Chesa (ceremoni)

Chesa (ceremoni)

Korea
hangul : 제사
khancha : 祭祀

Chesa ( Kor. 제사 , desa , tesa ) - en ceremoni afholdt i de fleste koreanske familier, der bekender sig til buddhisme , katolicisme , såvel som ikke-religiøse ; Protestanter afholder sig generelt fra at holde det [1] . Hovedformålet med chesa er at ære forfædrenes minde .

Fra begyndelsen af ​​det 18. århundrede og frem til 1939 forbød kirken katolikker at udføre forfædredyrkelsesritualer, forbuddet blev indført af Clement XI efter teologiske stridigheder . Pave Pius XII ophævede forbuddet, men mange koreanere i USA , især protestanter, praktiserer ikke chesu [1] [2] [3] .

Sorter

Udtrykket "chesa" omfatter en række forskellige ceremonier: kijesa ( Kor. 기제사 ? ,忌祭祀? , en årlig mindeceremoni på dagen for forfædres død op til femte generation), chhare ( Kor. 차례 ? ,茶禮? , ceremonier nytårsdag og chuseok ), seonmyo ( kor. 성묘 ? ,省墓? , ceremonier afholdt foran forfædres grave før chuseok og nytår), myosa ( kor. 묘사 ? ,墓祀? , ritualer udført ved grave den tiende månemåned).

Alle ceremonier af denne art kan opdeles i tre varianter [4] :

  1. chare ( kor. 차례 ? ,茶禮? ) - ceremonier med en te-ceremoni , der afholdes 4 gange om året på store helligdage;
  2. kije ( cor. 기제 ? ,忌祭? , også kijesa) - hjemmeceremonier natten før årsdagen for en forfaders død;
  3. sije ( kor. 시제 ? ,時祭? ; også sasije) er årstidsbestemte ritualer afholdt til ære for fjerne forfædre inden for 5 generationer på den tiende månemåned.

Behandle

Ifølge traditionen skal familien til den afdødes ældste søn eller familien til det ældste barnebarn (den ældste søn af den ældste søn, uanset det faktiske forhold mellem børnebørnenes alder) udføre kammen. I moderne familier kan ritualet udføres af enhver efterkommer, inklusive en datter eller yngre søn. Vin , tarosuppe , oksekød , fisk , tre farverige grøntsager , forskellige frugter , tteok og andre slik er tilberedt til chesa , især elsket af de døde i deres levetid [2] . Sinwi ( Kor. 신위 ? ,神位? ), en mindetavle, der symboliserer åndens tilstedeværelse, er placeret i midten af ​​bordet [5] .

Efter midnat eller om aftenen før årsdagen for døden opstillede efterkommerne en skærm , et "chesasan" bord, hvorpå retter er lagt ud i en bestemt rækkefølge i små skåle. På den vestlige side af bordet skulle være ris, kød og hvid frugt; mod øst - supper, fisk og røde frugter. Rækken af ​​retter tættest på skærmen omfatter ris og supper, efterfulgt af grøntsager; kød og fisk placeres i midten, og frugt [6] [7] optager rækken nærmest de tilstedeværende . Individuelle tilbud til mandlige forfædre placeres på den vestlige side, til kvinder på den østlige side. Et stearinlys placeres langs bordets kanter, og et røgelsebrænder er placeret i midten .

En typisk ceremoni omfatter følgende elementer [6]

  1. kanshin ( kor. 강신 ? ,降神? ) - påkalder forfædres ånder;
  2. cheoheon ( kor. 초헌 ? ,初獻? , "førsteoffer") - et tilbud af risalkohol fra den ældste efterkommer og hans kone, hvorefter de laver traditionelle sløjfer;
  3. ahon ( Kor. 아헌 ? ,亞獻? , "andet offer") - et lignende tilbud fra andenrangs efterkommere og mænd af kvinder, der er døtre eller børnedøtre af den afdøde;
  4. jeonghon ( kor. 종헌 ? ,終獻? , "sidste offer") - et lignende tilbud fra tredje generation af efterkommere;
  5. sapsi ( kor. 삽시 ? ,揷匙? , "stikker en ske") - den ældste mandlige efterkommer stikker en ske ind i midten af ​​en skål med ris;
  6. yusik ( kor. 유식 ? ,侑食? ) - deltagere i ceremonien går ud af døren til lokalet med chesasan for at give forfædrene mulighed for at spise (denne fase kaldes "hapmun", kor. 합문 ? ,闔門? ). Så hoster det ældste barn tre gange, og alle vender tilbage til værelset (“kemun” Kor. 계문 ? ,啟門? );
  7. honda ( kor. 헌다 ? ,献茶? , "te-offer") - en drink brygges af stegte ris til forfædre;
  8. cheolsan ( kor. 철상 ? ,撤床? , "rengøring af bordet") - de tilstedeværende bukker sig to gange, hvorefter ånderne fjernes fra bordet i endnu et år. Ofringer fjernes fra bordet, og en bøn, der tidligere er skrevet på papir, brændes;
  9. umbok ( kor. 음복 ? ,飮福? ) - de tilstedeværende deler ofrene imellem sig og spiser dem; det menes, at med brugen af ​​ceremoniel mad falder nåden ned over familien.

Mad fra alteret kan gives til naboer og venner ved at udføre det buddhistiske ritual sisik , en type punya ; sammen med at læse sutraerne , skal sisikken hjælpe den afdødes ånd med at komme ind i sukhavati [2] .

Noter

  1. ↑ 1 2 Park, Chang-Won. Kulturel blanding i koreanske  dødsritualer (neopr.) . - Continuum International Publishing Group , 2010. - S.  12 -13. — ISBN 978-1-4411-1749-6 .
  2. ↑ 1 2 3 Suh, Sharon A. (2004), Being Buddhist in a Christian World: Gender and Community in a Korean American Temple , University of Washington Press, s. 49, ISBN 0-295-98378-7 
  3. ↑ Kwon, Okyun. Buddhistiske og protestantiske koreanske immigranter: religiøse overbevisninger og socioøkonomiske aspekter af  livet . - LFB Scholarly Publishing LLC, 2003. - S. 137-138. - ISBN 978-1-931202-65-7 .
  4. ↑ Bae, Choon Sup. Udfordringen ved forfædretilbedelse i Korea  (neopr.) . - University of Pretoria, 2007. - August.
  5. ↑ Sådan holder du Jesa (19. september 2010). Hentet 24. februar 2012.
  6. ↑ 1 2 Courtney, Charles; jung unge lee. Østenvind: Taoistiske og kosmologiske implikationer af kristen  teologi . – University Press of America, 1997. - ISBN 978-0-7618-0861-9 .
  7. ↑ Mnemonic Arkiveret 3. august 2012. for at sende det ser det ud som 飯西羹東， 紅東白西， 魚東肉西，頭東尾西。 (반서갱동， 홍얼동브 홍얜및밌 홍얜밌 윍도밌).

Links