Gud ser sandheden, men vil ikke fortælle det snart

Gud ser sandheden, men vil ikke fortælle det snart
Genre historie
Forfatter Lev Nikolajevitj Tolstoj
Originalsprog Russisk
skrivedato 1872
Dato for første udgivelse 1872 , " Samtale " blad
Wikisource logo Teksten til værket i Wikisource

"Gud ser sandheden, men vil ikke fortælle det snart" - Leo Tolstojs historie om tilgivelse. Skrevet for " ABC ", først udgivet i 1872 i tidsskriftet " Conversation ". Et af forfatterens værker, som han selv anså for det bedste i sit værk.

Titlen på historien er et russisk ordsprog .

Historie

Plottet om en mand uretfærdigt anklaget for mord, som tjente mange år i hårdt arbejde, men senere tilgav den rigtige morder, findes i 4. bind af romanen " Krig og fred ". Pierre Bezukhov hører Platon Karataev fortælle sin yndlingshistorie "om en gammel købmand, der levede anstændigt og gudfrygtigt med sin familie og engang gik med en ven, en velhavende købmand, til Makary." Historien imponerer Pierre [1] :

Ikke selve historien, men dens mystiske betydning, den entusiastiske glæde, der skinnede i Karataevs ansigt ved denne historie, den mystiske betydning af denne glæde, den fyldte nu vagt og glædeligt Pierres sjæl.

Historiens plot er også en illustration til Platon Karataevs ordsprog "Hvor retten er, er der usandhed."

Efterfølgende bearbejdede Tolstoy dette plot og skrev i april 1872 historien "Gud ser sandheden, men vil ikke fortælle snart." Med et ordsprog som overskrift realiserede Tolstoj sin gamle drøm, som han skrev om tilbage i 1862 [2] :

I lang tid nu har læsning af en samling af Snegiryovs ordsprog været en af ​​mine favoritter - ikke klasser, men fornøjelser. For hvert ordsprog ser jeg ansigter fra personerne og deres sammenstød i ordsprogets betydning. Blandt de urealiserbare drømme har jeg altid forestillet mig en række enten historier eller billeder skrevet i ordsprog.

Historien blev første gang offentliggjort i 1872 i nr. 3 af S. A. Yurievs magasin "Conversation", derefter inkluderet i " Third Russian Book for Reading " [3] .

Plot

En ung købmand Ivan Dmitrievich Aksyonov fra Vladimir tager til en messe i Nizhny Novgorod . På vejen overnatter han hos en anden købmand, som bliver dræbt om natten. Da der ikke var andre personer i huset, er Aksyonov anklaget for mord. Han bliver straffet med en pisk og forvist til hårdt arbejde i Sibirien . Aksyonov er uskyldig, men han forstår, at han ikke kan bevise dette for nogen: " Det er klart, at bortset fra Gud kan ingen kende sandheden, og kun du behøver at spørge ham og kun vente på nåde fra ham ." Han tilbringer 26 år i hårdt arbejde, han er kendt som en ydmyg og from person.

En ny fange, Makar Semyonovich, ankommer til hårdt arbejde, han er omkring 60 år gammel. Han viser sig at være fra Vladimir og tager, når han mødes, forbehold om, at han allerede har mødt Aksyonov. Ivan Dmitrievich begynder at mistænke, at Makar Semyonovich er skyld i mordet. En dag ser han, at Makar Semyonovich i al hemmelighed graver en tunnel under køjerne, og tager jorden ud på gaden i løbet af dagen. Da fangevogterne opdager en tunnel, ønsker Aksenov først at hævne sig på Makar Semyonovich, men forråder ham derefter ikke under forhør.

Om natten indrømmer Makar Semyonovich overfor Aksyonov, at det var ham, der derefter dræbte købmanden og plantede en blodig kniv på Aksyonov. Aksyonov tilgiver morderen og siger: " Gud vil tilgive dig; måske er jeg hundrede gange værre end dig! - og finder ro i sjælen. Makar Semenovich tilstår over for myndighederne i mordet, men på tidspunktet for frifindelsen er Aksyonov allerede døende.

Varianter af teksten

Tolstojs forlægger V. G. Chertkov bemærkede i et brev til Tolstoj dateret 31. januar 1885 en efter hans mening uheldig plads i historien: til spørgsmålet om chefen, hvem af fangerne, der gravede, Aksyonov, på trods af et ry som en sandfærdig person, svarer: " Jeg har ikke set og ved det ikke ." Således, ifølge Chertkov, "tyr Aksenov ... til en bevidst løgn for at redde sin kammerat, imens giver netop denne handling indtryk af hans livs højeste bedrift. Og denne handling kunne være forblevet sådan, selv da han blev befriet fra bedrag ... Hvis du ikke opdager, at jeg tager fejl, så, Lev Nikolayevich, ville du bringe mig virkelig lykke, hvis du selv ændrede dette sted lidt for den populære udgivelse. [fire]

Tolstoj gik med til, at Chertkov gentog denne passage, og i 1885-udgaven af ​​forlaget Posrednik , sammen med flere andre mindre rettelser, var Aksyonovs svar:

Jeg kan ikke sige det, din ære. Gud vil ikke fortælle mig det. Og jeg vil ikke fortælle det. Gør hvad du vil med mig - magten er din.

En af anmelderne af publikationen i St. Petersborg-avisen Novosti bemærkede tvivlsomheden i denne ændring: "Dette ser utvivlsomt gennem den omsorgsfulde beskyttelse af folkemoralen. Efter vores mening er bekymring overdreven. Folket er ikke et barn, de er erfarne nok i livet, de vil perfekt være i stand til at skelne umoralske løgne fra løgne, der tjener til at redde deres næste. [5]

Spørgsmålet om, hvor naturlig Chertkovs korrektion var, og om den svarer til logikken i historiens plot, overvejes af moderne Tolstoj-lærere Hugh MacLane [6] og Gary Jahn [7] .

