Ammi Tzaduka

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 29. april 2016; checks kræver 50 redigeringer .

Ammi Tzaduka
Akkad. Am-mi-sa-du-qa
En tablet, der optager observationer af Venus under Ammi Tzadukahs tid

konge af Babylon
1647 - 1626 f.Kr e.
Forgænger	ammi-ditana
Efterfølger	samsu-ditana

Fødsel	Babylon , El Hillah , Irak
Død	Babylon , El Hillah , Irak
Slægt	I det babylonske (amoritiske) dynasti
Far	ammi-ditana
Børn	søn: Samsu-ditana
Holdning til religion	Sumerisk-akkadisk mytologi

Ammi-tsadukah - konge af Babylon , regerede omkring 1647 - 1626 f.Kr. e. fra det første babylonske (amoritiske) dynasti .

Biografi

Søn af kong Ammi-ditana .

Under Ammi Tzaduk oplevede Babylonien en periode med politisk og økonomisk tilbagegang. Tilsyneladende tilhørte regionerne Lagash og Ur under Ammi-tsaduk allerede kongeriget Primorye , og den nordlige grænse af det babylonske rige passerede meget syd for Assur og Mari . Af regionerne uden for Tigris tilhørte Ammi-tsaduke Idamarats- og Yamutbala -stammernes territorier .

Fra dette tidspunkt er et relativt lille antal administrative og juridiske dokumenter, adskillige ordrer fra kongen til embedsmænd, inskriptioner om etablering af statuer i templer kommet ned. Vigtig information er indeholdt i teksten til dekretet om "retfærdighed", udstedt af Ammi-tsadukah ifølge traditionen ved tronbestigelsen ( 2. regeringsår ).

Dekret om "retfærdighed"

Dette dekret er, skønt i en noget beskadiget form, kommet til os, og endda i flere eksemplarer. Den indeholder regler, der vedrører forskellige områder af livet, men de bunder alle sammen til én ting: eftergivelse af enkeltpersoners gæld (i sølv eller byg) som følge af manglende betaling af lån (og ikke på andre grunde); eftergivelse af skatter, som visse personer skulle betale til paladset; eftergivelse fra kongen af gæld i form af byg, ikke betalt af Sukhum, samt gæld i form af byg og sølv, ikke tilbagebetalt af kvinder, der holdt værtshuse på landet; nedsættelse af kongelig jordrente for redums (krigere) og barier (fangere); indløsning af familiemedlemmer til skyldnere overført til kreditorer som garanti for tilbagebetaling af gæld (denne regel gjaldt ikke for slaver); højtstående personer, under trussel om korporlig afstraffelse eller henrettelse, blev forbudt at tvinge lejerne af de kongelige jorder til at give en del af afgrøden eller gå til tvangsarbejde, hvis han allerede havde betalt skat.

Nogle af disse regler indeholder formlen: "Fordi kongen etablerede retfærdighed i landet." Takket være Ammi-tzadukis dekret ved vi, hvilken yderligere betydning babylonierne lægger i denne sætning, og vi kan bedre forstå teksterne fra mange tidligere edikter, både sumeriske og akkadiske, som bruger ordene "at etablere retfærdighed i landet" , men hvis hovedindhold ikke er bevaret. Zarens indgreb i den private sektor af økonomien, herunder eftergivelse af gæld og afskaffelse af visse skatter (i begge tilfælde var disse foranstaltninger midlertidige, ikke permanente), skulle løse to problemer: at forhindre økonomiens kollaps på grund af en alt for stor gældsbyrde for enkeltpersoner (den sædvanlige rente på byg var 33,3% og på sølv 20%) og for at forhindre ophobning af for meget rigdom i hænderne på en snæver gruppe mennesker. Dette dekret bekræftede også eksistensen af to ligeværdige etniske grupper akkadere og amoriter . Som det kan ses, eksisterede forskellene mellem disse to folkeslag - sociale og økonomiske - gennem hele det første babyloniske dynastis regeringstid.

