Krater (fartøj)

Krater ( oldgræsk κράτηρ , fra κεράννυμι - "Jeg blander") [1] - et gammelt græsk kar lavet af metal eller keramik , sjældnere - marmor til at blande vin med vand . Ifølge skik blandede de gamle hellenere en del vin med to dele vand. En sådan blanding slukkede tørsten godt i den varme årstid - at drikke ufortyndet vin blev betragtet som dårlig form.

Kratere er store kar med en bred mund og to volutformede håndtag på siderne. De keramiske kratere menes at følge formen af ​​tidligere metalkedler. I det gamle Mykene blev det såkaldte "Warriors Crater" fundet - et lerkrater fra det 12. århundrede f.Kr. e. Krateret er dekoreret med billeder af marcherende krigere. I korintisk keramik fra det 7.-6. århundrede f.Kr. formen på krateret kaldes keleb. Dette er et kedelformet kar med en indsnævring i bunden og "skuldre" i toppen med to lodrette håndtag placeret på dem [2] . Den berømte " Vase François ", eller "Crater Clytia", VI århundrede. f.Kr e. er et krater.

I senere typer af det 6.-5. århundrede f.Kr. klokkeformede former opstår. Deres sorter kaldes forskelligt: ​​Italienske kratere, Apuliens vaser, Gnafian kar. Beslægtede typer: kotila, calaf, stamnos, oxybaf [3] .

Fra gamle italienske kratere kommer store middelalderskåle til vin – kratere. I Byzans blev sådanne skåle brugt under liturgien. Ifølge en version var den hellige gral netop sådan et krater. I Rusland stammer kalke fra denne type fartøjer .

I neoklassicismens og imperiets æra kom fartøjer som antikke amforer og kratere på mode, Store porcelænsvaser i form af kratere blev fremstillet på Sèvres Porcelænsfabrik . I Rusland blev sådanne vaser kaldt "medicis", som er forbundet med den berømte Medici-marmorvase , der gentager formen af ​​et gammelt krater.

Noter

  1. Weisman A.D. Græsk-russisk ordbog. - Sankt Petersborg, 1899. - S. 729
  2. Blavatsky V.D. Historien om gammelt malet keramik. - M .: Forlag ved Moskva Universitet, 1953. - S. 42
  3. Vlasov V. G. . Krater // Vlasov VG Ny encyklopædisk ordbog over kunst. I 10 bind - Sankt Petersborg: Azbuka-Klassika. - T. IV, 2006. - S. 655-656

Links