Ukraine ( old-russisk ѹkraina [1] , i senere kilder ukraina, vkraina, outskirts, outskirts [2] ) - i Rusland indtil det 18. århundrede, navnet på landets grænseområder og områder af byer, der ligger på grænsen til andre stater, svarende til vesteuropæiske frimærker (fra lat. margo "kant").
Byer og lande beliggende på dette område blev kaldt ukrainske, for eksempel Moskva Ukraine [3] . Ukrainernes befolkning, der blev udsat for hyppige razziaer, blev kaldt ukrainere i Rusland , ukrainere , ukrainere eller ukrainere [1] [4] . Udtrykket "Ukraine" i betydningen "grænseland" blev også fundet i de vestslaviske sprog .
Den første kendte brug af ordet ѹkraina er indeholdt i Ipatiev Chronicle , kendt fra listerne fra det 15.-16. århundrede, i forbindelse med prins Vladimir Glebovichs død af Pereyaslavl i 1187 : [5] Dette refererer til fæstningerne i Posuls forsvarslinje [6] , som forsvarede Fyrstendømmet Pereyaslav og Rusland som helhed fra Polovtsy. Under året 6697 (1189) er der "Ukraine i Galicien" , under 6721 (1213) byerne, som Prins Daniel Romanovich passerede igennem : Brest , Ugrovsk , Vereshchin , Stolp, Komov "og hele Ukraine" [7] .
Omtalen af ordet ѹkraina i en lignende betydning er indeholdt i Pskov Chronicles udgivet i Complete Collection of Russian Chronicles (PSRL) . [8] "Fortællingen om ο Dovmont " i den 3. Pskov-krønike under 6779 (1271) taler om landsbyerne i Pskov "Ukraine". [9] I " Ordet af St. Gregory, opfundet i toltsekh (Ord om afguder) ", skrev den russiske skriftlærde, at hedenskab trak sig tilbage til "Ukraine", hvor folk fortsatte med at bede til de gamle guder, men gjorde det i hemmelighed: " ... og nu beder de i Ukraine til deres forbandede gud Perun , Khors og Mokosh og Vilam , men de kan godt lide Ottay” [10] .
I de russisk-litauiske traktater i det 15. århundrede, i 1494, forhandler storhertug Ivan Vasilyevich med storhertugen af Litauen Casimir om at forene begge herskeres "lands" undersåtter til et muligt forsvar mod tatarerne: "Gå, bror, tatar til vores grænsesteder, og vores prins og vores guvernører, ukrainske folk, citerer, ja boronitis til dem og til dem fra én ” ; og om ikke-aggression - "... og gribe ikke ind i alle vores Ukraines steder" ; også nævnt er "udkantssteder" som territorier tæt på byerne Lubutsk og Mtsensk [11] . I aftalen fra to Ryazan- fyrster i 1496 diskuteres ejerskabet af områderne, og det angives, at "vores landsbyer i Mordva på Tsna og i Ukraine, og disse landsbyer har ansvaret for os efter aftale" [12] . I en kursiv samling fra 1600-tallet fra Uvarov-samlingen siges det om krimtatarernes razzia i 1513: "I sommeren 7021 kom Krim-folket til Ryazan Ukraine" [13] .
Dokumenter fra slutningen af det 16. århundrede rapporterer om den ukrainske tjeneste for Moskva-tjenestefolk: "Og suverænen beordrede de ukrainske guvernører til alle i alle ukrainske byer at stå på deres plads i henhold til den foregående liste og til den forsamling, de skulle være i henhold til til forrige liste ifølge regimentet; og hvordan vil ankomsten af militærfolk til det suveræne Ukraine, og den suveræne beordrede til at være i front i det ukrainske regiment” [14] . Den russiske lovgivning i det 17. århundrede nævner ofte "Ukraine", "ukrainske byer", "suveræne ukrainer", "vores ukrainer", "ukrainske / ukrainske byer i vildmarken ", "ukrainske byer", siges det om tilstedeværelsen af militærfolk "i den suveræne tjeneste i Ukraine" [15] .
