| Parlamentarisk Forsamling for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE PA) | |
|---|---|
| engelsk Parlamentarisk Forsamling for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE PA) | |
| Medlemskab | 56 parlamenter i OSCE-deltagerlandene |
| Hovedkvarter | Danmark ,København, Tordenskjoldsgade 1 |
| Organisationstype | parlamentarisk forsamling [d] |
| officielle sprog | Engelsk , russisk , fransk , tysk , italiensk , spansk |
| Ledere | |
| Formand | Kristin Muttonen |
| Generalsekretær | Roberto Montella |
| Grundlag | |
| Stiftelsesdato | 1992 |
| Internet side | oscepa.org |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
OSCE's Parlamentariske Forsamling ( Eng. Parlamentarisk Forsamling for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa ), OSCE PA ( OSCE PA ) er en inter-parlamentarisk organisation, der forener 57 stater i Europa, Asien og Nordamerika, der er medlemmer af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa .
OSCE's historie går tilbage til den internationale afspændingsperiode i begyndelsen af 1970'erne, hvor Konferencen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (CSCE) blev etableret for at tjene som et multilateralt forum for dialog og forhandling mellem øst og vest. Resultatet af to års møder i Helsinki og Genève var en aftale underskrevet den 1. august 1975 og kaldet Helsinki Final Act.
Dette dokument indeholdt en række vigtige forpligtelser på det militær-politiske og økonomiske område, samt i miljø- og menneskerettighedsspørgsmål, som blev centrale i den såkaldte "Helsinki-proces". Helsinki-loven fastlagde også ti grundlæggende principper, der styrer staternes "adfærd" i forhold til deres borgere såvel som i forhold til hinanden.
Indtil 1990 blev CSCE's arbejde primært udført som en række møder og konferencer, hvor de deltagende staters forpligtelser blev udviklet og udvidet, og deres gennemførelse blev periodisk vurderet. Afslutningen på Den Kolde Krig og Paris-topmødet i november 1990 markerede begyndelsen på en ny æra for CSCE. Forfatterne af Charter of Paris for a New Europe opfordrede CSCE til at tage del i de historiske forandringer, der finder sted i Europa, og i at udvikle svar på de nye udfordringer i den æra, der fulgte med afslutningen på den kolde krig. Som følge heraf har CSCE erhvervet permanente institutioner og operationelle kapaciteter. I Paris-charteret sørgede stats- og regeringscheferne for CSCE også specifikt for oprettelsen af en parlamentarisk forsamling for CSCE.
I april 1991 mødtes højtstående repræsentanter for alle de deltagende stater i CSCE på invitation af det spanske parlament i Madrid med det specifikke formål at oprette en parlamentarisk forsamling for CSCE i overensstemmelse med krav fra statsoverhoveder og statsoverhoveder. deres landes regering. Resultatet af dette møde var Madrid-erklæringen, som fastlagde forsamlingens grundlæggende forretningsorden, arbejdsmetoder, størrelse, kompetenceomfang samt fordeling af stemmer blandt dens medlemmer.
På et møde i Berlin i 1991 hilste CSCE's udenrigsministerråd (CMFA) oprettelsen af Den Parlamentariske Forsamling velkommen og udtalte, at ministrene så frem til det "kollektive udtryk" af synspunkter fra medlemmerne af Den Parlamentariske Forsamling vedr. sikkerhed og samarbejde i Europa, samt den videre udvikling af CSCE.
I juli 1992 fandt den første officielle samling i den parlamentariske forsamling sted i Budapest. Forsamlingen besluttede blandt andet at tage imod Folketingets invitation og at være vært for Det Internationale Sekretariat i København.
Samme år, på mødet i Prag, bidrog CSCE-deltagerne direkte til etableringen af en aktiv dialog mellem de to organer og erklærede, at CSCE-formanden ville være klar til at rapportere til forsamlingen om arbejdet i CSCE. CSCE, besvare relaterede spørgsmål fra parlamentarikere og tage hensyn til deres synspunkter med henblik på efterfølgende fremsendelse til Ministerrådet. Det er her traditionen med, at formanden taler til Folketinget, begynder, hvorved han også besvarer direkte spørgsmål fra parlamentarikere.
I 1994 blev CSCE omdøbt til Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa i takt med udvidelsen af denne institutions aktiviteter.
CSCE-OSCE-topmøderne i Helsinki (1992), Budapest (1994) og Istanbul (1999) bekræftede på ny de deltagende staters interesse i parlamentarikernes aktive involvering i OSCE's aktiviteter og besluttede, at formanden skulle fastholde tætte bånd til Den Parlamentariske Forsamling, bringe dets anbefalinger til Det Permanente Råds opmærksomhed og informere parlamentarikerne om OSCE's aktiviteter. På topmødet i Istanbul i 1999 understregede regeringscheferne i OSCE-deltagerlandene den parlamentariske forsamlings voksende rolle inden for demokratisk udvikling og valgobservation.
