Besseler, Heinrich

Heinrich Besseler ( tysk :  Heinrich Besseler , 2. april 1900 , Dortmund  - 25. juli 1969 , Leipzig ) er en tysk musikforsker, en af ​​de største i det 20. århundrede.

Biografi

Studerede musikvidenskab ( W. Gurlitt ), filosofi ( M. Heidegger ) og tyskstudier (G. Müller) ved universitetet i Freiburg . Uddannet på universitetet i Wien hos musikforskerne G. Adler og W. Fischer.

Han forsvarede sin doktorafhandling (1923, Freiburg Universitet) om tyske suiter fra det 17. århundrede (vejleder V. Gurlitt ) [3] . To år senere forsvarede han sin professorale afhandling (Habilitering, også ved universitetet i Freiburg) om motet fra slutningen af ​​det 13. og begyndelsen af ​​det 14. århundrede, fra Pierre de la Croix til Philippe de Vitry [4] (videnskabelig konsulent Friedrich Ludwig , Göttingen). Siden 1928 professor, lektor i musikologiske discipliner ved universitetet i Heidelberg . I 1949-56. - professor i musikvidenskab (i begyndelsen af ​​1950'erne også leder af afdelingen for musikvidenskab) ved universitetet i Jena , i 1956-65 - professor (og direktør for "Institutet for musikvidenskab") ved universitetet i Leipzig . Stat. DDR 's pris (1960). Doctor honoris causa fra University of Chicago (1967). Medlem af det saksiske videnskabsakademi (1955).

I årtier underviste Besseler med succes i musikologiske discipliner og tjente sig selv berømmelse som en talentfuld lærer. Blandt hans elever er Manfred Bukofzer (Bukofzer), Edvard Lovinsky , Siegfried Hermelink , Peter Gulke (Gülke), Suzanne Clerks-Lejeune (Clercx-Lejeune), Ursula Günther (Günther), Wolfram Steude og andre berømte musikologer fra det 20. århundrede.

Videnskabelig aktivitet

Som videnskabsmand opnåede han international berømmelse takket være grundlæggende værker om vesteuropæisk musiks historie før 1600, især om kompositionsteknikken ( bourdon og faubourdon ) i senmiddelalderen, om Guillaume Dufays liv og værk . I forbindelse med studiet af antikke rytmer var han en af ​​de første til at afsløre de særlige kendetegn ved kvantitative tidsmålingsrytmer ( zeitmessende Rhythmik), i kontrast til det senere accentsystem ( Akzentstufentakt ). Harmoni i det 15. århundredes musik blev på en evolutionær måde betragtet som en præform af dur-mol- tonaliteten [5] .

Påvirket af sin lærers ideer skabte filosoffen Heidegger, Besseler (i bogen Perception of Music in Modern Times, 1959) en original typologi af musikgenrer , baseret på opdelingen af ​​musik i "hverdag" (eller "anvendt", tysk  Umgangsmusik ) og "repræsentativ" (eller "præsenteret", tysk  Darbietungsmusik ), det vil sige udelukkende beregnet til at lytte [6] . Besseler anså den professionelle musikkultur Ars nova for at være begyndelsen på musikken som selvstændig kunst ( tysk:  eigenständige Musik ) . Han studerede udviklingen af ​​musikinstrumenter, musikalsk ikonografi. Han viede en række af sine værker til det moderne musikliv og musikkens sociale betydning. Forfatter til artikler i berømte musikalske opslagsbøger: i grundleksikonet Die Musik in Geschichte und Gegenwart (Ars antiqua, Ars nova, Fauxbourdon etc.) og i 12. udgave af Riemanns ordbog (Niederländische Musik, Renaissance etc.).

