| Opera | |
| Rigoletto | |
|---|---|
| ital. Rigoletto [1] | |
| Russisk libretto 1878 | |
| Komponist | Giuseppe Verdi |
| librettist | Francesco Maria Piave |
| Libretto sprog | italiensk |
| Plot Kilde | Kongen hygger sig |
| Genre | opera [1] |
| Handling | 3 [1] |
| skabelsesår | 1850 - 1851 |
| Første produktion | 11. marts 1851 [1] |
| Sted for første forestilling | La Fenice , Venedig |
| Inkluderet i cyklussen | Populær trilogi [d] |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Rigoletto ( italiensk: Rigoletto ) er en opera i tre akter af Giuseppe Verdi , skrevet i 1850-1851 .
Operaen blev udtænkt efter Victor Hugos skuespil Kongen morer sig (1832). Stykket blev forbudt af censorerne, da det underminerede det kongelige hofs autoritet. Den italienske libretto er skrevet af Francesco Maria Piave , som samarbejdede med Giuseppe Verdi i mange år. Efter anmodning om censur blev den historiske konge erstattet af en vis hertug , og den grimme nar Triboulet blev erstattet af Rigoletto . I starten skulle gøgleren være en traditionel operatisk smuk mand.
Operaen havde premiere den 11. marts 1851 i Fenice , Venedig .
Bal i hertugens palads af Mantua . Hertugen bejler til grevinden Ceprano, hvilket forårsager hendes mands jalousi. Gøgleren Rigoletto håner grev Ceprano vredt og råder hertugen til at kidnappe den dejlige grevinde samme nat; rasende Ceprano sværger hævn over Rigoletto. Det sjove ved bolden bliver afbrudt af tilsynekomsten af grev Monterone, som kræver, at hertugen returnerer sin datter til ham. Gøgleren håner Monterone. Hertugen beordrer greven til at blive taget i forvaring. Monterone forbander hertugen og Rigoletto.
Monterones forbandelse hjemsøger Rigoletto. Når han vender hjem sent om aftenen, møder han lejemorderen Sparafucile, som tilbyder ham sine tjenester. Nøgen bekymrer sig om skæbnen for sin højt elskede datter Gilda, som bor i en fjerntliggende forstad sammen med tjenestepigen Giovanna. Han forbød hende at forlade huset af frygt for hertugen og hans fordærvede tjenere. En gang i kirken mødte Gilda en ung mand, hvis skønhed betog hende. Pludselig ser pigen ham foran sig. Dette er hertugen forklædt som studerende. Han sværger inderligt evig kærlighed til Gilda. Efterladt alene hengiver pigen sig til søde drømme. I mellemtiden samles hoffolk ved Rigolettos hus: de planlægger at kidnappe Gilda, da hun betragter hende som gøglerens elskerinde. Plaget af dystre anelser vender Rigoletto hjem og konfronterer dem i mørket. For at fjerne narrens mistanker taler en af hoffolkene om den forestående kidnapning af grevinde Ceprano, som bor i nærheden. Rigoletto indvilliger i at hjælpe hoffolkene. Derefter tog de en maske på og binder den ovenpå med et lommetørklæde. I det fjerne kan Gildas dæmpede skrig høres. Rigoletto river bandagen af og er forfærdet over at blive overbevist om, at hans datter er blevet kidnappet.
Hertugen er ked af det: den smukke fremmede er forsvundet, alle eftersøgninger har været forgæves. Hoffolkene, der ønsker at muntre ham op, taler om et natligt eventyr - Rigolettos elskerinde er nu i paladset. Hertugen skynder sig glad til sine kamre. Nynnende en sang kommer Rigoletto ind; han leder efter sin datter overalt og skjuler fortvivlelse under falsk skødesløshed. Da han erfarer, at Gilda er i paladset, kræver han vredt, at hans datter skal returneres til ham, men hoffolkene er døve over for gøglerens trusler og bønner. På dette tidspunkt løber Gilda ud af hertugens kamre i tårer. Rigoletto lover at hævne sin datters skændsel; et møde med Monterone, som bliver ført til et fangehul, styrker hans beslutsomhed. Gilda beder i frygt sin far om at tilgive hertugen.
