Auezov, Mukhtar Omarkhanovich

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 4. juni 2022; checks kræver 25 redigeringer .
Mukhtar Omarkhanovich Auezov
Mukhtar Omarkhanuly Auezov
Fødselsdato 16. september (28.), 1897 [1]
Fødselssted Shyngystau -kanalen , Semipalatinsk-regionen , Det russiske imperium (nu - i Abay-regionen , Abay -regionen , Kasakhstan )
Dødsdato 27. juni 1961( 27-06-1961 ) [2] [1] [3] […] (63 år)
Et dødssted
Statsborgerskab (borgerskab)
Beskæftigelse romanforfatter , digter , dramatiker og lærd
Retning socialistisk realisme
Genre roman
Værkernes sprog kasakhisk
Præmier
Lenin-prisen - 1959 Stalin-prisen - 1949
Priser
Lenins orden Arbejdets Røde Banner Orden Arbejdets Røde Banner Orden Hædersordenen
SU-medalje for tappert arbejde i den store patriotiske krig 1941-1945 ribbon.svg
Wikisource logo Arbejder hos Wikisource
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Mukhtar Omarkhanovich Auezov ( kasakhisk Mukhtar Omarkhanuly Auezov ; 16. september  [28],  1897 , Shyngystau -trakten , Semipalatinsk-regionen (nu Abay-regionen ), Det russiske imperium  - 27. juni 1961 , Moskva , USSR , videnskabsmand , skuespilforfatter og skribent fra Sovjetunionen . . Vinder af Lenin-prisen ( 1959 ) og Stalin-prisen af ​​første grad ( 1949 ).

Akademiker ved Akademiet for Videnskaber i den kasakhiske SSR ( 1946 ), formand for Forfatterforeningen i Rusland. Hans fire binds roman " The Way of Abai " blev inkluderet i " Library of World Literature ". Filmen baseret på hans historie blev nomineret af USSR til en Oscar .

Biografi

Født den 16. september  (28)  1897 i Shyngystau -trakten i Semipalatinsk-regionen i det russiske imperium (nu Øst-Kasakhstan-regionen i Republikken Kasakhstan [4] ).

Han mistede sine forældre tidligt: ​​hans far Omarkhan døde i 1900 , hans mor Nurzhamal døde i 1912 . Lille Mukhtar er opdraget af sin onkel Kasymbek, som i 1907, efter et års studier i en madrasah , anbragte drengen i en 5-klassers russisk skole i Semipalatinsk på et zemstvo-stipendium af Chingiz volost. I det akademiske år 1912-1913 dimitterede Mukhtar med udmærkelse fra den første klasse på lærerseminaret og afsluttede sine studier på Semipalatinsk lærerseminar i 1919 .

I 1917 blev det første skuespil " Enlik-Kebek " skrevet af Mukhtar Auezov i jurten til Abai's kone Aigerim iscenesat som en gave i anledning af ægteskabet og afsløring af Akysh, Abis barnebarn . De første amatøramatørkunstnere var Abais børnebørn og nære slægtninge til forfatteren af ​​stykket.

I sommeren 1917 giftede Mukhtar sig efter gammel skik og på foranledning af nære slægtninge med den 15-årige skønhed Raykhan. I 1918 blev deres datter Mugamilya (1918-2009) født, og et år senere deres søn Chokan, som døde tidligt. I 1920 brød deres ægteskab op, under skilsmissen tog Mukhtar sin datter, som han tog sig af hele sit liv.

I den interrevolutionære periode blev Mukhtar Auezov et aktivt medlem af den kasakhiske ungdomsorganisation " Zhanar ", blandt andet for at hjælpe den sultende befolkning i det sydlige Kasakhstan [5] . I 1918 udgav han sammen med Zhusupbek Aimauytov magasinet Abay i Semipalatinsk , som efter udgivelsen af ​​det tolvte nummer blev lukket af ideologiske årsager. Den 1. december 1919 blev sovjetmagten endelig etableret i Semipalatinsk. I 1919 sluttede Mukhtar Auezov sig til det bolsjevikiske parti og rykkede efterfølgende frem langs partilinjen til stillingen som formand for Semipalatinsk-provinsens eksekutivkomité og sekretær for KazTsIK i Orenburg (dengang hovedstaden i den kirgisiske autonome SSR ), mens han forsøgte sig med dramaturgi og journalistik.

I efteråret 1922 blev Auezov udelukket fra det bolsjevikiske parti for "krænkelse af partidisciplinen" og "manifestationer af nationalisme", som han havde været medlem af i tre et halvt år. Han forlod sin stilling i Orenburg og kom ind på Central Asian Turkestan University i Tashkent som frivillig , og bidrog til Sholpan-magasinet.

