Her er en liste over alle de fiktive planter, der blev nævnt i J.R.R. Tolkiens skrifter om Middle Earth . Kun de planter, der adskiller sig fra den virkelige verden, er inkluderet i afsnittet "Arter".
I Quenya , det alviske sprog udviklet af Tolkien, er det almindelige ord for planter (i modsætning til dyr) "olvar" ( sq. olvar ) [1] .
Midgård har sin egen flora, der stort set ligner den i den virkelige verden, men har en række særlige repræsentanter for planteriget, der kun er specifikke for denne fiktive verden, inklusive nogle endemiske . Verdens flora og økologi blev genstand for undersøgelse af en række videnskabsmænd, som bemærkede sammenhængen mellem Tolkiens arbejde og miljøfilosofien , en socioøkologisk bevægelse, der opstod i Europa [2] , og som også forsøgte at finde årsager, der fik Tolkien til at inkludere denne eller den plante i sit arbejde, såvel som deres betydning for verden som helhed [3] .
Alfirin ( sind. Alfirin ) er en blomst , der nævnes i J. R. R. Tolkiens legendarium . Navnet "alfirin", der betyder "udødelig" på sindarin [4] , blev brugt to gange af Tolkien. I Ringenes Herre sang Legolas om "de gyldne blåklokker ... af mallos og alfirin", der voksede i den gondoriske provins Lebennin [5] . I historien om Cirion og Eorl hedder det, at "hvide blomster af Alfirin" blomstrede på højen Elendil på Amon Anwar [6] . Christopher Tolkien foreslog, at i det andet tilfælde skulle blomsten identificeres med simbelmine , også hvid og evigt blomstrende, og at Legolas' sang refererer til en anden plante [6] .
Atelas ( synd. Athelas , i andre oversættelser [7] [8] - Atselas, Atselas, Atelas, Tselema ) er en lægeplante, der vokser i Tolkiens fiktive verden Arda på Middle- jordens territorium . Også kendt under navnene "kongeblad" ( eng. Kingsfoil , fra gammelfransk foil - leaf [9] ) og "asëa aranion" ( blad af konger , fra sq. asëa - "blad (plante)", sq. lassë - "blad" , sq. aran - "konge"). Planten blev først bragt til Midgård af Númenóreanerne , men i slutningen af den tredje tidsalder var viden om dens helbredende egenskaber gået tabt af alle undtagen Nordens stifindere [10] . Ifølge gondorisk folklore er plantens helbredende kraft især stor i hænderne på en rigtig konge - måske er dette en manifestation af elverarven fra kongehuset Elendil .
Athelas blev brugt af Aragorn til at hjælpe Frodo efter at være blevet såret af heksekongens fortryllede Morgul-våben og helet sårene på medlemmer af Fellowship efter Moria , og også efter slaget ved Pelennor Fields for at helbrede Nazgûl berørt af den sorte Åndedræt ; disse gerninger tilføjede respekt for Aragorn og forstærkede hans krav på kronen, eftersom, som allerede nævnt, ifølge Gondors profetier kun i hænderne på den sande konge fik atelas sine særlige mirakuløse egenskaber [10] .
Atelas blev også brugt af Huan og Lúthien til at helbrede den sårede Beren (denne historie er fortalt i "The Song of Leithian "). Denne henvisning til atelas modsiger Ringenes Herre -beretningen om, at planten blev bragt til Midgård af Númenóreanerne. Som følge heraf ændrede enten Tolkiens mening om Athelas ' historie sig over tid, eller også voksede Athelas op i Beleriand i tiden forud for ødelæggelsen af denne del af kontinentet - og blev dermed ødelagt med den - og senere, i den anden tidsalder . bragt tilbage til Midgård af numenoreerne.
En plante kaldet kingsfoil er også nævnt i The Wizard of Earthsea ( en fantasyroman af Ursula le Guin ) som en af de urter, der hænger (tørrer) i heksens hytte, såvel som i spillet Quest for Glory .
