Arkaisme
Arkaisme (fra andet græsk ἀρχαϊσμός "forældet udtryk"), forældet ordforråd - et forældet ord , som i moderne tale er blevet erstattet af et synonym . En streng formulering i lingvistik er en leksem eller grammatisk form , der er blevet erstattet af andre i sprogudviklingsprocessen , men som fortsat bruges som stilistisk markeret, for eksempel i poetisk tale for at skabe en høj stil. Det bør skelnes fra historicismer - ord, der betegner fuldstændigt forældede genstande.
I højt stratificerede udviklede sprog, såsom engelsk eller portugisisk , kan arkaismer tjene som professionel jargon , hvilket især gælder for retspraksis og religiøs tilbedelse .
Arkaisme er en leksikalsk enhed, der er gået ud af brug, selvom det tilsvarende objekt (fænomen) forbliver i det virkelige liv og modtager andre navne (forældede ord, fortrængt eller erstattet af moderne synonymer). Årsagen til fremkomsten af arkaismer er udviklingen af sproget, fornyelsen af dets ordforråd: et ord erstattes af et andet.
Fordrevne ord forsvinder ikke sporløst: de er bevaret i fortidens litteratur og som en del af nogle etablerede udtryk brugt i en bestemt sammenhæng; de er nødvendige i historiske romaner og essays - for at genskabe epokens liv og sproglige farve. Det moderne sprog kan bibeholde ord, der er afledt af ord, der er faldet ud af aktiv brug (for eksempel " denne time" og " i dag " fra det arkaiske "dette" og "dette").
Eksempler på arkaismer på russisk
Arkaismer på russisk har normalt slaviske rødder, bevaret i brug i både sydslaviske og vestslaviske sprog:
- az - I ("du lyver, hund, jeg er kongen!", "Hævnen er over mig, og jeg vil betale"; Bolg. az cm , makedonsk. јas sum , slovensk. jaz sem , Serbo-Chorv. ja sam јa sig selv , polsk. ja jestem )
- at vide - at vide (afledte: ikke vide , ikke vide , heks . hviderussisk viden )
- velmi - meget, meget ( hviderussisk velmi , Serbohorv. veoma )
- aften - i går aftes ("aften, kan du huske, at snestormen var vred ...")
- vyya - hals ("Israel bøjede sig ikke for den stolte satrap")
- stemme -stemme ("stemmen af en, der råber i ørkenen", "folkets stemme er Guds stemme"; afledte ord: samtykke , konsonant , fuldt samtykke , enstemmig, proklamere / proklamere , proklamere , bebude; identisk moderne bulgarske, serbiske og makedonske betydninger)
- højre hånd - højre hånd ("straffende højre hånd"; bulgarsk diasno - højre)
- hånd - håndflade ( bulg. hånd , valmue. hånd )
- datter - datter ("du er min uheldige datter" - legende; bolg. datter )
- hvis - hvis ("hvis du er høflig")
- mave - i betydningen "liv" ("ikke skåne ens mave", "ikke på maven, men på døden"; Bolg. , lavet. og serbisk. mave )
- grøn - meget
- guld - guld ("Der sygner kong Kashchei hen over guld"; identisk med moderne bulgarske, serbiske og makedonske betydninger)
- izhe - som, som (for eksempel "hvem er med dem"; serb. iste )
- lanitis - kinder
- lepota - skønhed, pragt ( bulgarsk lepo (også arkaisme - "smuk, god"), serbisk lepota )
- at sige - at tale ("de beordrede ikke at henrette, de beordrede at sige et ord"); afledte: være forlovet , forlovet
- nat - nat (for eksempel i udtrykket "dag og nat", det vil sige "både dag og nat"; identisk med moderne bulgarske, serbiske og makedonske betydninger)
- øje, øjne - øje, øjne ("i et øjeblik", " sorte øjne ", " dage og nætter ved de åbne ovne, vores hjemland lukkede ikke øjnene ", "øje for øje, en tand for en tand", " Saurons øje "; afledte ord: øjenvidne, øjenvidne, øje-til-øje, fuldtids-/ekstramural, punkter , identisk med moderne bulgarsk , serbisk , ukrainsk , makedonsk og andre betydninger)
- en - de ( polsk en ) (om kvinder)
- oʹsem (slægtspad. "ocs") - otte (afledt ord: ocm andet); bulgarsk osem , lavet . osum , lavet . hvepse .
- atten - atten; bulgarsk osemnadeset , lavet . osumnaeset , serbisk. osamnaest .
- finger-finger ("pegefinger"; derivater: ring , finger , tolvfingertarm , finger ( digitalis ), handsker ; bulgarsk prst , make . og serbisk. prst )
- derfor - derfor
- fordi - fordi, siden, fordi; serbisk. utoliko
- dette, dette, dette - dette, dette, dette ("dette sekund!", "dette øjeblik!", "hvad betyder det?")
- modstander - skurk, skurk
- essensen er i form af 3 l. pl. h. verbum "at være"
- tokmo - kun
- at håbe - at håbe ("jeg stoler på Guds nåde")
- usta - læber, mund ("et smil frosset på læberne"; derivater: oral , mund ; identisk med moderne bulgarske, serbiske og makedonske betydninger)
- rød - rød, skarlagen ( bulg. rød , lavet. og serbisk. tsrven , ukrainsk Chervoniy , Pol. czerwony , tjekkisk. og slovakisk. cervená , hviderussisk churvons )
- chelo - pande ("slå med en pande", det vil sige at udtrykke respekt, respekt; afledt ord: chelo bit; identisk med moderne bulgarske, serbiske og makedonske betydninger)
- hjelm - hjelm ("drik Don med en hjelm"; afledte ord: om hjelmen , om chokket )
- shuytsa - venstre hånd
- ligesom eller aki - som, som om, præcis (for at tilføje en sammenlignende omsætning - "kloge, som en slange", "Og alt det, du er i gang med, stor suveræn, som en bi") polsk. jak , tjekkisk. jako , slovakisk og Serbohorv. ako, ako , hviderussisk. yak .
Se også
- Historismer og arkaismer i medicinsk terminologi
- Neologisme er antonymet til arkaisme: et nyskabende ord ; Nyt ord .
- Agnonym
- buzzwords
- sovjetisme
Litteratur
- R. P. Rogozhnikova, T. S. Karskaya. Skoleordbog over forældede ord i det russiske sprog: Baseret på værker af russiske forfattere fra det 18.-20. århundrede. - M. , 1997, 2005. - ISBN 5710795305 .
- Ryzhkova L.V., Grishina E.N. Ordbog over sjældne ord og arkaismer. - St. Petersborg: Victoria plus, 2019. - 632 s. ISBN 9785916732184
- V. P. Somov. Ordbog over sjældne og glemte ord. — M .: Vlados, Astrel, AST, 1996, 2009. — ISBN 5-17-004597-2 , ISBN 5-271-01320-0 .
- O.P. Ermakova. Den russiske bys liv i ordforrådet i 30'erne - 40'erne i det XX århundrede: En kort ordbog over svundne og udgående ord og udtryk. - Kaluga, Moskva: Eidos, Flinta, Nauka, 2008, 2011. - ISBN 978-5-9765-0967-2 , ISBN 978-5-02-037282-5 .
Noter
Links
- Archaism // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
- Ordbog over forældede ord
 Ordbøger og encyklopædier |
|
|---|---|
| I bibliografiske kataloger |
|