Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

Tjenesten for EU 's Optræden Udadtil , EU- Udenrigstjenesten _ _  _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ ) er et organ i Den Europæiske Union, et unikt agentur [2] , der blev oprettet efter Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december , 2009 .  

EU-Udenrigstjenesten påtog sig sine opgaver den 1. december 2010 [3] og fungerer i øjeblikket som udenrigsministeriet og det diplomatiske korps på EU-niveau, der implementerer den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og EU's eksterne repræsentation på andre områder. EU's militærhovedkvarter , der er ansvarligt for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik , er også en af ​​afdelingerne i denne tjeneste.

EU- Udenrigstjenesten styrer EU's udenrigspolitik og samarbejder med Europa-Kommissionen om spørgsmål inden for deres fælles kompetence.

EEAS er unik og uafhængig af andre EU-institutioner, dannet ved sammenlægningen af ​​afdelingerne for eksterne forbindelser i Det Europæiske Råd og Europa-Kommissionen. Samtidig er EU-Udenrigstjenesten fuldstændig uafhængig af disse institutioner og har sit eget budget. [fire]

Tjenesten er underlagt den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (en stilling oprettet i henhold til Lissabon-traktaten) og bistår ham på myndighedsområdet.

I 2015 begyndte EU-Udenrigstjenestens websted ved beslutning truffet af Det Europæiske Råd at offentliggøre oplysninger på russisk for at præcisere og formidle oplysninger om EU's politikker i lande i den østlige naboskabsregion (det vil sige i landene i det østlige partnerskab og videre) . [5]

Historie

Oprettelsen af ​​EU-Udenrigstjenesten var først fastsat i den europæiske forfatning, som dog aldrig trådte i kraft. Desuden blev stillingerne fra EU-kommissæren for sikkerhedspolitik og EU-kommissæren for eksterne anliggender slået sammen.

Charles Grant, direktør for Center for European Reform, bemærkede:

... vi bliver tilbudt en dirigent uden orkester, eller rettere sagt, dirigenten forsøger at styre to separate orkestre på samme tid [6] .

Efter afvisningen af ​​forfatningen blev denne idé (med nogle ændringer) implementeret i Lissabontraktaten. Artikel 27 i EU-traktaten , som definerer principperne for EU-Udenrigstjenestens funktion, fastslår følgende:

... I udøvelsen af ​​sine beføjelser er den højtstående repræsentant afhængig af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Denne tjeneste arbejder i samarbejde med medlemsstaternes diplomatiske tjenester og består af embedsmænd fra de kompetente tjenester i Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen samt personale udstationeret af de nationale diplomatiske tjenester. Organisationen og driften af ​​Tjenesten for EU's Optræden Udadtil fastlægges ved en afgørelse truffet af Rådet. Rådet træffer afgørelse på forslag fra den højtstående repræsentant efter høring af Europa-Parlamentet og efter godkendelse af Kommissionen [7] .

Kort før Lissabon-aftalens ikrafttræden blev Catherine Ashton udnævnt til EU's højtstående repræsentant for eksterne anliggender og sikkerhedspolitik. Hun fik til opgave at skabe strukturen for den nye europæiske diplomatiske tjeneste. Efter jordskælvet i Haiti i 2010 afholdt Catherine Ashton et møde med udenlandske repræsentanter for Europa-Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union med det formål at få en koordineret reaktion på katastrofen [8] .

Organisation

EU-Udenrigstjenesten forvalter EU's eksterne forbindelser, sikkerhed, forsvarspolitik og fører tilsyn med den fælles europæiske tænketank. På trods af beslutningen fra EU-kommissæren for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og den europæiske udenrigstjeneste, ligger den endelige beslutning hos medlemsstaterne og Europa-Kommissionen. [9] [10]

Den europæiske udenrigstjeneste har seks geografiske afdelinger, der ledes af en administrerende direktør. Afdelingerne har ansvaret for følgende geografiske områder:

• Afrika ;
• Asien ;
• Syd- og Nordamerika ;
• Mellemøsten og landene i "den sydlige naboskabspolitik";
• Rusland , landene i Østeuropa og det vestlige Balkan;
• Derudover har EU-Udenrigstjenesten et departement for globale og multilaterale anliggender.