Ediktet fra Ammi Tzaduki er ekstremt vigtigt for os af en anden grund. På grund af det faktum, at den nævner navnene på byer og forskellige lokaliteter, kan vi antage, til hvilke områder magten hos repræsentanterne for det I babylonske dynasti strakte sig i midten af det 17. århundrede f.Kr. e. lige før dets fald. Teksten taler om Babylon , Borsippa , Lars , Kazallu , Uruk , Isin , Kisurra , Shithullum , Mankisum og Malgium , blandt de større territoriale enheder nævnt i den er Yamutbal, samt yderligere to territorier af Idamarants og Numkhi, muligvis også beliggende i øst for Tigris, og regionen Sukhum ved bredden af det midterste Eufrat. Listen blev ikke fuldstændigt bevaret, og på de ødelagte steder kunne byer som Kish , Sippar og Dilbat nævnes .

Andre begivenheder i Ammi-tsadukis regeringstid

I et ønske om at give Babylons økonomi et nyt skub, proklamerede Ammi-tsadukah efter 8 år ( det 10. regeringsår ) igen "retfærdighed", og at dømme efter antydningen i en af hans sidste dateringsformler udstedte han sandsynligvis også en sådan handling . i den tredje en gang. Alle andre formler er afsat til fremstilling af kultobjekter, og kun den ene er opførelsen af en fæstning ved Eufrats munding ( 11. regeringsår ), og den anden er opførelsen af en kanal ( 16. regeringsår ). Fraværet af referencer til militære handlinger i hans dating-formler indikerer ikke nødvendigvis den fredelige karakter af hans regeringstid, måske havde han simpelthen ikke mulighed for at prale af sine sejre. Ligesom sine forgængere fortsætter Ammi-ditana skikken med at datere år ved sådan en "begivenhed" som installationen af sin egen statue i dette eller hint tempel; han har således dateret 7 eller 8 år ud af 21, det vil sige, at hvert tredje år blev opkaldt efter konstruktionen af den kongelige statue. Den stat, som Hammurabi skabte, var klart i tilbagegang. [en]

På trods af statens indre svaghed stoppede aktiv videnskabelig og litterær aktivitet ikke i skriftlærde skoler ved templerne. På vegne af Ammi-tsaduki blev en af de mest interessante babylonske rituelle tekster udarbejdet: en registrering af ritualet med at huske navnene på afdøde forfædre på nymåneferien. Denne liste, der afspejler den generelle semitiske genealogiske tradition, indeholdt ud over navnene på de for os kendte forfædre til Ammi-tsaduki selv, som regerede i Babylon, mytiske navne, som forskere identificerer med eponymerne af individuelle vestsemitiske stammer.

Den ældste kendte version af det originale Atrahasis-epos (Epos af Gilgamesh ) er dateret til Ammi-tsadukis regeringstid .

"Venus plader"

De tidligste astronomiske kileskriftstekster, vi kender, især optegnelser om observationer af heliakale solopgange og solnedgange på planeten Venus , med en astrologisk fortolkning af disse fænomener , går tilbage til Ammi-tsadukis tid . Det er til dem, moderne historikere forbinder kronologien i Mesopotamien og det vestlige Asien i det III og den første halvdel af det andet årtusinde f.Kr. e . Nævnt i tavlerne ("Venus-tavlen" K.160) blev "Den Gyldne Thrones år" defineret som det ottende år af Ammi-tsadukahs regeringstid kendt fra hans dateringsformler: "Året, hvor [Ammi-tsadukah] præsenterede en trone af rødt guld, som er passende at have i det allerhelligste . "

Den samme konfiguration af forholdet mellem planeten Venus og Solen gentages hvert 275. år, og desuden giver observationsregistret os mulighed for at fortolke det noget anderledes, hvilket giver en yderligere uoverensstemmelse på 64 år i den ene eller anden retning. Da et skift på 275 år er uacceptabelt ifølge forskere, kan solopgange og solnedgange i de babylonske optegnelser ifølge arkæologien svare til en hvilken som helst af tre mulige kronologiske perioder, adskilt fra hinanden med 64 år. "Venus tavler" tvinger således lærde til at vælge en af tre kronologiske perioder af de babylonske kongers regeringstid - "lang", "middel" og "kort". Ifølge "midterkronologien" - Ammi Tzadukahs 8. år er 1640 / 1639 f.Kr. e.