I foråret 1923 deltog Mukhtar Auezov, efter forslag fra en fremtrædende etnograf , historiker og folklorist Abubakir Divaev, en kandidat fra Orenburg Cadet Corps , i en videnskabelig kommission til Chingiz volost i Karkaraly-distriktet "for at indsamle og acceptere de overlevende manuskripter af oversættelser af værker af Draper , Lewis , Spencer " og de originale værker af Abai - Filosofiske noter og digte. Auezovs ledsagere var tidligere velkendte Alash Orda-beboere Khalel Dosmukhamedov og Magzhan Zhumabaev , senere tjente dette samarbejde som et påskud for at anklage Auezov for involvering i Alash-Orda .

I oktober 1923 gik han ind i den filologiske afdeling ved Leningrad State University . Der mødte Mukhtar Auezov Valentina Nikolaevna Kuzmina, som blev hans tredje kone. Men efter det første kursus vendte han tilbage til Kasakhstan. I efteråret 1925 tog han igen til Leningrad og dimitterede i 1928. Efter at have dimitteret fra Leningrad Universitet i august 1928 flyttede den unge familie til Tasjkent , hvor han gik ind på kandidatskolen ved det Centralasiatiske Universitet, mens han underviste på samme tid. I 1929 blev deres datter Leyla født, senere doktor i historiske videnskaber, direktør for Mukhtar Auezovs husmuseum.

I 1930 blev Auezov arresteret på anklager i forbindelse med organiseringen af ​​unge kasakhiske forfattere " Alka ", og han tilbragte 2,5 år i fængsel. Hans kone og datter vendte tilbage til Leningrad.

Efter at være blevet løsladt underviste Auezov på universiteterne i Alma-Ata , herunder Kazakh State University og Kazakh Pedagogical Institute , mens han fortsatte med at skrive skuespil. Hans ven og digter Ilyas Dzhansugurov rådede Auezov til at stoppe med politik og studere en berømt slægtninges arbejde. Og i 1933 udgav Auezov den første komplette samling af Abai's digte "Abai Kunanbai-uly tolyk zhinak" ( på latin ) i Kyzyl-Orda , forberedte den første videnskabelige samling af Abai's værker, og hans skuespil blev spillet i det kasakhiske musikteater i parallel. Familien blev genforenet, og i 1943 blev deres søn Yernar, en kommende biolog, født. Ved det første plenum for Union of Writers of Kasakhstan , der blev afholdt i maj 1937, var Auezov den lyseste skikkelse i Kasakhstans litterære horisont. Men også de mest forfulgte: ifølge gammel hukommelse blev hans værker forbudt af de lokale organer i NKVD , fjernet fra biblioteker, han selv blev fyret fra sit job.

Han rejste til Moskva og samarbejdede meget med forfatteren L. S. Sobolev . De skrev tragedien "Abay", den videnskabelige undersøgelse "Epos og folklore fra det kasakhiske folk", udgav samlingen "Sange fra det kasakhiske folk".

Med krigsudbruddet vendte Auezov tilbage til Kasakhstan, arbejdede på Instituttet for Sprog, Litteratur og Historie i KazFAN i USSR og arbejdede lidt senere ved Kazakh Research Institute of Culture . I 1942 udgav han den første bog i romanen "Abai". Derefter levede han i et borgerligt ægteskab med Fatima Gabitova, enken efter hans ven Ilyas Dzhansugurov, som blev skudt af NKVD i 1937. I 1943 blev deres søn født Murat , senere kulturforsker, grundlægger af Mukhtar Auezov Foundation .

I 1945 , i året for 100-året for Abai, skrev Auezov librettoen til operaen " Abai ", manuskriptet til spillefilmen "Abais sange", en ny version af Abais biografi og flere artikler om ham. Den første bog "Abai" blev udgivet i Moskva, han blev tildelt Order of the Red Banner of Labor . Det næste år blev han doktor i filologi , professor, akademiker ved Akademiet for Videnskaber i den kasakhiske SSR . I 1947 blev den anden bog "Abai" udgivet i kasakhisk, i 1948  blev begge bøger udgivet på russisk.

