Spardronning

Spardronning
Genre historie
Forfatter Alexander Sergeevich Pushkin
Originalsprog Russisk
skrivedato 1833
Dato for første udgivelse 1834 [1]
Wikisource logo Teksten til værket i Wikisource
 Mediefiler på Wikimedia Commons

"Spadedronningen"  er en historie af Alexander Sergeevich Pushkin med mystiske elementer, der tjente som kilden til plottet af operaen af ​​samme navn af P. I. Tchaikovsky . Med hensyn til genre støder historien op til sådanne (ufærdige) Pushkins ideer som " Egyptian Nights ", " Secluded House on Vasilyevsky " og den berømte passage " Gæster kom til dacha ... ". Historien er blevet filmatiseret flere gange.

Plot

I historiens plot spilles temaet uforudsigelig skæbne, formue, skæbne, elsket af Pushkin (såvel som andre romantikere), op. Den unge tyske militæringeniør Hermann lever et beskedent liv og samler sig en formue, han tager ikke engang kort og er begrænset til kun at se spillet. Hans ven Tomsky fortæller historien om, hvordan hans bedstemor, grevinden, mens han var i Paris, mistede en stor sum i kort. Hun forsøgte at låne fra greven af ​​Saint Germain , men i stedet for penge afslørede han hemmeligheden bag tre vinderkort for hende. Takket være hemmeligheden kom grevinden fuldt ud.

Efter at have forført sin elev, Lisa, træder Hermann ind i grevindens soveværelse, bønner og truer for at finde ud af den elskede hemmelighed. Da grevinden så Hermann bevæbnet med en pistol (som, som det viste sig senere, viste sig at være losset), dør af et hjerteanfald. Ved begravelsen forestiller Hermann sig, at den afdøde grevinde åbner øjnene og kaster et blik på ham. Om aftenen viser hendes spøgelse sig for Hermann og siger, at tre kort af den legendariske kortkombination - (" tre , syv, es "), hvilket giver i alt 21 point, vil give ham en sejr, men han bør ikke satse mere end et kort om dagen. Den anden betingelse er, at han skal giftes med Lisa. Hermann opfyldte efterfølgende ikke den sidste betingelse. Tre kort bliver en besættelse for Hermann:

... Da han så en ung pige, sagde han: "Hvor er hun slank! .. En rigtig rød treer." De spurgte ham: hvad er klokken, svarede han: - fem minutter i syv. - Enhver mand med tyk mave mindede ham om et es. Tre, syv, es - hjemsøgte ham i en drøm og antog alle mulige former: de tre blomstrede foran ham i form af en storslået grandiflora, de syv syntes at være en gotisk port, essen en enorm edderkop. Alle hans tanker smeltede sammen til én - for at udnytte hemmeligheden, som kostede ham dyrt ...

Den berømte gambler - millionær Chekalinsky ankommer til St. Petersborg. Hermann sætter hele sin kapital (47 tusind rubler) på tre, vinder og fordobler den. Den næste dag satser han alle sine penge (94 tusind rubler) på de syv, vinder og fordobler sin kapital igen. På den tredje dag satser Hermann penge (188 tusind rubler) på et es. Et es kommer op. Hermann tror, ​​han har vundet, men Chekalinsky siger, at Hermanns spardronning har tabt. På en eller anden utrolig måde "vendte Hermann om" - han satte penge i stedet for et es på en dame. Hermann ser på kortet en grinende og blinkende spardronning, som minder ham om en grevinde. Ruinerede Hermann ender på et sygehus for psykisk syge , hvor han ikke reagerer på noget, og hvert minut "mumler usædvanligt hurtigt: - Tre, syv, es! Tre, syv, dame! .."

Arbejd med historien

Plottet med Spardronningen blev tilskyndet til Pushkin af den unge prins Golitsyn, som efter at have tabt genvandt sit tabte ved at lægge penge efter råd fra sin bedstemor på tre kort, som Saint-Germain engang havde foreslået hende. Denne bedstemor er "overskægsprinsessen" N. P. Golitsyna , velkendt i Moskva-samfundet , født Chernysheva, mor til Moskva-guvernøren D. V. Golitsyn .

Historien på Hoffmanns og Nodiers måde blev tilsyneladende skrevet af Pushkin i efteråret 1833 i Boldin . Den håndskrevne tekst har ikke overlevet. Den blev udgivet i 2. nummer af " Biblioteket for Læsning " for 1834 og var ifølge forfatterens dagbogsoptegnelse en bemærkelsesværdig succes hos det læsende publikum: "Min" Spardronning "er på stor mode. Spillere ponte for tre, syv, es" (april 1834).

Indflydelse og hentydninger

"Spadedronningen" åbner en række værker af russiske klassikere med temaet " forbrydelse og straf ": en principløs ung mand - den russiske Rastignac  - bevæger sig for materiel velstands skyld "ned ad bakke" (forfører Liza, intimiderer de gamle kvinde), men i stedet for den håbede succes, på grund af et fatalt sammenfald af begivenheder, mister han ikke kun velvære, men også et sundt sind (som især skræmte Pushkin: "Gud forbyde, at jeg bliver skør ...") .

Et andet tematisk lag, også populært i russiske klassikere, er forbundet med Napoleon . Epigrafen til kapitel IV - "En mand, der ikke har nogen moralske regler og intet helligt!" - taget fra noget "personlig korrespondance", med datoen 7. maj 18 ** (Napoleon døde 5. maj 1821). Senere i samme kapitel nævner Tomsky, at Hermann har "Napoleons profil."