Aeglos ( sind. Aeglos ) - i Tolkiens legendarium , en plante kendt som "snetorn". Aeglos ligner i beskrivelsen den almindelige torn , en tornet stedsegrøn busk, der vokser på ødemarker og sandsten. Men torsens blomster er gule, mens aeglos'erne er hvide. Derudover havde aeglos lange stængler. Aeglos blomster udstrålede en behagelig aroma [11] .
I den første tidsalder voksede aegloss på de lavere skråninger af Mount Amon Rud i Beleriand . Andre steder, hvor aeglos voksede, er ukendte [12] [13] .
Oversat fra sindarin betyder aeglos "istap" (bogstaveligt talt - "snepunkt"). Elementet aeg betyder "prik" (fra ayak , der betyder "spids"). Elementet los betyder "sne" [14] . Gil-galads spyd
blev højst sandsynligt opkaldt efter aegloss-planten. [15] .
Vardarianna ( sq. Vardarianna ) er et stedsegrønt og velduftende træ, der voksede i Nisimaldar-provinsen Numenor , hvor det blev hentet fra Tol Eressea af elverne [16] . Navnet på planten kommer fra navnet Varda , dronning af Valar , og Quenya -ordet "rianna" - "kronegave" [17] .
Yavannamíre ( Q. Yavannamírë ) er et stedsegrønt duftende træ med sfæriske skarlagenrøde frugter, der voksede i Nisimaldar-provinsen Numenor , hvor det blev hentet fra Tol Eressea af elverne [16] . Navnet er oversat fra Quenya til "Yavannas juvel " [ 18] .
Culumalda ( q. Culumalda ) - et træ, der voksede på Kormallen marken i North Ithilien , provinsen Gondor . Navnet er oversat fra Quenya til "rødt guldtræ", der henviser til farven på dets blade [19] . Coolumalda er ikke nævnt af J. R. R. Tolkien selv i sine skrifter, træet er kun nævnt af Christopher Tolkien i appendiks til The Silmarillion [19 ] .
David Day foreslog i sin A Tolkien Bestiary , at Laurelin mindede elverne om Culumalda, og at selve træet var tyndt og højt [20] .
Lavaralda ( sq. Lavaralda ) - et træ med lange grønne blade, gyldne på indersiden. Træet var dækket af kedelige hvide blomster, tonet med gult, der "lå på grenene som solbeskinnet sne". Træet blev bragt til Numenor af Eldar Elferne fra Tol Eressea . Sømænd sagde, at lugten kunne "mærkes længe før Eressea var synlig, og at den bragte et ønske om hvile og stor fred" [21] . Men i "Beskrivelse af Numenor", inkluderet i " Ufærdige fortællinger ", blandt træerne bragt af Eldar fra Tol Eressea, er dette træ ikke nævnt.
Lairelossë ( q. Lairelossë ) er et stedsegrønt duftende træ, der voksede i provinsen Numenor Nisimaldar, hvor det blev bragt af elverne fra Tol Eressea [16] . Navnet er oversat fra Quenya som "sommerhvide blomster" [22] [23] .
Laurinquë ( qv . Laurinquë ) er et træ med "lange klaser af gule blomster hængende fra dets grene" [16] der voksede i Hyarrostar-regionen i Numenor , hvor det blev hentet fra Tol Eressea af elverne. Navnet kommer fra Quenya -ordet " laure " - "gyldne" [24] .
Lebetron ( sind. Lebethron ) er en type træ, der voksede i Gondor . Kisten, der holdt kronen af Gondor mellem Earnurs død og Elessars tronbestigelse var lavet af lebetron [25] , ligesom de stave, Faramir gav til Frodo og Sam i Ithilien [26] .
Lissuin ( sind. Lissuin ) - en sød duftende blomst fra Tol Eressea , "hvis duft bragte lethed til hjertet." Nogle af disse blomster blev bragt af elverne til Numenor for at dekorere bryllupsfesten for Aldarion og Erendis [27] . Den første del af blomstens navn kommer tilsyneladende fra Quenya " ræven " - "honning" [28] , der henviser til dens lugt.
Navnet på denne blomst optræder kun én gang i Tolkiens værker. I Ringenes Herre synger Legolas om ham:
Og gyldne klokker falder fra mallos og alfirin
I Lebennins grønne marker .
