Huron-glaciationen er en af de ældste og længste istid på Jorden. Det begyndte og sluttede i Paleoproterozoikum for 2,4-2,1 milliarder år siden og varede omkring 300 millioner år. Årsagen til Huronian-glaciationen var en iltkatastrofe , hvor en stor mængde ilt produceret af fotosyntetiske organismer kom ind i jordens atmosfære. Metan , som tidligere var til stede i atmosfæren i store mængder og var den væsentligste bidragyder til drivhuseffekten , kombineret med ilt og omdannet til kuldioxid og vand [1] [2] [3] [4] . Ændringer i atmosfærens sammensætning førte til gengæld til et fald i mængden af methanogener , hvilket forårsagede et yderligere fald i metanniveauet.
Huronia-istidens kolossale skala og varighed kan også forbindes med det såkaldte paradoks med en svag ung sol.
I forskellige palæoglaciologers værker er den kronologiske ramme angivet på forskellige måder. Ifølge en version begyndte Huronian-glaciationen i siderium 2,4 Ga og sluttede i slutningen af Ryasia , 2,1 Ga. I værker af en række andre glaciologer (især Douglas Benn og David Evans) optræder perioden som McGanyen-glaciationen til ære for McGanyen-formationen i Sydafrika.
De geologiske vidnesbyrd om glaciation er bedst repræsenteret i klippefremspring nord for Lake Huron i det sydlige Canada, hvorfra glaciationen har fået sit navn. Lagene, der kronologisk går forud for de Huronian-glaciale aflejringer, indeholder fragmenter af uranit og pyrit , hvilket indikerer lave niveauer af ilt i atmosfæren før istiden. Oven på gletsjeraflejringerne ligger et lag af sandsten indeholdende hæmatit , et mineral hvis tilstedeværelse indikerer et højt iltindhold i atmosfæren [5] .
| Istider i Jordens Historie | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Cenozoikum |
| |||||
| Palæozoikum |
| |||||
| Ediacaran |
| |||||
| Cryogenius ( Sneboldjord ) | ||||||
| Paleoproterozoikum |
| |||||
| Mesoarchisk |
| |||||
| Relaterede | ||||||