Evpraksia Vsevolodovna | |
---|---|
7. Hellige Romerske Kejserinde Dronning af Tyskland |
|
14. august 1089 - 31. december 1105 | |
Forgænger | Bertha af Savoyen |
Efterfølger | Matilda af England |
Fødsel |
1071 |
Død |
20 juli 1109 |
Gravsted | |
Slægt | Rurikovichi |
Far | Vsevolod Yaroslavich [1] |
Mor | Anna Polovetskaya [1] |
Ægtefælle | Henry IV [1] og Henry I Long von Stade |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Evpraksia Vsevolodovna (i vesteuropæiske kilder: Adelgeida, tysk Adelheid , Praxeda, lat. Praxedis ; 1069 / 1071 - 9. juli 1109 ) - datter af Vsevolod Yaroslavich , søster til Vladimir Monomakh , anden hustru til den hellige romerske kejser Henrik IV . det hellige romerske rige .
Kom til Tyskland mellem 1083 og 1086. som bruden af Heinrich Staden , markgreve af den saksiske nordmarch (som de russiske fyrster havde en traditionel alliance med). Heinrich var en slægtning til hustruen til storhertugen af Kiev Svyatoslav Yaroslavich , Oda : hendes mor, Ida von Elsdorf , adopterede sin far Heinrich Udo . Forskere antyder, at fader Evpraksia Vsevolod havde brug for dette ægteskab for at styrke sin position foran Europa i konfrontationen med sin nevø Yaropolk , som var gift med den tyske grevinde Kunigunde .
Eupraxia var gift med markgreve Heinrich. Hun ankom til Tyskland med et stort følge og en karavane af kameler fyldt med rigt tøj, ædelstene og en masse skatte.
I juni 1087 døde hendes mand, der var ingen børn fra dette ægteskab.
Sandsynligvis var Eupraxia meget smuk, fordi den hellige romerske kejser Henrik IV blev forelsket i hende. Trolovelsen med ham fandt sted et år efter hendes første mands død i 1088. I det tidlige efterår opholdt Eupraxia, som Henrik IV's "forlovede", i et kloster i Quedlinburg under vejledning af abbedissen Adelheida, kejserens søster.
Den 14. august 1089 giftede ærkebiskop Hartwig af Magdeburg i Kölner Domkirke sig med den 39-årige Henrik IV og en ung Kievite Eupraxia, efter at have konverteret til katolicismen, tog hun navnet Adelgeida (Adelaide). Kroningen af dronning Adelheida fandt sted kort efter julen 1089 i Köln . Dette ægteskab styrkede kejserens bånd til de saksiske herskere.
Afkølingen mellem ægtefællerne kom hurtigt og antog hurtigt skandaløse former på baggrund af en voldsom kamp for investiering .
Samme år, takket være pave Urban II 's succesfulde diplomati , indgår modstanderne af Henrik IV en politisk og militær alliance - 43-årige Matilda fra Toscana gifter sig med den 17-årige Welf V.
I marts 1090 vendte Henrik IV tilbage til Italien for at gribe ind i kampen mellem Clemens III og Urban II og fortsætte krigen mod Matilda. I april 1090 ankom Henrik IV til Verona , hvor hans hof også flyttede lidt senere. Bortset fra en kort periode af livet i Padua (januar-august 1091), forblev Eupraxia i Verona indtil 1093, hvor hendes nyfødte søn døde i 1092, og hvor de vigtigste begivenheder med komplikationer i forholdet til Henry finder sted.
Påskeaften 1091 erobrede Henrik IV efter en lang belejring på mange måneder Mantua , som blev forsvaret af greven af Welf . Fra foråret 1092 belejrede Henrik IV fæstningen Monteveglio, men i oktober blev han tvunget til at trække sig tilbage fra den og vendte sin hær mod Canossa . Her vendte lykken endelig kejseren væk - i oktober 1092 blev Henrik IV besejret under Canossas mure; byerne Milano , Cremona , Lodi , Piacenza indgik en defensiv og offensiv alliance mod kejseren og tog kontrol over Alpepassene, så denne gang blev Henrik afskåret fra Tyskland, måtte vende tilbage til Venedig og inden for tre år, fra 1093 til 1096 , kunne ikke vende tilbage til Tyskland. Hans søn Conrad sluttede sig til paven og hans tilhængere i 1093 og blev hævet til tronen for kongen af Italien i Milano.
