Aachen banegård

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 19. marts 2022; verifikation kræver 1 redigering .
Aachentysk  Aachen HBf
Deutsche Bahn AG
50°46′05″ s. sh. 6°05′28″ in. e.
Operatør DB Station&Service [d]
åbningsdato 1905
Type passagerstation
kølighed 2
Antal platforme fire
Antal stier 7
Platform type Ø
Form af platforme buet
Platformlængde, m 230-420
Platforms bredde, m 8-10
elektrificeret 1966
Afslut til Bahnhofplatz, Hacklanderstraße, Römerstraße, Lagerhausstraße
Stationskode KA
Kode i " Express 3 " 8052101
Nabo om. P. Aachen Schanz station [d] , Hergenrath jernbanestation [d] , Aachen-Rothe Erde station [d] og Aachen Süd jernbanestation [d]
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Aachen Station ( tysk :  Aachen Hauptbahnhof ) er hovedbanegården i byen Aachen ( Nordrhein -Westfalen ). Beliggende på Bahnhofplatz-pladsen. Ifølge det tyske klassifikationssystem hører Aachen-stationen til kategori 2.

Historie

Jernbanekommunikationen i Aachen blev åbnet den 1. september 1841, da strækningen Köln-Aachen blev sat i drift af Rhinens jernbaneselskab . Efterfølgende blev jernbanelinjen forlænget til Antwerpen , den 15. oktober 1843 blev verdens første internationale sektion af jernbanen åbnet.

Rhinbanens første station blev bygget i klassicistisk stil og lå på en åben mark uden for Aachens bymur . Snart blev pladsen omkring stationen dækket af byudvikling, hvilket gjorde det svært at få adgang til den på grund af den øgede trafikintensitet. Derfor, efter nationaliseringen af ​​private jernbaneselskaber og deres forening til et enkelt preussisk jernbanenet , blev det besluttet at bygge en ny station.

I 1901 begyndte opførelsen af ​​en ny bygning. Bygningen af ​​den nye station i jugendstil blev indviet den 21. december 1905. Den overdækkede perron omfattede 4 perroner og 7 spor.

Under de talrige bombardementer af britiske fly under Anden Verdenskrig blev stationen næsten ikke beskadiget, men den blev sprængt i luften under de tyske troppers tilbagetog i efteråret 1944. Allerede inden krigens afslutning genoprettede de allierede togbevægelsen på strækningen Düren - Euskirchen . I 1950 var hele stationskomplekset blevet restaureret.

I efterkrigsårene steg intensiteten af ​​jernbanetrafikken i Aachen konstant. Således udgjorde den årlige passagertrafik i 1959 850.000 passagerer, i 1961 - 1.000.000, i 1964 - 1,25 millioner og i 1965 - 1,35 millioner passagerer.

Indtil midten af ​​1960'erne blev der kun kørt dieseldrevet trafik på Aachen station, men i 1966 gennemførte Deutsche Bahn AG i forbindelse med elektrificeringen af ​​jernbaneforbindelsen mellem Tyskland og Belgien elektrificeringen af ​​spor 6 - 9 til en standard. kompatibel med de belgiske nationale jernbaner. NMBS/SNCB [1] . I løbet af dette arbejde har alle spor og perroner gennemgået en betydelig omstrukturering.

I 2000 begyndte en ny etape af genopbygningen af ​​Aachen-banegården. Samtidig blev vestibulen, perronerne og en tunnel for adgang til dem genopbygget. Åbningen af ​​stationen fandt sted i august 2006 og var tidsbestemt til at falde sammen med den internationale rideturnering, der fandt sted i Aachen .

Togtrafik på Aachen station

Flixtrain og IC og ICE og Thalys

Linje Rute
ICE 79 Bruxelles  - Liège  - Aachen  - Köln  - Frankfurt am Main (lufthavn)  - Frankfurt am Main
ICE 80 Paris (Nord Station)  - Bruxelles  - Liège  - Aachen  - Köln  - ( Düsseldorf  - Duisburg  - Essen )
IC 32 Berlin  - Hannover  - Dortmund  - Bochum  - Essen - Mülheim an der Ruhr  - Duisburg - Düsseldorf - Mönchengladbach  - Köln - Aachen
FLX 30 Aachen - Köln - Düsseldorf - Duisburg - Essen - Dortmund - Bielefeld - Hannover - Spandau - Berlin - Wittenberg - Leipzig

RE og RB

Linje Navn Rute
RE 1 NRW Express Paderborn  - Soest  - Hamm  - Dortmund  - Bochum  - Essen  - Mülheim an der Ruhr  - Duisburg  - Lufthavn (Düsseldorf)  - Düsseldorf  - Köln-Messe/Deutz  - Köln  - Aachen
RE 4 Wupper Express Aachen  - Mönchengladbach  - Neuss  - Düsseldorf - Wuppertal  - Schwelm  - Hagen  - Witten  - Dortmund
RE 9 Rhein-Sieg-Express Aachen  - Düren  - Köln - Köln-Messe/Deutz - Troisdorf  - Siegen
RB 20 euregiobahn Heerlen  - Herzogenrath  - Aachen  - Stolberg  - Langervee  - Düren
RB 33 Rhein-Niers-Bahn Aachen  - Mönchengladbach - Krefeld  - Duisburg - Oberhausen  - Dinslaken  - Wesel
RE 29 euregioAIXpress Aachen  - Welkenradt  - Verviers  - Liège

Noter

  1. Helmut Schütz: Der Ausbau von Aachen Hbf zum Stromwechselbahnhof nach Belgien ( Eisenbahntechnische Rundschau ), s. 275-287

Links