Henoteisme

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 6. oktober 2020; checks kræver 3 redigeringer .

Henoteisme , enoteisme ( lat.  henotheismus af græsk ἑνός form εἱ̃ς "en" + θεός "gud") eller cafenoteisme [1]  - et udtryk opfundet af Max Müller , betegner en sådan religiøs bevidsthedstilstand , hvori de pantheoner fra de mange guder eller guddomme , en af ​​de højeste og magtfulde guder er æret eller fremhævet.

Henoteisme adskiller sig fra monoteisme, monoteisme ( μονος "den eneste ene") ved, at udvælgelsen af ​​en mægtigste gud ikke udelukker ære og tilbedelse af andre guder fra det eksisterende pantheon. Med henoteisme skal man ikke forveksle den religiøst-filosofiske sammensmeltning af alle guderne i én bestemt, som vi for eksempel finder i de senere orfiske hymner til Zeus [2] . Henoteisme indtager en mellemposition mellem polyteisme og monoteisme. Den går i stadier forud for polyteisme og monoteisme og inkluderer tendenser til evolution enten mod den første eller mod den anden [3] .

Sammen med begrebet "henoteisme" i religiøse studier bruges begrebet " monolatri " - at tjene én højeste gud, mens man tilbeder andre guder er forbudt [3] , som en yderligere forskel mellem monolatri, er tilbedelse af én guddom udelukkende angivet af en bestemt social gruppe [4] .

Noter

  1. Cafenotheism // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
  2. Henotheism // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
  3. 1 2 Henotheism Arkiveret 6. marts 2016 på Wayback Machine / Dictionary of Philosophical Terms. Videnskabelig udgave af professor V. G. Kuznetsov. M., INFRA-M, 2007, s. 102-103
  4. Henotheism // Encyclopedia of Religion. - Farmington Hills: Macmillan Reference USA, 2005. - V. 6.

Litteratur