Cheops rumteleskop | |
---|---|
CHEOPS, kunstnertegning | |
Organisation | ESA |
COSPAR ID | 2019-092B |
NSSDCA ID | 2019-092B |
SCN | 44874 |
Banetype | Sol-synkron |
Banehøjde | 700 km |
Omløbsperiode | dage |
Frokost aftale |
18/12/2019 kl. 8:54 UTC |
Startsted | Kourou rumhavn |
Orbit launcher | Soyuz-ST-A og RB Fregat-MT |
Vægt | 273 kg |
Opsamling af overfladeareal |
0,0804 m² |
videnskabelige instrumenter | |
|
765 pixels |
Missions logo | |
Internet side | cheops.unibe.ch |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Cheops (Cheops-karakteriserende ExOPlanets Satellite) er et rumteleskop fra European Space Agency ( ESA ), designet til at søge efter og studere exoplaneter ved hjælp af transitmetoden . Udviklet som en del af European Space Agency (ESA) Cosmic Vision grundlæggende rumforskningsprogram som en S-klasse mission. Blev annonceret som vinder af konkurrencen den 19. oktober 2012 blandt 26 andre projekter.
Den vellykkede opsendelse af teleskopet i jordens kredsløb fandt sted den 18. december 2019 kl. 11:54 Moskva-tid [1] .
Cheops-projektet hører til S-klassens missioner, det vil sige, det er et billigt lille videnskabeligt apparat. Omkostningerne ved projektet er mindre end 50 millioner euro . Cheops Orbital Telescope blev udviklet af et videnskabeligt konsortium ledet af forskere fra universitetet i Bern . Ifølge projektet er dette et relativt lille rumfartøj - dets masse er 273 kg, hvilket gjorde det muligt at gøre det til en ekstra nyttelast for COSMO-SkyMed-satellitten og små satellitter OPS-SAT , EyeSat , ANGELS , opsendt af den russiske Soyuz -ST-A raket med en øvre fase " Fregat-MT " fra den europæiske rumhavn Kourou ( Fransk Guyana ).
Teleskopet vil fungere i en solsynkron bane med en højde på omkring 700 kilometer.
Cheops' vigtigste videnskabelige instrument er et teleskop med en spejldiameter på 32 centimeter. Teleskopets reflektor er bygget i henhold til Ritchey-Chrétien- skemaet , synsfeltet er 19 × 19 bueminutter. Bølgeområde fra 330 til 1100 nm. Målingerne foretaget af Cheops er fem gange mere nøjagtige end observationer foretaget af det samme teleskop fra Jorden [2] .
Til sammenligning havde Kepler- teleskopet en hovedspejldiameter på 1,4 meter. Bølgeområde - 430-890 nm. Enhedens masse ved starten var 1052 kg. Den estimerede levetid var 3,5 år (arbejdet fra 2009 til 2018).
Rumteleskopet vil blive drevet af solpaneler, som også er en del af dets solafskærmning. De giver 60 W kontinuerlig strøm til at betjene instrumentet og tillader, at mindst 1,2 Gbit data overføres til Jorden om dagen.
Missionens opgave er ikke at søge efter nye planeter (som det var i Kepler-missionen), men en detaljeret undersøgelse af dem, der allerede er fundet med masser fra massen af Venus til massen af Neptun i stjernerne, der naboer solsystemet lysere end 12. størrelsesorden (teleskopet vil bruge hele kataloget af planeter, opdaget ved metoden med radiale hastigheder), især en mere nøjagtig bestemmelse af deres størrelser, som i kombination med en kendt masse vil gøre det muligt at bestemme tæthed og find ud af den mulige sammensætning og struktur.
