte til udviklingen af ​​tuberkuløs spondylitis eller Potts sygdom. Fra en alder af fireogtyve begyndte kardinalen at opleve skarpe smerter i sine ben og arme. Nutidige læger diagnosticerede sygdommen som gigt . Alvorlige angreb hjemsøgte ham hele hans liv. I de senere år har han mistet evnen til at arbejde, herunder evnen til at skrive. Moderne forskning har bekræftet reumatoid arthritis i kardinal . Han udviklede bronkitis , som forårsagede hans død; Carlo døde af bronkopneumoni [8] [9] .

Slægtsforskning

Noter

1. ↑ Alberi Eug. Relazioni degli Ambasciatori Veneti al Senato: Comprende le relazioni degli stati Europei, tranne l'Italia . - Firenze: A Spese dell' Editore, 1863. - P. lxxiv. — 449 s.
2. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 Brunelli, Giampiero. Medici, Carlo de'  (italiensk) . Dizionario Biografico degli Italiani . www.treccani.it (2009). Dato for adgang: 15. december 2015. Arkiveret fra originalen 27. september 2015.
3. ↑ 1 2 3 4 5 Carlo Cardinal de'  Medici . Chatolsk hierarki . www.catholic-hierarchy.org. Dato for adgang: 15. december 2015. Arkiveret fra originalen 3. marts 2016.
4. ↑ 1 2 3 4 5 Miranda, Salvador . Medici,  Carlo . Den hellige romerske kirkes kardinaler. Biografisk ordbog Pave Paul V (1605-1621). Konsistoriet af 2. december 1615 (VI). Fejret i Rom . www.fiu.edu. Dato for adgang: 15. december 2015. Arkiveret fra originalen 5. december 2017.
5. ↑ 1 2 3 4 Carlo de' Medici  (italiensk) . Biomedicinsk . www.araldicavaticana.com. Hentet 15. december 2015. Arkiveret fra originalen 17. september 2016.
6. ↑ 1 2 Carlo, cardinale (1595-1666)  (italiensk)  (utilgængeligt link) . Mediateca di Palazzo Medici Riccardi . Hentet 26. april 2022. Arkiveret fra originalen 24. september 2016.
7. ↑ Kardinal Carlo de'  Medici . TheMediciFamily.com . Hentet 28. april 2022. Arkiveret fra originalen 21. april 2015.
8. ↑ Giuffra, Valentina. Reumatoid arthritis, Klippel-Feil syndrom og Potts sygdom hos kardinal Carlo de' Medici (1595-1666)  (  utilgængeligt link) . www.paleopatologia.it. Dato for adgang: 15. december 2015. Arkiveret fra originalen 15. marts 2016.
9. ↑ Fornaciari G., Fontecchio G., Ventura L., Papola F., Trombetta I., Giuffra V. Rheumatoid arthritis in Cardinal Carlo de' Medici (1595-1666): en bekræftet makroskopisk, radiologisk og molekylær diagnose  (engelsk) . www.academia.edu. Hentet: 15. december 2015.

Ordbøger og encyklopædier	Biografiske italienere
I bibliografiske kataloger	GND : 129847658 ISNI : 0000 0000 6136 6808 VIAF : 38009429 WorldCat VIAF : 38009429