- Tolkien J. R. R. Ringenes Herre: The Return of the King. — Bind 3, Bog V, kapitel 9."Mallos" er oversat fra sindarin til "gylden sne" [29] .
Mallorn ( sind. Mallorn ) er et stort elvertræ , der voksede på Tol Eressea , i Numenor og Lothlórien . Mallorn, pl. mellyrn ( sind. mellyrn ) er navnet på denne plante på sindarin , men i Quenya kaldes den malinornë ( sq. malinornë ). Begge ord betyder "gyldent træ", der henviser til bladenes farve om efteråret og vinteren [16] [30] [31] . Træet er beskrevet mest detaljeret i " Unfinished Tales ":
Dens bark var sølvfarvet og glat, og dens grene lidt opad, som en bøg; den voksede altid i én stamme. Dens blade, der ligner bøg, men større, var lysegrønne ovenover og sølvfarvede forneden og skinnede i solen. Om efteråret faldt bladene ikke, men blev lysgyldne. Om foråret blomstrede gyldne blomster på træet i klaser, som kirsebær, der blomstrede til sommer, og så snart blomsterne blomstrede, faldt bladene af, og fra foråret til slutningen af sommeren stod malinornialunden på et tæppe og under et tag af guld, men dets søjler var sølvgrå. Dens frugt var en valnød med en sølvskinnende skal.
— Ufærdige Fortællinger: Beskrivelse af NumenorIfølge samme tekst voksede mallyrner oprindeligt på øen Tol Eressea (og højst sandsynligt også i Valinor ), hvor de blev beskrevet som ekstremt høje. I begyndelsen af den anden tidsalder blev frøene bragt af elverne til Numenor, hvor disse træer kun voksede i den vestlige provins Nisimaldar, "nåede på fem hundrede år næsten samme højde som på selve Eressea." Senere præsenterede kong Tar-Aldarion adskillige frø til Gil-galad , herre over Lindon , Midgårds vestligste delstat, men træet slog ikke rod i hans rige, og Gil-galad gav frøene til Galadriel . "Under hendes styre" blomstrede mallyrn i Lothlóriens land, men "de nåede ikke højden og omkredsen af Numenors lunde" [16]
Tolkien bemærkede, at det oprindelige navn på Lothlórien, Lórinand , eller " Vale of Gold", blev valgt af Galadriel netop på grund af mallorn-træerne [32] ; Ringenes Herre tilføjer, at træerne blev Loriens mest berømte aktiv blandt de andre lande i Midgård, og dette land blev ofte kaldt "Den Gyldne Skov". Elverne fra Lothlórien begyndte efter nogen tid at bygge deres hjem højt i disse træer, og byggede rundt om stammen af en lejlighed (på sindarin talan ), et åbent område understøttet af træets stærke grene. Deres hovedstad Caras Galadhon blev bygget helt på mallyrn [33] . Det er også blevet deres tradition at pakke lembaer ind i mallornblade.
Den eneste mallorn i Midgård uden for Lothlórien var the Festive Tree of the Shire , som erstattede det forrige, der blev ødelagt under Sarumans besættelse af Shire . Det voksede fra et frø givet af Galadriel til Samwise Gamgee . Tolkien synes at have antydet, at han kun var i stand til at vokse på grund af det "magiske" land Galadriel, som Sam tilføjede, da han plantede frøet i jorden [34] .
I udkast til historien om Tuor og Gondolins fald foreslog Tolkien ideen om, at mallyrn også voksede i Gondolin i løbet af den første tidsalder , men Christopher Tolkien bemærkede, at senere skrifter "ikke antyder, selvom de ikke benægter, at mallyrn" blomstrede i Gondolin i de gamle dage" [35] .
Nessamelda ( sq. Nessamelda ) er et stedsegrønt og velduftende træ, der voksede i provinsen Numenor Nisimaldar, hvor det blev bragt af elverne fra Tol Eressea [16] . Navnet oversat fra Quenya betyder "elsket af Nessa " [36] .
Niphredil ( sind. Niphredil ) er en kedelig hvid vinterblomst, hvis navn på sindarin betyder "dråbe sne" [37] . Denne blomst blomstrede første gang i skoven Neldoreth i Doriath på tidspunktet for Lúthiens fødsel . Sammen med Elanor voksede han også op i Lothlórien , på Kerin Amroths høj [33] .
