| Darvaz dialekt | |
|---|---|
| lande |
Tadsjikistan Afghanistan |
| Regioner |
GBAO : |
| Samlet antal talere | OKAY. 70 tusinde mennesker |
| Klassifikation | |
| Kategori | Eurasiens sprog |
| Indo-iranske sprog iransk gruppe Sydvestlig undergruppe Perso-tadsjikisk klynge tadsjikisk | |
| Sprogkoder | |
| ISO 639-1 | — |
| ISO 639-2 | — |
| ISO 639-3 | drw |
| IETF | drw |
| Glottolog | darw1234 |
Darvaz-dialekt ( Tajik Lahҷai darvozi ) er en dialekt af det tadsjikiske sprog , almindelig i den historiske region Darvaz langs Pyanj-floden , i øjeblikket delt mellem Darvaz-regionen i den autonome region Gorno-Badakhshan i Tadsjikistan og den lille Darvaz-region i afghanske provinsen Badakhshan samt i Vanch-dalens Vanch-distrikt i GBAO Tadsjikistan. Det udgør en særlig, sydøstlig gruppe af dialekter af det tadsjikiske sprog og er kendetegnet ved en betydelig arkaisk grammatik, der har bevaret mange træk ved det klassiske persiske sprog i det 9.-15. århundrede.
Darvaz-dialekten blev dannet som et resultat af spredningen i XIV-XV århundreder. i Darvaz , det persiske sprog , som fortrængte Darvaz- sproget , som var uregistreret og restaureret hovedsageligt ved toponymi , som tilsyneladende var relateret til nabolandene Vanch og Yazgulyam og videre til sprogene i Shughna - Rushan -gruppen af østiranske sprog ( Pamir-sprog ). Da den var isoleret i en bjergrig region, interagerede Darvaz-dialekten kun lidt med dialekterne fra andre tadsjik og delte ikke mange af nyskabelserne fra den postklassiske periode med dem.
I det 19. århundrede darvaz-dialekten spredte sig i dalen i nabolandet Vanch og i løbet af flere generationer fortrængte det lokale Vanch-sprog. Vanch-regionens territorium udgjorde området for Vanch-dialekten af denne dialekt.
Darvaz-dialektens konsonatisme er fælles med det litterære tadsjikiske sprog, vokalismen er tæt på den sydlige tadsjikiske type.
Vokalkorrespondancetabel:
| Klassisk persisk |
Darvaz dialekt |
Litterær tadsjikisk |
|---|---|---|
| [i] , [iː] | [jeg] | og [i] |
| [u] | [ə] | y [u] |
| [en] | [en] | en [a] |
| [uː] | [ʉː] | y [u] |
| [ɒː] | [ɔː] | o [ɔː] |
| [eː] | [eː] | e [eː] |
| [oː] | [ɵː] | ӯ [ɵː] |
Schwa [ə] matcher også [a] før nasale konsonanter.
Darvaz-dialektens arkaisme kommer tydeligt til udtryk i det verbale system. Det bevarede modsætningen af tre kategorier af former dannet direkte fra stilkene - uden præfiks, med præfikset bə- og med varighedspræfikset me- , som i det klassiske sprog:
Nutidsformerne rava(d) og bərava(d) kan ikke kun bruges i den konjunktive aoristfunktion, som i moderne persisk og tadsjikisk, men kan i en række sammenhænge også betegne en virkelig virkelig handling (f.eks. mən ni guš bədoram "Jeg lytter også til "). Således har aoristen endnu ikke forladt den vejledende stemning.
Præfikset me- kan bruges postpositivt: rava-me "han vil gå". I den perfekte kan både korte og fulde former for linket bruges: raftaam og raftastam "I left." Participiet er bevaret, svarende til grundlaget for datid, og udtrykker den utvivlsomme virkelighed af fremtidig tid: oli meravan, bor mekinan, pagoyi omad "nu vil de gå, laste og ankomme om morgenen."
Sådanne tadsjikiske neoplasmer som nutid ( rafta istodaast ) eller participium i -gi bruges sjældent og er nyere lån fra andre tadsjikiske dialekter.