Hele sit liv var Besseler engageret i redaktionelt arbejde. Han redigerede de videnskabelige (ikke-periodiske) publikationer Heidelberger Studien zur Musikwissenschaft (1932-9), Musikalische Gegenwartsfragen (1949-53), Jenaer Beiträge zur Musikforschung (1954-61); medredaktør af den berømte Illustrated History of Music-serie (Musikgeschichte in Bildern, siden 1961); redaktør af G. Dufays samlede værker (i den akademiske musikserie Corpus mensurabilis musicae ). I 1950'erne for de nye samlede værker af J. S. Bach (Neue Bach-Ausgabe) redigerede hans orkesterværker.

Noter

1. ↑ 1 2 Heinrich Besseler // Brockhaus Encyclopedia  (tysk) / Hrsg.: Bibliographisches Institut & FA Brockhaus , Wissen Media Verlag
2. ↑ Drüll D. Heidelberger Gelehrtenlexikon 1803-1932 - Springer Science + Business Media , 1986. - S. 19. - doi: 10.1007 / 978-3-642-70760-5
3. ↑ Beiträge zur Stilgeschichte der deutschen Suite im 17. Jahrhundert.
4. ↑ Die Motettenkomposition af Petrus de Cruce af Philipp von Vitry.
5. ↑ I sin berømte bog Bourdon and Faubourdon talte Besseler om "dominant tonalitet" (dominantische Tonalität), se 2. udgave, s. 81-94.
6. ↑ For første gang diskuterede Besseler (med noget forskellige udtryk) disse to diametralt modsatte typer musik tilbage i 1925 i artiklen "Fundamental Questions of Music Perception".

Kompositioner

Bøger

• Beiträge zur Stilgeschichte der deutschen Suite im 17. Jahrhundert. Diss. Freiburg i. Br., 1923
• Motettens komposition af Petrus de Cruce af Philipp von Vitry. Habilitationsschrift, Freiburg i. Br., 1925.
• Die Musik des Mittelalters und der Renaissance. Potsdam, 1931.
• Zum Problem der Tenorgeige. Heidelberg, 1949.
• Bourdon og Fauxbourdon. Studien zum Ursprung der niederländischen Musik. Leipzig, 1950; 2te, ændrede Aufl. hrsg. v. P. Gulke. Leipzig, 1974.
• Funf echte Bildnisse Johann Sebastian Bachs. Kassel, 1956.
• Das musikalische Hören der Neuzeit . Berlin, 1959. 80 S.
• (mit Peter Gülke) Schriftbild der mehrstimmigen Musik. Leipzig, 1973 (= Musikgeschichte in Bildern III/5).

Artikler (udvalg)

• Studien zur Musik des Mittelalters. I: Neue Quellen des 14. und des beginnenden 15. Jahrhunderts // Archiv für Musikwissenschaft 7 (1925), SS.167-252; II: Die Motette von Franko von Köln bis Philipp von Vitry // Archiv für Musikwissenschaft 8 (1926), SS.137-258.
• Grundfragen des musikalischen Hörens // Jahrbuch der Musikbibliothek Peters (1925), SS.35-52.
• Grundfragen der Musikästhetik // Jahrbuch der Musikbibliothek Peters (1926), SS.63-80.
• Von Dufay bis Josquin // Zeitschrift für Musikwissenschaft 11 (1928-9), SS.1-22.
• Schiller und die musikalische Klassik // Völkische Musikerziehung 1 (1934-5), SS.72-79.
• Die Entstehung der Posaune // Acta Musicologica 22 (1950), SS.8-35.
• Neue Dokumente zum Leben und Schaffen Dufays // Archiv für Musikwissenschaft 9 (1952), SS.159-76.
• Singstil und Instrumentalstil in der europäischen Musik // Gesellschaft fur Musikforschung. Kongressbericht Bamberg 1953, SS.223-40.
• Die Besetzung der Chansons im 15. Jahrhundert // Société International de Musicologie: Cinquième Congrès, Utrecht 3-7 juliet 1952. Amsterdam, 1953, pp. 65–72 (udgivelse af en rapport; i bilag 10 faksimiler af manuskripter fra det 15. århundrede)
• Bach als Wegbereiter // Archiv für Musikwissenschaft 12 (1955), SS.1-39; Russisk oversættelse: Bach som innovator // Udvalgte artikler fra musikologer i DDR. M., 1960.
• Spielfiguren in der Instrumentalmusik // Deutsches Jahrbuch der Musiwissenschaft 1 (1956), SS.12-38.
• Dufay in Rom // Archiv für Musikwissenschaft 15 (1958), SS.1-19.
• Umgangsmusik und Darbietungsmusik im 16. Jahrhundert // Archiv für Musikwissenschaft 16 (1959), SS.21-43.
• Die Gebeine und die Bildnisse Johann Sebastian Bachs // Bach-Jahrbuch (1959), SS.130-48.
• Der Ausdruck der Individualität in der Musik // Beiträge zur Musikwissenschaft 5 (1963), SS.161-8.
• Das Renaissanceproblem in der Musik // Archiv für Musikwissenschaft 23 (1966), SS.1-10.
• Deutsche Lieder von Robert Morton bis Josquin // Beiträge zur Musikwissenschaft 13 (1971), SS.174-81.
• Aufsätze zur Musikästhetik und Musikgeschichte. Leipzig: Reclam, 1978 (samling af artikler af Besseler, om problemer med musikalsk æstetik og musikhistorie)
• Dufay — skaberen af ​​fauxbourdon // Counterpoint and Compositional Process in the Time of Dufay. Ed. og oversat af Kevin N, Moll. New York: Garland, 1997, s.65-90 (udvidet engelsk version af 1. kapitel af Besselers Bourdon og Fobourdon).

