Dibromdifluormethan

Dibromdifluormethan
Generel
Systematisk
navn
Dibromdifluormethan
Chem. formel CBr 2 F 2
Fysiske egenskaber
Stat væske
Molar masse 209,82 g/ mol
Massefylde 2,3063 g/cm³
Ioniseringsenergi 11,07 ± 0,01 eV [1]
Termiske egenskaber
Temperatur
 •  smeltning -110°C
 •  kogning 24,5°C
Damptryk 620 ± 1 mmHg [en]
Klassifikation
Reg. CAS nummer 75-61-6
PubChem
Reg. EINECS nummer 200-885-5
SMIL   C(F)(F)(Br)Br
InChI   1S/CBr2F2/c2-1(3,4)5AZSZCFSOHXEJQE-UHFFFAOYSA-N
RTECS PA7525000
ChemSpider
Sikkerhed
GHS piktogrammer Piktogram "Udråbstegn" af CGS-systemet
NFPA 704 NFPA 704 firfarvet diamant 0 2 0
Data er baseret på standardbetingelser (25 °C, 100 kPa), medmindre andet er angivet.
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Dibromdifluormethan er en kemisk forbindelse fra gruppen af ​​halogenerede kulbrinter .

Produktion og repræsentation

Dibromdifluormethan kan opnås ved dampfasebromering fra difluormethan.

Dette sker også ved fluorering af tetrabrommethan .

Dibromdifluormethan kan opnås i 83 % udbytte som det eneste produkt ved fluorering af tetrabrommethan med iodpentafluorid, som hovedprodukt (76 % relativt udbytte) ved fluorering med brom(III)fluorid og som biprodukt (16 % relativt udbytte) ved fluorering af tetraiodmethan med jodpentafluorid, Fluorering af tetrabrommethan med titanium(IV)fluorid danner dibromdifluormethan i lavt udbytte som en blanding med bromtrifluormethan. Derudover dannes dibromdifluormethan i højt udbytte (81%) ved opvarmning af sølvbromdifluoracetat med brom .

Egenskaber

Dibromdifluormethan er en meget flygtig, farveløs væske, praktisk talt uopløselig i vand. Det nedbrydes ved opvarmning.

Brug

Dibromdifluormethan anvendes som brandslukningsmiddel (f.eks. i militærfly) og som mellemprodukt ved fremstilling af farvestoffer, lægemidler og kvaternære ammoniumforbindelser. Forbindelsen er i øjeblikket ikke omfattet af Montreal-protokollen, men kilderne til forbindelsen, der findes i miljøet, bliver i stigende grad undersøgt som en del af den.

Litteratur

  1. Håndbog i Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget. UNEP/Earthprint, 2006, ISBN 978-92-807-2770-8 , s. 479
  2. Potentiel brug af ozonlagsnedbrydende stoffer og alternativer i de nordiske lande. Nordisk Ministerråd, 2005, ISBN 978-92-893-1252-3 , s. 41

Noter

  1. 1 2 http://www.cdc.gov/niosh/npg/npgd0214.html