Bandit den Sparafucile på flodbredden. Stille nat. Her kommer hertugen i forklædning; han rives med af en ny passion - for den smukke Maddalena, Sparafuciles søster. Overbevist om sin elskers forræderi siger Gilda farvel til sine lyse drømme. Hendes far sender hende til Verona ; klædt i en mands kostume skal hun forlade Mantua i aften. Rigoletto vil blive tilbage for at betale Sparafucila for mordet og selv smide liget af den forhadte hertug i floden. Et tordenvejr starter. Maddalena, fascineret af den smukke unge mand, beder sin bror om at skåne ham. Efter megen overtalelse går Sparafucile med til at dræbe den første person, der banker på døren. Denne samtale overhøres af Gilda; hun elsker stadig hertugen og er kommet her for at advare ham om forestående fare. For at redde sin elskede er Gilda klar til at give sit liv. Hun går ind i bandittens hus. Stormen aftager. Rigoletto vender tilbage. Sparafucile tager en pose med et lig frem. Gøgleren sejrer - omsider bliver han hævnet! Da han er ved at kaste liget i vandet, hører Rigoletto pludselig hertugens muntre sang i det fjerne. Han skærer sækken op i rædsel og ser sin døende datter.
Introduktion .
C-mol. Tragisk åbningstema. Forbandelse tema. Gentagelse på én tone er typisk for Monteróns del. 2. tema med en anden stønnende intonation. Slutter med en gentagelse.
1. handling.
1. billede. Bal i hertugens hus. Letsindig atmosfære. I midten af billedet ses hertugens ballade. Det er ligesom hans credo: "Dette er denne her, jeg forstår ikke ..." . Som-dur. Færdig nummer. Cuplet form. Baseret på italienske folkedanser.
Menuet og Rigaudon . Gæsterne danser. Enkel (menuet og rigaudon). Rigaudon i G-dur. Pludselig dukker scenen for Monteron op. Han dukker op, alle er forbløffede. Vokaldelen er baseret på én tone (på forbandelsens ledemotiv). Rigoletto håner ham. I orkestret - gøglerens krumspring. Han siger: "Du retfærdiggjorde ikke vores tillid..." Orkestrets rolle er stor. Forskellige rytmiske figurer. Som svar siger Monteron: "En fornærmelse igen! Jeg vil ikke glemme den frygtelige vrede ..." . Monteron forbandede hertugen og Rigoletto. Så hoffmændenes kor: "Gamle mand, skør, hvordan vover du at komme?" Gradvist klarer boldens atmosfære op, og folk glemmer denne hændelse.
2. billede. Duet af Rigoletto og Sparafucile. Den dystre indledning er forbandelsens ledemotiv . Nattens stemning kommer til udtryk i orkestret. Um7 akkorder. Rigoletto alene. Hans monolog er vigtig. Han husker forbandelsen: "Jeg er for evigt forbandet af den gamle mand." Forbandelsens ledemotiv lyder. Yderligere samtale med Sparafucile. Hele denne samtale er recitativ. Samtalen lyder på baggrund af et orkestertema, hvor celloen udtrykkeligt soloer . Dernæst er scenen og duetten.
Duetten med Gilda har 4 afsnit:
Yderligere er duetten af Gilda og hertugen hovedtemaet i B-dur. Dette er en kærlighedsduet. Dernæst er Gildas arie, der karakteriserer hende som en enkel, naiv, charmerende pige. E-dur. Finale i 1. akt. Forhandlinger mellem hofmændene og Rigoletto. Dyster. Under bortførelsen lyder hoffmændenes kor: "Tys, tys . " Afslutter 1. akt med et forbandelsestema.
