Nimtsovich, Aron Isaevich
Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 3. september 2022; checks kræver 4 redigeringer .| Aron Isaevich Nimtsovich | |
|---|---|
| Aron Nimzowitsch | |
| lande |
Russiske Rige Danmark |
| Fødselsdato | 7. november 1886 |
| Fødselssted | Riga |
| Dødsdato | 16. marts 1935 (48 år) |
| Et dødssted | København |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Aron Isaevich Nimtsovich ( tysk : A (a) ron Nimzowitsch , 7. november 1886 , Riga - 16. marts 1935 , København ) - en af de største skakspillere og skakteoretikere i historien, en udfordrer til verdensmesterskabet i 1920'erne - 1930'erne , en skakskribent, en fremtrædende repræsentant for skakhypermodernismen .
Biografi
Født i Riga den 7. november 1886 i familien af en succesrig tømmerhandler Shaya Abramovich Nimtsovich (1860, Pinsk -1918) [1] ; mor - Esfir Nokhumovna Nimtsovich (født Rabinovich, 1865, Polotsk -1937), søster - Tsilya-Kreina (1885, gift med Pevzner), brødre - Yakov (1888 -1926), Osei Leib (1890 -19496), Benno (1885) 1941) [2] . Da Aron var 8 år gammel, blev han introduceret til spillet af sin far, en stærk Riga skakspiller. Hans barndom var typisk for en jødisk dreng: studiet af religiøse tekster, kalligrafi, matematik. I barndommen manifesterede hans kombinationstalent sig. Efterfølgende forklarede Aron sin evne til at kombinere med, at han fra en tidlig alder var vant til at forstå Talmuds forviklinger. Allerede i 1896 rapporterede magasinet Deutsches Wochenschach om en ni-årig dreng i de baltiske lande, som udmærker sig ved at spille godt. Det samme blad udgav i 1904 på side 213 for første gang delen af Nimzowitsch. I 1897 boede familien i Dvinsk på adressen: Rizhskaya Street, nr. 13-1a.
En seriøs passion for skak kom til ham, mens han studerede på universitetet i Berlin . Efter fiaskoen ved turneringen i Barmen (1905), hvor Nimzowitsch led 8 nederlag i 17 partier og kun vandt tre, tænkte han alvorligt på sin stil og begyndte at studere problemerne med skakstrategi. Han var særlig opmærksom på arbejdet med mestre af positionel stil. Allerede i slutningen af 1906, ved en turnering i München , indtog Nimzowitsch førstepladsen (8,5 point ud af 10) og var foran andenpræmievinderen Shpilman med to point. Denne succes gav ham titlen som mester. Men den næste førstepræmie i den internationale turnering Nimzowitsch tog kun 17 år senere i København (1923). Alle disse år arbejdede Nimzowitsch hårdt for at studere lovene for skakkamp. I 1925 blev skakverdenen vækket af to af hans bøger: Skakblokaden og mit system. Emanuel Lasker satte stor pris på disse værker : "Nimzowitsch er en modig pioner, der selvsikkert baner nye originale veje i skakmulighedernes vildmark"
Han studerede filosofi i Berlin , men var mere opmærksom på skak på Kaiserhof Café. Efter 1. Verdenskrigs afslutning slog han sig ned i Danmark , fik dansk statsborgerskab. Han boede der de sidste 15 år af sit liv. Aron Isaevich Nimtsovich døde den 16. marts 1935 af lungebetændelse .