I den russiske stat var der fra begyndelsen af det 15.-16. århundrede Oka Ukraine ("Ukraine hinsides Oka", "Krim Ukraine"). I den russiske lovgivning i XVI-XVII århundreder er en liste over byer i dette område gentagne gange givet: Tula , Kashira , Krapivna , Aleksin , Serpukhov , Tarusa , Odoev [16] . Det betød de byer, der på det tidspunkt var en del af indhakket mod Krim-tatarernes razziaer . Med hensyn til grænsen mellem Moskva og Krim blev det fra slutningen af 1400-tallet også sagt: "Ukraine", "vores Ukraine", "vore ukrainske steder" [17] . I 1571 blev et "maleri for vægtere fra ukrainske byer fra polsk Ukraine langs Fyrren, langs Don , langs Sværdet og langs andre floder" [18] udarbejdet . I 1572, på tærsklen til slaget ved Molodi , i ordren til voivode til prins Mikhail Vorotynsky om at organisere forsvar mod Krim-tatarernes razziaer langs Oka -floden, blev det sagt [19] :
"Og hvilke voivoder i Ukraine, der skulle underskrives ved et møde med boyarer og voivoder, og boyar og voivode prins Mikhail Ivanovich Vorotynsky i hele Ukraine, der skulle sendes, så man ved samme har fanget mindet og malet på hovedet af børn af boyarer og boyarer, ja han ville sende listen til boyaren og voivode til prins Mikhail Ivanovich og hans kammerater på forhånd og lade bagepladen blive hjemme, så boyaren prins Mikhail Ivanovich og hans kammerater er klar over i forvejen alle ukrainere i anmeldelsen. Og da folket kom ned, og boyaren og guvernøren, prins Mikhail Ivanovich Vorotynsky, og hans kammerater, dømte dagen og gik ud, hvor det er bedst, og på den dag i alle regimenter og i hele Ukraine, genovervej folk om hesteryg i rustning.
I Chronicler of the Beginning of the Kingdom of the Tsar and Storhertug Ivan Vasilievich (1553-1555), når de tatariske razziaer beskrives, nævnes Starodub, Ryazan og Tula Ukraine. [20] I Pskov-krønikerne under 1564 nævnes en ambassadør fra Datsk Oukraina. [21] Dette navn blev brugt om grænseområdet Livland , erobret fra den danske kong Frederik II under den livlandske krig : [22]
Og på vore grænsesteder i det hele taget: i Pernov , i Apsla, i Koloveri , i Ligoveri og i vore andre steder, som stødte sammen med dit land og øer, beroligede hæren og krigen mig og beordrede dit folk med dit ukrainske folk til at lev i fred, og handel med dit folk i vores ukrainske byer, i Pernov og i Rugodiv ...
Under den livlandske krig blev bojaren F.V. Sheremetov [23] , prins I.P. Shuisky [24] og mange andre kaldt ukrainske guvernører.
I det 16. århundrede eksisterede den russiske stat [25] : på den nordlige grænse til Livland og Sverige - Tysk Ukraine ( Novgorod , Staraya Ladoga ), på den vestlige grænse til Storhertugdømmet Litauen - Litauisk Ukraine ( Pskov , Velikie Luki , Dorogobuzh , Vyazma ), på den sydvestlige grænse til Polen - Polsk eller Sloboda Ukraine (det vil sige beboet af bosættelser ), på den sydlige grænse til " Wild Field " af Krim Khanate var der Krim Ukraine, som løb langs linjen af byerne Ryazan , Tula , Odoev , Belev , Bolkhov , Kozelsk , på den sydøstlige grænse - Ryazan Ukraine ( Shatsk , Pronsk , Mikhailov ). Før erobringen af Kazan var der Kazan Ukraine [26] [27] ( Vladimir , Murom ).
F. A. Gaida mener, at dette koncept er ekstremt bredt: "... til Sibirien og Astrakhan og andre fjerne ukrainske byer . " Sammen med "Tatar Ukraine" (sydlige og østlige) var der et "tysk Ukraine" (nordvestlig) og "litauisk Ukraine" (vestlig) [14] . Den 5. august 1621 blev Solovetsky-øerne [28] [29] udnævnt til "ukrainsk sted", som skulle styrkes, i det kongelige charter .
