Cinema of Pakistan er biografen i den asiatiske stat Pakistan . De fleste af filmene er blevet udgivet i Urdu og Punjabi . Pakistanske filmindustrivideoer er ofte kendt under navnet Lollywood , i analogi med Hollywood , Bollywood og Nollywood .
Grundlaget for pakistansk film blev lagt af de muslimske film i Britisk Indien [1] . I 1930'erne blev et stumfilmstudie etableret i Lahore , senere omdannet til lydfilm. I midten af 1940'erne var Lahore blevet et af centrene for indisk filmkunst og producerede op til 100 film om året [2] [3] . Under delingen af Britisk Indien i 1947, som førte til dannelsen af staten Pakistan , blev de to dominerende Lahore filmstudier næsten ødelagt i pogromer. Talrige hinduistiske skuespillere, instruktører og andre filmfotografer forlod byen [2] .
I 1948 blev den første pakistanske film Teri Yaad [4] [5] udgivet , produceret af landets eneste overlevende filmstudie. Det var den eneste spillefilm, der blev lavet det år. Imidlertid bidrog restriktioner på importen af film fra Indien til udviklingen af den pakistanske filmindustri [6] . I 1950 blev der allerede udgivet 9 spillefilm i fuld længde, i 1955 - 20, i 1961 - 48. I alt blev der optaget 420 film i 1948-1962, hvoraf 60% var på urdu , 35% i Punjabi og 5% . på bengali . Indtil midten af 1950'erne var filmproduktionen koncentreret i Vestpakistan [7] . I 1956 blev den første film lavet i Østpakistan - Mukh O Mukhosh [8] .
På grund af strenge censurrestriktioner var filmene i 1950'erne og 1960'erne overvejende apolitiske [6] melodramaer, ofte rettet mod vestlige påvirkninger i "højsamfundet". Blandt datidens film, der stræber efter realisme, kan man fremhæve " The Day Will Come " (1959) af A. Kardar , "Dishonored" (1967) af I. Shahzad, "The River Flows" (1969) af H. A. Rahman [1] .
I 1970'erne opnåede Østpakistan uafhængighed og blev den separate stat Bangladesh . Der er 9 filmstudier tilbage i landet: syv i Lahore og to i Karachi . De producerede over 100 film i 1974, for det meste i Urdu og Punjabi. Med jævne mellemrum er der lavet film i Sindhi , Pashto , Gujarati og Siraiki . De fleste af malerierne var i sort/hvid [2] . I 1980'erne havde antallet af film lavet i landet stabiliseret sig på over 50 om året. Hovedtemaerne var ulykkelig kærlighed, fatale lidenskaber og sammenstødet mellem godt og ondt. Blandt instruktørerne fra denne periode kan man skelne A. Kamel, S. Suleman, S. Nayar og A. Bashir [1] .
Aina , løsladt den 18. marts 1977, markerede et tydeligt symbolsk brud mellem Zulfiqar Ali Bhuttos såkaldte liberale periode og Muhammad Zia-ul-Haqs stadig mere konservative, men revolutionære regime. Filmen kørte i biografen i over 400 uger (næsten 8 år), og blev sidst vist på Scala i Karachi , hvor den kørte i over fire år. Aina betragtes som den mest populære pakistanske film nogensinde.
I 1979 oprettede regeringen National Film Development Corporation (NAFDC), som var engageret i eksport og import af kvalitetsfilm og oprettelse af biografer [9] . Men under Muhammad Zia-ul-Haqs (Pakistanske præsident i 1978-1988) regime blev videooptagere, filmpirateri forbudt, og der blev indført yderligere skatter på filmproduktion. Dette, såvel som skrappe islamiske love, bremsede væksten i filmindustrien.