Forskningsmål er udvalgt fra data indsamlet af jordbaserede exoplanet søgeprojekter såsom SuperWASP og HAT-P . Ifølge Cheops vil videnskabsmænd udvælge kandidater til nærmere undersøgelse med store teleskoper, såsom det kommende europæiske E-ELT superteleskop eller Hubbles efterfølger James Webb . Derudover kan enheden studere atmosfæren af " varme Jupiters ". Formentlig vil missionen vare 3,5 år [3] .
Opsendelsen blev foretaget ved hjælp af et bundt af Soyuz-2- raketten og Fregat - øverste trin den 18. december 2019 kl. 9:54 CET fra Kourou -kosmodromen [4] .
exoplaneter | Projekter til at søge efter|||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Jord |
| ||||||||||
Plads |
| ||||||||||
se også Lister over exoplanetære systemer Historien om opdagelse af exoplaneter Metoder til påvisning af exoplaneter |
rumteleskoper | |
---|---|
Drift |
|
Planlagt |
|
Foreslået |
|
historisk |
|
Dvale (Mission fuldført) |
|
Faret vild | |
Annulleret | |
se også | |
Kategori |
Den Europæiske Rumorganisation | |||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| |||||||||||||||||||||||||
|
Planlagte rumopsendelser | |
---|---|
2022 | november Long March -3B / Chinasat 19 (5) Antares / Cygnus CRS NG-18 (6) Falcon 9 / Galaxy 31 & 32 (8) Atlas-5 / JPSS-2 (9) Lang marts-7 / Tianzhou-5 (12) SLS / Artemis 1 (14) Falcon 9 / SpaceX CRS-26 (18) Falcon 9 / HAKUTO-R (22) Vega-C / Pleiades Neo 5 & 6 (23) Lang marts-2F / Shenzhou-15 Falcon 9 / Eutelsat 10B Falcon 9 / Starlink 4-37 PSLV -CA / Oceansat-3 december Falcon 9 / SWOT (5) Ariane-5 / Galaxy 35 & 36, MTG-I1 (14) Falcon 9 / O3b mPower 1 & 2 (15) Ariane-5 / Ovzon-3 Falcon 9 /SDA Tranche 0 Falcon 9 /Transporter 6 Falcon Heavy / ViaSat-3 Americas IV kvartal Angara-1.2 / KOMPSAT-6 Atlas-5 / NROL-107 Atlas-5 / ViaSat-3 Falcon 9 / One Web 15 Falcon 9 / WorldView Legion 1 & 2 Dato ikke annonceret Vega / BIOMASSE EarthCARE Elektron / RASR-3 Elektron / RASR-4 Falcon 9 /SARah 2 & 3 Falcon 9 / SES 18 & SES 19 Soyuz-2.1a / CAS500-2 Soyuz-2.1b / Ionosphere-M #1, #2 Soyuz-2 / Resurs-P 4 Soyuz-2 / Resurs-P 5 H3 / ALOS-3 H3 / ALOS-4 H3 / HTV-X1 GSLV / GISAT-2 SSLV / BlackSky 5, 6, 9, 10 Rumskib / OTF |
2023 | Falcon 9 / Amazonas Nexus (januar) Falcon 9 / GPS III-06 (januar) Falcon 9 / O3b mPower 3 & 4 (januar) Falcon 9 / SpaceX CRS-27 (januar) Falcon Heavy /USSF-67 (januar) Soyuz-2.1a / Progress MS-22 (februar) Falcon 9 / O3b mPower 5 & 6 (februar) LVM-3 / OneWeb India-2 (februar) Delta-4 Heavy / NROL-68 (marts) Soyuz-2.1a / Soyuz MS-23 (marts) Falcon 9 / IM-1 (marts) Falcon 9 / Polaris Dawn (marts) Falcon 