Regeret af Ammi Tzaduk i 21 år.

Liste over datingformler af Ammi-tsaduki


1 år 1647 / 1646 f.Kr e.	Året, hvor kong Ammi-tsaduk, ved Enlils nåde , øgede sin højeste magt, rejste sig over landet som solen og etablerede retfærdighed for sine undersåtter. YOS [2] 13 13; RLA [3] 2 189, 249 mu am-mi-sya-du-qa 2 lugal-e d en-lil 2 -le nam-en-nun-na-ni / nam-en-na-ni bi 2 -ib 2 -gu-la d utu- gim kalam-ma-ni-sze 3 zi-de 3 -esz ib 2 -ta-e 3 -a un szar 2 -ra-ba si bi 2 -ib 2 -sa 2 -sa 2 -a
2. år 1646 / 1645 f.Kr e.	Året hvor [Ammi-tsaduka], den beskedne hyrde for An og Enlil, [eftergav den gæld], der tyngede landet RLA 2 189, 250; BBVOT [4] 1 116 mu sipa sun 5 -na an d en-lil 2 -bi-da-ke 4 / d en-lil 2 -bi-da-asz kalam in-ne-da-gal 2 -la
År 3 1645 / 1644 f.Kr e.	Året efter året, da [Ammi-tsaduk] den ydmyge hyrde for An og Enlil, [eftergav den gæld], der tyngede landet CT [5] 8 3b; BM [6] 78733; YOS 13 230 mu gibil sza / egir sipa sun 5 -na an d en-lil 2 -bi-da-asz kalam in-da-gal 2 -la
År 4 1644 / 1643 f.Kr e.	Året, hvor [Ammi-tsadukah] donerede til [templet] Esagila gigantiske emblemer af guld, sølv og lapis lazuli til Marduk , den mægtige Herre RLA 2 189, 252; BE [7] 6/II 120 mu d marduk en gir 3 -ra szu-nir gal-gal-la ku 3 -sig 17 ku 3 -babbar na4 za-gin 3 -na-ke 4 e 2 -sag-il 2 -la-sze 3 in-ne -en-ku 4 -ra
År 5 1643 / 1642 f.Kr e.	Året, hvor [Ammi-tsaduk] for Enlil den store Herre, som [talte til ham] og henvendte sig til ham ved navn, præsenterede en statue [der forestiller ham] med et offerlam [og bad] bønner som gave [til templet] Enamtila RLA 2 189, 253; BE 6,2 123 mu d en-lil 2 -la 2 en gal-la mu-a-ni in-sa 4 -a urudu alan-a-ni masz 2 igi-du 8 -a szu-a an-da-gal 2 -la u 3 alan-a-ni szud 3 -de 3 ab-be 2 -ae 2 -nam-ti-la-sze 3 i-ni-in-ku 4 -ra
År 6 1642 / 1641 f.Kr e.	År, hvor [Ammi-tsadukah] donerede til [templet] Ebabbar storslåede solskiver, emblemer skinner som dagslys RLA 2 189, 254; MHET 2509; YOS 13 35 mu asz-me i 3 -mah-a szu-nir-ra u 4 -gim dalla ib 2 -ta-e 3 -ae 2 -babbar-ra-sze 3 in-ne-en-ku 4 -ra
7 år 1641 / 1640 f.Kr e.	Året, hvor [Ammi-tsadukah] præsenterede Ebabbar som gave [til templet] til Shenirda , den høje kone, billeder af mange skytsguder, der ser truende ud. RLA 2 189, 255; BM 79777 mu dingir-lamma didli-a u 6 -di-da ba-ab-du 7 -du 7 -a d sze 3 -ri 5 -da dam mah-a e 2 -babbar-ra-sze 3 in-ne-en -ku 4 -ra
8 år 1640 / 1639 f.Kr e.	Året, hvor [Ammi-tsadukah] overrakte en trone af rødt guld som gave til [templet] i Enamtila, som man burde have i det Allerhelligste, og en statue [der repræsenterer ham som en budbringer], der skynder sig på flugt YOS 13 408 mu gisz dur 2 -gar ku 3 -sig 17 -ga-a husz-a-ta ki-bad-ra 2 -a-asz i 3 -tum 2 -ma u 3 alan-a-ni hub 2 ab-szu 2 -szu 2 -ea e 2 -nam-ti-la-sze 3 in-ne-en-ku 4 -ra