De første biografer i det nuværende Pakistan blev åbnet i 1910'erne i Punjab og Sindh [3] . I 1982 var der omkring 600 biografer i landet [1] . Siden 1995 er den pakistanske regering holdt op med at være opmærksom på faldet i antallet af biografer i landet. Det følgende er en tidslinje over biografer i Pakistan fra 1995 til 2002 [10] . Der var 750 biografer i landet i 1990, men det tal var faldet til 175 i 2002 [10] . Næsten alle biografer er rapporteret at være i meget dårlig stand og trænger til renovering [10] . Der er ingen data om antallet af biografer i Azad Kashmir og Gilgit-Baltistan .
Distrikter | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 | 1999 | 2000 | 2001 | 2002 |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Khyber Pakhtunkhwa | ||||||||
Peshawar | 17 | 17 | 17 | 17 | 17 | femten | 16 | femten |
Mardan | fire | fire | fire | fire | fire | fire | fire | fire |
Kohat | en | en | en | en | en | en | en | 2 |
Dera Ismail Khan | 3 | 3 | 3 | 3 | 3 | 3 | 3 | 3 |
Bannu | en | en | en | en | en | 2 | 2 | 3 |
Khazar | 6 | 6 | 5 | 5 | 5 | 7 | 6 | 6 |
Manshehra | 2 | 2 | en | en | en | en | en | en |
Malakand | 2 | 2 | 2 | 2 | 3 | 2 | 2 | 2 |
Balochistan | ||||||||
Quetta | 7 | 7 | 7 | 7 | otte | otte | otte | otte |
Zhob | en | en | en | en | en | en | en | en |
Sibi | 2 | 2 | 2 | 2 | en | en | en | 2 |
Kalat | en | en | en | en | 2 | 2 | 2 | en |
Mekran | fire | fire | fire | fire | 2 | 3 | 3 | 3 |
Nazirabad | en | en | en | en | en | en | 0 | 0 |
Punjab | ||||||||
Lahore | 67 | 65 | 65 | 65 | 62 | 62 | 56 | 56 |
Sialkot | 25 | 22 | 16 | 13 | ti | ti | ti | 09 |
Faisalabad | 42 | 42 | 38 | 38 | 37 | 38 | 38 | 34 |
Rawalpindi | 25 | 25 | 26 | 26 | 23 | 21 | tyve | atten |
Multan | 56 | 56 | 53 | halvtreds | halvtreds | 47 | 46 | 39 |
Gujranwala | 61 | 61 | 60 | 59 | 58 | 64 | 66 | 69 |
Sargodha | 17 | 17 | 16 | femten | femten | femten | fjorten | 12 |
Bahawalpur | tredive | tredive | 31 | tredive | 29 | 29 | 27 | 27 |
Dera Ghazi Khan | atten | atten | 19 | 19 | 19 | 12 | ti | elleve |
Sindh | ||||||||
Karachi | 57 | 57 | 57 | 57 | 53 | 46 | 45 | 43 |
Hyderabad | 35 | 35 | 27 | 27 | 23 | 22 | 19 | 13 |
Sukkur | 27 | 27 | 24 | tyve | 17 | atten | ti | 9 |
Larkana | 21 | 21 | elleve | elleve | 9 | 6 | 6 | 5 |
Mirpur Khas | 25 | 25 | 22 | 22 | 22 | 22 | 22 | 19 |
Federal Capital Territory | ||||||||
Islamabad | fire | fire | fire | fire | fire | fire | fire | 2 |
Pakistan i emner | ||
---|---|---|
Statssymboler | ||
Geografi | ||
Politik | ||
Bevæbnede styrker | ||
Befolkning | ||
Religion | ||
Historie | ||
Økonomi | ||
kultur | ||
Krige | ||
Portal "Pakistan" |
Asien : Kinematografi | |
---|---|
Uafhængige stater |
|
Afhængigheder | Akrotiri og Dhekelia Britisk territorium i det Indiske Ocean Hong Kong Macau |
Uanerkendte og delvist anerkendte tilstande |
|
|