Den europæiske udenrigstjeneste omfatter også afdelinger for sikkerhed, strategisk planlægning, juridiske anliggender og juridisk støtte, relationer mellem myndigheder, PR, intern revision og inspektioner samt en afdeling for beskyttelse af personoplysninger. [elleve]

Personale

Personalet i den europæiske udenrigstjeneste er bemandet af Det Europæiske Råd, Europa-Kommissionen og Den Europæiske Unions medlemsstater (medlemsstaterne udpeger 33 % af personalet). Derudover har EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik ret til selv at udpege nogle af medarbejderne. [12]

Vejledning

Da EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik kun koordinerer aktiviteterne i Den Europæiske Diplomatiske Tjeneste, varetages den direkte forvaltning af EU-Udenrigstjenestens aktiviteter af eksekutivsekretæren.

Den europæiske udenrigstjeneste ledes af en administrerende generalsekretær, som arbejder under ledelse af den højtstående repræsentant. Eksekutivsekretæren træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den europæiske udenrigstjeneste fungerer gnidningsløst, herunder udøvelsen af ​​administrativ og budgetmæssig forvaltning. Direktionssekretæren skal sikre en effektiv koordinering af arbejdet i afdelinger i centraladministrationen samt med statsdelegationer

EU-Udenrigstjenestens eksekutivsekretær har to stedfortrædere. En af vicegeneralsekretærerne er ansvarlig for administrative forhold (f.eks. samarbejde med Europa-Kommissionen), og den anden vicegeneralsekretær er ansvarlig for samarbejdet med internationale delegationer. [13] [14] [15]

Generalsekretæren fører også tilsyn med aktiviteterne i tilknyttede institutioner (f.eks. Den fælles europæiske tænketank) og militært personel med ansvar for intern sikkerhed, revision og afdelingen for forbindelser med andre EU-organer. [13] Chief Operating Officer fører tilsyn med budgetmæssige og administrative aktiviteter og koordinerer afdelingernes arbejde [9] [16]

Nedenfor er en liste over stillinger i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.

Delegationer

Budget

EU-Udenrigstjenestens budget er udarbejdet og overvåget af EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og godkendt af Europa-Parlamentet. Parlamentet overvejer også budgettet for hver EU-mission [28]

Parlamentarisk kontrol

Intelligens og sikkerhed

Kommissionens pligter

Hovedkvarter

EU-Udenrigstjenestens kontor er placeret i "Triangle Building" i det europæiske kvarter i Bruxelles. Huslejen for lokalerne er 12.000.000 euro om året. Før de flyttede til det nuværende hovedkvarter, var udenrigstjenestens personale indkvarteret i otte separate bygninger med et tab på €25.000.000 om året. [29]

Den oprindelige plan var at placere den europæiske udenrigstjeneste i Europa-Kommissionens bygning, [30] som husede det nu nedlagte Generaldirektorat for Eksterne Forbindelser. Denne bygning blev dog anerkendt som for lille. [31] Derudover ville det krænke billedet af EU-Udenrigstjenesten som en uafhængig institution. Af hensyn til omkostninger og sikkerhed valgte Catherine Ashton at placere sit kontor i en bygning på Lex Street , som kunne lejes af Det Europæiske Råd til en lavere pris og havde underjordiske tunneler til Det Europæiske Råds og Europa-Kommissionens bygning. Men for at leje denne bygning var det nødvendigt at øge tjenestens budget, men der blev ikke fundet penge til dette. [32] I oktober 2010 tog Catherine Ashton beslutningen om at flytte alle serviceenheder til den trekantede bygning på Kortenberg Avenue 1 .