Heinrich var efter sigende meget jaloux på sin kone og mishandlede hende. Et af disse vidnesbyrd er citeret af N. M. Karamzin : "Idet han ønskede at teste Agnes' kyskhed, beordrede Henry en baron til at søge hendes kærlighed. Hun ville ikke høre på charmøren; til sidst, drevet ud af tålmodighed af hans docuki, udpegede ham et tidspunkt og et sted for et hemmeligt møde. I stedet for en baron dukkede kejseren selv op, om natten, i mørket, og i stedet for en elskerinde mødte han en halv snes tjenere klædt i kvindetøj, som efter kejserindens ordre piskede ham uden nåde, som en lovovertræder. til hendes ære. Agnes genkendte sin mand i den imaginære baron og sagde: "Hvorfor gik du til din lovlige kone i skikkelse af en ægteskabsbryder?" Irriterede Henry, der anså sig for bedraget, henrettede baronen og skældte den kyske Agnes ud med modbydelig grusomhed: han viste de unge mennesker nøgne og beordrede dem til også at klæde sig af”.
Staden - annalerne siger også: "Conrad, søn af Heinrich fra sit første ægteskab, gjorde oprør mod sin far af følgende grund. Kong Henrik hadede dronning Adelheid, hans kone, så meget, at hadet var endnu stærkere end den lidenskab, hvormed han tidligere havde elsket hende. Han fængslede hende, og med hans tilladelse begik mange vold mod hende. Det siges, at han faldt i et sådant vanvid, at han endog opfordrede den nævnte søn til at komme ind til hende. Da han nægtede at vanhellige sin fars seng, begyndte kongen, idet han overtalte ham, at hævde, at han ikke var hans søn, men en hertug, som den navngivne Conrad var yderst lig i ansigtet.
Der er en version om, at dette skete, fordi Henry var medlem af nikolaitans -sekten , som praktiserede orgier . Til gengæld mener G. Althoff, at da kejserens ægteskab med Eupraxia var en del af en fredsaftale med de saksiske herskere, og hun var en slags gidsel, ændrede hans holdning til sin kone sig, efter at han begyndte at få komplikationer med sakserne. Det faktum, at Heinrich beordrede voldtægt af sin kone, var ifølge Althoff gidslets straf, der repræsenterede den part, der ikke opfyldte sine forpligtelser.
Da han faktisk er fange i Verona, flygter Eupraxia derfra (i slutningen af 1093) i pavens auspicier. Ved Veronas vægge blev hun mødt af en afdeling ledet af Welf V og med succes leverede hende til Canossa til Matilda fra Toscana .
Ved et kirkeråd i Konstanz (april 1094) og ved en synode i Piacenza (marts 1095) vidnede Eupraxia mod Henrik og anklagede ham for at have tiltvunget utroskab, især samlivet med sin ældste søn Conrad, og anklagede også kejseren for orgier og satanisme . Pave Urban II anathematiserede igen Henrik . Eupraxias klage blev anerkendt som retfærdig, og hun modtog syndsforladelse.
I nogen tid efter dette boede Eupraxia i Italien, tilsyneladende ved Henriks søn Conrads hof. Men omkring 1096-1097 menes det, at hun tog til Ungarn, "hvor hun havde mange slægtninge", men blev der ikke og vendte omkring 1099 tilbage til Kiev , hvor hendes mor boede . Efter Henriks død i august 1106 aflagde Eupraxia løfterne af en nonne (6. december 1106) og døde i 1109 [2] . Hun blev begravet i Pechersk-klosteret .
Evpraksia Vsevolodovna - forfædre | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Ordbøger og encyklopædier |
|
---|---|
Slægtsforskning og nekropolis | |
I bibliografiske kataloger |