Turnerings- og kampresultater
| År | By | Konkurrence | + | − | = | Resultat | Placere |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1904 | Coburg | 14. kongres for den tyske skakunion (sideturnering) | 9 | fire | 3 | 10½ ud af 16 | 6 |
| 1905 | Vene | International turnering | 3 | 5 | ti | 8 ud af 18 | 6 |
| Bartender | International turnering (mesterskabsturnering "B") | 3 | otte | 6 | 6 ud af 17 | 15-16 | |
| Match med R. Shpilman | fire | fire | 5 | 6½: 6½ | |||
| 1906 | München | International turnering (byskakklubturnering) | 7 | 0 | 3 | 8½ ud af 10 | en |
| 1907 | Oostende | International turnering (Masters Tournament) | fjorten | fire | ti | 19 ud af 28 | 3-4 |
| Carlsbad | 1. internationale turnering | otte | 3 | 9 | 12½ ud af 20 | 4-5 | |
| 1908 | Match med R. Shpilman | en | fire | en | 1½: 4½ | ||
| 1910 | Hamborg | Den tyske skakunions 17. kongres | otte | 3 | 5 | 10½ ud af 16 | 3 |
| 1911 | San Sebastian | International turnering | 3 | 2 | 9 | 7½ ud af 14 | 5-7 |
| Carlsbad | International turnering | elleve | 5 | 9 | 15½ ud af 25 | 5-6 | |
| Match med P. Leonhardt | 0 | fire | en | ½: 4½ | |||
| 1912 | San Sebastian | International turnering | otte | 3 | otte | 12 ud af 19 | 2-3 |
| Vilna | All-Russian Masters Tournament | 6 | 3 | 9 | 10½ ud af 18 | fire | |
| 1913/1914 _ _ | Petersborg | All-Russian Masters Tournament | 12 | 2 | 3 | 13½ ud af 17 | 1-2 |
| 1914 | Petersborg | Yderligere kamp med A. A. Alekhin (for 1. præmien i den all-russiske turnering) |
en | en | 0 | elleve | |
| Petersborg | International turnering | en | 3 | 6 | 4 ud af 10 | otte | |
| 1920 | Gøteborg | International turnering | en | 5 | 7 | 4½ ud af 13 | 12 |
| Stockholm | International turnering | elleve | en | 2 | 12 ud af 14 | 2 | |
| Stockholm | Match med E. D. Bogolyubov | en | 3 | 0 | 13 | ||
| 1922/1923 _ _ | København | Match med A. Brinkman | fire | 0 | 0 | 4:0 | |
| 1923 | København | International turnering | 6 | 0 | fire | 8 ud af 10 | en |
| Carlsbad | International turnering | otte | 5 | fire | 10 ud af 17 | 6-7 | |
| 1924 | København | Nordisk turnering | 9 | 0 | en | 9½ ud af 10 | en |
| 1925 | Baden Baden | International turnering | 7 | 5 | otte | 11 ud af 20 | 9 |
| Marienbad | International turnering | otte | en | 6 | 11 ud af 15 | 1-2 | |
| Breslau | 24. kongres i den tyske skakunion | 6 | 2 | 3 | 7½ ud af 11 [3] | 2 | |
| 1926 | Semmering | International turnering | 9 | 3 | 5 | 11½ ud af 17 | 4-5 |
| Dresden | International turnering | otte | 0 | en | 8½ ud af 9 | en | |
| Hannover | International turnering | 6 | 0 | en | 6½ ud af 7 | en | |
| 1927 | New York | International turnering | 6 | 5 | 9 | 10½ ud af 20 | 3 |
| Berlin | International turnering | 5 | 2 | 2 | 6 ud af 9 | 2-4 | |
| København | Nordisk turnering | 3½ ud af 5 | 2-3 | ||||
| Kecskemét | International turnering (indledende gruppe B) | fire | 0 | 5 | 6½ ud af 9 | 2 | |
| (finalen) | fire | en | 2 | 5 ud af 7 | |||
| (Det samlede resultat) | otte | en | 7 | 11½ ud af 16 | 2-3 | ||
| London | International turnering (Royal Club Tournament) | 7 | 2 | 2 | 8 ud af 11 | 1-2 | |
| London | International turnering (dobbelt runde) | 7 | 0 | 3 | 8½ ud af 10 | en | |
| Bad Niendorf | International turnering | fire | 0 | 3 | 5½ ud af 7 | 1-2 | |
| 1928 | Berlin | International turnering (skakforeningsturnering) | otte | en | fire | 10 ud af 13 | en |
| Bad Kissingen | International turnering | 3 | 2 | 6 | 6 ud af 11 | 5 | |
| Berlin | International turnering (Tageblatt-turnering) | fire | 2 | 6 | 7 ud af 12 | 2 [4] | |
| København | Nordisk turnering | 4 ud af 5 | en | ||||
| 1929 | Carlsbad | 4. internationale turnering | ti | en | ti | 15 ud af 21 | en |
| 1930 | San Remo | International turnering | otte | 2 | 5 | 10½ ud af 15 | 2 |
| Liege | International turnering | 3 | 2 | 6 | 6 ud af 11 | 3-5 | |
| Frankfurt am Main | International turnering | 9 | en | en | 9½ ud af 11 | en | |
| 1931 | Winterthur | Swiss Masters turnering | 7 | 0 | en | 7½ ud af 8 | en |