2. aktion.
Den åbner med en foruroligende introduktion. Yderligere hertugens arie i Ges-dur. Hofmændene (koret) dukker op og rapporterer Gildas bortførelse.
Rigolettos scene og arie (nr. 12) åbner med Rigolettos sang, udadtil Rigolettos karakteristiske forbliver - en joke, en knækket melodi.
Rigolettos arie har flere sektioner:
Scene og duet af Gilda og Rigoletto. Gildas historie. Trist musik, sætningsafslutninger som suk. Duet af Gilda og Rigoletto. Der er et afsnit (Des-dur), som ligner 3. afsnit af Rigolettos arie. Det sidste afsnit er høj patos, hurtigt.
3. handling.
Hele scenen er fuld af romantiske overdrivelser. For at fortykke mørkets atmosfære introducerer Verdi et mandskor bag scenen, som skildrer vindens hylen. En slående kontrast til denne atmosfære er hertugens muntre sang , som kommer til Sparafuciles hus til Maddalena. Rigoletto bringer Gilda for at se hertugens forræderi. Der dannes en kvartet: Hertugen, Maddalena, Gilda og Rigoletto. Et levende eksempel på et kontrasterende ensemble, hvor hver musikalsk helt modtager sin egen musikalske karakteristik, i kontrast til andre.
Kvartet. Des-dur. Duke begynder. Vender sig mod Maddalena. Han forfører hende. Maddalena svarer ham. Hun flirter. Gilda har en stønnende tone med suk. Rigolettos sætninger er fulde af dyster ondskab. Rigoletto sender sin datter hjem, hvorfra Gilda, iklædt en mandsdragt, skal rejse til Verona. Rigoletto selv ringer til Sparafucile og beder sidstnævnte om at dræbe hertugen og overrække ham et depositum. Et tordenvejr starter. Hertugen bliver i Sparafuciles værtshus, som forbereder sig på at dræbe ham. Men Maddalena kunne lide den smukke unge mand, og hun beder sin bror om at skåne hertugen "Vores gæst, både smuk og kærlig . " Sparafucile tøver, for han modtog pengene og skal opfylde løftet. Men Gilda dukker op i en mandsdragt. Hun hører en samtale mellem Sparafucile og Maddalena, hvordan Sparafucile endelig beslutter sig for at dræbe den første, der banker på deres dør inden midnat i stedet for hertugen, og beslutter sig for at ofre sig selv for hertugens skyld. Stormen aftager. Rigoletto ankommer. Sparafucile giver ham en taske, der angiveligt indeholder liget af den myrdede hertug. Rigoletto triumferer, men i det fjerne hører han igen hertugens stemme, der synger "Skønhedens hjerte ..." . Rigoletto åbner posen og ser den døende Gilda. Fra de sidste følelser beder Gilda sin far om at tilgive hertugen og hende. Knust, udbryder Rigoletto: "Ah! Det er der den gamle mands forbandelse! .
