Askarik

Askarik ( lat.  Ascaricus ) - lederen af ​​frankerne i det 4. århundrede.

Konstantin den Store drog på et felttog mod frankerne ved Rhinen og besejrede Askaricus i 306 eller 307. Det er vanskeligt at bedømme tidspunktet for disse begivenheder mere præcist: det vides kun, at dette skete efter Konstantins far Constantius I 's død i juli 306 og før fremkomsten af ​​panegyrikken fra 307, hvori, i modsætning til panegyrikken fra 310, ingen navne er angivet.

Sammen med Askarik blev den frankiske kong Merogei taget til fange . De blev begge smidt for at blive revet i stykker af vilde dyr i amfiteatret ved Augusta Treverorum (moderne Trier ). Den tyske historiker Alexander Demandt foreslår, at bjørne blev holdt i amfiteatret frem for løver, som var svære at få og dyre at vedligeholde [1] . Henrettelsen af ​​de frankiske ledere er rapporteret i en anonym lovprisning til Konstantin i 310, som viser navnene på begge. En henrettelse uden navne blev også rapporteret af Eutropius i " Breviary from the foundation of the city " [2] . Episoden i amfiteatret er også nævnt af Nazarius [3] .

Faktisk er der ingen andre oplysninger om Askarik blevet bevaret. Han kan være kommet fra Bructer- stammen . Ifølge panegyrikken fra 310 overtrådte frankerne aftalen med Rom og invaderede romerske lande ved at udnytte Constantius I's død i 306. Takket være de opdagede mønter kan det antages, at de nåede Somme [4] . Konstantin stoppede dem på vej tilbage til Rhinen og gik efterfølgende på et felttog mod frankerne og ødelagde deres land af hævn. Kejser Konstantins sejr i det første uafhængige felttog blev hyldet på enhver mulig måde i propagandaformål.

Noter

  1. ↑ Alexander Demandt: Die Spätantike . 2. Auflage, München 2007, S. 78
  2. ↑ Eutropius, Breviarium ab urbe condita 10.3.
  3. ↑ Panegyrici latini IV(10),16.
  4. ↑ Eugen Ewig: Die Franken und Rom (3.-5. Jahrhundert). Versuch einer Obersicht . I: Rheinische Vierteljahrsblätter . Band 71, 2007, S. 1-42, her S. 5.

Litteratur