9 år 1639 / 1638 f.Kr e.	Året, hvor [Ammi-tsadukah] overrakte Ebabbar som gave [til templet] til Herren Shamash, som på himlen finder en statue [der repræsenterer ham som] afkom af en adelig familie, med "tænder" i hånden. - et våben lavet af guld YOS 13 71 mu d utu en-na an-ta gal 2 -la alan-a-ni nam-nir-gal 2 -la-a-ni zubi ku 3 -sig 17 -ga-ke 4 szu-a an-da-gal 2 -la e 2 -babbar-ra-sze 3 in-ne-en-ku 4 -ra
10 år 1638 / 1637 f.Kr e.	Året hvor [Ammi-tsadukah], den sande hyrde, lydige tjener for Shamash og Marduk, eftergav gælden i sit land RLA 2 190, 258; BM 79807 mu sipa zi sze-ga d utu d marduk-bi-da-ke 4 ur 5 -ra kalam-ma-na / ka-la-ma-na / ma-da-na szu bi 2 -in-du 8 -a
11 år 1637 / 1636 f.Kr e.	-en Året hvor kongen af Ammi-tsaduk med stor indsigt, som Herren Marduk skænkede ham, byggede Dur-Ammi-tsaduk (Ammi-tsaduk fæstning) ved Eufrats bred / ved bredden af Shamshuiluna-nagab- nukhshi kanal RLA 2 190, 259; YOS 13.382; CT 8 3a; CT 6 6 mu am-mi-sya-du-qa 2 lugal-e igi-gal 2 gu-la d marduk lugal-bi in-na-an-gar-ra bad 3 -am-mi-sya-du-qa 2 ki ka / gu 2 id 2 -buranun ki -na-ta / gu 2 id 2 -sa-am-su-i-li-na-nagab-nu-uh-szi gu 2 sag-ga 2 -ke 4 in-ne- en-dim 2 -ma / bi 2 -in-du 3 -a b År, hvor kong Ammi Tzaduka byggede en stor mur, der rejste sig som et bjerg ved mundingen af Eufrat BM 79934 = MHET 2, 522 mu am-mi-sya-du-qa 2 lugal-e bad 3 gal-la hur-sag-gim ki-a ib 2 -ta-an-e 3 ka id 2 -buranun ki -ta bi 2 -in-du 3 -a
12 år 1636 / 1635 f.Kr e.	-en År, hvor [Ammi-tsadukah lavede] en statue [der repræsenterer ham] og knugede et lam til hans bryst og bad om fred RLA 2 190, 260 mu alan-a-ni masz 2 gaba tab-ba szu-a an-da-a / an-da-gal 2 -la u 3 alan-a-ni szud 3 szu silim-ma ab-be 2 -a / ab -di-a b År, hvor [Ammi-tsadukah lavede] statuen [der repræsenterer ham] under bønnen [om fred, pressede] sine hænder mod hans bryst ARDer 232 mu alan-a-ni szu gaba-a-ba ab-di-a
13 år 1635 / 1634 f.Kr e.	Året hvor [Ammi-tsadukah] prydede Emah, i Enamba, med en storslået/gigantisk sokkel, passende for en konge, [som var dekoreret med] billeder af bjerge og mange vandløb og vandløb. RLA 2 190, 261; BE 6/I 95 mu urudu ki-lugal-gub i 3 -mah-a / bi 2 -ib 2 -diri-ga [u 3 urudu ki-lugal-gub] kur didli-a / hur-sag didli-a id 2 -didli-a i 3 -me-esz-a-bi / i 3 -mesz-a-bi e 2 -mah e 2 -nam-he 2 -a-ta me-te-a-asz mi-ni-in-gar-ra
14 år 1634 / 1633 f.Kr e.	-en Året, hvor [Ammi-tsadukah] præsenterede som gave [til templet] Enamtila store altre af kobber og en storslået piedestal, der passede til en konge, [som var dekoreret] med billeder af bjerge og overfyldte floder RLA 2 190, 262; BAP [8] 42 mu urudu du 8 -mah gal-gal-la {urudu}ki-lugal-gub i 3 -mah-a hur-sag id 2 -da diri-diri-ga e 2 -nam-ti-la-sze 3 in- ne-en-ku 4 -ra / in-ne-ea-tu-ra b År, hvor kong Ammi-tsaduk præsenterede bjerge [og floder] til Enlils tempel [en piedestal, der passer til en konge med billeder] CT 48 116 mu am-mi-sya-du-qa 2 lugal-e … sa-di-i a-na e 2 - d en-lil 2 u 2 -sze-lu-u 2 c År, hvor [Ammi-tsadukah donerede til templet i Enamtila] et stort alter værdigt til en retfærdig Gud, med rene hænder YOS 13 472 mu urudu du 8 -mah gal-gal-la me-te en szu-sikil d Året, hvor han lavede en sokkel [der passer til en konge, som var dekoreret med billeder] af bjerge og floder BM 80117/8 mu hur-sag id 2 mu-na-an-dim 2