9 / SpaceX Crew-6 (marts) Soyuz-2.1b / Meteor-M nr. 2-3 (Kvart I) Falcon 9 / Inmarsat-6 F2 (Q1) Falcon Heavy / Jupiter-3 (Q1) PSLV / Aditya (Q1) Vulcan / Peregrine (Q1) Vulcan / SNC Demo-1 (Q1) Antares / Cygnus CRS NG-19 (april) Atlas-5 / Boe-CFT (april) Soyuz-2.1a / Bion-M #2 (april) H-IIA / SLIM, XRISM (april) Falcon 9 / Ax-2 (maj) LVM-3 / Chandrayan-3 (juni) Vega-C / Sentinel-1C (Q2) Falcon 9 / Galaxy 37 (Q2) Falcon Heavy / USSF-52 (Q2) Soyuz-2.1b / Luna-25 (juli) Falcon 9 / Iridium-9 (sommer) Vega-C / Space RIDER (QIII) Falcon Heavy / Psyche (10. oktober) Falcon 9 / ASBM (efterår) Angara-A5 / Orel (15. december) Ariane-6 / Bikini Demo (IV kvart) Ariane-6 / Galileo 29 og 30 (IV kvart) Falcon 9 / Cygnus CRS NG-20 (2 p/g) Ariane-5 / JUICE Atlas-5 / Boeing Starliner-1 Rumskib / # DearMoon Delta-4 Heavy / NROL-70 Soyuz-2.1a / Arktika M №2 Soyuz-2.1b / Meteor-M nr. 2-4 H3 / HTV-X2 Falcon 9 / Axe-3 Falcon 9 / Blue Ghost Falcon 9 / Euklid Falcon 9 / IM-2 Falcon 9 /Nusantara Lima Satellit LVM-3 / Gaganyaan-1 LVM-3 / Gaganyaan-2 |
2024 | Falcon 9 / PACE (januar) GSLV / NISAR (januar) Soyuz-2.1b / Review-1 (Q1) Falcon 9 / IM-3 (Q1) Falcon Heavy / GOES-U (april) SLS / Artemis 2 (maj) Falcon 9 / MRV-1 (fjeder) Bereshit -2 (første halvdel af året) H3 / MMX (september) Angara-A5 / Orel (september) Falcon Heavy / Europa Clipper (oktober) Luna 26 (13. november) Falcon Heavy / PPE, HALO (november) Falcon Heavy / VIPER (november) Shukrayan-1 (december) Falcon 9 / AIDA Hera (2 t/år) Måneopgang GSLV / Mangalyan-2 LVM-3 / Gaganyaan-3 Epsilon-S / DESTINY+ Falcon 9 / Ax-4 Falcon 9 / Cygnus CRS NG-21 Falcon 9 / Cygnus CRS NG-22 Falcon 9 / SpaceX Crew-7 Falcon Heavy /SpaceX GLS-1 Changzheng-5 / Chang'e-6 Soyuz-2.1b / Ionosphere-M #3, #4 Changzheng-5 / Chang'e-7 H3 / HTV-X3 Vega-C / CSG-3 |
2025 | Falcon 9 / IMAP (februar 2025) Falcon 9 / SPHEREx (april) Luna 27 (august 2025) Angara-A5 / Orel (september 2025) Spektr-UV (23. oktober 2025) Angara-A5 / NEM (2025) Vega-C / ClearSpace-1 (2025) Soyuz-2.1a / Arktika M No. 3 (2025) SLS / Artemis 3 (2025) |
2026+ | SLS / Artemis 4 (marts 2026) Falcon Heavy / Roman (oktober 2026) PLATO (2026) Falcon Heavy /SpaceX GLS-2 (2026) Sample Retrieval Lander (2026) Soyuz-2.1a / Arktika M No. 4 (2026) Dragonfly (juni 2027) Europa Lander (2027+) Luna-28 (2027) Luna-29 (2028) ARIEL (2029) Venera-D (2029+) ATHENA (2034) ISP (2036) LISA (2037) |
Bemandede opsendelser er med fed skrift . I (parentes) er den planlagte lanceringsdato i UTC. Oplysningerne i skabelonen blev sidst opdateret den 24. marts 2022 15:29 ( UTC ). |