OSCE PA's 23. session blev afholdt i Baku i juli 2014. Den valgte den finske politiker Ilkka Kanerva som ny formand for den parlamentariske forsamling ; 111 deputerede stemte på ham, 96 for den nuværende formand Ranko Krivokapic [2] .
OSCE PA's 24. session blev afholdt fra den 5. til den 9. juli 2015 i Helsinki . Finland blev det første land, hvor OSCE's PA-session blev arrangeret for anden gang - dette skyldtes, at det i 2015 var 40 år siden underskrivelsen i Helsinki af slutakten fra konferencen om sikkerhed og samarbejde i Europa [3 ] [4] . I begyndelsen af juli nægtede Finland at udstede indrejsevisum til formanden for den russiske statsduma, Sergei Naryshkin , og fem andre medlemmer af den russiske delegation, som skulle deltage i PA's session. Den finske side forklarede sin beslutning med, at medlemmer af delegationen, der ikke modtog visa, er på EU's sanktionsliste . Den russiske delegation besluttede i protest ikke at deltage i OSCE's PA-møde med fuld kraft. Den finske ambassadør i Rusland Hannu Himanen blev indkaldt til det russiske udenrigsministerium, hvor han fik at vide, at Finlands handlinger blev betragtet som "oprigtigt uvenlige, ikke i overensstemmelse med principperne om godt naboskab og skadelige russisk-finske forbindelser " [4] .
Den nuværende generalsekretær for OSCE PA er Roberto Montella (Italien); han tiltrådte den 1. januar 2016 [5] .
Den Stående Komité, der består af ledere af nationale delegationer og medlemmer af Præsidiet, godkender budgettet, udnævner generalsekretæren og leder forsamlingens arbejde.
Forsamlingens arbejde er opdelt i tre generelle udvalg, som stort set svarer til de tre hovedafsnit i Helsinki-slutakten:
I. Udvalg for politiske anliggender og sikkerhed
II. Udvalget om Økonomi, Videnskab, Teknologi og Miljø
III. Udvalget om Demokrati, Menneskerettigheder og Humanitære Anliggender
Udvalgets medlemmer vælger en formand, næstformand og referent for et år. Beslutninger træffes ved stemmeflerhed på årsmøderne.
Formandsudnævnte særlige repræsentanter beskæftiger sig med den baltiske region, Afghanistan og Sydøsteuropa, OSCE's budget, menneskesmugling og antiterror, køn, grænsespørgsmål, antisemitisme, racisme og intolerance og Arktis.
Under ledelse af generalsekretæren støtter det internationale sekretariat aktiviteterne for formanden og ledelsen af forsamlingen og organiserer alle møder, valgobservationsmissioner og diplomatiske besøg. Det Internationale Sekretariat består af fastansatte medarbejdere og stipendiater med base i hovedkontoret i København og i Den Parlamentariske Forsamlings forbindelseskontor i Wien. Hovedkontoret og PA's forbindelseskontor fungerer som internationale diplomatiske missioner. Repræsentanter for PA's forbindelseskontor deltager i møder i OSCE's eksekutivstrukturer, herunder regelmæssige møder i Det Permanente Råd. Sekretariatet fungerer som en kommunikationskanal mellem nationale delegationer og OSCE-institutioner og som et informationscenter for forsamlingsmedlemmer såvel som offentligheden.
Siden 1993 har mere end 5.000 parlamentarikere og administrativt personale observeret mere end 127 forskellige valg i 30 lande.
Missionsledelse Præsidenten for OSCE PA udpeger et fremtrædende medlem af forsamlingen til at lede missionen. Hans ansvar omfatter at afholde officielle besøg i det overvågede land, lede briefinger før valget for parlamentarikere, der observerer valg, indkalde rådgivende gruppemøder for at udveksle synspunkter med OSCE PA-observatører og udsende en foreløbig observationserklæring på vegne af observationen.
Adfærdskodeks I overensstemmelse med OSCE's observatørkodeks skal observatører være upartiske, genkendelige som observatører og eksperter på området. De skal handle i overensstemmelse med lokal lovgivning og afstå fra at blande sig i valgprocessen.
Samarbejde med andre observatører Ved overvågning af valg opretholder OSCE PA et tæt samarbejde med Europarådets Parlamentariske Forsamling og Europa-Parlamentet samt med NATO's Parlamentariske Forsamling.
Forsamlingen udfører valgobservationsmissioner i samarbejde med disse parlamentariske forsamlinger og i givet fald med OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder.
Embedsperioden for formanden for OSCE PA er et år, formanden for forsamlingen kan kun genvælges til denne post én gang [6] .