Oyolaire ( q. Oiolairë ) er et træ , der voksede i Numenor , hvor det blev bragt af elverne fra Tol Eressea . Den havde "stedsegrønne, skinnende og velduftende" blade og voksede særligt frodigt ved havets kyster; man troede, at dets grene ikke ville visne "mens [havet] skum skyller over dem", hvilket gav træet sit navn ("evig sommer" i Quenya ) [22] [27] [38] . Elverne fra Eressea anbragte en gren af oyolaire på deres skibe "som et tegn på venskab med Osse og Uinen ", en tradition de viderebragte til numenoreerne. Da deres skib begav sig ud på en lang rejse til Midgård, "placerede en kvinde fra kaptajnens familie på forstavnen af skibet den grønne gren af tilbagevenden", skar ned fra oyolaire-træet [27] .
Denne gren udgør en vigtig del af historien om Aldarion og Erendis. Ifølge historien nægtede kong Tar-Meneldur engang at velsigne sin søn Aldarions rejse til Midgård og forbød hans familie at placere en oyolaire-gren på et skib; Erendis vandt Aldarions kærlighed ved at gøre det for dem. Hun gjorde dette flere gange, selvom hendes kærlighed til Aldarion gradvist forsvandt. Efter at grenen var dækket af is under en af rejserne, holdt Erendis helt op med at godkende Aldarions rejser. En anden kvinde velsignede hans skibe i nogen tid, indtil Aldarion helt opgav traditionen og begyndte at placere på skibets stævn billedet af en ørn, som blev givet ham af Cirdan . På dette tidspunkt havde han endelig brudt med Erendis [27] .
Seregon ( Synd. Seregon ) - en plante med mørkerøde blomster, der voksede på toppen af bakken Amon Rud i Beleriand [39] , som et resultat af, at bakken så ud som om den var dækket af blod. Navnet er oversat fra sindarin til "stenens blod" [40] . Christopher Tolkien påpegede også, at seregon lignede en rigtig plantesten [39] .
Simbelmine ( OE Simbelmynë , oversættelsesvariant - simbelmein ) er en hvid blomst nævnt i Ringenes Herre , der voksede i Rohan , hovedsageligt på kongers gravhøje [41] , og tættest på højen af Helm the Hammerhand [42] . Navnet, også oversat fra gammelengelsk som " Evermind ", er en hentydning til blomstringen af denne plante hele året.
I sine senere skrifter beskrev Tolkien blomster, der lignede simbelminen. Historien om Tuor og Gondolins fald [35] beskriver en hvid stjerneformet uilos -blomst , "en stedsegrøn, der ingen årstider kender og aldrig visner", som voksede foran Gondolins sølvporte i den første tidsalder . I historien om Cirion og Eorl blomstrede hvid alfirin på Elendils gravhøj på Amon Anwar i Gondor [6] . Navnene på disse blomster minder også om "everbloom": "uilos" betyder "evig sne" på sindarin [22] , og "alfirin" betyder "udødelig" [4] . Christopher Tolkien identificerede disse to blomster direkte med simbelminen [6] [35] .
Taniquelasse ( q. Taniquelassë ) er et stedsegrønt og velduftende træ, der voksede i Nisimaldar-provinsen Numenor , hvor det blev hentet fra Tol Eressea af elverne [16] . Navnet i Quenya betyder "blad af Taniquetil " [43] .
Pipe -weed , en plante med sødt duftende blomster, blev tilsyneladende bragt til Midgård af numenoreerne i den anden tidsalder , som Merry antyder i prologen til Ringenes Herre [44] og som plantens navn i Gondor antyder : et urtefolk fra Vesten ( engelsk Westmansweed ) [45] . Blandt Dúnedain var det kendt som "søde galenas " eller "søde galenas" for sin duft . Gennem hobbitternes vane at ryge, blev eliksiren bredt kendt, vanen spredte sig til Nordens dværge og Rangers, og planten blev kendt som "det halve blad".
