William Livingston | |
---|---|
engelsk William Livingston | |
1. guvernør i New Jersey | |
1776 - 1790 | |
Forgænger | stilling etableret |
Efterfølger | Elisha Lawrence |
Fødsel |
30. november 1723 [1] [2] |
Død |
25. juli 1790 [1] [3] [2] (66 år)
|
Gravsted | |
Far | Philip Livingston [4] |
Mor | Catherine van Brugh [d] [5][4] |
Ægtefælle | nær Susanna French [d] [4] |
Børn | Sarah Jay [d] [4], Henry Brockholst Livingston [d] og Catherine Livingston [d] [4] |
Forsendelsen | |
Uddannelse | |
Autograf | |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
William Livingston ( 1723-1790) var en amerikansk politiker . Bogstavernes mand , lingvist , advokat , agronom og stiftende medlem af American Philosophical Society . Var en af de originale figurer fra den amerikanske renæssance .
Født 30. november 1723 i Albany , New York . Hans familie var i toppen af det koloniale New York-samfund med en stor ejendom på bredden af Hudson nær Albany . Rigdom og en række blandede ægteskaber med andre store familier gav dem stor politisk og økonomisk indflydelse i kolonien. Livingston modtog sin primære uddannelse i den lokale region; hans horisont udvidede sig betydeligt i en alder af 14, da hans familie sendte ham i et år som missionær til Iroquois - indianerne . I 1738 gik han ind på Yale College , og efter eksamen (1841) flyttede han til New York for at studere jura. Han arbejdede som kontorist under James Alexander og William Smith, borgerrettighedsaktivister og tidens bedste advokater. I 1748 blev Livingston optaget i baren og åbnede sin praksis i byen [6] . [7]
Progressive synspunkter om juridiske spørgsmål førte naturligvis Livingston til en politisk karriere. I 1752 grundlagde han Independent Reflector, en ugeavis, der ligesom hans juridiske praksis bragte ham sammen med kritikere af den politiske status quo . Ved at udgive essays og satiriske værker udviklede han en konsekvent holdning til vigtige lokale, herunder nationale spørgsmål. Han argumenterede for eksempel overbevisende for, at King's College (nu Columbia University ) skulle være ikke - sekterisk , og dets administratorer og fakulteter skulle være fri for enhver religiøs eller politisk overbevisning. Hans velbegrundede opfordringer til en adskillelse af kirke og stat tiltrak mange allierede. Denne aktivitet førte til Livingstons valg til New Yorks lovgivende forsamling, hvor han modsatte sig britisk indblanding i de amerikanske undersåtters politiske og økonomiske rettigheder. Gennem uophørlig kritik af den forankrede politiske elite søgte han at fremme alliance mellem de progressive dele af samfundet. Livingston mente, at kontrol over offentlige anliggender bedst udøves af folk med ejendom og uddannelse, og han var også bekymret over væksten af folkelige opstande mod øget pres fra det britiske parlament for at kontrollere kolonierne . Da hans forsøg på at begrænse Frihedens Sønners og andre radikale gruppers aktiviteter i New York mislykkedes i 1769, mistede han og hans allierede kontrollen over den lovgivende forsamling . Tynget af en stor familie trak Livingston sig tilbage fra politik (1770) for at forfølge livet som en herrebonde i New Jersey. Han etablerede en ejendom nær Elizabethtown (nu Elizabeth), New Jersey . En omfattende plan blev udtænkt for at gøre "Liberty Hall" (navnet på Livingstons hjem) til en model for moderne videnskabeligt landbrug . Men livet på landet var kortvarigt.
Da forholdet mellem kolonierne og Storbritannien brød sammen i 1774 og uafhængighedskrigen brød ud , valgte Livingstons naboer ham til Essex County Committee . Han sluttede sig også til New Jersey-delegationen til den kontinentale kongres, hvor hans juridiske viden og litterære evner var med til at fremme ham som en effektiv talsmand. Ved Philadelphia-konventionen stod han i spidsen for den kommission, der kom frem til et kompromis om slaveri (han var selv modstander af slaveri). Bidrog til ratificeringen af forfatningen i New Jersey ved at bruge guvernørens beføjelser til at gøre det . Han fungerede som guvernør fra 1776-1790.
Da New Jersey begyndte at organisere sit forsvar under uafhængighedskrigen i slutningen af 1775 , sluttede han sig til militsen som brigadegeneral , statens seniorofficer. Han insisterede på, at de første regimenter, der blev rejst til Washingtons kontinentale hær, blev kommanderet af mere erfarne mænd, mens han fokuserede på opgaven med at organisere og træne statens borgersoldater. Disse bestræbelser påvirkede betydeligt den senere kampeffektivitet af New Jersey-enhederne.