Se også

• Europa-Kommissionen
• EU-agenturer

Noter

1. ↑ Kashkin S. Yu., Kalinichenko P. A., Chetverikov A. O. Kapitel 4 // Introduktion til EU-ret: lærebog / Ed. Kashkina S. Yu. - 3. udgave, revideret. og yderligere - M . : " Eksmo ", 2010. - S. 189. - ISBN 978-5-699-41527-4 .
2. ↑ Rettman, Andrew . EU-lande er tæt på enighed om diplomatisk tjeneste  (engelsk) , Headline News , "EUobserver" (23. oktober 2009). Arkiveret fra originalen den 5. juni 2011. Besøgt den 16. september 2010.  “Det svenske papir forestiller sig en minister med ansvar for en unik "sui generis" institution med sin egen sektion i EU-budgettet sammen med Europa-Kommissionen, EU-parlamentet og Rådet, det Bruxelles-baserede sekretariat, som forbereder regelmæssige møder mellem EU-ministre.
3. ↑ Rettman, Andrew (2. december 2010) Ashton udpeger EU's udenrigstjenesteprioriteter ved lavmælt lanceringsbegivenhed Arkiveret 24. februar 2014 på Wayback Machine , EU Observer
4. ↑ Rettman, Andrew (23. oktober 2009) EU-stater forestiller sig ny udenrigspolitisk gigant Arkiveret 13. marts 2014 på Wayback Machine , EU Observer
5. ↑ Arkiveret kopi . Hentet 10. april 2017. Arkiveret fra originalen 10. april 2017. (ubestemt)
6. ↑ Grant, Charles Constitutional fudge (19. juni 2007). Hentet 20. november 2008. Arkiveret fra originalen 21. november 2008. (ubestemt)
7. ↑ Traktat om ændring af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (PDF) (17. december 2007). Hentet 22. juni 2010. Arkiveret fra originalen 15. maj 2010. (ubestemt)
8. ↑ Rettman, Andrew (14. januar 2009) EU-udenrigschef tester nye beføjelser i jordskælvsreaktion Arkiveret 24. februar 2014 på Wayback Machine , EU Observer
9. ↑ 1 2 EUROPÆISK EKSTERN AKTIONSTJENESTE Foreløbigt organisationsdiagram Arkiveret 9. juni 2011 på Wayback Machine , EEAS
10. ↑ Mahony, Honor (22. juni 2010) Detaljer fremkommer om den endelige opsætning af EU's diplomatiske korps Arkiveret 1. november 2014 på Wayback Machine , EU Observer
11. ↑ 1 2 RÅDETS BESLUTNING om etablering og funktion af den europæiske tjeneste for optræden udadtil Arkiveret 5. december 2016 på Wayback Machine PDF, Rådet for Den Europæiske Union, 20. juli 2010
12. ↑ Rettman, Andrew (4. juni 2010) EU overvejer skabelsen af ​​en ny diplomatisk race Arkiveret 24. februar 2014 på Wayback Machine , EU Observer
13. ↑ 1 2 Rettman, Andrew (11. marts 2010) Frankrig og Tyskland topjob i EU's diplomatiske korps Arkiveret 5. juni 2011 på Wayback Machine , EU Observer
14. ↑ Rettman, Andrew (8. juli 2010) EU tager 'historisk' skridt på ny diplomatisk tjeneste Arkiveret 12. december 2013 på Wayback Machine , EU Observer
15. ↑ 1 2 3 Rettman, Andrew (29. oktober 2010) Tysk og polak deltager i navneopråb for Ashton-løjtnanter , EU-observatør
16. ↑ Struktur og organisation Arkiveret 31. oktober 2013 på Wayback Machine , European External Action Service
17. ↑ 1 2 Frankrig, Irland indtager topstillinger i EU's diplomatiske korps
18. ↑ EU's højtstående repræsentant Catherine Ashton udnævner EU-Udenrigstjenestens administrerende direktør for kriseberedskab Arkiveret 10. april 2017 på Wayback Machine CoEU 2. december 2010
19. ↑ 1 2 EU's højtstående repræsentant Catherine Ashton udnævner to nye administrerende direktører for den eksterne aktionstjeneste Arkiveret 24. juni 2016 på Wayback Machine CoEU 21. december 2010