| blødte | International turnering | otte | 6 | 12 | 14 ud af 26 | 3 | |
| Bern | En række øvelsesspil med førende schweiziske mestre | otte | 2 | 3 | 9½ ud af 13 | ||
| 1933 | København | Nordisk turnering | 5 | en | en | 5½ ud af 7 | en |
| 1934 | Stockholm | Nordisk turnering | 6 | 2 | 2 | 7 ud af 10 | 2 |
| Zürich | International turnering | 6 | 3 | 6 | 9 ud af 15 | 6-7 | |
| København | Dansk Masters turnering | 6½ ud af 8 | en | ||||
| Stockholm | Match med G. Stahlberg | 2 | fire | 2 | 4:6 | ||
| Stockholm | Match med G. Stolz | 2 | en | 3 | 3½: 2½ |
Nimzowitschs største succes er sejren ved turneringen i Carlsbad ( 1929 ), hvor alle datidens stærkeste skakspillere deltog, med undtagelse af Lasker og Alekhine . Nimzowitsch valgte en skakprofessionel vej, som ikke kunne give ham en tilstrækkelig materiel levestandard. Nimzowitschs ambitioner var meget høje, men han kunne simpelthen ikke skaffe de nødvendige beløb hverken til en udfordring til en verdensmesterkamp, eller endda til ture til store turneringer.
Bidrag til teori
Nimzowitschs hovedbidrag til udviklingen af skak er teoretikerens bidrag: Nimzowitsch skrev tre grundlæggende værker om skakteori - Mit system ( tysk: Mein System , 1925 ), Mit system i praksis ( tysk: Die Praxis meines System ) og Blockade ( tysk: Blokaden ).
Forfølgelsen af effekter ser ud til at være hans uophørlige stræben, og først ved nærmere undersøgelse bemærker vi den skakfilosofiske dybde af de ideer, der styrede Nimzowitsch i hans eksperimenter inden for åbningsteori.Savely Tartakover
Den sande idé om Nimzowitsch som kunstner og skakfilosof kan kun opnås af dem, der er fortrolige med hans bøger. Hans seneste bog er især interessant. Heri illustrerer han med talrige eksempler sin strategi, som han udviklede til et helt system.Alexander Alekhin
Hovedemnet for Nimzowitschs forskning er den praktiske forfining af Steinitzs principper . Hvor hans forgængere, som mestrede Steinitz' ideer, søgte at vinde på en rent strategisk måde, satte Nimzowitsch en kombination til tjeneste for strategisk tænkning. Efter at Steinitz' lære havde erobret skakspillernes sind, begyndte kombinationen at blive behandlet med foragt. Man mente, at kombinationsstilen var i modstrid med skaklogik, og en spiller, der ikke faldt i de fælder, som en kombinationselsker havde sat sig, burde bestemt vinde, da overholdelse af en skarpt angribende kombinationsstil uundgåeligt ville føre til en svækkelse af positionen. Nimzowitsch beviste også, at kombinationen kan tjene som den logiske konklusion på en positionel fordel. Han og andre skakspillere, kendetegnet ved en usædvanlig måde at spille på efter datidens standarder, blev senere kaldt hypermodernister af Tarrasch .
Ikke desto mindre ville det være forkert at sige, at Nimzowitsch skabte sin egen skole. Udtrykket "hypermodernister" blev på det tidspunkt anvendt på alle dem, der, som udviklede Steinitz' lære, spillede ret bizart for den tid. Hvis Nimzowitschs eksperimenter mislykkedes, kaldte samtidige hans spillestil kunstig og dekadent. Hvis Nimzowitsch opnåede stor succes, blev han hyldet som vor tids største strateg.
Nimzowitschs strategiske undersøgelser begyndte med en revision af Tarraschs bestemmelser, som af mange blev opfattet som dogmatiske. For eksempel overvurderede Tarrasch klart de centrale bønders rolle i åbningen. Nimzowitsch beviste, at det også er muligt at fange midten i åbningen (og det er den vigtigste del af Steinitzs positionslære) ved hjælp af brikker, og for dette er det ikke nødvendigt at placere bønder og brikker direkte på de centrale firkanter. Desuden er en brik i centrum efter hans mening ofte en hindring for den videre udvikling af initiativet. Derudover overdrev Tarrasch ulempen ved en trang position. Nimzowitsch på den anden side beviste, at i lukkede positioner, når siden med positionsmæssig fordel og plads stadig ikke kan bryde igennem, går fordelen til siden i en trang position.
