Aruz eller Arud er et kvantitativt system af versifikation , baseret på vekslen mellem lange og korte stavelser , som opstod i arabisk poesi og blev udbredt i persisk og turkisk poesi.
Aruza-teorien blev udviklet i det 8. århundrede af den arabiske filolog Khalil ibn Ahmed al-Farahidi al-Basri . Alle poetiske monumenter af klassisk arabisk og persisk litteratur er skrevet i dette system. Det første værk i turkisk poesi skrevet af Aruz er Yusuf Khass Hadjib Balasagunis digt "Kutadgu bilig" ("Viden der giver lykke"), skabt i det 11. århundrede .
Ifølge deres antal er stavelser i Aruz opdelt i to grupper - korte (åben stavelse med en kort vokal, U) og lang (åben stavelse med en lang vokal eller lukket stavelse med en kort vokal, -). Kombinationen af lange og korte stavelser danner en fod ( arab. ركن rukn) - det rytmedannende element i verset. Der er op til 8 hovedfødder, betegnet med arabisk. تفاعيل tafāʕīl ( arabisk ental تفعيلة tafʕīlat), ord bestående af roden f-ʕ-l og yderligere bogstaver.
U - - فعولن [faʿūlun] - U - فاعلن [fāʿilun] U — — — مفاعيلن [mafāʿīlun] — U — — فاعلاتن [fāʿilātun] — — U — مستفعلن [mustafʿilun] — — — U مفعولات [mafʿūlātu] U-UU-مفاعلتن [mufāʿalatun] UU - U - متفاعلن [mutafāʿilun]Af de ovennævnte fødder udgøres 16 bahrs (meter, arabisk بحر baħr). Hver af dem har en forskellig stamme ( arab. أصل 'asˤl), der indeholder fra én til tre fod og et vist antal gange (fra én til fire), gentaget i et vers (et vers bestående af ordene tafail, brugt til at angive størrelse, kaldes "vægt", arabisk وزن wazn). Hvert mål har en "nøgle" ( arabisk مفتاح miftāħ), som er en bayt (par, arabisk بيت bayt), hvor sadr (første halvdel, arabisk صدر sˤadr) er et udtryk, der indeholder navnet på Bahr, og ajuz (anden halvdel, arabisk عجز ʕajuz) indeholder vazn. Begrebet bakhr omfatter også en melodi ( arab. نغمة naɣmat), der bruges til at recitere vers i sang (især når man synger nasheeds ).
| Ingen. | Størrelsen | Base (taail) | Basis (ordning) | Vægten | Nøgle |
|---|---|---|---|---|---|
| en | الطويل At-Tawil |
فعولن مفاعيلن | U — — / U — — — | 2 | له دون البحور فضائلٌ فعولن مفاعيلن فعولن مفاعلن |
| 2 | المديد Al-Madid |
فاعلاتن فاعلن | — U — — / — U — | 2 | لمديد الشعر عندي صفاتُ فاعلاتن فاعلن فاعلاتن |
| 3 | البسيط Al-Basit |
مستفعلن فاعلن | — — U — / — U — | 2 | إن البسيط لديه يبسط الأملُ مستفعلن فاعلن مستفعلن فعلن |
| fire | Al- Wafir |
مفاعلتن مفاعلتن فعولن | U - UU - / U - UU - / U - - | en | بحور الشعر وافرها جميل مفاعلتن مفاعلتن فعولن |
| 5 | الكامل Al-Kamil |
متفاعلن | UU-U- | 3 | كمل الجمال من البحور الكامل متفاعلن متفاعلن متفاعلن |
| 6 | الهزج Al-Khazaj |
مفاعيلن | U — — — | 3 | على الأهزاج تسهيل مفاعيلن مفاعيلن |
| 7 | الرجز Ar-Rajaz |
مستفعلن | — — U — | 3 | في أبحر الأرجاز بحرٌ يسهل مستفعلن مستفعلن مستفعلن |
| otte | الرمل Ar-Ramal |
فاعلاتن | — U — — | 3 | رمل الأبحر ترويه الثقات فاعلاتن فاعلاتن فاعلاتن |
| 9 | السريع As-Sari' |
مستفعلن مستفعلن مفعولات | — — U — / — — U — / — — — U | en | بحرٌ سريع ماله ساحل مستفعلن مستفعلن فاعلن |
| ti | المنسرح Al-Munsarikh |
مستفعلن مفعولات مستفعلن | — — U — / — — — U / — — U — | en | منسرح فيه يضرب المثل مستفعلن مفعولات مفتعلن |
| elleve | الخفيف Al-Khafif |
فاعلاتن مستفعلن فاعلاتن | — U — — / — — U — / — U — — | en | يا خفيفاً خفّت به الحركات فاعلاتن مستفعلن فاعلاتن |
| 12 | المضارع Al-Mudari' |
مفاعيلن فاعلاتن | U — — — / — U — — | en | تعدّ المضارعات مفاعيلُ فاعلاتن |
| 13 | المقتضب Al-Muqtadab |
مفعولات مستفعلن | — — — U / — — U — | en | اقتضب كما سألوا مفعلات مفتعلن |
| fjorten | المجتث Al-Mujtass |
مستفعلن فاعلاتن | — — U — / — U — — | en | أن جثت الحركات مستفعلن فاعلاتن |
| femten | المتقارب Al Mutakarib |
فعولن | U — — | fire | فعولن فعولن فعولن فعول |
| 16 | المحدث Al-Muhdass tj . الخبب al-Khabab, dvs. المتدارك Al-Mutadarik |
فاعلن | — U — | fire | حركات المحدث تنتقل فعلن فعلن فعلن فعل |
Fødderne kan dog være udsat for metriske ændringer (såkaldte zihafs ), som hovedsageligt bunder i, at nogle stavelser kan være af vilkårlig længde (X). I betragtning af denne omstændighed kan den generelle ordning, for eksempel, for en meter tawil skrives omtrent som følger:
U-X | U-XX | U-X | U-XXI meterne vafir og kamil er der også zihafs af en anden art, der består i at erstatte to på hinanden følgende korte stavelser med en lang ( UU ):
U- UU- | U- UU- | U - - wafir UU - U - | UU -U- | UU - U - CamilleNogle andre metriske ændringer er også tilladt, forbundet med tab af visse stavelser osv.
Dette system svarer grundlæggende til den klassiske arabiske version af aruz. Sammen med det udviklede sig også persisk, turkisk og andre varianter af aruz (på trods af det faktum, at for eksempel i turkiske sprog er vokaler ikke forskellige i længden). Disse varianter af aruz er væsentligt forskellige fra de arabiske og kræver yderligere overvejelse.