I det 17. århundrede, efter erobringen af Sibirien , dukker det sibiriske Ukraine op ( Tyumen , Tobolsk ). [30] Sibiriske byer hed tidligere ukrainske byer [31] . I det 18. århundrede blev en defensiv ukrainsk linje bygget på den sydlige steppegrænse , i slutningen af århundredet var disse befæstninger ved at miste deres relevans på grund af likvideringen af Krim-khanatet .
I den tidlige periode af dets funktion (fra midten af det XIV til midten af det XV århundrede) bruger forretningssproget på kontoret for storhertugerne i Litauen - vestrussisk skriftsprog - ordet "Ukraine" til at betegne grænseland [32] [33] . De overlevende bøger fra kancelliet for storhertugerne af Litauen kalder udkanten, der grænser op til steppen, for "ukrainere" og lokale beboere - "ukrainere" eller "ukrainske folk" [34] . På det tidspunkt kunne begrebet "Ukraine" også strække sig til den sydlige del af Storhertugdømmet Litauen som helhed - det moderne område i det centrale Ukraine til Sortehavet. I et brev dateret 1500 til Krim-Khan Mengli-Girey kalder storhertugen af Litauen Kiev-, Volyn- og Podolsk-landene for "vores Ukraine" [35] , i det privilegium i 1539 at bygge et slot i Kiev Polissya (langt fra grænser til "Wild Field") er motiveret fordelene ved sådanne slotte "i Ukraine" [36] .
I Peresopnytsia-evangeliet fra det 16. århundrede beskrives jødiske ukrainere.
Den polske "Encyklopedyja Powszechna" rapporterer, at ordet ukraina i betydningen "grænsestat" også eksisterede i det gamle polske sprog. Dette ord blev fundet i forhold til Krakow - lande, grænselande med yotvingere , litauere , pommerske og den teutoniske orden [37] .
Ordbog "Słownik języka polskiego" S. B. Linde , 1814: "Ukraina - Ukraine (Ukraine, granica, kraina consinium, pokraina), pogranicze, ugranicze, kray na granicy, das Grenzenland." [38]
Grænseregionerne under ordet "Ukraine" er nævnt i "Historien i kort om Boheme, hvis der er et tjekkisk land" fra det 17. århundrede. [39] [40]
I slutningen af det 16. - begyndelsen af det 17. århundrede begyndte ordet "Ukraine" også at betegne landene i Mellem-Dnepr - de centrale regioner i det moderne Ukraine . Polske kilder (kongelige og hetman-universaler) nævner "vore ukrainske slotte og steder", "ukrainske steder og byer", "Kyiv Ukraine" [41] . I den russiske lovgivning fra det 17. århundrede, "Lille Russisk Ukraine", "Ukraine, som kaldes Lille Rusland ", blev højre bred af Dnepr kaldt "Polsk Ukraine". Lille Rusland og Sloboda Ukraine var tydeligt adskilt i russisk lovgivning: "Indbyggerne i små russiske byer kommer til den russiske stat og til ukrainske byer ..." [42] . I slutningen af det 19. århundrede begyndte kræfter, der stræbte efter Lille Ruslands kulturelle autonomi, at erstatte begrebet Lille Rusland med udtrykket "Ukraine", og ordet "ukrainere", afledt af det, i løbet af den sovjetiske ukrainisering , erstattede både det traditionelle selvnavn "Rusyns" og det officielle navn - "Little Russians" i den nye kvalitet af etnonymet .
I moderne ukrainsk historisk videnskab er der en version om, at navnet på Ukraine kommer fra ordet "land", "krajina" ( ukrainsk krajina ), det vil sige simpelthen "land", "land beboet af dets folk" [43] [ 44] . Samtidig hævdes det, at begreberne "Ukraine" og "udkanten" altid har været tydeligt forskellige i betydning [43] . På trods af de separate kilder, der er citeret for at bevise dette, modsiger denne version de fleste andre kilder, hvor der ikke er nogen adskillelse mellem "Ukraine" og "udkant" i forhold til grænseområder.