| forårseventyr | |
|---|---|
| Tegnefilm ramme . | |
| tegneserie type | håndtegnet |
| Genre | historie |
| Producent | Viktor Gromov |
| Manuskriptforfattere |
Dmitry Tarasov, Andrey Tarasov |
| produktionsdesigner | Degtyarev, Vladimir Dmitrievich |
| Roller stemte |
Boris Chirkov , Tatyana Peltzer , Elena Tyapkina , Georgy Millyar , Gleb Romanov |
| Komponist | Nina Makarova |
| Multiplikatorer |
Faina Epifanova , Renata Mirenkova , Lidia Reztsova , Valentin Lalayants , Elizaveta Komova, Tatyana Taranovich , Lamis Bredis , Boris Petin |
| Operatør | Mikhail Druyan |
| lydtekniker | Boris Filchikov |
| Studie | Filmstudiet " Soyuzmultfilm " |
| Land | |
| Sprog | Russisk |
| Varighed | 19 min. 24 sek. |
| Premiere | 1949 _ |
| IMDb | ID 6371980 |
| BCdb | mere |
| Animator.ru | ID 2981 |
"Spring Tale" er en sovjetisk animeret kortfilm skabt i Soyuzmultfilm - filmstudiet med støtte fra People's Commissariat of Education i RSFSR , udgivet i 1949 .
En lyrisk historie om tilbagevenden af lederen af gæssene Gumennik og hans flok fra afrikanske regioner til deres hjemsteder i Rusland , om behovet for, at flokken skal hengives til deres leder.
Afrika... Varme lande... Et land fremmed for dem... Så slutningen på vinteren er kommet for længe siden. Og det er tid for dem at tage til deres fædreland, døren til foråret har længe stået åben. Og lederen af gæssene Gumennik, der fornemmede dette, begyndte at synge trist og længtes efter sit hjemland. Og resten af gæssene, efter at have hørt det, indså, at det var på tide for dem at tage hjem.
Så de gik til deres ender. Eller rettere - til Vasilisina dødvande. Og da de forlod deres mærkelige steder, fløj de forbi forskellige steder. Og engang ville gæssene komme hjem så hurtigt som muligt. Og lederen foreslog, at de skulle på en ny, men ukendt vej - over den sandede steppe. Hvilket gæssene gik med til.
Og de tog afsted ad den nye vej gennem de sandede stepper til deres hjem. Men på vejen så de til deres forbløffelse under sig ikke sandede arealer, men grønne haver og dyrkede marker. De var så smukke, at gæssene troede, de var fortabte. Og efter at have besluttet, at deres leder begik en fejl og ikke klarede opgaven, valgte de en ny leder til sig selv.
Og den nye leder førte dem til huset, til deres fædreland. Men da han indser, at han ikke kan klare det, beder han den tidligere leder om at hjælpe ham. Bønnegåsen fandt deres hus, og gæssene skyndte sig hen til ham så hurtigt som muligt.
Og gæssene fløj til deres fædreland. Og de var glade og glade for at komme hjem. Kun lederen af gæssene var ikke til sjov. Det var jo ikke klart for ham, hvor de sandede stepper forsvandt. Og så fortalte Teterev, som lederen Goumennik var gudfar for, at han ikke havde lavet en fejl, men de lokale steder havde ændret sig. Og Teterev inviterede Gumennik og hans flok til at inspicere de nyfarvede steder.
Tegnefilmen var en af de mange film fra efterkrigstiden , som " Blomster-Semitsvetik ", " Fedya Zaitsev ", " Gøg og stær " og andre tegnefilm, der blev udviklet af den sovjetiske stat for at påvirke det sovjetiske folk i den retning, de havde brug for og indgyde kærlighed og hengivenhed til staten, såvel som til Sovjetunionen [1] .