I 1947 blev dekretet fra centralkomitéen for det kommunistiske parti i Kasakhstan "Om grove politiske fejltagelser i arbejdet fra Institut for Sprog og Litteratur ved Akademiet for Videnskaber i den kasakhiske SSR" udstedt, forfatteren blev konstant forfulgt, ikke giver ham mulighed for at arbejde i fred. Dette forhindrede dog ikke Mukhtar Auezov i at blive vinder af Stalin-prisen i 1948: den første grads pris (100 tusind rubler) blev tildelt forfatteren for romanen "Abai", som senere skulle blive den første del af eposet "Abais vej". [6] I 1952 udkom den første bog "Abai's Way" på det kasakhiske sprog, og samme år på siderne af " Pravda " blev anklagen igen fremsat om Auezovs manglende borgerlige årvågenhed. Pravda-artiklen dateret 30. januar 1953 blev genoptrykt af Kazakhstanskaya Pravda dagen efter. Professor, akademiker M. O. Auezov blev fyret fra universitetet for "borgerlig-nationalistiske fejl", fjernet fra holdet af forfattere til multi-bindet "Historien om den kasakhiske SSR". Han er igen tvunget, for at undgå arrestation, til i hemmelighed at rejse til Moskva, og i to år holder han forelæsninger om kasakhisk litteratur ved Institut for Litteratur for Folkene i USSR, Moscow State University .

I 1954 afsluttede han i Moskva tetralogien "The Way of Abai", sluttede sig til redaktionerne for tidsskrifterne " Foreign Literature " og " Friendship of Peoples ", holdt en præsentation om Abais arbejde ved et højtideligt møde i Column Hall of Fagforeningernes Hus og vendte triumferende tilbage til Alma-Ata, hvor han blev genindsat i alle stillinger.

I 1955 blev han valgt til en stedfortræder for det Kasakhiske SSR's øverste råd i IV-konvokationen og begyndte at rejse til udlandet som en del af litterære delegationer, mens han arbejdede på antologien om kasakhisk poesi og med oversættere af dilogien The Way of Abai.

Under Days of the Kazakh Decade in Moscow (1958) var offentlighedens opmærksomhed fokuseret på M. Auezovs tobinds episke roman "The Way of Abai", udgivet på russisk, den solide "Anthology of Kazakh Poetry" og Baurzhan Momysh- ulys erindringer "Moskva bag os".

I 1959 blev M. Auezov tildelt Lenin-prisen for dilogien "The Way of Abai" , han blev valgt til en stedfortræder for den øverste sovjet i den kasakhiske SSR af den 5. indkaldelse.

Sammen med en gruppe sovjetiske forfattere (Schipachev, Leonov, Gonchar) besøgte han i 1960 USA (Washington, New York, Los Angeles og Fresno, Californien, Phoenix, Arizona, Boston). Da han vendte tilbage, arbejdede han på serien af ​​essays "American Impressions" og på den nye roman "The Young Tribe".

I sommeren 1961 tog han til Moskva for at få behandling. Den 27. juni 1961 døde han under en operation. Han blev begravet i Alma-Ata på Central Cemetery [7] .

Dramaturgi

I Kasakhstans litteratur indtager Mukhtar Auezov en hæderlig plads som dramatiker. Auezovs første og tidligste værk var skuespillet "Enlik-Kebek", baseret på en folkelegende om to unge menneskers tragiske skæbne. Plottet ligner historien om fejden mellem Montecchi- og Capulet-familierne i Shakespeares skuespil Romeo og Julie. Skuespillet "Enlik-Kebek" blev første gang opført i jurten hos Abai's kone Aigerim og har ikke forladt den kasakhiske scene siden da. Hans drama "Kara-Koz", som restaurerede de nationale og daglige træk ved folksangerne i Kasakhstan med forbløffende følsomhed og historisk sandfærdighed, modtog førsteprisen ved dramatikernes konkurrence i 1926 i Kyzyl-Orda . En særlig plads indtager også hans drama "Baybishe-tokal" (Rival Wives). Mukhtar Auezov skrev historier: "De forsvarsløses skæbne" (1921), "Hvem har skylden?" (1923), "Marriage" (1923), "Educated Citizen" (1923), "Skønhed i sorg" (1925), historien "Shot on the Pass" (1927, filmatiseret i 1968) og andre. Han ejer over 20 skuespil, herunder: "Aiman-Sholpan" (1934), "Abay" (iscenesat i 1940, sammen med L. S. Sobolev ), "Karakoz" (1926), "Kara Kipchak Koblandy" (1943-1944), " Zarnitsa" (1934), "På grænsen" (1937), "I prøvelsernes time" (1942), manuskriptet til filmen " Songs of Abai " (1945) og andre.

Den episke roman "The Way of Abai"

Et fremragende værk af sovjetisk litteratur er Auezovs episke roman "The Way of Abai" om den store digter-pædagog Abai Kunanbaevs liv . Romanen viser et komplekst billede af livet i det kasakhiske samfund i anden halvdel af det 19. århundrede , hvor kasakhernes århundreder gamle nomadiske livsstil brød sammen.