På tærsklen til uafhængigheden forlod Livingston sin plads i den kontinentale kongres for at gå ind i krigsindsatsen. Livingston marcherede med en styrke fra New Jersey- militsen for at sikre statens nordlige kystlinje fra enhver pludselig fjendtlig landgang og for at blokere kommunikationen mellem briterne og lokale royalister og for at bremse desertering . Militsen havde hovedkvarter i det nærliggende Elizabethtown, og general Livingston brugte sit hjem, Liberty Hall, som en kaserne for militsen.
I august 1776 trak han sig ud af militærkommissionen for at blive den første guvernør , der blev valgt under den nye statsforfatning . I sin åbningstale opfordrede Livingston folket til at vise "økonomiens, industriens og patriotismens ånd , og den offentlige ærlighed og retfærdighed, som ikke kan undgå at ophøje nationen, og ved at vende vores ansigter som flint mod den løsslupnehed og politiske korruption, der vil nogensinde være eller være en bebrejdelse for nogen nation. Offentligheden gav straks den nye guvernør tilnavnet "Dr. Flint" [6] .
Han var en hengiven tjener for sagen, blev årligt genvalgt til denne stilling indtil sin død [6] .
Som guvernør veg han ikke tilbage for politisk upopulære beslutninger. For eksempel vakte hans tolerante holdning til dem, der forblev loyale over for kronen, forargelse blandt mange patrioter.
Guvernør Livingstons største bidrag til den fremtidige republik kan være hans arbejde med statsmilitsen . Livingston betragtede militsmedlemskab som en ret snarere end en pligt, og at en effektiv gruppe af militssoldater ville undgå behovet for en stor regulær hær . Han søgte at forbedre kvaliteten af statstropperne ved at forsyne dem med de bedste våben og uniformer og træne dem derefter.
I efterkrigsårene udtalte han sig stærkt og gentagne gange om behovet for at give centralregeringen flere beføjelser. I 1787 ledede han sin stats delegation til det konstitutionelle konvent i Philadelphia . Livingston støttede de forsamlede delegeredes bestræbelser på at skabe en ny og stærkere regering, på trods af muligheden for, at resultatet ville være upopulært i en lille stat som New Jersey, der frygtede større naboers dominans. Han mente, at fornuftige og patriotiske mennesker i sidste ende kunne komme til et kompromis , der ville beskytte alles interesser.
Livingston accepterede til sidst det store kompromis, hvorefter staternes rettigheder blev beskyttet i Senatet , og som gav hver stat lige stor vægt. Hans største personlige kompromis kom, da han var formand for den komité, der beskæftigede sig med problemet med slaveri . Mens Livingstone var imod slaveri, dæmpede Livingstone ikke desto mindre sine følelser og udarbejdede et kompromis, der sikrede slavestaternes vedtagelse af forfatningen . Han var overbevist om, at forfatningen ville muliggøre de politiske og lovgivningsmæssige processer, hvorved slaveriet på lang sigt kunne udryddes i en fredsproces.
Efter konventet vendte Livingston hjem for at samle støtte til en kritisk ratificeringsafstemning . Han førte denne kamp og var tilfreds med den hastighed, hvormed hans stat formaliserede sin godkendelse. I 1788, blot to år før hans død, tildelte hans alma mater ham en æresdoktorgrad som en anerkendelse af hans store tjeneste.
Livingston var, med en samtidiges ord, "en mand med førsteklasses talenter, der svarer til alt, baseret på bredden af hans uddannelse og genialitet." I hans tilfælde kombinerede han talent med den højeste følelse af offentlig pligt. Livingston, en arvelig aristokrat , kæmpede ikke desto mindre uselvisk for sine medborgeres rettigheder. Hans karriere kulminerede ved forfatningskonventet, hvor han var med til at udleve den revolutionære idé om, at magten skulle være i folkets hænder. [7]
Han var gift med datteren af en velhavende New Jersey -godsejer og havde en stor familie.
Foto, video og lyd | ||||
---|---|---|---|---|
Tematiske steder | ||||
Ordbøger og encyklopædier | ||||
Slægtsforskning og nekropolis | ||||
|
af den amerikanske forfatning | Underskrivere|
---|---|
| |
* - Formand og MP fra Virginia |
Guvernører i New Jersey | ||
---|---|---|
Kolonialguvernører (1701-1787) | ||
Staten New Jersey (siden 1787) |
|
Livingston, William - Forfædre | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|