Dan | |
---|---|
genbosættelse | |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Dan (navnemuligheder: dan (selvnavngivet dà̰), yakuba (selvnavngivet yàòbâ), gio (selvnavngivet gíò); fransk yacouba , fransk dan ; engelsk dan , engelsk gio , tysk Dan , tysk Gio ; andre navne: dyo , ngere , ge , gema ) er et folk, der bor i Vestafrika . Sproget for dette folk (Dan) tilhører den niger-kordofanske familie ( Mande -gruppen ).
Dansksproget tales ifølge forskellige kilder fra 660 tusind til 1,2 millioner mennesker. De fleste bor i Côte d'Ivoire . Yakuba bor kompakt i den vestlige del af Côte d'Ivoire - Montagne -regionen (afdelingerne Danane, Man og den vestlige del af Biancum). Gio'erne bor i det nordlige Liberia ( Nimba County ). Isoleret fra resten af Dans bor Dan Klas i Bafing -regionen (Uaninu og Tuba-afdelingerne). Et lille antal danser findes i Guinea nær grænsen til Elfenbenskysten. Borgerkrige i Liberia ( 1989-2003 ) og Côte d'Ivoire ( 2002-2007 ) førte til migration til de større byer i disse lande og til Guinea .
Danerne er historisk forbundet med Mano og Guro, og har længe været i tæt kontakt med Kpelle- og Kru-folkene (Wobe, Gere ), og siden det 18. århundrede også med Gyula-folket . Nogle gange anses folk, der i sprog og kultur er tæt på tur, for at være dan. Fra anden halvdel af det 20. århundrede begyndte danskerne at acceptere kristendommen (hovedsagelig protestantisme ) og i mindre grad islam . Samtidig forbliver de fleste danskere stadig tro mod deres forfædres tro ( animisme , fetichisme , maskekulter, magi ).
Dan-sproget er en del af den sydlige undergruppe af den østlige gruppe af Mande-familien. Nærmest er mano og tura; Guu er overgangsdialekten mellem Dan og Tura. Skrivning baseret på det latinske alfabet. Ortografien af gio er baseret på det internationale fonetiske alfabet .
Faktisk er dansksproget et "makrosprog", så kun i Côte d'Ivoire er der op til 40 dialekter. Forskelle mellem dialekter er ofte så store, at gensidig forståelse mellem geografisk fjerne Dan-grupper er vanskelig eller endda umulig. Der er en dannelse af tre sprognormer: liberisk; Western Yakub, baseret på Dan-Blo dialekten; østlige yakub, baseret på dan-gueta dialekten. Til denne liste tilføjer nogle forskere Dan-Kla-dialekten. Dette lettes af beslutningen i 1960'erne om at udvikle to litterære normer - vestlige, baseret på dan-blo-dialekten, og østlige, baseret på dan-gueta-dialekten. Nordlige dialekter har ikke en litterær norm. I Liberia er en lokal litterær norm ved at blive dannet.
Studiet af dansksproget blev hovedsagelig udført af protestantiske missionærer. Desværre er dette arbejde blevet stærkt hæmmet af borgerkrigene i Liberia og Côte d'Ivoire. Margrit Bolli og Eva Flick, missionærer, der arbejder ved Summer Linguistic Institute (SIL), ydede et stort bidrag til studiet af Dan-dialekterne i Côte d'Ivoire. Siden 2001 begyndte medlemmer af den russiske sproglige ekspedition at studere de ivorianske dialekter på dansksproget. I december 2008 udkom to ordbøger over den ivorianske dan, Eastern og Western, med deltagelse af St. Petersburg-lingvisterne V. F. Vydrin og A. V. Erman.
Udviklingen af danstavningen begyndte i slutningen af 1960'erne. I 1974 blev stavemåden for Vestdan godkendt, og lidt senere for Østdan. Den første version af alfabeterne brugte det latinske standardalfabet uden yderligere tegn, men med diakritiske tegn (f.eks. è for /ɛ/, ô for /ɔ/). Toner blev angivet med tegnsætningstegn i henhold til følgende skema [1] :
Tone | høj | gennemsnit | kort | aftagende | højt faldende |
midterste faldende |
lavt faldende |
middel lav |
middel- lav faldende |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
CV | ʹCV | CV | .CV | -CV | ʹCV- | CV- | |||
CVV | ʹCVV | CVV | .CVV | -CVV | ʹCVV- | CVV- | .CVV- | .CVVʹ | .CVVʹ- |
I 1982 blev vokalbetegnelsessystemet på danskerne ændret (tonebetegnelsessystemet forblev det samme med mindre ændringer), alfabeterne tog følgende form.
