| maj Ziade | |
|---|---|
| arabisk. | |
| Navn ved fødslen | arabisk. ماري إلياس زيادة |
| Aliaser | مي زيادة , إيزيس كوبيا [2] og Isis Copia |
| Fødselsdato | 11. februar 1886 [1] |
| Fødselssted | |
| Dødsdato | 17. oktober 1941 (55 år) |
| Et dødssted | |
| Statsborgerskab (borgerskab) | |
| Beskæftigelse | værtinde for en litterær salon , digterinde , forfatter , romanforfatter , oversætter |
| Værkernes sprog | arabisk og fransk |
| Autograf | |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Mariam Maya Ziade ( Meyi Ziyada , arabisk مي زيادة ) (11. februar 1886 [3] [4] −1941) er en kristen [5] libanesisk - palæstinensisk digter, forfatter, oversætter, essayist og litteraturkritiker.
Maya Ziade skrev på arabisk til aviser og tidsskrifter, og hun skrev en række digte og prosabøger. Hun var en nøglefigur i det tidlige 20. århundredes Nahda- periode i den arabiske litterære scene og er kendt som "Pioneren for østlig feminisme" [4] [6] [7] .
Ziadeh blev født af en libanesisk maronitisk familie (på hendes fars side) og en palæstinensisk mor. Hendes far, Elias Ziade, var redaktør på avisen Al-Mahrūsah .
Ziade gik i folkeskole i Nazareth . Som 14-årig blev hun sendt til Aintur for at studere på klosterskolen for piger [4] . Mens hun studerede der, udviklede hun en interesse for fransk litteratur og romantisk litteratur , som hun viste særlig sympati for [8] . Hun gik på flere romersk-katolske skoler i Libanon og vendte tilbage til Nazareth i 1904 for at bo hos sine forældre [4] . Hendes første artikler blev publiceret i en alder af 16.
Ziade var ikke gift. Hun opretholdt tætte forbindelser med en af de arabiske forfattere i det 20. århundrede - den libanesisk-amerikanske digter og forfatter Khalil Gibran . Selvom de aldrig mødtes, opretholdt de en skriftlig korrespondance indtil Gibrans død i 1931 [9] .
Fra 1928 til 1932 mistede Ziade meget i sit personlige liv. Hendes forældre døde, hendes ven Kahlil Gibran. Ziade faldt i en dyb depression og vendte tilbage til Libanon, hvor pårørende indlagde hende på et psykiatrisk hospital for at få kontrol over hendes ejendom [3] . Nawal El Sadawi hævder, at Ziade blev sendt på hospitalet, fordi hun gik ind for feminisme [7] . Ziade kom sig til sidst og forlod hospitalet. Lægerapporten viste, at hun var rask. Hun vendte tilbage til Kairo , hvor hun døde den 17. oktober 1941 [4] [10] .
I 1908 emigrerede Maya Ziade og hendes familie til Egypten . Mens familien var i Egypten, grundlagde hendes far avisen Al Mahroussah, hvori Ziade senere postede en række artikler [4] .
Ziade var meget interesseret i at lære sprog. Hun blev privat hjemmeundervist, kombineret med en fransk katolsk uddannelse og studier på det lokale universitet for moderne sprog. Som et resultat var Ziade tosproget - arabisk og fransk og havde kendskab til engelsk , italiensk , tysk , spansk , latin og moderne græsk [11] . Hun dimitterede fra universitetet i 1917 [3] .
Ziadeh var velkendt i arabiske litterære kredse, hvor der var talrige mandlige og kvindelige forfattere. Blandt dem, der besøgte den salon, hun oprettede i 1912, var Taha Hussein , Khalil Moutrane, Ahmed Lutfi El-Sayed , Antun Gemayel, Valedin Yakan, Abbas El-Akkad og Yacoub Sarouf [4] .
I modsætning til sine jævnaldrende, Zainab Nazli Khanum (Prinsesse Nazli Fadil) [12] og Khuda Shaarawi , var Maya Ziade mere en forfatter end en social reformator. Hun var dog også involveret i kvindeemancipationsbevægelsen [13] . Ziade var dybt optaget af den arabiske kvindes frigørelse; frigørelsens hovedopgave var efter hendes mening først at fjerne simpel uvidenhed og derefter anakronistiske traditioner. Hun anså kvinder for at være de grundlæggende elementer i ethvert menneskeligt samfund og skrev, at en kvinde i slaveri ikke kunne brødføde sine børn med sin egen mælk, da mælken lugtede stærkt af trældom [4] .
I 1921 blev der på hendes initiativ indkaldt til en konference under titlen "Le but de la vie" ("Livets formål"), hvor hun opfordrede arabiske kvinder til at stræbe efter frihed og være åbne over for Vesten uden at glemme deres Østlige traditioner [6] .
I den romantiske periode af hendes arbejde blev Ziade påvirket af Alphonse de Lamartine , Byron , Shelley og endelig Gibran . Disse forfattere har haft stor indflydelse på de fleste af hendes skrifter, hvilket afspejler hendes nostalgi for Libanon. Hendes livlige, sensuelle fantasi legemliggør mystik, melankoli og fortvivlelse [4] .
De første værker af Ziade blev offentliggjort i avisen Al-Mahrusa, hvor mange progressive egyptiske forfattere og offentlige personer samarbejdede. Ziades første selvstændige publicerede værk var Flowers of Dreams (Fleurs de rêve, 1911; oversat til arabisk 1956), et bind romantisk poesi skrevet på fransk under pseudonymet Iris Copia. Hun skrev en del værker på fransk, hun skrev også på engelsk og italiensk, men med alderen mere og mere på arabisk . Blandt hendes værker er kritik og erindringer, digte, essays og romaner. Så i 1913 udkom hendes roman på engelsk "The Shadow over the Rock".
Hun oversatte flere europæiske forfattere til arabisk, herunder Arthur Conan Doyle fra engelsk , romanen "Consuelo" af George Sand fra fransk, og filologen Max Müller fra tysk . Hun skrev også forskning om arabiske forfattere i moderne tid. Ziades litterære arv er samlet i bøgerne "Words and Gestures" (1922), "Darkness and Rays of Light" (1923), "Between Tide and Ebb" (1924).
Forfatterens værker på arabisk omfatter:
I 1999 blev Ziade udnævnt af den libanesiske kulturminister som den person, hvis navn er forbundet med den årlige fejring af kulturen i den arabiske verden [4] .