20. ↑ Catherine Ashton udnævner administrerende direktør for Afrika, glæder sig over udnævnelsen af ​​EDA Chief Executive Arkiveret 4. oktober 2011 på Wayback Machine , CoEU 6. januar 2011
21. ↑ 1 2 EU's højtstående repræsentant Catherine Ashton udnævner to administrerende direktører for tjenesten for optræden udadtil Arkiveret 24. juni 2016 på Wayback Machine , CoEU 14. december 2010
22. ↑ Vogel, Toby (1. april 2011) Ashton fuldfører EEAS-ledelse Arkiveret 12. maj 2013 på Wayback Machine , European Voice
23. ↑ Belgiske Walter Stevens udnævnt til chef for krisestyrings- og planlægningsafdelingen i EEAS Arkiveret 13. oktober 2011 på Wayback Machine , det belgiske udenrigsministerium
24. ↑ Højrepræsentant Catherine Ashton foretager tre seniorudnævnelser i European External Action Service Arkiveret 24. juni 2016 på Wayback Machine CoEU 28. marts 2011
25. ↑ Ashton vælger Fin til at være EU's 'spymaster' . Hentet 10. april 2017. Arkiveret fra originalen 28. juli 2011. (ubestemt)
26. ↑ EU's højtstående repræsentant Catherine Ashton udnævner direktør for Den Europæiske Unions Situationscenter (SITCEN) for den eksterne aktionstjeneste Arkiveret 24. juni 2016 på Wayback Machine , CoEU
27. ↑ Ambassadør Olof Skoog til formand for EU's Politiske og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) Arkiveret 10. februar 2011 på Wayback Machine , det svenske udenrigsministerium 18. november 2010
28. ↑ Mahony, Honor (24. marts 2010) Ashton giver indrømmelser til parlamentet om diplomatisk tjeneste Arkiveret 5. juni 2011 på Wayback Machine , EUobserver , tilgået 24. marts 2010
29. ↑ Rettman, Andrew (27. oktober 2010) Ashton vælger 12 millioner euro om året EU-hovedkvarter Arkiveret 22. november 2010 på Wayback Machine , EU Observer
30. ↑ Rankin, Jennifer og Toby Vogel (12. november 2009) Udjævning af vejen fra Nice til Lissabon Arkiveret 19. december 2013 på Wayback Machine , European Voice
31. ↑ Rettman, Andrew (27. oktober 2010) Ashton vælger 12 millioner euro om året EU-hovedkvarter Arkiveret 29. oktober 2010 på Wayback Machine , EU Observer
32. ↑ Rettman, Andrew (20. september 2010) Ashtons favoritter 'Lex'-bygning til nyt hovedkvarter Arkiveret 18. juli 2021 på Wayback Machine , EU Observer

Links

• Tjenestens officielle hjemmeside  (engelsk)
• Tjenestens officielle hjemmeside på russisk  (russisk)
• EUvsDisinfo-projekt for at bekæmpe desinformation EU-  Udenrigstjenesten
• EUvsDisinfo-projekt for at bekæmpe desinformation EU-Udenrigstjenesten på russisk  (rus.)
• Se EU i verden på YouTube
• Websted for EU-Udenrigstjenestens fagforeninger (engelsk og fransk blandet)
• Den Europæiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier
• Søg i EU's liste over finansielle sanktioner
• The New EU Foreign Policy Architecture: Gennemgang af de første to år af EU-Udenrigstjenesten af ​​Niklas Helwig, Paul Ivan og Hrant Kostanyan

I sociale netværk	Twitter Facebook Instagram LinkedIn
Foto, video og lyd	Flickr Youtube
I bibliografiske kataloger BNE : XX4983087 BNF : 16688033k GND : 1030341230 ISNI : 0000 0001 2299 7700 J9U : 987007340221705171 LCCN : nb2010032919 NKC : kn20131209005 SUDOC : 159306760 VIAF : 160817711 World Cat VIAF : 160817711