Pipe-weed var den første af hobbitterne til at dyrke Tobold Dudkins ( eng. Tobold Hornblower ) i Long Valley ( eng. Longbottom ), en lokalitet i South Chet Shira . På trods af sin oversøiske oprindelse var hobbitterne (måske indbyggerne i højlandet ) de første til at bruge eliksiren til at ryge (som Merry bemærker, selv tryllekunstnere tænkte ikke på dette). Populære kultivarer dyrket af hobbitter omfattede 'Long Valley Leaf' , 'Old Toby' og 'Southern Star' ; dyrkningen af eliksiren er blevet en veletableret gren af landbruget i South Chet.
Troldmanden Gandalf lærte at ryge pibegraut fra hobitterne. En værdifuld beskrivelse af eliksirens virkninger er givet af Gandalf til en anden tryllekunstner, Saruman , på et møde i Det Hvide Råd:
Det kan konkluderes, at den udåndede røg fjerner hovedet fra de skygger, der har samlet sig indeni. Det giver i hvert fald tålmodighed og mulighed for at lytte til fejlagtige meninger og ikke samtidig falde i vrede.
— Tolkien, JRR (1980), Christopher Tolkien, red., Unfinished Tales, Boston: Houghton Mifflin, "The Hunt for the Ring", s. 351, ISBN 0-395-29917-9Selvom Saruman oprindeligt latterliggjorde Gandalf for hans vane med at ryge, blev han på et tidspunkt selv afhængig af det. Efter ødelæggelsen af Isengard blev der fundet en pibeukrudt blandt dens fødeforsyning, men Merry og Pippin , som opdagede det, kunne på det tidspunkt ikke værdsætte de skumle aspekter af opdagelsen af Sarumans handelsforhold til Shire.
Udtrykket "pipe-weed" dukker først op i prologen til Ringenes Herre i et afsnit med titlen "Om Pipe-weed " . Tolkien siger, at antikkens hobbitter "gennem rør lavet af ler eller træ absorberede eller indåndede røgen fra de brændende blade af en plante, som de kaldte pibe-ukrudt eller blade, måske af slægten tobak " [44] . I samme afsnit refererer fortælleren Tolkien til "den sydlige Chets tobak". I hele resten af Ringenes Herre bruges ordet "tobak" ikke af nogen af karaktererne. Dette ord bruges kun af historiens fortæller. For eksempel bruges ordet "tobak" i De to tårne kun én gang - i kapitlet "I ruinerne" siger Tolkien fortælleren: "Han tog en lille læderpose fuld af tobak" [46] . Så siger Merry: "Vi fandt ud af, at de var fyldt med det bedste rørgræs, og helt tørre" [46] . I De To Tårne bruges udtrykket "pipe-weed" fire gange.
Forfatteren T. A. Shippey mener, at Tolkien kunne have kunnet lide den gammeldags lyd af "pipe-weed", eftersom "tobak", det arawakanske ord for en plante fra den nye verden , ville være anakronistisk og få en "oversøisk konnotation" i verden af elvere og trolde [47] . Men i Hobbitten , skrevet før Ringenes Herre, bruges kun ordet "tobak", og "pipe-weed" forekommer slet ikke .
Elanor ( synd. Elanor ) er en lille gul blomst i form af en stjerne, hvis navn betyder "solstjerne" på sindarin [49] . Den voksede i stort antal på højen af Kerin Amroth i Lothlórien , sammen med niphredil [33] og også på Tol Eressea [27] . Efter forslag fra Frodo Baggins opkaldte Samwise Gamgee sin datter, Elanor the Fair, efter denne blomst.
En række unikke træer, udadtil identiske med Telperion, men som ikke giver lys. Det første af de hvide træer var Galathilion af Tirion , hvorfra Celeborn Tol Eressea , Nimloth af Numenor og de hvide træer i Gondor kom .
Galathilion ( synd. Galathilion )Et hvidt træ skabt af Yavanna til elverne fra Tirion i billedet af Telperion de mange navngivne, det ældste af træerne [26] , et af Valinors to træer (den eneste forskel var, at Galatilion ikke glødede).
Celeborn ( synd. Celeborn )Et hvidt træ, der voksede på øen Tol Eressea. Navnet kommer fra de sindarinske ord "keleb" ("sølv") og "orn" ("træ").