15 år 1633 / 1632 f.Kr e.	-en År, hvor [Ammi-tsadukah] donerede til [templet] Emeteursag for Zababa og Inanna en statue [der repræsenterer ham], der bad om fred RLA 2 190, 263; BM 79121; BE 6/I 101 mu alan-a-ni szu silim-ma-a ab-be 2 -a / ab-di-di-de 3 -a-asz / ab-di-di-e-ne-a d za-ba 4 -ba 4 d inanna-bi-da-asz e 2 -me-te-ur-sag-sze 3 in-ne-en-ku 4 -ra b År, hvor kong Ammi-tsadukah [donerede til templet Emeteursag] for Zababa og Inanna en statue (der repræsenterer ham), der beder om fred CT 8 10a mu am-mi-sya-du-qa lugal-e alan-a-ni szu-silim-ma ab-di-di-e-ne-a d za-ba 4 -ba 4 d inanna-e-ne-bi -da c Året [Ammi-tsadukah donerede til templet Emeteursag for Zababa og Inanna] en statue [der repræsenterer ham], der bad med hænderne knyttet til brystet ARDdr 232, 233 mu alan-a-ni szu gaba-a ab-di-a
16 år 1632 / 1631 f.Kr e.	Året, hvor [Ammi-tsadukah] gravede en kanal på ordre fra Shamash/Marduk af sin herre og kaldte den "Ammi-tsadukah, for folkets velstand" RLA 2 190, 264; BM 16603; BM 22551 mu du 11 -ga mah-a d utu / d marduk-ke 4 lugal-a-ni-ta id 2 -am-mi-sya-du-qa 2 -nu-hu-usz-ni-szi mi- ni-in-ba-al-la-a mu-a-ni bi 2 -in-sa 4
17+a	Året, hvor [Ammi-tsadukah] etablerede for Emah, at i Enam / Enitendu et alter lavet af kobber til nesag-ofre, passende for en konge, [udsmykket med billeder] af bjerge og sider af et velstående land og mange floder RLA 2 190, 265; BE 6/I 96 mu urudu ki-lugal-gub-ba i 3 -mah-a / ib 2 -diri-ga-a hur-sag kur he 2 -nun-na id 2 -didli-a me-te ne-sag-ga 2 - sze 3 e 2 -mah-a e 2 -nam-he 2 -a / e 2 -ni 2 -te-en-du 10 -sze 3 ki-a bi 2 -ib 2 -us 2 -sa
17+b	År, hvor [Ammi-tsadukah] donerede [til templet] Ebabbar til Papnunna, den uforlignelige dame, en statue [der repræsenterer] ham knælende, hvis pragt kun kan sammenlignes med den unge konges styrke og kraft YOS 13 34; BE 6/1 105 mu alan-a-ni du 10 -bi i 3 -musz 3 -a nam-szul-la-ni-gim mah-bi ib 2 -diri-ga d pap-nun-na nun asz-sza 4 -a-ni e 2 -babbar-ra-sze 3 in-na-an-ku 4 -ra / bi 2 -en-ku 4 -ra
17+d	Året, hvor [Ammi-tsadukah] reparerede den øverste del af Shamashs ziggurat, som er en del af [templet] Ebabbar og [templet] Eulmash YOS 13 65 mu u 6 -nir sag-bi an-sze 3 d utu-ke 4 e 2 -babbar-ra-sze 3 e 2 -ul-masz-a-bi szu-gibil-a bi 2 -in-ak
17+e	År, hvor den store Enlil / store herre RLA 2 191, 269; BM 78596 mu d en-lil 2 i 3 -mah-a / en mah
EN	Året påskriften... Jeyes, Old Babylonian Extispicy, N. 11 mu mu-sar
B	År, hvor han forgyldte billederne af Shamash og Shenirda YBC-8752 mu tug 2 -me ku 3 -sig 17 [] d utu d sze-r[i 5 -da ... ] mu-ni-in-[du 3 ]
C	År efter år dækkede han Shamashs billede med guld BM 80199 mu us 2 -sa tug 2 -me d utu
D	År, hvor der var en åbenbaring fra Enlil og Shamash BM 16603 mu inim-bi d en-lil 2 - la 2 d utu-bi

