Gøg

Gøg

Indisk høggøg
videnskabelig klassifikation
Domæne:eukaryoterKongerige:DyrUnderrige:EumetazoiIngen rang:Bilateralt symmetriskIngen rang:DeuterostomesType:akkordaterUndertype:HvirveldyrInfratype:kæbeSuperklasse:firbenedeSkat:fostervandSkat:SauropsiderKlasse:FugleUnderklasse:fanhale fugleInfraklasse:Ny ganeSkat:NeoavesHold:gøgFamilie:gøgUnderfamilie:ægte gøgSlægt:Gøg
Internationalt videnskabeligt navn
Cuculus Linnaeus , 1758

Gøge [1] ( lat.  Cuculus ) er den centrale og en af ​​de mest repræsenterede slægter af fugle i gøgefamilien . Fordelt på den østlige halvkugle, med et særligt stort udvalg af arter kendt i det tropiske Asien. Det er små til mellemstore gøge, som er kendetegnet ved en yndefuld kropsbygning, lange spidse vinger, en lang hale og et kort, let buet næb. Halen er afrundet eller trinvis - i det andet tilfælde taler de nogle gange om en uafhængig slægt af høggøge ( Hierococcyx ). Næseborene er afrundede, omgivet af liderlige kamme. Ben meget korte, dårligt tilpasset til klatring. Flyvningen er let, hurtig og minder om falkeflugten .og andre høge [2] [3] .

Fjerdragtens farve er beskyttende, oftest blågrå over og med mørkt tværmønster forneden. Den mørkere overside af kroppen er til stede hos to arter: hos Cuculus solitarius er den koksgrå, hos den sorte gøg , som navnet antyder, er den sort. Desuden forekommer hos hunner af almindelig , døve og små gøg den såkaldte røde morf , hvor hele overkroppen er okkerfarvet med hyppige sorte tværstriber. I nogle former for den sorte gøg er det stribede mønster på brystet og maven fraværende, næsten al fjerdragt ser sort ud. Hver art har en unik, uforlignelig stemme, ved hvilken det er ret let at skelne den selv fra udadtil lignende gøge [2] [3] .

Biotoper er meget forskellige: fra skov til helt åben, ikke forbundet med træagtig vegetation. Alle repræsentanter for slægten er typiske redeparasitter  - de kaster æg ind i sangfugles reder [2] .

Arter

  1. Cuculus sparverioides - Stor høggøg
  2. Cuculus varius - Indisk høggøg
  3. Cuculus vagans - skægget gøg
  4. Cuculus fugax - bredvinget gøg
  5. Cuculus pectoralis - Filippinsk gøg [4]
  6. Cuculus crassirostris - indonesisk høggøg [5]
  7. Cuculus solitarius - Rødbrynet gøg [6]
  8. Cuculus clamosus - Sort gøg
  9. Cuculus micropterus - indisk gøg
  10. Cuculus canorus - Almindelig gøg
  11. Cuculus gularis - afrikansk almindelig gøg [7]
  12. Cuculus optatus - døvgøg
  13. Cuculus saturatus
  14. Cuculus lepidus - Malayan Sunda-gøg [8]
  15. Cuculus poliocephalus - Lille Gøg
  16. Cuculus rochii - Madagaskar lille gøg [9]

Noter

  1. ↑ Boehme R.L. , Flint V.E. Femsproget ordbog over dyrenavne. Fugle. Latin, russisk, engelsk, tysk, fransk / red. udg. acad. V. E. Sokolova . - M . : Russisk sprog , RUSSO, 1994. - S. 135. - 2030 eksemplarer.  - ISBN 5-200-00643-0 .
  2. ↑ 1 2 3 Koblik, 2001 .
  3. ↑ 1 2 Payne, 1997 , s. 481.
  4. ↑ Filippinsk gøg Hierococcyx pectoralis Cabanis & Heine, 1863
  5. ↑ Numerov A.D. Interspecifik og intraspecifik redeparasitisme hos fugle. Voronezh: FSUE IPF Voronezh. 2003. C. 27.
  6. ↑ Numerov A.D. Interspecifik og intraspecifik redeparasitisme hos fugle. Voronezh: FSUE IPF Voronezh. 2003. C. 30.
  7. ↑ Numerov A.D. Interspecifik og intraspecifik redeparasitisme hos fugle. Voronezh: FSUE IPF Voronezh. 2003. C. 40.
  8. ↑ Malayan Sunda Cuckoo Cuculus lepidus Müller, S, 1845
  9. ↑ Numerov A.D. Interspecifik og intraspecifik redeparasitisme hos fugle. Voronezh: FSUE IPF Voronezh. 2003. C. 47.

Litteratur