Garnett, Constance

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 30. december 2020; checks kræver 3 redigeringer .
Constance Garnett
Navn ved fødslen brit. engelsk  Constance Sort
Fødselsdato 19. december 1861( 1861-12-19 ) [1]
Fødselssted
Dødsdato 17. december 1946( 1946-12-17 ) [1] (84 år)
Et dødssted
Land
Beskæftigelse lingvist , oversætter , bibliotekar
Far David Black [2]
Mor Clara Maria Patten [d] [2]
Ægtefælle Edward Garnett [d] [2]
Børn David Garnett [2]
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Constance Clara Garnett ( eng.  Constance Clara Garnett ); nee Black, engelsk.  Black ) ( 19. december 1861 , Brighton , England  - 17. december 1946 ) - Engelsk oversætter af russisk litteratur . Garnett var den første oversætter af Leo Tolstoj , Fjodor Dostojevskij , Anton Tjekhov og introducerede dem til den engelske og amerikanske offentlighed.

Biografi

Garnett var det sjette barn af advokaten (senere bysekretær og retsmediciner) David Black (1817-1892) og Clara Marie Patten (1825-1875). Hendes bror var matematikeren Arthur Black [3] , og hendes søster var forfatteren Clementine Black [4] . I 1873 blev hendes far lammet, og to år senere døde hendes mor af et hjerteanfald, mens hun forsøgte at bære sin mand fra en lænestol til seng [5] .

Garnett gik på Brighton and Hove High School. Hun studerede derefter latin og græsk på Newnham College, Cambridge , hvor hun også studerede russisk. I sommeren 1891 blev hun introduceret af Edward Garnett til en russisk politisk emigrant, Felix Volkhovsky , som begyndte at lære hende russisk. Han introducerede hende også for sin eksilkollega Sergei Stepnyak og hans kone Fanny. Kort efter begyndte Constance Garnett at arbejde sammen med Stepniak og oversatte russiske værker til udgivelse. Hendes første publicerede oversættelser var "General History" af Ivan Goncharov , "The Kingdom of God is within you" af Leo Tolstoy .). Constance arbejdede senere kort som skolelærer.

Hendes mand Edward Garnett , som hun giftede sig med i Brighton den 31. august 1889, var redaktør på Jonathan Capes forlag. Hendes eneste barn , David Garnett , studerede biologi, men blev forfatter.

I 1893 , efter en tur til Moskva , Skt. Petersborg og Yasnaya Polyana , hvor hun mødte Leo Tolstoy, påtog Garnett opgaven med at oversætte russisk litteratur, hvilket resulterede i engelsksprogede versioner af bøger af Leo Tolstoy , Nikolai Gogol , Ivan Goncharov , Fjodor Dostojevskij , Alexander Pushkin , Ivan Turgenev , Alexander Ostrovsky , Anton Tjekhov . Garnett fik hjælp til at oversætte store russiske forfattere, såvel som med at omarbejde nogle af hendes tidlige værker, af den russiske anarkist Sergei Stepnyak-Kravchinsky .

I 1904, sammen med sin søn, David Garnett, besøgte Constance Garnett Rusland for anden gang. Formålet med hendes rejse, et møde med A.P. Chekhov, blev ikke til noget. Under sit besøg brugte hun det meste af sin tid på at besøge forfatteren Alexander Ertel i hans hjem i Tambov-regionen. At rejse til Rusland gjorde det muligt personligt at studere Rusland og lære nogle af hans samtidige at kende. [6]

Siden slutningen af ​​1920'erne var Garnett syg, halvblind. Hun opgav oversættelser i 1934 efter udgivelsen af ​​Turgenevs Tre stykker. Efter sin mands død førte hun et ret tilbagetrukket liv.

Oversættelser

Constance Garnett har oversat over 70 værker af russisk litteratur og har vundet anerkendelse af forfattere som Joseph Conrad og David Herbert Lawrence . Garnetts værk udgives stadig i dag, på trods af påstande om, at det er forældet.

Garnetts oversættelser blev dog også kritiseret, især af Joseph Brodsky og Vladimir Nabokov . Brodsky "skældte" hende kraftigt ud for at fordreje forfatternes særlige stil: "Grunden til, at engelsktalende læsere næppe kan forklare forskellen mellem Tolstoj og Dostojevskij, er, at de ikke læser prosaen fra den første eller anden. De læste Constance Garnett .

Garnett arbejdede hurtigt og forsøgte at gøre teksten let at læse. Hvis oversætteren ikke forstod betydningen af ​​et bestemt ord, udelod hun denne del [5] [7] .

Ralph Matlaw reviderede Constances oversættelse af The Brothers  Karamazov og udgav sin egen version. Han udgav en tidlig version af oversættelsen af ​​kapitlet " Grand Inquisitor " sammen med Notes from the Underground [8] .

Donald Rayfield ( eng.  Donald Rayfield ) sammenlignede oversættelserne af Tjekhovs værker lavet af Garnett og andre specialister og kom til den konklusion, at på trods af, at hun laver elementære fejl, er hendes opmærksomhed, når hun analyserer syntaktiske konstruktioner og researcher for at vælge de nødvendige definitioner af planter, fugle og fiskene er imponerende.

Nogle oversættere, Rosemary Edmonds og  David Magarshack , har brugt  Garnetts arbejde som modeller for deres egne oversættelser [7] [9] .

Noter

  1. ↑ 1 2 Constance Garnett // Internet Broadway Database  (engelsk) - 2000.
  2. ↑ 1 2 3 4 Beslægtet Storbritannien
  3. ↑ AIM25-indlæg om Arthur Black . Hentet 5. marts 2013. Arkiveret fra originalen 11. maj 2008.
  4. ↑ Elizabeth Crawford. Kvindernes Valgretsbevægelse: En referencevejledning 1866-1928 . - Routledge, 2003-09-02. - 800 sek. - ISBN 978-1-135-43402-1 . Arkiveret 30. december 2021 på Wayback Machine
  5. ↑ 1 2 3 David Remnick . The Translation Wars , The New Yorker  (7. november 2005). Arkiveret fra originalen den 1. februar 2014. Hentet 5. maj 2008.
  6. ↑ CHARLES A. MOSER. OVERSÆTTELSE: The Achievement of Constance Garnett  // The American Scholar. - 1988. - T. 57 , no. 3 . — S. 431–438 . — ISSN 0003-0937 .
  7. ↑ 12 Orlando Fig . Tolstoy's Real Hero , The New York Review of Books  (22. november 2007). Arkiveret fra originalen den 11. maj 2008. Hentet 5. maj 2008.
  8. ↑ Matlaw, Ralph E. (1960). Noter fra undergrunden og den store inkvisitor af Fjodor Dostojevskij . New York: E.P. Dutton. (Nu udgivet af Penguin.)
  9. ↑ Andrei Navrozov . Dostoyevsky, With All the Music , New York Times  (11. november 1990). Arkiveret fra originalen den 11. maj 2008. Hentet 6. maj 2008.

Litteratur

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Tematiske steder
Ordbøger og encyklopædier
Slægtsforskning og nekropolis