| Karakter | Stemme | Performer ved premieren 11. marts 1851 Dirigent: - |
Blandt andre optrædende |
|---|---|---|---|
| hertug af Mantua | Tenor | Rafaele Mirate | Barsukov Stepan (Stefan) Danilovich, Mikhail Mikhailov , Dmitry Smirnov , Sergey Lemeshev , Ivan Kozlovsky , Anatoly Orfenov ,
Anatoly Solovyanenko , |
| Rigoletto | Baryton | Felice Varesi | Joakim Tartakov , Savely Bukhovetsky , Vladimir Politkovsky , Alexei Ivanov , Andrey Ivanov , Mikhail Kiselev , Nikolai Ushakov , Femiy Mustafaev , Dmitry Hvorostovsky , Dmitry Gnatyuk , Mattia Battistini , Tito Gobbi , Ingvar Lexel Pan , Ro, , , , , Domingo , Edem Umerov, Andrzej Beletsky , Yuri Mazurok . |
| Gilda | Sopran | Teresa Brambilla | Zoya Kochetova , Antonina Nezhdanova , Elena Stepanova , Elena Katulskaya , Valeria Barsova , Irina Maslennikova , Vera Firsova , Galina Oleinichenko , Irina Zhurina . _ _ _ _ _ _ Damrau , Irina Lungu , Stanislav Maslennikova |
| Sparafucile | Bas | Paolo Damini | Fyodor Chaliapin Ferruccio Furlanetto |
| Maddalena | Contralto | Annetta Casaloni | Veronika Borisenko Victoria Vergara Vera Leminskaya |
| Giovanna | mezzosopran | Laura Saini | Fedora Barbieri |
| Grev Monterone | Baryton | Feliciano Pons | Ingvar Viksel |
| Cavalier Marullo | Baryton | Francesco de Kunnert | Evgeny Kungurov |
| Matteo Borsa | Tenor | Angelo Zuliani | |
| Grev Ceprano | Bas | Andrea Bellini | Roland Bracht |
| Grevinde Ceprano | mezzosopran | Luigia Morselli | Kathleen Kuhlman |
| Officer | Tenor | ||
| Hertugindens side | mezzosopran | ||
| Kavalerer, damer, sider, tjenere | |||
Plácido Domingo sang på forskellige tidspunkter både hertugen (for eksempel ved Metropolitan Opera med James Levine i 1977) og Rigoletto (i Andrea Andermanns tv-projekt "Rigoletto" i Mantua" i 2010)
| original tekst | Russisk oversættelse af P. Kalashnikov |
|---|---|
| La donna og mobil Qual piuma al vento, Muta d'accento - e di pensiero. semper un amabile, leggiadroviso, In pianto o in riso, è menzognero. Ritornello (omkvæd) La donna e mobil qual piuma al vento Muta d'accento e di pensier! e di pensionist! e di pensionist! Jeg semper misero Chi a lei s'affida, Chi le confida - mal cauto il core! Pur mai non sentesi Felice Appieno Chi su quel seno - non liba amore! Ritornello (omkvæd) La donna e mobil qual piuma al vento, Muta d'accento e di pensier! e di pensionist! e di pensionist! | Hjerte af skønheder tilbøjelige til at ændre sig Og at ændre Som majvinden. Med lidenskabelige eder Hjertet vil begejstre Med de samme svampe Løgner og kysser. Du kan skælde ud Kan være vred Men du skal ikke blive forelsket Alligevel er det umuligt. Hvis du er kær Ændrede sig ikke Så unægtelig, Ændres snart. Vi elsker dem kærtegn Selvom de er falske. Det er umuligt at leve Uden nydelse. Lad dem grine Lad dem fængsle, men jeg ændrer mig Jeg plejede selv. |
"La donna e mobile". Udført af Enrico Caruso . Optaget omkring 1906.
"La donna e mobile". Udført af Ernest Pike . Optaget omkring 1908.
"La donna e mobile". Fremført af Dmitry Smirnov . Optagelse fra begyndelsen af det 20. århundrede.
"La donna e mobile". Fremført af Leonid Sobinov .
|
original tekst |
Russisk oversættelse af K. Vishnevsky |
|---|---|
|
Zitti, zitti moviamo en vendetta, ne sia colto eller che meno l'aspetta. Derisore sì audace costante en sua volta schernito sarà!... Cheti, cheti, rubiamgli l'amante, e la corte doman ridera. |
Hys, tys, gengældelse er nær, bryd ikke ventetiden. Usvigelig og trodsig spotter vil blive hævnet af en andens latter! ... Hys, tys, lad os kidnappe skønheden, og hele hoffet vil le ad ham. |
| Operaer af Giuseppe Verdi | ||
|---|---|---|
| ||