Nimloth ( engelsk Nimloth )Også kaldet " Nimlot den smukke " - et hvidt træ, der voksede i det kongelige hof i Numenor i Armenelos; navnet på sindarin betyder "hvide blomster". Den voksede fra frugten af Celeborn Tol Eressea og blev bragt til Numenor af elverne fra den ø. Man mente, at kongehuset Numenors skæbne var direkte forbundet med Nimloths skæbne. Den blev skåret ned i retning af Sauron og brændt på Melkors alter (umiddelbart efter indførelsen af hans kult i Numenor og erklæringen af denne kult som statsreligion) i Armenelos i slutningen af den anden tidsalder , kort før Numenors fald [50] . Isildur reddede Nimloths unge træ med fare for sit liv, som senere blev til Gondors hvide træ.
White Tree of Gondor ( Eng. White Tree of Gondor )Symbolet for staten Gondor voksede i Fountain Court of Minas Tirith . Det hvide træ dukkede også op på Gondors flag og alle dets heraldiske symboler sammen med de syv stjerner i huset Elendil og den kongelige krone. Der var fire hvide træer i Gondor:
Party Tree var et træ, der voksede nær Bag End i Shire . Under en bemærkelsesværdig ferie arrangeret af Bilbo Baggins i 1401 ifølge Shire (L.Sh.) årene, blev der rejst en stor baldakin omkring dette træ, hvorunder hovedparten af de inviterede gæster blev indkvarteret. Dette festlige træ blev fældet i 1419 af L.Sh. på ordre fra Lotto Sackville-Baggins , men året efter plantede Samwise Gamgee et mallorn -frø givet til ham af Galadriel , og et nyt træ voksede efterfølgende på dette sted - den eneste mallorn i Midgård, der voksede uden for Lothlórien [34] .
Old Elm ( eng. Old Man Willow , også oversat som Old Willow, Old Lough ) er et sansende træ, der voksede i den gamle skov øst for Shire . Måske var han en huorn . Da Frodo Baggins ' selskab gik forbi, lagde Old Elm hobbitterne i søvn og fangede dem. Hobbitterne blev reddet af Tom Bombadil . Ifølge Toms efterfølgende historier tillod den gamle Elms rodsystem ham at kontrollere hele den gamle skov fra palisaden på grænsen til Backland til bredden af floden Vetlyanka, som omkransede skoven fra sydøst og flød syd for Shire ind i Brandywine.
Hírilorn ( sind. Hírilorn ) er det største af træerne i bøgeskoven Neldoreth, der ligger i den nordlige del af Doriath . Hirilorn var tæt på portene til Menegroth , kongerigets hovedstad. Hirilorn havde tre stammer, lige store, glatte og meget høje; op til en meget høj højde fra jorden havde de ingen grene.
På toppen af Hirilorn, efter Thingols vilje, blev elverprinsessen Lúthien fængslet for at forhindre hendes flugt fra Doriath, efter at hun besluttede at tage af sted på jagt efter sin elskede Beren . Træhuset, som hun ikke kunne flygte fra, blev bygget højt mellem Hirilorns stammer, og Lúthien slog sig ned der. Det lykkedes dog alligevel at snige sig væk ved hjælp af sin trolddomskunst, hvorigennem hun fik vagterne til at sove.
På sindarin betyder " Hirilorn " " The Tree of the Lady " [52] . Tolkien foreslog også, at det sindarinske ord " neldor " ("bøg") oprindeligt var navnet på Hirilorn, afledt af ordene " neld " ("tre") og " orn " ("træ" ) .
| Tolkiens Legendarium | |
|---|---|
| Udgivet i hans levetid | |
| Udgivet posthumt | |
| se også | Indflydelse og tilpasninger Midgård Karakterer nisser Nisser Hobbitter Orker Konger af Numenor Regerende Queens of Numenor Konger af Arnor Nordens stifindere Konger af Gondor Stewards af Gondor Konger af Rohan Konger af Dale Artefakter Magi Epoker Løb stater Byer Krige og kampe Sprog Planter Dyr Mindre geografiske træk |