I det babylonske (amoritiske) dynasti
Forgænger: Ammi-ditana	konge af Babylon ca. 1647 - 1626 f.Kr e. (styret i 21 år)	Efterfølger: Samsu-ditana

Noter

↑ Historien om det antikke østen. Oprindelsen af de ældste klassesamfund og de første centre for slaveejende civilisation. Del 1. Mesopotamien. - S. 389-391.
↑ Yale Oriental Series, Babylonian Texts (New Haven 1915 ff.) / Yale Oriental Series, Babylonian Texts (New Haven 1915 ff . )
↑ Reallexikon der Assyriologie und vorderasiatischen Archaologie (Berlin 1928 ff.) / Encyclopedia of Assyriology and Near Eastern Archaeology ( Berlin 1928 ff. )
↑ Berliner Beiträge zum Vorderer Orient Texte (Berlin 1989 ff.) / Berlins bidrag til mellemøstlige tekster ( Berlin 1989 ff.)
↑ Cuneiform Texts from Babylonian Tablets in the British Museum (London 1896 ff . )
↑ Museum siglum fra British Museum , London
↑ Den babylonske ekspedition ved University of Pennsylvania (Philadelphia 1893 ff . )
↑ B. Meissner Beitrage zum altbabylonischen Privatrecht / W. Meissner. Bidrag til gammelbabylonsk privatret

Litteratur

Dekret af Ammitzaduka, konge af Babylon, [1646 f.v.t.] e.] / Indledning, trans. fra Akkad. og kommentere. I. S. Arkhipova // Vestn. gammel historier. - 2017. - T. 77, nr. 4. - S. 1050-1077.
Historien om det gamle øst. Oprindelsen af de ældste klassesamfund og de første centre for slaveejende civilisation. Del 1. Mesopotamien / Redigeret af I. M. Dyakonov . - M .: Hovedudgaven af den østlige litteratur fra Nauka - forlaget , 1983. - 534 s. - 25.050 eksemplarer.
Det antikke østen og oldtiden . // Verdens herskere. Kronologiske og genealogiske tabeller over verdenshistorien i 4 bind. / Udarbejdet af VV Erlikhman . - T. 1.

Links

Ordbøger og encyklopædier	Stor russer Britannica (online)

Det første babylonske dynasti
( 1894 - 1595 f.Kr.) - regerede i 299 år
Sumu-abum sumu la el Sabium Apil-Sin Sin-muballit Hammurabi Samsu-iluna Abieshu ammi-ditana Ammi Tzaduka samsu-ditana