I løbet af forfatterens liv blev romanen oversat til russisk af et helt hold af oversættere ledet af L. S. Sobolev . Faktisk blev oversættelsen ikke lavet af L. Sobolev, men af ​​den fortrængte oversætter Anna Nikolskaya: hendes oversættelse af første bind af M. Auezovs roman "Abai" (1945; med deltagelse af T. Murtazin) blev udført under tilsynet med forfatteren; det var fra denne, lavet på gulvet i en dugout, den russiske oversættelse af Nikolskaya, som gennemgik omkring to dusin udgaver, at romanen efterfølgende blev oversat til mere end 20 sprog, og trådte ind i verdenslitteraturens skatkammer. Nikolskayas oversættelse blev offentliggjort uden at nævne hendes navn på titelbladet. Udarbejdet af Nikolskaya i slutningen af ​​1940'erne. oversættelsen af ​​andet bind blev udgivet af Goslitizdat uden at nævne hendes navn - "oversættelse fra kasakhisk under Leonid Sobolevs generelle redaktion." Efter Nikolskayas klage til K. M. Simonov i 1949 blev der oprettet en kommission under ledelse af Evgenov, som valgte at ignorere beviserne for tyveri begået af den person, der havde været ansvarlig for sekretariatet for USSR Writers' Union for ledelsen af Kasakhisk litteratur siden midten af ​​1930'erne. Nikolskayas forfatterskab blev først lovligt bekræftet i 1960'erne, men hun modtog ikke de royalties, som L.S.

I anledning af 110-året for Auezovs fødsel blev tetralogien genudgivet i en ny oversættelse af Anatoly Kim . [otte]

Det episke " Manas "

Peru M. O. Auezov ejer den første monografi efter Chokan Valikhanovs værker om det kirgisiske epos Manas, skabelsen af ​​en gratis version af dens tekster. Monumenter blev rejst for begge kasakhiske forskere i Bishkek .

Kompositioner

I øjeblikket er udgivelsen af ​​Auezovs komplette værker i 50 bind i gang.

Priser og titler

Priser

Familie

Minde om Auezov

Udskåret på marmoren: "Den, der overlod det udødelige ord til verden, er for evigt i live."

Noter

  1. ↑ 1 2 Muchtar Omarchanowitsch Auesow // Brockhaus Encyclopedia  (tysk) / Hrsg.: Bibliographisches Institut & FA Brockhaus , Wissen Media Verlag
  2. ↑ Auezov Mukhtar Omarkhanovich // Great Soviet Encyclopedia : [i 30 bind] / red. A. M. Prokhorov - 3. udg. — M .: Soviet Encyclopedia , 1969.
  3. ↑ Muhtar Auezov // Proleksis enciklopedija, Opća i nacionalna enciklopedija  (kroatisk) - 2009.
  4. ↑ Mukhtar Auezov er den 45. efterkommer af Azret Ali . Hentet 24. marts 2020. Arkiveret fra originalen 14. december 2021.
  5. ↑ Zhanar // Kasakhstan. National Encyclopedia . - Almaty: Kasakhiske encyklopædier , 2005. - T. II. — ISBN 9965-9746-3-2 .  (CC BY SA 3.0)
  6. ↑ Om tildelingen af ​​Stalin-priserne for fremragende værker inden for litteratur og kunst i 1948 // Pravda: avis. - 1949. - 10. april ( nr. 100 ). - S. 2 .
  7. ↑ Gravsted . Hentet 4. juni 2022. Arkiveret fra originalen 6. juni 2021.
  8. ↑ Stadnichuk B. Oversættelsen er utilstrækkelig. Abais tornede vej til den russiske læser Arkiveksemplar af 23. september 2015 på Wayback Machine // 27. maj 2008
  9. ↑ Mukhtar Auezov: biografi, forfatterens arbejde . Hentet 27. april 2019. Arkiveret fra originalen 27. april 2019.
  10. ↑ Auezov M. O. Hentet 27. april 2019. Arkiveret fra originalen 27. april 2019.
  11. ↑ 1 2 Monumenter til Auezov // Kasakhstan. National Encyclopedia . - Almaty: Kazakh encyclopedias , 2004. - T. I. - ISBN 9965-9389-9-7 .  (CC BY SA 3.0)
  12. ↑ Statens uddannelsesinstitution "SECONDARY SCHOOL No. 143 of Minsk opkaldt efter M. O. Auezov" . Hentet 15. maj 2012. Arkiveret fra originalen 5. december 2011.
  13. ↑ Præsident Tokayev afslørede en buste af Mukhtar Auezov i Cholpon-Ata . tengrinews.kz (21. juli 2022).
  14. ↑ Tokayev afslørede et monument for Auezov og Mukhamedkhanov i Semey . www.zakon.kz (30. september 2022).
  15. ↑ Buste af Mukhtar Auezov rejst i Karaganda . www.inform.kz (2. oktober 2022).

Litteratur

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Tematiske steder
Ordbøger og encyklopædier