Spadedronningen er et af de første værker på russisk, der fik succes i Europa. Den blev oversat til fransk af klassikere som Prosper Mérimée og André Gide . Før Tjajkovskij skrev østrigeren Franz von Suppe (1864) en opera baseret på denne historie. Historien blev filmatiseret mere end én gang, blandt andet af Yakov Protazanov i 1916 og Igor Maslennikov i 1982 . En engelsksproget filmatisering deltog i den tredje filmfestival i Cannes (1949). Siden 1996 er Vakhtangov-teatret i Moskva blevet iscenesat af Pyotr Fomenko baseret på historien af ​​samme navn.

Navne på hovedpersonerne

I fortællingens tekst hedder hovedpersonen Hermann uden at angive, om der er tale om et fornavn eller efternavn. Ifølge folkeopfattelsen er det netop efternavnet [2] , til trods for at navnet Hermann på tysk er meget mere almindeligt end efternavnet. Følgende argumenter er for dette:

  1. På russisk er det tyske navn Hermann normalt transskriberet som tysk.
  2. Resten af ​​deltagerne i spillet i historien er kun navngivet ved deres efternavn, og tiltaler hinanden ved deres efternavn.
  3. Pushkin nævner, at Hermann er "søn af en russificeret tysker"; i sådanne tilfælde blev et udenlandsk navn (eller etnonym) ofte til et russisk efternavn .

Dog er d.f. n. I. A. Balashova beviser, at dette er navnet [3] :

  1. I håndskrevne udkast hedder helten Herman; måske blev det andet "n" tilføjet af udgiverne under indflydelse af den tyske stavemåde.
  2. Udtrykket "han hedder Hermann" omfatter konstruktionen "kald + skabelse. case”, som på datidens russiske sprog kun blev brugt med et navn; i andre værker følger Pushkin også denne regel.
  3. Küchelbecker, der talte flydende tysk, kalder i sin dagbog historiens helt Herman, det vil sige, at tilstedeværelsen af ​​et dobbelt "n" ikke spillede en afgørende rolle for ham.

Som bemærket af filologen, professor Anatoly Andreev , indeholder efternavnet Hermann "den germanske semantik af Herr Mann ("Hr. Mand")" [4] [5] .

Samme parallel spilles af den russiske dramatiker Nikolai Kolyada i hans skuespil DREISIEBENAS (THE TROIKASEMERKATUZ) [6] .

Det var til ære for denne Pushkin-helt, ifølge hans egen far, at den anden kosmonaut på planeten Jorden, tyske Titov , blev navngivet  - dog (naturligvis på grund af traditioner) er hans navn skrevet med et N .

***

Gennem hele historien kalder Pushkin den gamle kvinde " grevinde *** ", selvom det er let at gætte, at hendes navn er grevinde Anna Fedotovna Tomskaya [ :

“... han er forsigtig, det er alt! Tomsky bemærkede. "Og hvis nogen er uforståelig for mig, så er det min bedstemor, grevinde Anna Fedotovna."

"Ja, for helvede! svarede Tomsky, "hun havde fire sønner, inklusive min far."

Meninger og vurderinger

Før han talte med grevinden, gik Hermann selv mod den sorte magt. Da grevinden døde, troede han, at hans plan var ved at smuldre, at alt var forbi og livet fremover ville fortsætte som før, med samme kapital og uberørt interesse. Men så skiftede rollerne: fra angriberen blev han til genstand for angreb. Den døde gamle kvinde viste sig for ham. "Jeg kom til dig mod min vilje," sagde hun med fast stemme, "men jeg blev beordret til at opfylde din anmodning," osv. kort og et, sidste, vigtigste - forkert, eller i sidste, afgørende øjeblik, skubbet sin hånd og fik ham til at miste alt. Hvorom alting er, så hævede de den næsten til maksimal højde – og skubbede den ned. Og i sidste ende - Hermanns skæbne er bogstaveligt talt den samme som Pavels og Eugenes skæbne: han bliver skør.

Det er umuligt at opsummere det: det er et mesterværk af kortfattethed. Ligesom Belkin's Tales er dette et rent kunstværk, der kun underholder som helhed. Med hensyn til fantasiens kraft overgår den alt, hvad Pushkin skrev i prosa: med hensyn til spænding er det som en komprimeret fjeder. I sin voldsromantik ligger den tæt på "Pestens salme" og på digtet "Gud forbyde mig at blive skør". Men det fantastiske romantiske plot er hældt over i en upåklagelig klassisk form, så økonomisk og komprimeret i sin ædle nøgenhed, at selv Prosper Mérimée, den mest sofistikerede økonomiske af franske forfattere, ikke turde oversætte det nøjagtigt og vedhæftede alle mulige udsmykninger og forklaringer til hans franske oversættelse, tænker sandsynligvis bygger kød op på et tørt skelet.

Skærmtilpasninger

Noter

  1. ↑ A. S. Pushkin. Spardronning  // Bibliotek til læsning . - 1834. - T. 2 . - S. 109-140 . underskrevet "R."
  2. ↑ Spardame. Hermann. Pushkins hemmeligheder . www.abc-people.com. Hentet 3. november 2015. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016.
  3. ↑ Balashova I. A. Hvad var navnet på historiens helt A.S. Pushkins "Spadedronningen"  // Russisk tale. - 2005. - Nr. 1 . - S. 14-17 . Arkiveret fra originalen den 4. marts 2016.
  4. ↑ Andreev A. N. Overflødig Pushkin . — M. : DirectMEDIA, 2014.
  5. ↑ Det er han. Personocentrisme i klassisk russisk litteratur i det 19. århundrede. Dialektik af kunstnerisk bevidsthed.  — M. : DirectMEDIA, 2014.
  6. ↑ Arkiveret kopi (link ikke tilgængeligt) . Hentet 14. marts 2017. Arkiveret fra originalen 21. februar 2019. 

Litteratur

  Gå til Wikidata-elementet  Tematiske steder
Ordbøger og encyklopædier