Redaktionel

• Heidelberger Studien zur Musikwissenschaft I-VIII. Kassel, 1932-39.
• Musikalische Gegenwartsfragen I-III. Heidelberg, 1949-53.
• Jenaer Beiträge zur Musikforschung I-III. Leipzig, 1954-61.
• (mit M. Schneider, ab 1968 mit W. Bachmann) Musikgeschichte in Bildern. Leipzig, 1961-69.
• Guillaume de Machaut. Musikalische Werke, iv: Messe und Lais (Leipzig, 1943).
• Guillaume Dufay. Opera omnia // Corpus mensurabilis musicae , i/1-6 (1951-66).
• Johann Sebastian Bach. Neue Ausgabe sämtlicher Werke, VII/ii: Vier Ouvertüren (Kassel, 1956); VII/i: Brandenburger Concerti (Kassel, 1967).

Litteratur

• Festschrift Heinrich Besseler zum sechzigsten Geburtstag, hrsg. v. E.Klemm. — Lpz. , 1961 (inkluderer biografisk skitse og fuld bibliografi over værker fra 1961).
• Hoffmann-Erbrecht L. Heinrich Besseler (1900-1969) // Die Musikforschung 23 (1970). - S. 1-4.
• Lowinsky EE Heinrich Besseler (1900-1969) // Journal of the American Musicological Society 24 (1971). - S. 499-502.
• Gülke P. Zu Heinrich Besselers 75. Geburtstag // Musik und Gesellschaft 25 (1975). - S. 231-3.
• Geck M. Zum 25. Todestag des Musikforschers Heinrich Besseler // Musica, Nr. 48 (1994). - S. 244-5.
• Chekhovich D. O. Heinrich Besseler // Great Russian Encyclopedia. - T. 3. - M. , 2005. - C. 419.

Tematiske steder	Internationalt musikpartiturbiblioteksprojekt
Ordbøger og encyklopædier	Fantastisk catalansk Stor russer Litauisk universal kroatisk Brockhaus
I bibliografiske kataloger BNC : a11021536 BNE : XX856335 BNF : 121616373 CONOR : 36128099 GND : 118662570 ISNI : 0000 0001 1437 0019 J9U : 987007258668605171 LCCN : n83318371 NKC : ola2002153038 NLP : A12325119 NTA : 069296588 NUKAT : n97068286 PTBNP : 630908 LIBRIS : rp355v8903d12x3 SUDOC : 030140595 VcBA : 495/133498 VIAF : 4970233 WorldCat VIAF : 4970233