I USSR blev historiens tekst primært offentliggjort i den første version, inkl. i Jubilæums Samlede Værker af Tolstoj.

Tolstojs vurdering

Tolstoj satte stor pris på sin historie og betragtede den som en af ​​de bedste i sit arbejde. I noterne fra litteratur- og teaterkritikeren S. N. Durylin , som mødtes med Tolstoj, som svar på spørgsmålet, "hvilket af hans værker anser Lev Nikolajevitj for det bedste ud fra et rent kunstnerisk synspunkt?" skribenten svarer: "Gud ser sandheden, men vil ikke fortælle det snart." [otte]

I afhandlingen Hvad er kunst? » historien er nævnt i følgende sammenhæng [9] :

... Jeg klassificerer mine kunstværker som et felt af dårlig kunst, med undtagelse af historien "Gud ser sandheden", som ønsker at tilhøre den første slags, og " Fangen fra Kaukasus ", som hører til sekund.

Samtidig definerer han den "første slags" god kunst på samme sted som "kunst, der formidler følelser, der opstår fra den religiøse bevidsthed om en persons position i verden i forhold til Gud og næste - religiøs kunst."

I en kommentar til denne afhandling bemærker filosoffen Lev Shestov , at "... han forstår faktisk perfekt, at hans "fange fra Kaukasus" eller "Gud kender sandheden, men vil ikke snart fortælle" (kun disse to historier fra alt, hvad han skrev , relaterer han til god kunst) - vil ikke for læserne have den betydning, som ikke kun hans store romaner har - men endda " Ivan Iljitjs død " " [10] .

Kritik

Hugh McLane, en forsker af Tolstojs arbejde, bemærker, at der er mindst to fejl i historien, muligvis på grund af forfatterens tilsyn [6] :

En strukturel analyse af historien er givet i Gary Jahns arbejde. [elleve]

Oversættelser

Tolstojs historie er blevet oversat til mange sprog i verden [12] .

Illustrationer

Skærmtilpasninger

Noter

  1. ↑ Krig og fred. Bind 4. Del 1. Kapitel XIII.
  2. ↑ Artikel "Hvem skal lære at skrive fra hvem, bondebørn fra os eller os fra bondebørn?"
  3. ↑ Tredje russisk bog til læsning
  4. ↑ Gusev N. N. Lev Nikolayevich Tolstoy: Materialer til en biografi fra 1881 til 1885. M., 1970.
  5. ↑ E. N. Bøger for folket // News and Exchange Newspaper, den første daglige. udg., 16. juli 1885, nr. 193.
  6. ↑ 1 2 McLean, Hugh. Kunne Mesteren tage fejl? En note om 'Gud ser sandheden, men venter' // Tolstoy Studies Journal 16 (2004): 77-81. Genoptrykt i bog: Hugh McLean. I Quest of Tolstoy. Boston: Academic Studies Press, 2008 . Russisk oversættelse i bogen: Leo Tolstoy and World Literature: Proceedings of the IV International Scientific Conference 22. - 25. august 2005. - Tula, 2007.
  7. ↑ Jahn, Gary R. (svar) Var mesteren vel tjent? yderligere kommentar til 'God Sees the Truth, but Waits' // Tolstoy Studies Journal 16 (2004): 81-86. Genoptrykt i bog: Hugh McLean. I Quest of Tolstoy. Boston: Academic Studies Press, 2008 . Russisk oversættelse i bogen: Leo Tolstoy and World Literature: Proceedings of the IV International Scientific Conference 22. - 25. august 2005. - Tula, 2007.
  8. ↑ Sergey Durylin. I Tolstoj og om Tolstoj: Erindringer
  9. ↑ Hvad er kunst?
  10. ↑ Lev Shestov. God til at undervise gr. Tolstoj og Nietzsche . S. 1,311.
  11. ↑ Jahn, Gary R. A Structural Analysis of Leo Tolstoys 'God Sees the Truth, But Waits // Studies in Short Fiction, XXI, No. 3 (sommeren 1975), 261-70.
  12. ↑ A. I. Shifman. LEV TOLSTOY AND THE EAST Arkiveret 30. maj 2014 på Wayback Machine
  13. ↑ A. I. Shifman. TOLSTOY ER EN HEL VERDEN
  14. ↑ A. Ya. Sokolovsky. INDISKE MOTIVER I RUSSISK KULTUR Arkiveret 20. juni 2013 på Wayback Machine
  15. ↑ Sådan lærte Rusland Indien at kende: En klumme for den nysgerrige forfatter Valentin Osipov dedikeret til Indiens år i Rusland // Indian Bulletin nr. 6-7, 2009  (utilgængeligt link)
  16. ↑ Arrestation af købmanden Aksyonov. Illustration til historien "Gud ser sandheden, men vil ikke fortælle snart", V. I. Surikov, 1882 (utilgængeligt link) . Hentet 29. september 2017. Arkiveret fra originalen 1. juni 2013. 
  17. ↑ Gud ser sandheden, men vil ikke fortælle snart (1916) - information om filmen - film fra det russiske imperium - Kino-Teatr.RU
  18. ↑ Charo Santos' filmcomeback "Ang Babaeng Humayo" vises på filmfestivalen i Venedig 2016 - Artikler... . entertainment.abs-cbn.com. Hentet: 25. juni 2017.

Links