En variation af indiske forsvar er opkaldt efter Nimzowitsch , når sort tager biskoppen til b4. Se også Nimzowitsch Åbning , Nimzowitsch Countergambit .
Bøger
- 1925 "Mit system" ( tysk: Mein System )
- 1925 "Chess Blockade" ( tysk: Die Blockade )
- 1929 "Mit system i praksis" ( tysk: Die Praxis meines Systems )
- Stor international skakturnering i Kissingen 1928, L., 1929 (medforfatter);
- Hvordan jeg blev stormester. Forlag: Skakfolder , Skakspillerens bibliotek nr. 5, 1929;
- Udvalgte spil i den internationale turnering i Carlsbad 1929, L., 1930;
Bemærkelsesværdige spil
Sämisch -Nimzowitsch
København, 1923
Partiet har et uofficielt navn - den " udødelige zugzwang-fest " [5]
1.d4 Nf6 2.c4 e6 3.Nf3 b6 4.g3 Bb7 5.Bg2 Be7 6.Nc3 0-0 7.0-0 d5 8.Ne5 c6 9.cd cd 10.Bf4 a6 11.Rc1 b5 12. 13.Nxc6 Bxc6 14.h3 Qd7 15.Kh2 Nh5 16.Bd2 f5 17.Qd1 b4 18.Nb1 Bb5 19.Rg1 Bd6 20.e4 (se diagram)
20…fe! 21.Qxh5 Rxf2 22.Qg5 Raf8 23.Kh1 R8f5 24.Qe3 Bd3 25.Rce1 h6 (genialt træk hvor sort får modstanderen til at zugzwang ), 0 : 1
Litteratur
- Skakordbog / kap. udg. L. Ya. Abramov ; komp. G. M. Geiler . - M . : Fysisk kultur og sport , 1964. - S. 297-298. - 120.000 eksemplarer.
- 1986 "stormester Nimzowitsch". ivrig Raymond. Forlag: Moscow, 1986, "Fysisk kultur og sport" S. 287 (russisk oversættelse);
- Skak: encyklopædisk ordbog / kap. udg. A. E. Karpov . - M .: Soviet Encyclopedia , 1990. - S. 271. - 621 s. — 100.000 eksemplarer. — ISBN 5-85270-005-3 .
- Nimzowitsch:Danmarks Skaklaler; B. Nielsen, Aabybro, 1945.
- 100 partier, Aalborg, 1945: Reinfeld F., Nimzovich the hypermoderne, Phill., 1948.
- Aron Nimzowitsch På vej mod skakmesterskab, 1886-1924; Per Skjoldager og John Erik Nielsen, North Carolina, 2012.
Noter
- ↑ Slægtsdata tilgængelige på det jødiske slægtsforskningswebsted JewishGen.org; efternavnet er optaget i listerne over beboere i Riga for 1885-1886 gennem " og ": Nimtsovich , og i folketællingen for 1897 - til " e ": Nemtsovich . I skattedokumenter er faderens navn registreret som "Shae " , i andre dokumenter - "Shaya " .
- ↑ Søsterens efternavn er også registreret i forskellige dokumenter gennem " og " og " e " (Nimtsovich og Nemtsovich).
- ↑ Inklusiv et punkt fra F. Zemish , som kom for sent til turen .
- ↑ 7 deltagere spillede i 2 runder. Den 8. deltager i turneringen Z. Tarrasch røg ud efter 3. runde.
- ↑ Navn opfundet af Nimzowitsch selv.
Links
- Aron Nimzowitsch-spil i Chessgames.com-databasen
- Aron Nimzowitsch personligt kort Arkiveret 12. december 2010 på Wayback Machine på 365chess.com
- kort biografi
- nimzowitsch.com Arkiveret 8. juli 2012 på Wayback Machine
 Tematiske steder | ||||
|---|---|---|---|---|
| Ordbøger og encyklopædier | ||||
| Slægtsforskning og nekropolis | ||||
| ||||
| Skakspillere fra det russiske imperium | |
|---|---|
| |