Dan-alfabet (vestlig dialekt, 1982-version, Elfenbenskysten) [2] | ||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
EN | Aɔ | B | bh | D | Dh | E | Ɛ | Ë | Ɛa | F | G | GB | gw | jeg | K | Kp | kw | L | M | N | Ng | O | Ɔ | Ö | P | R | S | T | U | Ü | V | W | Y | Z |
-en | aɔ | b | bh | d | dh | e | ɛ | l | ɛa | f | g | gb | gw | jeg | k | kp | kw | l | m | n | ng | o | ɔ | o | s | r | s | t | u | u | v | w | y | z |
Dan-alfabet (østlig dialekt, 1982-version, Elfenbenskysten) [3] | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
EN | Aɔ | B | bh | D | Dh | E | Ɛ | Ë | Ɛa | F | G | GB | gw | H | jeg | jeg | K | Kp | kw | L | M | N | O | Ɔ | Ö | P | R | S | T | U | Ü | Ʋ | Ʋ̈ | V | W | Y | Z |
-en | aɔ | b | bh | d | dh | e | ɛ | l | ɛa | f | g | gb | gw | h | jeg | ɩ | k | kp | kw | l | m | n | o | ɔ | o | s | r | s | t | u | u | ʋ | ʋ̈ | v | w | y | z |
I 2014 blev der udviklet en ny retskrivning for Østdan, og siden 2018 er den blevet introduceret (en ny retskrivning for Vestdan er under udvikling fra 2019).
Dan-alfabet (østlig dialekt, 2014-version, Elfenbenskysten) [1] [4] | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
EN | Æ | Ʌ | B | D | E | Ɛ | F | jeg | G | H | K | L | M | N | Ŋ | O | Ɔ | ɤ | Œ | P | S | T | U | Ɯ | V | W | Y | Z | |||||||||
-en | æ | ʌ | b | d | e | ɛ | f | jeg | g | h | k | l | m | n | ŋ | o | ɔ | ɤ | - | s | s | t | u | ɯ | v | w | y | z |
Toner er angivet ved at placere diakritiske tegn over vokaler eller nasale konsonanter: ultrahøj tone - ̋, høj - á, medium - ā, lav - à, ultra-lav - ȁ, høj-faldende - â. Brugen af digrafierne bh, dh, gb gw, kp, kw samt betegnelsen for nasalisering ved at tilføje bogstavet n efter vokalen blev efter 1982's retskrivningsregler bevaret.
I Liberia bruger Gyo-dialekten sin egen version af alfabetet:
Dan-alfabet (gio, Liberia) [5] | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
EN | B | Ɓ | D | Ɗ | E | Ɛ | F | G | GB | H | jeg | K | Kp | kw | L | M | N | Nw | Ny | Ŋ | O | Ɔ | Ə | Ɵ | P | R | S | T | U | Ɥ | V | W | x | Y | Z | ||
-en | b | ɓ | d | e | e | ɛ | f | g | gb | h | jeg | k | kp | kw | l | m | n | nw | ny | ŋ | o | ɔ | ə | ɵ | s | r | s | t | u | ɥ | v | w | x | y | z |
Toner er angivet med diakritiske tegn.
Dansksproget har ingen officiel status i dette folks opholdslande. Den nationale radio og tv i Côte d'Ivoire sender en ugentlig 15-minutters udsendelse på dansk. Tidligere, før borgerkrigen startede, udsendte den katolske "Eighteen Mountains Radio" i Man på dansk. I begyndelsen af 2005 begyndte en månedlig dan-blo og dan-gueta at dukke op i Abidjan . Derudover bruges dansprog i protestantisk tilbedelse. Kristen litteratur og folkloretekster udgives i dan-blo og dan-gueta. I 2005 blev det hidtil eneste skønlitterære værk på dansk, en samling af multi-genre noveller af Kese Monyan, "Ondskab besvares ikke med ondskab", udgivet i dan-gueta.
Kristne, overvejende protestantiske, missionærer organiserer læse- og skrivekurser, der undervises på dansksprogene. Primere til dan-blo og dan-gueta, manualer til lærere er udarbejdet. I 2001-2002, i Côte d'Ivoire, forberedte de sig på at indføre undervisning i dansprog i skolen, men disse planer blev overstreget af krigsudbruddet. Udgivelsen i 2008 af de første ivorianske dan-ordbøger var en stor begivenhed. I januar 2009 fandt en præsentation af ordbøger sted i Abidjan, hvor fremtrædende politikere i landet deltog.
Der er meget lidt information om tingenes tilstand i Liberia på grund af de mange års borgerkrig i dette land.
Den 10. maj 2007 i Abidjan var der en præsentation af bogen af Luami Ge Sosten "Dan fra Côte d'Ivoire: hvem er du, hvor er du fra?" . Bogens hovedtese er, at folket i Dan nedstammer fra den bibelske Dan , søn af patriarken Jakob . Det tyder ifølge forskeren på ligheden mellem nogle af danskernes skikke med jødernes skikke . Også ifølge forfatteren indikerer det andet navn på det vestafrikanske folk - yakuba [6] oprindelsen af stammen fra Jacob .
Ordbøger og encyklopædier | |
---|---|
I bibliografiske kataloger |