Et af hovedmålene med at skabe filmen er også at afsløre og indgyde skønhed, patriotisme og kærlighed til deres land, hvor i form af fugle, ser det ud til, er sovjetiske mennesker, der ikke kun skal elske deres hjemland, men heller ikke være kunne leve uden. Et af eksemplerne på beskrivelsen af kærlighed til sit hjemland siger i tegnefilmen flokkens leder, Bean Goose: ”Åh, marabou, du er marabou. Lært fugl. Og du ved ikke, at dine kanter er varme. Ja, vores russiske side er meget mere fremragende end din."
I slutningen af 1940'erne havde Sovjetunionens regering en alvorlig opgave, da den store patriotiske krig netop var afsluttet , og landet var i en alvorlig position på næsten alle områder. Og det var nødvendigt at bringe en ny klarhed af den sovjetiske idé og patriotisme til det sovjetiske folk [1] , på trods af at begrebet patriotisme fra 1917 og frem til Den Store Fædrelandskrig blev sidestillet med borgerlige værdier og forårsagede en meget negativ reaktion i sovjetstaten [2] . Det var også nødvendigt at uddanne en ny, sovjetisk person. Tegnefilmen var dog kun et af redskaberne til at påvirke en person.
Takket være regeringens mål blev sådanne tegnefilm som: "Den lille pukkelryggede hest ", "Det manglende brev ", " Blomsten-Semitsvetik ", " Fedya Zaitsev " og andre film udgivet på skærmene, som skulle at påvirke den sovjetiske person på den måde, de havde brug for. side, samt at indgyde det sovjetiske folk patriotisme for Sovjetunionen, og frem for alt for sovjetstaten, ved at skabe et billede af moderlandet på forskellige måder [1] .
Tegnefilmen i 1990'erne blev tilgængelig for visning på videokassetter . Lidt senere, med fremkomsten af optiske diske til optagelse og lagring af enhver information, begyndte tegneserien at blive udgivet til visning på dvd'er.
"Et særligt emne var udviklingen af patriotisme hos sovjetiske børn. I krigs- og efterkrigsårene kom dette emne bestemt på banen. Mange tegnefilm blev afsat til opbygningen af billedet af moderlandet, og efter krigen blev det traditionelle billede af "birkekalikolandet", kendt fra de russiske klassikere, taget som grundlag, og den store femårige konstruktion projekter fungerede som en spektakulær tilføjelse til det. Et godt eksempel på en patriotisk tegneserie er "Spring Tale" - en lyrisk historie om en flok vildgæss tilbagevenden fra Afrika til deres hjemland. Under deres fravær har kendte steder ændret sig så meget, at gæssene ikke genkendte Rusland. Simulerer undervejs situationen, når holdet tvivler på sin leder og afviser ham, og foreslår dens løsning (lederen viser sig til sidst at have ret, og de, der vendte sig væk fra ham, tager fejl), siger tegneseriens forfattere vigtige sætninger. "Åh, du, Pelican, en smart fugl, men du ved ikke, at selvom det er varmt her, så er vores russiske side meget mere fremragende end din!" siger ledergåsen med en aftale og tager til sit fødeland. En sådan retorik kan virke latterlig nu, men i de dage var det netop sådanne sætninger, der nåede folk gennem alle tilgængelige informationskanaler, fra plakater på gaden til sangen "Jeg har ikke brug for den tyrkiske kyst ..." - Anton Razmakhnin "Sovjetisk animations hemmelige mission" [1] . »
Indhold: Forord s. 3, V. Kataev " Blomster-syv- blomst" s. 7, M. Volpin, N. Erdman " Om Fedya Zaitsev " s. 27, V. Suteev " Når juletræerne tændes " s. 47, M. Pashchenko “ Song of Joy ” s.69, D. og A. Tarasov “Spring Tale” s.95, S. Mikhalkov “ Cuckoo and Starling ” s.105, V. Nemolyaev “ First Lesson ” s.113 , B. Laskin "Bjørn på is" ( Bedstefar og barnebarn ) s.123, G. Berezko " The Grey Neck " s.137, I. Vano, A. Snezhko-Blotskaya " Gæs-svaner " s. 157, M. Erzinkyan, Z. Filimonova " Wonderful bell " s.167, B. Brodsky, M. Papava " Yellow stork " s.187, Appendix s.199.